Snapind Holdeplads, en artikel om Snapind Holdeplads

Snapind Holdeplads lå på Odense-Bogense Banen, som var drevet af Nordfynske Jernbane (NFJ). Snapind Holdeplads lå i en afstand af 2,6 km fra Odense Station, men der gik næsten 25 år fra Bogensebanens åbning til oprettelse af Snapind Holdeplads.

Hans Petersen flyttede i 1881 ind i Banevogterhuset i Tarup, hvor han skulle passe leddet for de tre-fire daglige tog på Bogensebanen ved banens åbning den 1. juli 1882. Banevogterhuset i Tarup havde til opgave at passe overskæringen ved Rugaards Landevej. Da banevogterhuset blev anlagt i Tarup, var det i et forholdsvis øde opland med få gårde og ingen bymæssig bebyggelse. Det var først da Odense by for alvor begyndte at vokse omkring år 1900, at forstæderne også blev bebygget. Tarup var en af de forstæder, som fik vokseværk og omkring 1910 var der ud over Fyns Stifts Husmandsskole, en fremvokset landsby, som medførte ønske om et stoppested i Tarup.

I 1910 havde 25 underskrivere med tilknytning til Fyns Stifts Husmandsskole ønsket etablering af et trinbræt ved overkørslen med Rugaards Landevej. Nordfynske Jernbane afslog i første omgang at behandle ønsket med den begrundelse, at man var fortravlet med den forestående omlægning af Odense Station. Men Fyns Stifts Husmandsskole holdt fast og ansøgte igen i 1914 og denne gang med 60 medunderskrivere. Fyns Stifts Husmandsskole begrundede denne gang ansøgningen med, at de i det foregående år havde haft 5.000 tilrejsende foruden 800 elever og kursusdeltagere. Dertil kom at udbygningen af Tarup-området var stærkt stigende. Nordfynske Jernbane foreslog, at man kunne indsætte ekstra tog ved større arrangementer på skolen, men Fyns Stifts Husmandsskole afslog denne løsning med ønske om en permanent løsning.

Nordfynske Jernbane bøjede sig først i 1915, da der kom en henvendelse med 65 underskrivere, hvor de bl.a. henviste til, at der var blevet opført 27 nye villaer og huse i Tarup de sidste fire-fem år. Kompromiset blev i første omgang, at halvdelen af togene stoppede ved den nye holdeplads i Tarup, som fik navnet Snapind Holdeplads.

Snapind Holdeplads blev etableret ved banevogterhuset i Tarup. Med etablering af Snapind Holdeplads blev holdepladsen betjent af en ekspeditrice, som var den lokale baneformands hustru. Det var første gang Nordfynske Jernbane officielt brugte betegnelsen ekspeditrice. Udviklingen i Tarup forstaden fortsatte og førte til en kraftig opgradering af Snapind Holdeplads, hvor der i 1919 blev bygget en større lav tilbygning ud mod sporet, så det blev muligt at sende og modtage banepakker og stykgods, men dog kun lokalt på Bogensebanen.

Snapind Holdeplads fik ikke en større betydning med den ringe mængde af banepakker og stykgods, der blev afsendt og derfor fik Snapind Holdeplads heller ikke et varehus eller læssespor. Som passager stoppested var Snapind Holdeplads forholdsvis god.

Snapind Holdeplads eksisterede frem til Bogensebanens nedlæggelse den 31. marts 1966, med den sidste "stationsforstander" Tove Andersen, der havde været bestyrer fra den 1. april 1954. Tove Andersen fortsatte som bestyrer af posthuset til den 31. marts 1967, hvor postekspeditionen ophørte og Snapind Holdeplads bygninger blev solgt til Autohuset Kronsbjerg A/S, og bygningen blev nedrevet i 1969 og erstattet af en udvidelse af Autohuset Kronsbjerg.