Næsby Trinbræt, en artikel om Næsby Trinbræt

Næsby Billetsalgssted åbnede i 1885 på den Nordfyenske Jernbane, men blev ophøjet til holdeplads fra 1886. Som billetsælgerske fra 1885 var det Emma Jensen, der havde arbejdet som ledvogterske siden bogensebanens åbning den 1. juli 1882.

I 1907 kom der et konkret ønske om at opgradere den ret primitive og ubetydelige holdeplads med en lille ventesalsbygning på godt 14 m². Nordfyenske Jernbane godkendte forslaget, men kun på betingelse af at en lodsejer frit ville afgive et areal til ventesalsbygningen. En lokal lodsejer afgav det nødvendige areal, og den nye ventesalsbygning blev opført i 1908. Ifølge den teknisk tilsynsførende endda som "Et smukt Venterum for de Reisende".

Beboerne i Næsby var meget initiativrige og i 1912 var der "kampen" om roesidesporet. Beboerne i Næsby ønskede et roesidespor og endnu engang måtte Nordfyenske Jernbane punge ud og i 1912 blev der oprettet et læssespor - eller et ladespor, som det hed på Nordfyenske Jernbane.

De initiativrige beboerne i Næsby var atter i gang igen i 1914, hvor de nu stillede krav om en egentlig ventesal. En person fra Odense tilbød at købe en grund og opføre bygningen mod, at han fik overdraget billetsalg og de øvrige forretninger. Det afslog Nordfyenske Jernbane, så det endte med, at der blev bygget et formandshus med ekspedition, til en baneformand og hans kone, der skulle fungere som billetsælgerske og afløse den legendariske Emma Jensen

Opførelsen af Næsby Station eller rette formandshus, fandt sted i 1916 for midler erhvervet fra fornyelsesfoden og efter tegning af kgl. bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen i Odense. Det var selvsamme bygningsinspektør, som havde tegnet stationerne på Nordvestfyenske Jernbane i 1911. Stationsbygningen gav med sit høje kompakte design også et andet indtryk end de oprindelige mellemstationsbygninger på Bogensebanen, som alle var oprettet med rejsestald, hviket Næsby Station ikke havde.

Næsby Station blev også forsynet med et værelse til landposten, da Næsby nu var blevet en forstad Odense og skulle have eget brevsamlingssted.

Efter tilkomsten af Næsby Station begyndte forstadsbyen Næsby for alvor at vokse og havde:
- I 1921 377 indbyggere
- I 1925 488 indbyggere
- I 1930 899 indbyggere
- I 1935 1.388 indbyggere
- I 1940 1.475 indbyggere
- I 1945 1.550 indbyggere
- I 1950 1.723 indbyggere
- I 1955 2.005 indbyggere
- I 1960 2.660 indbyggere.

I 1930 havde Næsby 899 indbyggere, hvor fordelingen efter næringsveje var: 19 levede af landbrug, 595 af håndværk og industri, 106 af handel, 83 af transport, 10 af immateriel virksomhed, 32 af husgerning, 50 var ude af erhverv, og 4 havde ikke oplyst levevej.

I 1950 havde Næsby 1.723 indbyggere fordelt på 490 husstande, efter næringsveje fordelt således: 62 levede af landbrug, 1.140 af håndværk og industri, 232 af handel, 113 af transport, 44 af liberale erhverv, 107 af aldersrente eller pension, mens 25 ikke havde oplyst erhverv.

I 1950'erne havde Næsby kirke, skole, baptistkirke, kommunekontor, stadion, kro, vandværk, Maskinfabrikken SIO A/S (Lumbyvej 52) med 80 ansatte og posthus.

I starten af 1950'erne gik det så skidt for økonomien på Nordfyenske Jernbane at man overvejede at lukke Næsby Station, men en redning fra kommunen på et tilskud på 5.000 kr. om året i 10 år var ikke nok til at redde stationen, og Næsby Station blev nedsat til trinbræt i 1955.

Næsby Station blev nedlagt den 31. marts 1966, men stationsbygningen eksister stadig og er i dag privat bolig. Den gamle banens tracé er i dag blevet til Søhusstien.