Høng Station (Øn) [1898-1999], en artikel om Høng Station
Høng Station som Jernbaneknudepunkt i Vestsjælland
Høng Station blev anlagt som en del af Slagelse-Værslev-banen, der åbnede i 1898. Ved denne lejlighed opstod forudsætningen for, at Høng kunne udvikle sig fra en ganske beskeden landsby til at blive et vigtigt jernbaneknudepunkt i Vestsjælland. I 1901 kom Høng-Tølløse-banen til, hvilket betød, at byen nu fik forbindelse i to retninger: mod Værslev og Slagelse samt mod Tølløse. Hermed fik Høng en markant station, der både skulle rumme DSB's og den nye privatbanes aktiviteter. Gennem årene kom stationen til at spille en afgørende rolle for områdets økonomiske udvikling, den lokale industri og det hastigt voksende bymiljø. Med tiden oplevede Høng Station lukninger af dele af banestrækninger, og privatbaneorganisationer overtog driften. I dag er stationen stadig et eksempel på dansk jernbanehistorie og byudvikling i symbiose.Landsbyens oprindelse og fremvækst
Inden jernbanens komme var Høng en lille landsby med en kro samt et ting- og arresthus. Landsbyen lå omkring et gadekær og havde i århundreder været et lokalt centrum for handel og retshåndhævelse, men den overordnede befolkningsmængde var beskeden. Kulturelt var byen dog ikke uden betydning, idet man her kunne spore en sammenhængende historie med både landbrug, kirke og lokale samlingssteder. Opførelsen af tinghuset i 1838, tegnet af arkitekt C.F. Hansen, var et signal om, at Høng rummede potentialet for vækst og for at samle oplandets borgere til retsmøder og sociale begivenheder. Tinghuset blev anset som et vigtigt værk inden for arkitekturen på landet, da C.F. Hansen formåede at give bygningen et strengt og værdigt udtryk. Placeringen midt i landsbyen, ved gadekæret, var en central del af byens identitet. Høng Kro, beliggende i den sydlige afgrænsning af landsbyen, bidrog ligeledes til et vist lokalt aktivitetsniveau, hvor rejsende kunne overnatte eller få et måltid.Slagelse-Værslev-banens ankomst
Da Slagelse-Værslev-banen åbnede i 1898, besluttede man at placere stationen i Høng syd for den oprindelige landsby. Denne strategiske placering tog hensyn til muligheden for at etablere spor, stationsterræn og eventuel udvidelse af godshåndtering. Mange andre danske byer fulgte samme mønster i slutningen af 1800-tallet, hvor jernbanen ofte blev anlagt et stykke fra de historiske landsbykerner, hvilket skabte nye gader og handelsområder. Gennem de første år var der passagertrafik samt godstrafik på Slagelse-Værslev-banen, men allerede i 1901 skulle billedet ændre sig, da Høng-Tølløse-banen ankom og forvandlede stedet til en egentlig stationsby med to baneselskaber. Slagelse-Værslev-forbindelsen forblev dog et vigtigt bindeled i den samlede infrastruktur, både til transport af landbrugsprodukter og til passagerer, der skulle videre ud i landet.Heinrich Wencks arkitektur
Stationen i Høng er tegnet af Heinrich Wenck, en indflydelsesrig arkitekt, der arbejdede for Statsbanerne og som stod bag en lang række stationsbygninger over hele landet. Wenck var kendt for at kombinere nationale strømninger inden for arkitekturen med en praktisk tilgang, der sikrede, at stationerne var funktionelle og rummede de faciliteter, der krævedes for en travl jernbanedrift. Høng Stationsbygning, som blev taget i brug den 30. april 1898, udtrykte mange af de senklassicistiske træk og solide håndværksmæssige kvaliteter, man finder i Wencks værker. Bygningen var designet, så den kunne rumme ventesal, ekspeditionslokale og stationsmesterbolig, hvilket var typisk for stationer i denne periode. De rummelige forhold var tilpasset datidens rejsemønstre, hvor folk ofte ventede længere på togafgange end i nutiden, og hvor gods og billetkøb havde en fremtrædende plads i dagligdagen.Høng som knudepunkt fra 1901
Allerede tre år efter stationens åbning blev Høng et knudepunkt, da Høng-Tølløse-banen åbnede. Denne privatbane var kulminationen på en længerevarende proces, hvor lokale interessenter ønskede bedre forbindelse mellem Vestsjælland og hovedstadsområdet via Tølløse. Banen gjorde det muligt at rejse mellem Tølløse og Høng, og fra Høng kunne man fortsætte enten mod Værslev eller Slagelse, alt afhængigt af rejsens formål. Med en sådan udvidet trafikal betydning tiltrak Høng flere handlende, embedsmænd og privatpersoner, der så mulighederne i at etablere forretnings- og boligområder omkring stationen. Det var i denne periode, at byens karakter for alvor ændrede sig fra en traditionel landsby til en voksende stationsby, præget af nye gader, erhvervsdrivende og større offentlig aktivitet.Udviklingen af Hovedgaden
Som i mange andre danske stationsbyer opstod der en forbindelse mellem den gamle landsbykerne og den nye jernbanestation. Den vej, der hurtigt fik betegnelsen Hovedgaden, blev et omdrejningspunkt for forretningsliv og håndværk. Her opførte man mindre butikker, håndværksvirksomheder, boliger og senere større huse i 2-3 etagers højde. Når man rejste ad Slagelse-Værslev-banen eller Høng-Tølløse-banen, blev Høng Station et naturligt sted at stige af og fortsætte videre ud i byen ad Hovedgaden. Det skabte et dynamisk miljø, hvor pendlere og handlende kunne mødes, og hvor byens fremtidige udvikling forankrede sig. Langs Hovedgaden blev der opført bygninger i både nationalromantisk stil og funktionsorienteret arkitektur, hvilket stadig præger bybilledet i nutiden.Et filmisk øjeblik: Frk. Nitouche
Høng Station fik også en særlig, om end kortvarig, rolle i dansk filmhistorie. I forbindelse med optagelserne til filmen "Frk. Nitouche" blev stationen brugt som ramme for en scene, hvor skuespilleren Ebbe Langberg leder efter frøkenen på perronen. Dette foregik under stor bevågenhed fra de lokale borgere, hvor et par hundrede mennesker overværede optagelserne. Det gamle tog, der optrådte i filmen, var lejet fra Høng-Tølløse-banen og gav scenerne et autentisk præg. Selvom sekvensen var relativt kort, bidrog den til, at Høng Station fik sin plads i erindringen hos de mange, der huskede det folkelige rykind og filmoptagelsernes glamour.Handel, skoler og posthus
Byens udvikling som stationsby kom også til udtryk i de offentlige funktioner, der voksede frem omkring stationen. Man opførte blandt andet et posthus tegnet af arkitekt Andreas Clemmesen, som lod sig inspirere af barokkens stilmæssige elementer. Posthuset blev en markant bygning, der sammen med stationen, kroen og afholdshotellet ved stationspladsen dannede et slags bycentrum. Ligeledes etablerede man skoler og banker i nærheden af stationen, fordi nem adgang til jernbanen var attraktivt for både elever og ansatte. Denne koncentration af institutioner og forretninger omkring stationen gjorde Høng til et lokalt kraftcenter, der tiltrak borgere fra oplandet, som havde brug for bankforretninger, forsyninger, skolegang og offentlige tjenester.Afholdshotel og stationsplads
I 1905 fik Høng sit eget afholdshotel lige ved stationspladsen. At placere et hotel i umiddelbar nærhed af stationen var en typisk strategi i mange voksende stationsbyer, da rejsende kunne ønske at overnatte eller blot få et måltid, inden de skulle videre. Afholdshoteller var en udbredt bevægelse i Danmark omkring starten af 1900-tallet, motiveret af ønsket om at begrænse alkoholindtag og skabe et sundere mødested. Placeringen ved stationspladsen sikrede, at hotellet blev en naturlig del af bybilledet, og sammen med posthuset og stationsbygningen gav det Høng et imponerende ankomstareal, der kunne måle sig med større købstæder i landet. Kombinationen af tre markante bygninger inden for kort afstand er usædvanlig og viser, hvordan Høngs udvikling blev drevet af ambitiøse lokale og en villighed til at investere i byens fremtid.Vækst i industrien: Vilhelm Pedersens Maskinfabrik
Øst for banen opstod et industrikvarter anført af Vilhelm Pedersens Maskinfabrik, grundlagt i 1910. Fabrikken specialiserede sig i maskiner til udstansning af overlæder til sko samt forskellige tekstiler, og senere gik produktionen over i højt avancerede, computerstyrede værktøjsmaskiner. Fabrikkens betydning for Høng kan næppe undervurderes, da den på sit højeste beskæftigede op til 275 medarbejdere. Dens tilstedeværelse formede byens økonomiske liv og påvirkede også det arkitektoniske udtryk, idet man opførte arbejderboliger, idrætshal og funktionærboliger med inspiration fra funktionalistiske idéer om rummelighed, lys og sundhed for de ansatte. I 1993 stoppede selve produktionen på maskinfabrikken, og i årene 1995 til 2011 blev der fremstillet hospitalssenge i de samme bygninger af Invacare EC-Høng A/S. Alt i alt afspejler fabriksområdet forskellige perioder i 1900-tallets industrielle historie og vidner om, hvordan en enkelt virksomhed kan være afgørende for en bys udviklingsretning.Transformation fra landsby til stationsby
En væsentlig del af Høngs kulturmiljø er det spændingsfelt, der opstod mellem det ældre landsbyområde og stationsbyens nye, mere urbane identitet. Landsbyen var traditionelt præget af lave, tætte bygninger med stråtækte tage, mens stationsbyen rummede 2-3 etagers ejendomme, hotel, posthus og banker, ofte i enten nationalromantisk eller klassicistisk stil. Hertil kom fabrikkens funktionalistiske bygninger, der ændrede bybilledet i retning af større, mere sammenhængende volumener. Byen fremstår derfor som en mosaik af forskellige arkitektoniske retninger: fra nationalromantiske detaljer i beboelseshusene langs Hovedgaden til enkle, stramme produktionshaller i industrikvarteret. Netop denne mangfoldighed gør Høng til et interessant eksempel på dansk byhistorie, hvor både tradition og fornyelse lever side om sideGodstrafikken og jernbanens omstrukturering
Mens persontrafikken på Slagelse-Værslev-banen blev lukket mellem Høng og Værslev i 1971, fortsatte godstrafikken mellem Høng og Gørlev helt indtil 1994. Denne godstrafik sikrede, at Høng forblev et centrum for varetransport, især så længe industrivirksomheder i området havde brug for at afsende og modtage gods via tog. Med tiden skulle det dog vise sig, at lastbiler og landevejstransport blev mere konkurrencedygtige. Da godsdriften til sidst ophørte på strækningen, stod man tilbage med en del spor og faciliteter, der ikke længere blev brugt kommercielt. Dette banede vejen for, at Vestsjællands Veterantog kunne etablere sig og bevare noget af den historiske jernbanestemning omkring Høng.Vestsjællands Veterantog
Den strækning, der tidligere var blevet anvendt til godstrafik, benyttes i dag af Vestsjællands Veterantog, en forening med cirka 50 medlemmer, der holder til i remiseområdet ved Høng Station. Her arrangeres kørsler med ældre tog, hvilket giver besøgende og lokale mulighed for at opleve en bid af dansk jernbanehistorie i autentiske rammer. Foreningen råder over lokomotiver og vogne, der er typiske for 1900-tallets privatbane- og statsbanedrift, og med jævne mellemrum afgår veterantogene fra Høng, hvilket er blevet et populært indslag i turismen i det vestsjællandske område. Veterantogenes drift viser, at det ikke kun er selve stationen, men også de omgivende spor, bygninger og faciliteter, som fortsat har en kulturhistorisk og rekreativ værdi for offentligheden.Arkitektoniske perler og kulturhistorisk bevaring
Byen Høng er i dag et helhedsorienteret kulturmiljø, hvor man kan iagttage overgangen fra traditionel landsby til fuldt udviklet stationsby. Tinghuset fra 1838, kroen, landsbyhusene, stationen i senklassicistisk stil, posthuset med barokinspiration og afholdshotellet ved stationspladsen er alle eksempler på, hvordan forskellige perioders byggekultur mødes i en relativt lille by. Hertil kommer fabrikkens enorme bygninger, der i dag står som monumenter over en tid, hvor masseproduktion og industri var i fuld flor. Arkitektonisk formidler Høng en fortælling om Danmarks velfærdssamfunds frembrud og om, hvordan privat erhvervsliv, offentlige institutioner og transportinfrastruktur kan udvikle en hel by. Arkitekturen indeholder karakteristiske elementer fra nationalromantikken, herunder røde tegltage, dekorative trædetaljer og tårnlignende elementer, samt funktionalistiske påvirkninger med enkle facader og store vinduesflader.Samspillet mellem kro, tinghus og station
Den historiske Høng Kro var engang byens sydligste punkt, mens tinghuset lå centralt ved gadekæret. Da stationen kom til, og byen udvidede sig mod syd, blev kroen pludselig en del af stationsbyens samlede bymiljø. Denne ændring i geografi og funktion viser, hvordan jernbanen forvandler en landby, der før hovedsagelig var centreret omkring landbrug, til en by med bymæssige tilbud, offentlige tjenester og industriel produktion. For rejsende, der ankom med tog, var stationen og kroen ofte de første indtryk af stedet. Sammen med det fredede tinghus og arkitektens klassicistiske linjer udgør de en enestående kulisse, hvor dansk landbo- og stationsbyhistorie smelter sammen.Komplekse ejerforhold og driftsændringer
Da persontrafikken lukkede mellem Høng og Værslev i 1971, og godstrafikken til Gørlev ophørte i 1994, stod flere aktører klar til at redefinere brugen af banestrækningerne. Høng-Tølløse-banen (som nogle steder kaldes Tølløsebanen) overtog strækningen mod Slagelse, så man opnåede en sammenhængende privatbane mellem Tølløse og Slagelse via Høng. Gennem 1990'erne og 2000'erne fulgte flere omstruktureringer, hvor baneselskaber blev fusioneret og reorganiseret i nye konstellationer, senest med Lokaltog A/S. Trods disse ændringer har Høng Station bevaret sin status som en vigtig brik i Vestsjællands jernbanenet, om end i en mere begrænset form end i storhedstiden.Fortsat betydning for Høng og omegn
Høng Station har fortsat betydning for pendling og lokaltransport. Samtidig er den et levende vidnesbyrd om, hvordan en jernbane kan skabe byvækst og fremdrift, men også hvordan teknologiske skift og samfundsudvikling kan forandre dette grundlæggende. Hvor stationen i starten handlede om at transportere landbrugsprodukter og passagerer i damptogets tidsalder, handler det i dag om at bevare kulturarven og give lokalsamfundet en praktisk transportløsning. Gennem årene er stationens arkitektur blevet delvist moderniseret, men mange historiske elementer er bevaret. Stationsområdet vidner om en tid, hvor jernbanen var det bankende hjerte i en by, og hvor standsningsstedet betød adgang til hele landet.Links til supplerende læsning:
da.wikipedia.org (Beskrivelse af Høng-Tølløse Jernbane )da.wikipedia.org (Beskrivelse af Høng Station)
Stamdata for Høng Station [1898-1999]
Byggeår | 1898 |
Åbnet | 1898.04.30 |
Nedlagt | 1999.05.31 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Jernbanevej 6A, 4270 Høng |
Stednavneforkortelse | Øn |
Højdeplacering over havet | 26,9 meter |
GPS koordinater | 55.506943,11.286035 |
Oversigt over andre stationer fra Høng
Foto | Stationens navn | Beskrivelse |
---|---|---|
Høng Trinbræt (Øn) | Høng Trinbræt – En Historisk JernbanestationHøng Station ble... | |
Høng Station (Øn) [1898-1999] | Høng Station som Jernbaneknudepunkt i VestsjællandHøng Stati... |
BBR Data for Høng Station [1898-1999]BBR DATA fra Danmarks Adressers Web API (DAWA), som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har ansvaret for.BBR DATA hentet: 2024-01-02 21:33:49 | |
BBR Højde over havet | 26,9 meter |
BBR GPS koordinater | 55.50700581,11.28603581 |
BBR Byggeår eller konverteringsår | 1879 |
BBR Seneste ombygning | 2002 |
BBR Bebygget areal i alt | 250 m2 |
BBR Bebygget areal hovedbygningen | 250 m2 |
BBR Samlet boligareal | 260 m2 |
BBR Samlet erhvervsareal | 236 m2 |
BBR Antal etager | 1 |
Billede af Høng Station [1898-1999]

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede
Video fra Høng Station [1898-1999]
Kilde: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022
Kilde: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022
Billeder af Høng Station [1898-1999]

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Høng Station.
Titel:- 1956 - Høng Station
Sted:Danmark, Sjælland, Høng
Vejnavn:Jernbanevej
Husnummer:6
Postnummer:4270
By:Høng
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956
Id:B02003_006.tif

Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1938 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Høng Stations drejeskive.
Titel:- 1936-1938 -
Sted:Danmark, Sjælland, Høng
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1936-1938
Id:L00391_028.tif

Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1938 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Høng Station.
Titel:- 1936-1938 - Høng Station
Sted:Danmark, Sjælland, Høng
Vejnavn:Jernbanevej
Husnummer:6
Postnummer:4270
By:Høng
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1936-1938
Id:L00391_029.tif

Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1938 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Høng Station.
Titel:Høng Station
Sted:Danmark, Sjælland, Høng
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1936-1938
Id:L00391_f_029.tif

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009 Download billede
Tegninger af Høng Station [1898-1999]

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: Ukendt - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Udvidelse af varehus ved Høng Station.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Høng
På strækningen: Slagelse - Værslev
Beskrivelse: Udvidelse af varehus.
Anslået motivdato: u.a.
Fotograf/ billedkunstner: ukendt
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Sg-Væ-Høng-udvidelse-varehus-scan498

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: Ukendt - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Høng Station.
Transportselskab/ operatør: Statsbaneanlægene (DSB)
Jernbanested: Høng
På strækningen: Slagelse - Værslev
Beskrivelse: Hovedbygning.
Infrastrukturejer: Statsbanedriften
Anslået motivdato: u.a.
Fotograf/ billedkunstner: ukendt
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Sg-Væ-Høng-hovedbygning-scan419

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1921 (august) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Høng Stations varehus.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Høng
På strækningen: Slagelse - Værslev
Beskrivelse: Varehus.
Infrastrukturejer: De danske Statsbaner
Motivdato: 8/1921
Fotograf/ billedkunstner: ukendt
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Sg-Væ-Høng-varehus-scan414

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1902 (juli) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Signalhus ved Høng Station.
Transportselskab/ operatør: Statsbaneanlægene (DSB)
Jernbanested: Høng
På strækningen: Slagelse - Værslev
Beskrivelse: Signalhus.
Infrastrukturejer: Statsbanedriften
Motivdato: 7/1902
Fotograf/ billedkunstner: ukendt
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Sg-Væ-Høng-signalhus-scan491

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1900 - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Høng Stations Lokomotivremise. Sign.: H. Wenck.
Transportselskab/ operatør: Høng - Tølløse Jernbane (HTJ)
Jernbanested: Høng
På strækningen: Høng - Tølløse
Beskrivelse: Lokomotivremise. Sign.: H. Wenck.
Infrastrukturejer: Høng - Tølløse Jernbanens Aktieselskab
Motivdato: 1900
Anslået motivdato: ca. 1900
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: HTJ-Hong-remise-scan27017

Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1897 (marts) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Høng Stations varehus.
Transportselskab/ operatør: Statsbaneanlægene (DSB)
Jernbanested: Slagelse - Værslev
Beskrivelse: Varehus *Havrebjerg, *Løve, *Høng, *Gørlev, *Store-Fuglede, *Jerslev og *Forsinge.
Infrastrukturejer: Statsbanedriften
Motivdato: 3/1897
Fotograf/ billedkunstner: ukendt
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: DSB-Sg-Væ-mellemstation-varehus-scan382
Google Street View af Høng Station [1898-1999]
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: den 29. december 2021 - LINK til kilde.
Kort over Høng Station [1898-1999]
![Historisk kort over Høng Station [1898-1999] Historisk kort over Høng Station [1898-1999]](./kort/3158_ZOOM.webp)
Kort over Høng Station [1898-1999] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
![Historisk kort over Høng Station [1898-1999] Historisk kort over Høng Station [1898-1999]](./kort/3158_ORTO.webp)
Kort over Høng Station [1898-1999] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
![Historisk kort over Høng Station [1898-1999] Historisk kort over Høng Station [1898-1999]](./kort/3158_1980.webp)
Kort over Høng Station [1898-1999] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)
![Historisk kort over Høng Station [1898-1999] Historisk kort over Høng Station [1898-1999]](./kort/3158_1953.webp)
Kort over Høng Station [1898-1999] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)
![Historisk kort over Høng Station [1898-1999] Historisk kort over Høng Station [1898-1999]](./kort/3158_1901.webp)
Kort over Høng Station [1898-1999] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Høng Station [1898-1999]
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Høng - Tølløse Jernbane 1901-1976 (Dansk Jernbane-Klub: 40) Ole-Chr. M. Plum 1976 158 Dansk Jernbane-Klub 87-87050-02-1 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Høng Tølløse Jernbane 100 år (Dansk Jernbane-Klub: 52) Ole-Chr. Munk Plum 2001 256 Dansk Jernbane-Klub 8787050455 |
![]() | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Vestsjællandske jernbaner Niels Jensen 1978 103 København J. Fr. Clausen 87-11-03879-9 |