Rødby Station (Rdy), en artikel om Rødby Station

Oprindelsen af Rødby Station og Jernbaneforbindelsen til Maribo

Rødby Station blev anlagt i 1874 som endestation på jernbanestrækningen mellem Maribo og Rødby. På dette tidspunkt lå Rødby i et landbrugsområde på det sydlige Lolland, hvor befolkningsvæksten ikke var markant, og byens rolle som transportknudepunkt endnu ikke var afklaret. Tanken var, at jernbanen kunne skabe nye muligheder for både gods- og passagertrafik og dermed bidrage til at øge den økonomiske aktivitet i området. Strækningen mellem Maribo og Rødby var forholdsvis kort, men vigtig for at binde landdistrikterne på Lolland sammen med resten af landet. Byggeriet af banen faldt sammen med en periode, hvor jernbanens udbredelse generelt var i fokus overalt i Danmark. Netværket var under udbygning, og det var ønsket at få alle egne af landet med i det moderne transportsystem.

Da Rødby Station stod klar, var den tænkt som endestation for Maribo-Rødby-banen, men alligevel var der i planerne en fornemmelse af, at udviklingen kunne fortsætte. Der var allerede diskussioner om at forlænge jernbanen til kysten, så en eventuel havneby kunne knyttes til jernbanenettet. Rødby havde en historik for søfart og handel, men stormfloden i 1872 og de efterfølgende digearbejder ændrede byens forbindelse til havet. Det var imidlertid vigtigt at opretholde en transportmæssig kontakt til omverdenen, og jernbanen var en oplagt løsning. For Rødbys vedkommende betød ankomsten af jernbanen en vis forventning om øget handel, nye virksomheder og bedre muligheder for byens befolkning.

Forlængelsen til Rødbyhavn

I 1912 blev Rødby Station udvidet fra at være endestation på Maribo-Rødby-linjen til at være et mellemled på den forlængede strækning ned til den nyanlagte Rødbyhavn. Denne forlængelse var omtrent 5,6 km og havde til formål at skabe forbindelse mellem det indre af Lolland og den nye havn, der skulle spille en central rolle i regionens færge- og godstrafik. Den nye Rødbyhavn var anlagt omkring fem kilometer syd for byen, blandt andet fordi stormfloden i 1872 havde ført til omfattende digearbejde og inddæmning, som ændrede kystlinjens beliggenhed.

For Rødby betød forlængelsen, at man pludselig lå på en gennemgående bane, hvilket kunne skabe vækst og styrke byens handelsliv. Jernbanen var på det tidspunkt fortsat en vigtig drivkraft i udviklingen af landdistrikter. Ved at forbinde havnen med jernbanenettet kunne varer og passagerer nemmere transporteres mellem Lolland, Falster og videre mod Sjælland og resten af Danmark. Dermed var Rødby Station ikke længere en ren endestation, men et transitpunkt med forbindelse til vandvejen fra Rødbyhavn.

Nakskov-Rødby Jernbane og Rødbys Rolle som Forgreningsstation

I 1926 blev Rødby Station omdrejningspunkt for endnu en jernbanestrækning, da Nakskov-Rødby Jernbane åbnede. Med dette blev Rødby en decideret forgreningsstation, hvor tog kunne køre i flere retninger: mod Maribo, mod Rødbyhavn og mod Nakskov. Initiativet til at bygge en jernbane mellem Nakskov og Rødby var resultatet af et ønske om at styrke den lokale infrastruktur på Lolland, så både gods og passagerer kunne transporteres mere effektivt mellem byerne på øen.

Trods jernbanens udvidelse var der ikke nogen eksplosiv udvikling i Rødbys befolkningstal, og statistikkerne viser da også blot en svag stigning frem mod begyndelsen af 1900-tallet. Det skyldtes blandt andet, at området fortsat var stærkt præget af landbrug, og at det kun i begrænset omfang lykkedes at tiltrække større industri. Rødbyhavns rolle som udskibningshavn for landbrugsprodukter spillede dog en vis rolle i at skabe arbejdspladser, men de nye jernbaneforbindelser medførte ikke en massiv befolkningstilvækst.

Befolkningsudvikling og Erhvervsliv i Rødby

Rødbys befolkning var i anden halvdel af 1800-tallet præget af jordbrug og håndværk som de vigtigste erhverv. Indbyggerantallet lå på godt 1.500 i midten af århundredet og steg kun langsomt. Efter indlemmelsen i jernbanenettet fortsatte befolkningstallet med at udvikle sig langsomt og endte omkring 2.000 i starten af 1900-tallet. De statistiske opgørelser fra 1890 og 1906 viser, at befolkningens erhverv i høj grad var koncentreret om håndværk, handel, jordbrug, industri og enkelte fiskerier. Tallene afspejler en lille men varieret erhvervsstruktur, hvor især håndværk og industri, samt jordbrug, udgjorde væsentlige dele af økonomien.

Historisk set havde Rødby nogle mindre industrier, herunder brændevinsbrænderier, væverier og trykkeri, hvorfra den lokale Rødby Avis blev udgivet. I takt med at jernbanen spillede en større rolle, var håbet, at byen kunne tiltrække mere omfattende industrivirksomheder, men dette skete aldrig i synderlig grad. Den begrænsede industritiltrækning kan skyldes flere faktorer, herunder byens placering, det begrænsede opland og, ikke mindst, konkurrence fra større byer som Nakskov og Maribo.

Stormflod, Digebyggeri og Forandringer i Landskabet

En skelsættende begivenhed i Rødbys historie var stormfloden i 1872, hvor store dele af det sydlige Lolland blev oversvømmet, og adskillige menneskeliv gik tabt. Efter katastrofen iværksatte man et omfattende digebyggeri for at beskytte kysten mod fremtidige oversvømmelser. Over en længere årrække blev der anlagt et dige på ca. 63 kilometer langs Lollands sydvestlige kyst. Byggeriet strakte sig fra Hyllekrog i øst til Albuen i vest. Efter digebyggeriet gik man i gang med en omfattende afvanding af Rødby Fjord og det inddæmmede område omkring fjorden. Arbejdet tog adskillige årtier, og først i 1966 var den fulde afvanding gennemført.

Denne ændring i landskabet betød, at Rødby by ikke længere lå ud til vandet, og den naturlige forbindelse til havet gik tabt. Rødbyhavn opstod som et nyt knudepunkt med færgehavn, og byen Rødby selv forblev inde i landet. Dette havde konsekvenser for byens lille værft og for hele den søfartshandel, som tidligere var mulig. Afvandingen fjernede nemlig den naturlige havn og gjorde Rødby til en landfast by, der var afhængig af jernbane, veje og havnen i Rødbyhavn.

Afvikling og Nedlæggelse af Nakskov-Rødby Jernbane

Nakskov-Rødby Jernbane blev aldrig den store succes, som mange havde håbet. Efter en tid med faldende passagertal og godsomsætning lukkede banen den 31. december 1953. Derved mistede Rødby forgreningsstatus, og stationen overgik til en funktion som almindelig mellemstation på Maribo-Rødbyhavn-linjen.

Trods den fortsatte drift på strækningen mellem Maribo og Rødbyhavn var der ikke mange rejsende eller gods, der benyttede Rødby Station i de efterfølgende år. Da Rødby Station endelig blev nedlagt den 28. maj 1963, var det et tegn på, at jernbanen i området var i tilbagegang. Den generelle tendens mod stigende vejtransport og færre passagerer på de regionale baneafsnit spillede en afgørende rolle for stationens nedlæggelse.

Maribo-Rødbyhavn Banen og Rødbys Tilbagegang

Mens jernbaneforbindelsen mellem Maribo og Rødbyhavn stadig var i brug frem til 1989, kom dette ikke Rødby Station til gode. Banen var efterhånden blevet en lavfrekvent rute, hvor gods mest forekom ved Rødbyhavn, hvorfra blandt andet landbrugsprodukter og andre varer kunne sendes videre med færge eller lastbil. Rødby Station, der engang var et væsentligt stop, blev i denne periode mere og mere perifer.

Trods jernbanens tidligere fremdrift lykkedes det aldrig for Rødby at tiltrække nogen større industri. Vækst og nye arbejdspladser opstod i højere grad ved Rødbyhavn, hvor færgehavnen spillede en afgørende rolle i områdets økonomi. Lokalsamfundet i Rødby levede derfor i stigende grad af handel, service og offentlig beskæftigelse, mens industriproduktionen forblev minimal.

Femern Bælt-Forbindelsen og Fremtidige Perspektiver

I moderne tid har man flere gange diskuteret konsekvenserne af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der efter planen skal stå færdig i 2028. For Rødbys vedkommende er det vanskeligt at forudsige, præcis hvordan en sådan permanent forbindelse til Tyskland vil påvirke byens økonomi. Lokale interessenter håber, at den nye infrastruktur kan skabe fornyet vækst gennem turisme, transport og serviceerhverv.

Som det har været historisk med jernbanen og senere færgehavnen, vil udfaldet i høj grad afhænge af, hvorvidt Rødby formår at drage fordel af sin placering i forhold til den internationale trafik. Andre steder i landet, hvor ny infrastruktur er blevet etableret, har man set en blanding af positive og negative effekter. Nogle byer har oplevet en tilstrømning af nye virksomheder, mens andre i lige så høj grad har set folk søge mod større byer eller centrale punkter på linjen.

Rødby Stations Bygninger og Endelige Skæbne

En gang rummede stationskomplekset alt fra ventesal, billetkontor og ekspeditionslokaler til udhuse og lagerfaciliteter for gods. I oktober 2020 blev det tidligere sammenbyggede udhus og retiradebygning samt det grønne Ilgodsvarehus revet ned, hvilket fjernede de sidste større fysiske rester af Rødby Stations tidligere storhedstid.

Stationen, der før 1963 var en vigtig brik i transportnettet på Lolland, fremstår i dag som et levn fra en periode, hvor jernbanen var afgørende for byernes vækst og udvikling. De store industridrømme, der skulle løfte Rødby, blev aldrig fuldt realiseret, og stationens nedlæggelse markerede afslutningen på et kapitel i byens historie.

Eftermæle og Betydning

Rødby Station var i mange årtier et omdrejningspunkt for både passagerer og gods på den sydlige del af Lolland. Fra anlæggelsen i 1874, der gjorde Rødby til endestation på Maribo-Rødby-banen, til forlængelsen mod Rødbyhavn i 1912 og oprettelsen af Nakskov-Rødby-linjen i 1926, var stationen med til at forbinde Lollands små byer og landdistrikter med resten af landet.

Byen Rødby oplevede dog kun en beskeden befolkningsvækst på trods af de forbedrede transportmuligheder. Den begrænsede industriudvikling og den gradvise afvikling af flere jernbanestrækninger gjorde, at stationen mistede sin betydning, og at Rødby i stedet måtte satse på havnen for at skabe aktivitet.