Snapind Holdeplads, en artikel om Snapind Holdeplads

Baggrunden for Bogensebanen og Nordfynske Jernbane

Bogensebanen blev anlagt for at skabe en vital transportforbindelse mellem Odense og de nordlige egne af Fyn, specifikt Bogense-området, der tidligere havde været afhængigt af langsom eller besværlig transport ad landeveje eller mindre vandveje. Initiativet til banen kom fra lokale kræfter, der ønskede at fremme handel, landbrug og kommunikation. Da Nordfynske Jernbane (NFJ) officielt åbnede strækningen den 1. juli 1882, var det et skridt mod at integrere de mere afsides liggende egne af Fyn med købstaden Odense. Gennem en smalsporet eller normalsporet bane (afhængigt af tid og forskellige opgraderinger) kunne gods og passagerer hurtigere og billigere transporteres mellem byerne.

Selvom Bogensebanen primært var tiltænkt at understøtte handelslivet og landbruget, kom der snart øgede forventninger fra de voksende forstæder omkring Odense. Heriblandt var Tarup et af de områder, som i begyndelsen af 1900-tallet begyndte at se en betydelig udvidelse i sin befolkning. Tarup var, da banen åbnede, blot et mindre lokalområde uden nævneværdig bymæssig bebyggelse. Men omkring år 1900 begyndte Odense at vokse hastigt, og det samme gjorde forstæderne, der med tiden ville omfatte Tarup. Det var i denne kontekst, at ønsket om et egentlig trinbræt i Tarup opstod, så de lokale kunne drage fordel af den etablerede jernbane. De første underskriftsindsamlinger og formelle henvendelser til Nordfynske Jernbane tog derfor fart, og allerede i 1910 blev der fremsat et ønske om at etablere et stoppested ved Rugaards Landevej-overkørslen.

Ønsket om Trinbræt i Tarup og Ansøgningerne fra Fyns Stifts Husmandsskole

Fyns Stifts Husmandsskole, placeret i Tarup, var en vigtig institution for egnens landmænd, elever og kursister, der kom rejsende fra forskellige dele af landet. Med et voksende antal tilrejsende opstod behovet for en mere praktisk og lokal ankomstmulighed end Odense Station, som lå en betydelig gåafstand fra Tarup. I 1910 henvendte 25 underskrivere, tæt knyttet til husmandsskolen, sig til Nordfynske Jernbane med ønsket om at få anlagt et trinbræt ved Rugaards Landevej.

Det første svar fra Nordfynske Jernbane var afvisende med henvisning til, at selskabet var stærkt optaget af at omlægge Odense Station. På trods af dette gendrev Fyns Stifts Husmandsskole afvisningen ved i 1914 at indsende en ny ansøgning, denne gang underskrevet af 60 personer. Skolen fremhævede, at de havde modtaget op mod 5.000 besøgende det foregående år samt 800 elever og kursusdeltagere. Dertil kom en kraftig vækst i byggeri og befolkning i Tarup. Nordfynske Jernbane foreslog som kompromis at indsætte ekstratog under store arrangementer, men skolen fandt denne løsning uholdbar, da man ønskede en permanent ordning.

Nordfynske Jernbanes Beslutning og Navnet Snapind Holdeplads

Det endelige gennembrud kom i 1915, hvor en ny henvendelse med 65 underskrivere gjorde indtryk på baneselskabet. Dokumentationen for, at der var opført 27 nye huse og villaer i Tarup i de forudgående fem år, demonstrerede et reelt behov for et lokalt stoppested. Resultatet blev, at Nordfynske Jernbane accepterede at etablere en holdeplads, dog med det forbehold, at kun halvdelen af togene ville standse der i første omgang.

Holdepladsen fik navnet Snapind Holdeplads, formentlig inspireret af lokale stednavne eller betegnelser, der kunne give stoppestedet en unik identitet. Uanset navnets præcise baggrund kom Snapind til at dække det geografiske område omkring Tarup-beboerne, husmandsskolen og de nye villaområder, der var under hastig vækst.

Placeringen ved Banevogterhuset og Ekspeditricens Rolle

Snapind Holdeplads blev anlagt ved banevogterhuset i Tarup, hvor en af banens vogtere var bosat med sin familie. Banevogterhuset var oprindelig opført for at styre overskæringen ved Rugaards Landevej, i en tid hvor trafikken var beskeden. Ved etableringen af Snapind Holdeplads fik man samtidig en lokal, daglig betjening i form af en ekspeditrice — en titel, der for første gang blev officielt brugt af Nordfynske Jernbane. Ofte var det banevogterens hustru eller en anden kvinde i familien, der fik stillingen som ekspeditrice.

Ekspeditricens opgaver var at sælge billetter, holde området ved perronen ryddeligt og hjælpe passagerer, der måtte have spørgsmål til togtider og rejser. Samtidig fortsatte det daglige arbejde med at overvåge togpassagen ved overkørslen. Med tiden blev Snapind Holdeplads et fast stoppested, der bidrog til at forankre banens tilstedeværelse i lokalområdet og gav Tarups indbyggere en nem tilgang til Nordfynske Jernbanes togforbindelser.

Opgraderingen i 1919 og Behovet for Banepakker

Efterspørgslen på rejser og gods i Tarup voksede i takt med den generelle udvikling i Odenses forstæder. I 1919 vurderede Nordfynske Jernbane, at Snapind Holdeplads havde tilstrækkeligt potentiale til at gøre det værd at udvide faciliteterne. Man opførte en lav, men mere rummelig tilbygning i retning af sporet, således at det blev muligt at ekspedere banepakker og mindre stykgods lokalt på Bogensebanen. Denne forøgede kapacitet indebar dog ikke, at Snapind Holdeplads fik et egentlig varehus eller læssespor, da det ansås for unødvendigt på baggrund af den relativt beskedne godsmængde.

Banepakker, der kunne omfatte alt fra breve og mindre pakker til lette fragtgenstande, blev en populær service for beboerne i området, heriblandt elever og ansatte ved Fyns Stifts Husmandsskole. Fordelen var, at man kunne sende og modtage gods uden at skulle ind til Odense Station. Selvom mængden af stykgods aldrig blev voldsom, gav det dog en bekvem service for lokalsamfundet, især hvis man skulle transportere varer til husmandsskolen eller forretningsdrivende i Tarup.

Samspillet mellem Tarups Vækst og Snapind Holdeplads

Tarup gennemgik i første halvdel af 1900-tallet en markant befolkningsfremgang, understøttet af Odenses ekspansion som by. Fra at være en mindre landbebyggelse udviklede Tarup sig til et mere bypræget område, hvor nye villakvarterer skød op. Snapind Holdeplads blev dermed et praktisk transportled, hvor rejsende kunne nå Odense centrum eller nordfynske byer som Bogense på relativt kort tid.

Fyns Stifts Husmandsskole var fortsat en vigtig institution, der regelmæssigt tiltrak kursister, studerende og besøgende fra hele landet. De kunne nu let stige af toget ved Snapind, i stedet for at skulle køre eller gå fra Odense Station. Det fremmede skolens muligheder for at afholde større arrangementer, foredrag og kurser. Sammen med de mange nye beboere i Tarup-området var det med til at skabe en stabil passagerbase for Nordfynske Jernbane på denne del af strækningen.

Bogensebanens Nedlæggelse og Snapind Holdeplads' Afslutning

Trods en periode med pæn passagerfremgang måtte Bogensebanen, ligesom mange andre privatbaner, til sidst bukke under for konkurrencen fra bilisme og bedre vejnet. Den 31. marts 1966 blev Bogensebanen nedlagt, hvilket automatisk førte til lukningen af alle dens stationer og trinbrætter, heriblandt Snapind Holdeplads.

Den sidste forstander for Snapind var Tove Andersen, der havde varetaget rollen siden den 1. april 1954. Efter banens nedlæggelse fortsatte hun et års tid med at bestyre postekspeditionen frem til 31. marts 1967, hvorefter posthuset blev lukket. Dermed forsvandt Snapind Holdeplads som et aktivt jernbanepunkt, og bygningen blev solgt til Autohuset Kronsbjerg A/S. I 1969 blev den gamle station revet ned og erstattet af en udvidelse af bilforhandlerens anlæg, hvilket symboliserede bilismens fremmarch på bekostning af jernbanetrafik.

Eftermæle og Betydning for Området

Selvom Snapind Holdeplads kun eksisterede i knap halvtreds år, spillede den en vigtig rolle i Tarups lokalhistorie. Den var en del af en tid, hvor privatbaner i høj grad bandt forstæder og oplandsbyer sammen med de større købstæder og skabte grundlag for befolkningsvækst, handel og uddannelse. I dag ses kun få fysiske spor af hverken bogensebanen eller Snapind Holdeplads, men historien om stoppestedet minder om en tid, hvor jernbanen var afgørende for at integrere små lokalsamfund i en større økonomisk og social sammenhæng.

Snapind Holdeplads forblev et mindre, men betydningsfuldt lokalt trafikknudepunkt, som har været vidne til Odenses ekspansion og Tarups forvandling fra landsby til forstad.