Tirsbæk Trinbræt (uofficielt), en artikel om Tirsbæk Trinbræt

Tirsbæk Trinbræt – Et lille trinbræt med en stor historie

Tirsbæk Trinbræt var et af de særlige trinbrætter, som DSB etablerede i 1930'erne for at servicere datidens store interesse for badeture og udflugter til kysten. Trinbrættet åbnede den 16. juni 1933 og blev placeret på sydsiden af banen øst for Vejle. Det var et meget simpelt anlæg, der ikke kan sammenlignes med et traditionelt betjent trinbræt eller en mindre station. Anlægget bestod af en interimistisk perron og blev udelukkende anvendt til særtog – såkaldte badetog – der kørte mellem Vejle Station og stranden ved Tirsbæk. Disse tog blev fremført af en H-rangermaskine, der normalt var i brug til rangering på Vejle Station.

Trinbrættet blev lukket i 1940 efter den tyske invasion af Danmark og den efterfølgende begrænsning af særtog og udflugtsrejser. Efter afslutningen af Anden Verdenskrig blev trinbrættet kortvarigt taget i brug igen i sommeren 1946 og 1947, men derefter ophørte driften helt. Der findes kilder, som omtaler trinbrættet som Ellebæk Trinbræt, og der har generelt været usikkerhed om den korrekte betegnelse. Uanset navnet var Tirsbæk Trinbræt aldrig et officielt trinbræt i DSB's faste køreplan, men et rent særtogsstoppested.

Baggrunden for etableringen af Tirsbæk Trinbræt

I 1930'erne var udflugts- og badeture blevet en vigtig del af danskernes fritidsliv. Med stigende industrialisering og kortere arbejdstid begyndte flere at tage på dagture til kysten, og jernbanen var det oplagte transportmiddel. DSB så en mulighed i at tilbyde særlige forbindelser til populære badestrande og anlagde en række midlertidige eller halvpermanente trinbrætter.

Tirsbæk Strand var i denne periode et populært udflugtsmål for familier fra Vejle og oplandet. Stranden ligger i et naturskønt område ved Vejle Fjord, og adgangen ad landevejen var ikke altid lige bekvem. Et trinbræt tæt på stranden gjorde det muligt for større grupper at blive sat af direkte ved kysten uden behov for omladning eller længere gåture.

Anlæg og udformning

Anlægget ved Tirsbæk Trinbræt var beskedent. Perronen lå på sydsiden af sporet og bestod af en enkel grus- og træperron uden fast læskur. Trinbrættet havde ingen form for ekspeditionsbygning eller signaler. Når der skulle standse et særtog, blev det aftalt i forvejen, og lokomotivføreren fik ordre om at stoppe ved det markerede sted.

Da trinbrættet ikke indgik i den ordinære drift, var der ingen bemanding. Passagererne steg blot af eller på, og billetter blev kontrolleret i toget. Denne enkle løsning holdt omkostningerne nede og gjorde det muligt for DSB at tilpasse driften til efterspørgslen.

Drift og badetog

Badetogene til Tirsbæk blev typisk kørt på sommerdage med godt vejr, især i weekenderne. De blev trukket af H-maskiner, som ellers blev brugt til rangering, hvilket gjorde det muligt at køre små, fleksible tog uden at binde store lokomotiver.

Togene bestod ofte af ældre personvogne, der kunne rumme et stort antal badegæster. Stemningen på disse tog var som regel uformel og præget af ferieliv. Passagererne medbragte madkurve, badeudstyr og håndklæder, og der kunne være trængsel på de varme sommerdage, hvor mange benyttede muligheden for en dag ved fjorden.

Lukning under krigen og kort genåbning

Da Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940, blev mange former for fritids- og udflugtstrafik indstillet. Drivmiddelrationering og militære hensyn gjorde det vanskeligt at opretholde særtog, og Tirsbæk Trinbræt blev derfor lukket.

Efter krigen genoptog DSB i 1946 og 1947 for en kort periode badetogene til Tirsbæk. Dette kan have været et udtryk for, at der stadig var efterspørgsel på udflugter til stranden, men sandsynligvis gjorde konkurrencen fra rutebiler og private biler, at det ikke kunne betale sig at fortsætte driften. Fra 1948 var Tirsbæk Trinbræt derfor helt opgivet.

Navneforvirringen: Tirsbæk eller Ellebæk?

En interessant detalje er, at trinbrættet i nogle kilder kaldes Ellebæk Trinbræt. Ellebæk er navnet på den lille bæk i nærheden, og det er muligt, at nogle lokale brugte dette navn om stedet. Der findes ikke officielle dokumenter fra DSB, der kan fastslå, hvilket navn der var det korrekte, men Tirsbæk Trinbræt er den mest anvendte betegnelse i jernbanehistoriske kilder.

Tirsbæk Strand og det lokale område

Trinbrættet fik sit navn fra Tirsbæk Strand, som også i dag er et yndet udflugtsmål. Stranden er kendt for sit fine sand og familievenlige forhold. Den ligger i kort afstand fra Tirsbæk Slot, som er en af de mest markante herregårde ved Vejle Fjord.

Tirsbæk Slot kan spores tilbage til middelalderen, og den nuværende hovedbygning stammer fra omkring 1550. Tidligere hed stedet Thyrsbeck eller Thyrsbæk – navnet menes at være afledt af guden Tyr, Odins søn. Slottet er omgivet af voldgrave og har gennem århundreder været ejet af flere fremtrædende familier.

Sagn og historier fra Tirsbæk

Tirsbæk Slot er også kendt for sin "grå dame", Maren Loss, en skomagerdatter fra Horsens, som i 1750'erne giftede sig med godsejeren Christen Linde. Han døde under mystiske omstændigheder, og Maren giftede sig derefter med ridefogeden Jørgen Hvas, der senere blev adlet under navnet Hvas de Lindenpalm. Ifølge sagnet går hendes ånd stadig igen på slottet som straf for drabet.

Også H.C. Andersen besøgte Tirsbæk, hvilket fremgår af hans dagbogsnotat fra den 16. juni 1830. Han beskriver gården som "ganske antik" med skydehuller, voldgrave og et stort tårn, hvor han så et gammelt fangehul.

DSB's andre badetrinbrætter

Tirsbæk Trinbræt var ikke en enlig svale. DSB havde flere lignende trinbrætter oprettet til badetrafik. Blandt de mest kendte var Skærven mellem Nyborg og Knudshoved, Grenå Havn samt Bremdal ved Struer. Disse trinbrætter fungerede efter samme princip: en enkel perron, ingen bemanding og kun betjening ved særlige tog.

Badetogene var et udtryk for en tid, hvor jernbanen stadig var det foretrukne transportmiddel for store grupper af rejsende, og hvor man tilpassede driften til sæsonens behov.