Næsby Trinbræt, en artikel om Næsby Trinbræt

Fra billetsalgssted til holdeplads

Næsby Trinbræt har en lang og væsentlig historie i den danske jernbaneudvikling. Oprindeligt blev der etableret et billetsalgssted i 1885 på den Nordfyenske Jernbane. Det blev hurtigt en vigtig station for lokalbefolkningen og blev allerede i 1886 ophøjet til holdeplads.

Som billetsælgerske fra 1885 var det Emma Jensen, der havde fungeret som ledvogterske siden åbningen af Bogensebanen den 1. juli 1882. Hendes tilstedeværelse og arbejde var afgørende for betjeningen af de rejsende og bidrog til at holde jernbaneforbindelsen aktiv.

Ønske om forbedrede faciliteter

I 1907 opstod et ønske om at forbedre de forhold, som de rejsende oplevede på holdepladsen. Den eksisterende infrastruktur var ret primitiv, og der var behov for en ventesalsbygning på omkring 14 m².

Nordfyenske Jernbane godkendte forslaget, men kun på betingelse af, at en lokal lodsejer donerede det nødvendige areal. En lokal lodsejer imødekom dette krav, og ventesalen blev opført i 1908. Ifølge den teknisk tilsynsførende var ventesalen "et smukt venterum for de rejsende", hvilket var en klar forbedring af de tidligere faciliteter.

Etablering af læssespor og vækst i Næsby

Beboerne i Næsby viste sig at være særdeles initiativrige, og i 1912 opstod der et ønske om et roesidespor. Landbruget spillede en væsentlig rolle i lokalområdet, og et roesidespor ville lette transporten af sukkerroer til forarbejdning.

Nordfyenske Jernbane måtte endnu en gang investere i stationen, og i 1912 blev der etableret et læssespor, også kaldet et ladespor, som forbedrede godshåndteringen væsentligt.

I 1914 fulgte endnu en udvikling, hvor beboerne krævede en egentlig ventesal. En forretningsmand fra Odense tilbød at købe en grund og opføre bygningen mod at få overdraget billetsalg og andre forretninger ved stationen. Jernbaneselskabet afslog dette tilbud og valgte i stedet at opføre et formandshus med ekspedition. Dette skulle fungere som bolig for en baneformand og hans kone, der samtidig overtog billetsalg fra Emma Jensen.

Opførelsen af Næsby Station

I 1916 blev Næsby Station opført med midler fra fornyelsesfonden. Den nye stationsbygning blev tegnet af kongelig bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen fra Odense, der også stod bag stationerne på Nordvestfyenske Jernbane i 1911.

Bygningen adskilte sig fra de øvrige mellemstationer på Bogensebanen ved sit høje og kompakte design. I modsætning til mange af de tidligere stationer blev der ikke opført en rejsestald, hvilket vidnede om en mere moderne tilgang til stationsbyggeri.

Som et led i udvidelsen blev stationen også forsynet med et værelse til landposten, da Næsby nu var vokset til en forstad til Odense og fik sit eget brevsamlingssted.

Næsby som voksende forstad

Efter opførelsen af Næsby Station begyndte byen for alvor at vokse. Befolkningstallet steg markant over de følgende årtier:

• 1921: 377 indbyggere
• 1925: 488 indbyggere
• 1930: 899 indbyggere
• 1935: 1.388 indbyggere
• 1940: 1.475 indbyggere
• 1945: 1.550 indbyggere
• 1950: 1.723 indbyggere
• 1955: 2.005 indbyggere
• 1960: 2.660 indbyggere

Væksten skyldtes blandt andet jernbanens tilstedeværelse, som gjorde det lettere for folk at bosætte sig i Næsby og pendle til Odense.

Erhvervsudvikling i Næsby

Med den stigende befolkning fulgte også en ændring i erhvervsfordelingen. I 1930 var størstedelen af indbyggerne beskæftiget inden for håndværk og industri (595 personer), mens handel (106), transport (83) og landbrug (19) spillede mindre roller.

I 1950 var industri og håndværk blevet endnu mere dominerende, med 1.140 personer ansat i disse brancher. Samtidig var landbruget svundet ind til kun 62 personer, mens handel (232) og transport (113) stadig var vigtige erhverv.

På dette tidspunkt havde Næsby udviklet en stærkere bystruktur med kirke, skole, baptistkirke, kommunekontor, stadion, kro, vandværk, posthus og endda en maskinfabrik, SIO A/S, med 80 ansatte.

Nedgraderingen til trinbræt

I starten af 1950'erne oplevede Nordfyenske Jernbane økonomiske vanskeligheder, hvilket satte fremtiden for mange mindre stationer i fare. Næsby Station var blandt de truede, men et kommunalt tilskud på 5.000 kr. årligt i 10 år blev tilbudt for at opretholde driften.

Dette tilskud var dog ikke tilstrækkeligt til at sikre stationens fortsatte drift, og i 1955 blev Næsby Station nedgraderet til trinbræt. Dette betød, at bemandingen forsvandt, og stationen mistede sin status som et vigtigt knudepunkt i lokaltrafikken.

Nedlæggelsen af Næsby Trinbræt

Den 31. marts 1966 blev Næsby Trinbræt endeligt nedlagt. Trods nedlæggelsen står stationsbygningen stadig og fungerer i dag som privat bolig.

Den gamle jernbanetracé er siden blevet omdannet til Søhusstien, en populær rute for fodgængere og cyklister. På denne måde lever jernbanens historie videre i lokalområdet, selvom togene ikke længere stopper i Næsby.