Gelsted Station (Gd) [1911-1996], en artikel om Gelsted Station

Gelsted Station – historien bag

Gelsted Station er fra da Den fynske hovedbane i 1908/1909 fik nye stationer: Bred Station (1908, nedrevet 1978), Nørre Åby Station (1909, fredet), Gelsted Station, Skalbjerg Station og Marslev Station. Disse stationer var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck. Allerede i 1862 ytrede sognefogeden et ønske om at få en jernbanestation ved Gelsted. Der var dog stærke kræfter, som ønskede stationen placeret ved Ejby Mølle, men sognefolkene i Gelsted holdt vedvarende fast i, at der også skulle være en station ved Gelsted. For at lægge yderligere pres på fik de også Kjertesognefolk til at underskrive ansøgningen til Statsbanerne. I 1863 mødtes delegerede mænd fra alle 5 byer i sognet med sognefogeden om en jernbanestation. Gelsted fik sin stationsbygning, som stod klar ved "Den Fynske banes" åbning i 1865. Den jernbaneinteresserede kong Christian den 9 havde givet tilsagn til indvielsen af banen, og banen blev indviet på dronningens fødselsdag den 7. september – og fik derfor tilnavnet Dronning Louises bane.

Gelsted, eller på tidspunktet stavet Gjelsted, som stedet hed frem til den 15. maj 1931, var fra starten en simpel holdeplads, hvor stationsbygningen ikke var meget større end vogterhusene på strækningen. Af faciliteter ved stationen var der stort set intet. Fra åbningen den 7. september 1865 gik der kun 4 tog i hver retning pr. døgn, hvor Gelsted, Ejby, Holmstrup, Skalbjerg og Bred i begyndelsen kun havde togstop fra 2 af de 4 tog. I begyndelsen passede stationsforstanderen ganske alene leddene ved stationen. Der var ikke lade- eller lossepladser eller sidespor fra starten, men Gelsted Holdeplads blev med tiden mere flittigt brugt til vare- og persontransporter.

Den fynske banes første køreplan, som var gældende fra åbningen. Det tog op til 3 timer og 15 min mellem Nyborg og Middelfart. Jernbanetrafikken steg på den fynske bane, og fra omkring år 1900 begyndte det at gå stærkt, både hvad angik gods- og passagertog. I 1905 var der 6 afgange i hver retning. Den øgede trafik gav store udfordringer for den enkeltsporede fynske bane, hvor der fra starten kun var krydsningsmulighed i Nyborg, Odense og Middelfart. Ligeledes gav holdepladserne udfordringer, da der ikke var læssespor, og al af og pålæsning af gods skulle ske på åben bane.

Postvæsenet udviklede sig i takt med jernbanen, og brevskrivningen tog til. Gelsted var ét af de første sogne på Fyn, som fik en landpost. Landposten kom til i begyndelsen af 1870-erne, og i starten var der kun én landpost, som havde bestemte afleveringssteder i hver af de 5 byer i sognet. Folk skulle så selv hente deres post på afleveringsstedet. Gelsted brevsamlingssted lå på Gelsted Holdeplads og blev i 1905 udvidet til en egentlig postekspedition med 2 landpostbude, som var åben på hverdage mellem 08:00-11:30 og 13:00-18:00.

Stationsforstandere på Gelsted Holdeplads

1867-1869: Johannes Clausen, Gjelsted Holdeplads (bestyrer)
1869-1875: Christen Scheiby Gyde Pedersen (bestyrer)
1875-1875: G. Lillelund (kun ganske kort tid)
1875-1885: Hans Peter Blæshøj (stationsforvalter)
1885-1900: Hans Henrik Pedersen, beskikket Veier og Maaler (stationsforstander)
1900-1903: Christian Ketelsen, løjtnant (stationsforstander, brevsamler, Kgl. Veier og Maaler)
1902-1915: Hans Joakim Bartels (stationsforstander)

Udvidelsen af Den fynske bane og ny station i Gelsted

Efter en længere planlægningsperiode startede udvidelsen af den fynske bane i 1908. Projektet varede 4 år og var først fuldført i 1912. Udvidelsen indbefattede også nye eller opgraderede stationer på strækningen. Odense fik en ny stor station, Marslev og Nørre Åby fik den største type af mellemstationerne, hvor der ud over hovedbygningen var en lidt lavere sidebygning på hver side. Bred, Skalbjerg og Gelsted fik hver en mindre type, hvor hovedbygningen og den største af sidebygningerne var den samme som Marslev og Nørre Åby, men den lidt mindre 2. sidebygning var sparet væk. Den 2. sidebygning var dog tegnet ind som en option, hvis der skulle komme større fremtidige behov til. Alle de nye stationsbygninger var tegnet af statsbanearkitekt professor Heinrich Wenck. Gelsted Station blev indviet den 7. august 1911, og det var den sidste stationsforstander, Hans Joakim Bartels, fra Gelsted Holdeplads, som blev den første stationsforstander på den nye Gelsted Station. Den oprindelige Gelsted Holdeplads blev efterfølgende til ledvogterbolig.

Den øgede trafik på den fynske bane gav også et øget antal ansatte på stationerne. I 1918 var der på Gelsted Station, foruden stationsforstanderen, 2 faste assistenter samt 3 portører. Endnu flere arbejdede på banen i form af: baneformænd, banenæstformænd, banearbejdere, stationskarle, trafikassistenter, trafikmedhjælpere, trafikelever, ekstraskrivere, ekspedienter, kontorister og ledvogtere. Postekspeditionen var også flyttet med over fra Gelsted Holdeplads til Gelsted Station, og i 1917 skulle der 5 til at omdele den stigende postmængde. Juleaften i 1917 var der så store mængder post, at de 5 postbude måtte møde ind på arbejde kl. 5 om morgenen. Der blev sorteret post i 6 timer, inden postbudene kunne cykle ud. Først efter 7-8 timers omdeling kunne postbudene vende hjem efter en lang arbejdsdag.

Betydning for byens vækst og klager i ventesalen

Gelsted Station var med til, at Gelsted by og Sogn voksede som mange andre stationsbyer i Danmark. Fra perioden før der kom en station, var der i 1860 1.073 indbyggere i Gelsted Sogn, som i 1923 var vokset til 2.259 indbyggere. Meget var godt, men ikke alle var lige tilfredse med den behandling, de fik på Gelsted Station. I ventesalen lå en gæstebog, hvor man kunne skrive i, hvis der var noget, man var utilfreds med. Det blev til flere interessante klager igennem årene – her er 3 eksempler på klager:

I 1917 skrev en utilfreds kunde, en fabrikant fra København: "Undertegnede har i dag – efter at have ventet i 5 minutter på at erholde billet – af jernbaneassistent Munch fået det svar, "hvis De ikke vil vente, kan De gå Deres vej". Da jeg fornemmer, at et sådant svar ikke kan siges at bevare det gode forhold mellem publikum og jernbanen, vil det formentlig være rigtigt, at vedkommende assistent bliver belært om, at han er til for publikums skyld og ikke omvendt. En klage i overensstemmelse hermed vil af mig samtidig blive udsendt til De Danske Statsbaners Generaldirektorat."

Den 26. oktober 1929 skrev en utilfreds kunde, Alfred Gruf, guldsmed fra Strib: "Undertegnede guldsmed Alfred Gruf i Strib klager hermed over, at den 26. oktober 1929 på Gelsted Station først blive udråbt, at tog til Odense afgår, og da senere toget til Strib afgik, blev der ikke udråbt."

Den 10. april 1937 skrev en utilfreds kunde, H. Larsen: "Foranlediget af den tiltagende tilstrømning af byens ungdom i stationens ventesal om aftenen og den deraf følgende støjende opførsel samt forurening af ventesalens træværk og inventar samt stærk tobaksrygning og ødelæggelse og overmaling af de i ventesalen anbragte plakater meter.m., anmodes d,herrer fungerende stationsforstandere om med passende mellemrum at foretage inspektion i ventesalen og bortvise enhver, der ikke har lovlig adgang til denne (rejsehjemmel). Det er en yndet påstand blandt de unge mennesker, at de "skal modtage de rejsende ved ankomne tog". Denne påstand bør i almindelighed ikke tages til følge. For så vidt de unge mennesker antræffes mere end én gang i ventesalen og har gjort sig skyldig i nogen af de nævnte forhold, bedes man sikre sig deres navn og meddelelse herom afleveret til stationen, for at politianmeldelse kan blive indgivet. Det bemærkes, at stationen har truffet aftale med sognefoged Greve om en eventuel tilholdelse."

Stationens ledelse gennem årene

Hans Joakim Bartels, fra Gelsted Holdeplads, var som sagt den første stationsforstander på den nye Gelsted Station, og i traditionens tro var embedet besat af forskellige stationsbestyrer frem til 1985, hvor stationsmester Erik B. Vind stoppede efter 19 års tro tjeneste på Gelsted Station.

Stationsforstandere på Gelsted Station:
1902-1915: Hans Joakim Bartels (stationsforstander)
1915-1930: Johan Arnstrøm (stationsforstander)
1930-1939: Hans Oluf Nicolai Larsen (stationsforstander)
1939-1949: Anders Nielsen (stationsforstander)
1949-1956: N. Tons. Nielsen (stationsforstander)
1956-1966: H. Meter. C. Vestergaard (stationsforstander)
1966-1985: Erik B. Vind (stationsmester)
1985-1996: Efter stationsmester Erik B. Vind stoppede, var der i en perioden at den daglige ekspedition varetaget af forskellige ansatte. I perioden var der både stationens og postekspeditionens på Gelsted Station frem til lukning af stationen den 31. december 1996, hvorefter Gelsted var at betragte som et trinbræt.

Stationens senere anvendelse og renovering

Efter Gelsted Station lukkede, var der frem til 2009 udlejning af bygningen til beboelse. Takket være lejeren på 1. sals interesse for jernbanehistorie, blev der ikke lavet om på stationen efter lukningen, og det har været med til at bevare stationens historie. Fra 2009 og frem til oktober 2021, hvor Realdania By & Byg køber Gelsted Station, har bygningerne stået tomme, og der var angreb efter skimmelsvamp i hovedbygningen. Realdania har brugt godt 2 år på at renovere Gelsted Station og føre farver meter.v. tilbage til de oprindelige. Den 4. februar 2024 genindviede Realdania By & Byg Gelsted Station, som var færdigrestaureret og nu skal udlejes til erhverv og beboelse. Realdania arrangementet blev noget af et tilløbsstykke med flere hundrede mennesker, og man kunne foranlediges til at tro, at der var flere mennesker til denne 2. indvielse end til den oprindelige indvielse af Gelsted Station. Det var muligt at køre til og fra Gelsted Station med veterantog fra Odense på dagen, hvor toget blev fremført af MY 1135.