Landlyst Trinbræt (La), en artikel om Landlyst Trinbræt

Landlyst Trinbræt på Thisted-Fjerritslev Jernbane

Landlyst Trinbræt var et sent etableret stoppested på Thisted-Fjerritslev Jernbane, men stedet rummer en usædvanlig kombination af jernbanehistorie, lokal industrihistorie og vejtrafikal udvikling. Trinbrættet lå i udkanten af den vestlige del af Thisted, cirka 1,8 kilometer fra Thisted Station, og blev oprettet i 1951 ved en allerede eksisterende bevogtet overkørsel på Hundborgvej ved Torp. Det var således ikke et klassisk landsbytrinbræt, der betjente en selvstændig stationsby, men et mindre standsningssted i et område, hvor jernbanen krydsede en vigtig vejforbindelse og lå tæt ved både boligområde, baneformandshus og det ældre Landlyst Teglværk. Landlyst Trinbræt var i udgangspunktet beskedent. Der var tale om et simpelt stoppested med grusperron, bænk og det karakteristiske trinbrætssignal, som var særligt for Thisted-Fjerritslev Jernbane. Alligevel er stedet interessant, fordi anlægget blev udformet med to adskilte perroner for at undgå, at togene spærrede Hundborgvej under standsning. Samtidig lå trinbrættet ved en overkørsel, hvor baneformandens bolig i mange år havde haft en driftsmæssig funktion, og umiddelbart syd for sporene lå et teglværk, som i en årrække havde eget sidespor og intern smalsporsbane. Landlyst Trinbræt er derfor et godt eksempel på, hvordan et mindre standsningssted på en privatbane kunne være tæt knyttet til både daglig drift, lokalt erhvervsliv og de praktiske forhold omkring vej- og jernbanetrafik.

Beliggenhed ved Torp og forholdet til Thisted

Landlyst Trinbræt lå tæt på Thisted og var på den måde anderledes end mange af de andre standsningssteder på Thisted-Fjerritslev Jernbane. Hvor mange trinbrætter betjente mindre landsbyer eller mere isolerede landdistrikter, lå Landlyst i overgangen mellem købstadens udkant og det åbne land mod vest. Afstanden til Thisted Station var så kort, at Landlyst ikke udviklede sig til et større selvstændigt trafiksted, men snarere fungerede som et lokalt supplement. Placeringen ved Hundborgvej var dog vigtig. Vejen var en væsentlig færdselsåre vestpå fra Thisted, og jernbanens krydsning med landevejen gjorde stedet til et naturligt punkt for et mindre standsningssted. I praksis kunne beboere i området og personer med ærinder ved de nærliggende ejendomme og virksomheder benytte trinbrættet uden at skulle helt ind til Thisted Station. Navnet Landlyst knyttede sig til stedet og til det nærliggende teglværk, men også til den generelle lokalitet omkring overkørslen. Trinbrættet blev dermed et geografisk navn i banens køreplansverden, selv om det ikke var en egentlig bymæssig bebyggelse.

To perroner ved samme trinbræt

Et af de mest særprægede træk ved Landlyst Trinbræt var, at det havde to perroner. Denne løsning blev valgt af helt praktiske hensyn. Hvis toget standsede ved en enkelt fælles perron umiddelbart ved overkørslen, ville det under opholdet kunne blokere Hundborgvej. For at undgå dette valgte man at adskille påstigningen efter kørselsretning. For tog mod Fjerritslev lå perronen nord for Hundborgvej. Her var perronen placeret vest for overkørslen. For tog mod Thisted lå perronen derimod syd for Hundborgvej, og her var der en grusperron øst for landevejen. Denne opdeling betød, at togene kunne standse på hver sin side af vejen uden at spærrre den under ophold. Ifølge Thisted-Fjerritslev Jernbanes Sikkerhedsreglement §23 var den faste hastighedsnedsættelse ved Landlyst Trinbræt på 30 km/t til blinklyssignalet er passeret, hvilket skyldes de dårlige krydsningsforhold.

Baneformandshuset og det bevogtede led

Ved overkørslen i Torp havde Thisted-Fjerritslev Jernbane allerede tidligere opført en bolig til baneformand V.J. Hansen. Huset lå ved overkørslen og havde en vigtig funktion i den daglige drift. V.J. Hansens hustru passede de led, der sikrede overkørslen, og huset var derfor ikke blot en privat bolig, men også en del af jernbanens sikkerheds- og driftsmæssige organisation. Boligen var beskeden og den rummede to små stuer, køkken og kloset og havde et samlet areal på omkring 38 kvadratmeter. Det var en lille bolig, især når man tager i betragtning, at ægteparret boede og levede der gennem en lang årrække, samtidig med at deres daglige arbejde var knyttet direkte til jernbanens drift. Alligevel var denne type bolig ikke usædvanlig ved mindre overkørsler og baneformandssteder. Funktionalitet og nærhed til sporet blev prioriteret højere end plads og komfort. Ægteparret Hansen arbejdede for banen i næsten 30 år. Den lange tilknytning gør dem til en central del af historien om stedet før og under trinbrættets tid. De repræsenterer det lag af jernbanepersonale, som ikke nødvendigvis var synlige i den store trafikstatistik, men som holdt den daglige drift i gang ved at passe overkørsler, overvåge strækningen og sørge for, at tog og vejtrafik kunne passere sikkert.

Modernisering af overkørslen i 1951

I 1951 blev den bevogtede overkørsel moderniseret. Fra dette tidspunkt blev den forsynet med elektriske advarselssignaler og klokke. Det var en væsentlig forbedring i sikkerheden og samtidig et tegn på, at jernbanens tekniske anlæg også på mindre steder blev opdateret efter tidens standarder. Denne modernisering hænger direkte sammen med oprettelsen af Landlyst Trinbræt. Det nye standsningssted blev etableret med virkning fra den 15. juli 1951. På den måde blev overkørselens funktion som teknisk og trafikal nøgleposition forstærket. Hvor stedet tidligere især havde været et bevogtet led ved en vejkrydsning, blev det nu også et passagerbetjenende punkt på banen. Det er værd at bemærke, at oprettelsen af Landlyst faldt i en periode, hvor Thisted-Fjerritslev Jernbane i stigende grad satsede på skinnebusdrift og mere fleksibel lokal passagerbetjening. Små standsningssteder kunne i den sammenhæng lettere passes ind i driften, fordi de lettere motortog havde bedre acceleration og kortere opholdstider end de klassiske damptog.

Den første udformning af trinbrættet

Landlyst Trinbræt blev anlagt i en enkel form. Perronerne var primitive grusperroner, og faciliteterne bestod i første omgang af bænk og trinbrætssignal. Der var ikke tale om et større venteskur eller en stationsbygning i traditionel forstand. Denne enkle udformning var typisk for mange mindre trinbrætter på privatbanerne. Anlægsomkostningerne skulle være lave, og det vigtigste var, at passagererne kunne stige sikkert af og på. Grusperroner var billige at anlægge og lette at vedligeholde. En bænk gav et minimum af komfort, og signalet gjorde det muligt at standse toget efter behov.

Trinbrætssignalet på Landlyst

Som andre trinbrætter på Thisted-Fjerritslev Jernbane blev Landlyst forsynet med det karakteristiske trinbrætssignal, som i dag er et af de mest særprægede elementer i banens lokalhistorie. Signalet bestod af en omkring tre meter høj, kraftigt udført pæl med en stor vinge, der for enden bar en rund hvid skive med rød ring. Når en passager ønskede at komme med toget, trak vedkommende i et kraftigt jernhåndtag. Derved svingede vingen op, og den runde skive blev synlig på afstand for skinnebussens fører eller lokomotivføreren. Systemet var robust, enkelt og velegnet til små standsningssteder uden fast bemanding. Dette var en vigtig del af privatbanens økonomiske og praktiske drift. Mindre standsningssteder kunne opretholdes uden de omkostninger, som en egentlig station ville have krævet.

Landlyst Teglværk og jernbanen

Syd for vogterhuset og de to jernbanelinjer lå Landlyst Teglværk. Teglværket var grundlagt allerede i 1848 og var dermed ældre end både statsbanen og Thisted-Fjerritslev Jernbane. Da TFJ åbnede, havde teglværket omkring 20 ansatte og var en etableret lokal industrivirksomhed. Beliggenheden tæt ved jernbanen gjorde det naturligt at udnytte banen til transport af mursten og teglprodukter. I sommeren 1912 fik ejeren, A.E. Brix, derfor anlagt et sidespor for egen regning. Baggrunden var, at en del af teglværkets produktion skulle sendes til de voksende stationsbyer Vesløs og Frøstrup samt til andre steder, hvor byggeriet tog til. Sidesporet var 55 meter langt og lå klemt inde mellem Thisted-Fjerritslev Jernbane og statsbanesporet. Pladsforholdene var trange, og anlægget er et godt eksempel på, hvordan industrispor ofte måtte tilpasses de konkrete muligheder i terrænet snarere end idealiserede planer.

Smalsporsbanen på teglværket

Landlyst Teglværk havde sin egen interne smalsporsbane med 800 millimeters sporvidde. Denne bane forbandt teglværkets arbejdsområder og lagerpladser med sidesporet ved TFJ. Driften blev varetaget af et lille industrielt motorlokomotiv fra Jens Willemoes Efterfølgers Maskinfabrik i Esbjerg, et såkaldt JWE-lokomotiv. Denne kombination af intern smalsporsdrift og ydre normalsporet jernbaneforbindelse var typisk for danske teglværker og andre industrivirksomheder i første halvdel af det 20. århundrede. Smalsporet gjorde det let at transportere råmaterialer og færdige produkter rundt på værksarealet, mens sidesporet til normalspor sikrede forbindelse til det overordnede transportsystem. Selve ekspeditionen af vognladningsgods skete dog fra Thisted Station. En særlig detalje ved Landlyst Teglværks historie er, at værkets 800 mm smalsporsbane lukkede omtrent samtidig med Thisted-Fjerritslev Jernbane i 1969 efter at have været i drift i omkring 20 år. Det er i sig selv en interessant parallel, fordi både den interne industribane og privatbanen i deres sidste år fungerede i skyggen af den voksende vejtransport.

Nedgang i sidesporets betydning

I 1930'erne aftog brugen af sidesporet til teglværket. Produkterne blev i stigende grad sendt med lastbiler i stedet for jernbanevogne. Denne udvikling passer ind i det generelle billede af dansk transporthistorie, hvor vejtransporten gradvist overtog en større del af den lokale og regionale varekørsel. For et teglværk som Landlyst kunne lastbiler være mere fleksible, især til mindre leverancer og til steder uden direkte jernbaneforbindelse. Dermed blev sidesporet mindre nødvendigt, og i efteråret 1937 blev det fjernet. Fjernelsen af sidesporet markerede et vigtigt skift. Hvor jernbanen tidligere havde været en integreret del af teglværkets logistik, blev den nu i stigende grad erstattet af vejtransport. Det ændrede også områdets jernbanemæssige karakter. Efter 1937 var stedet ikke længere præget af aktivt industrispor, men primært af overkørsel, vogterhus og senere trinbræt.

Den ubevogtede overkørsel og ulykken i 1945

Umiddelbart øst for den bevogtede overkørsel på Hundborgvej lå en ubevogtet overkørsel på den korte grusvej, som førte fra landevejen ned til teglværket. Denne mindre vejforbindelse blev under besættelsen scene for en alvorlig ulykke. I januar 1945 blev en lastbil med generatorbrænde, tørret på teglværket og bestemt til tyske tropper, påkørt af et damplokomotiv. To tyske soldater mistede livet ved ulykken. Ulykken siger også noget om de risici, der knyttede sig til overkørsler i en tid, hvor trafikken var stigende, men sikringen ofte var begrænset. At den bevogtede overkørsel ved vogterhuset senere blev moderniseret med elektriske signaler i 1951, kan også ses i lyset af de generelle erfaringer med behovet for bedre sikkerhed.

Krigstid, efterkrigstid og lokale driftsforhold

Under den tyske besættelse var jernbanerne i Thy og Han Herred stærkt påvirket af militære transporter, materialeforsendelser og de generelle ændringer i samfundets forsyningsforhold. Landlyst var ikke et stort militært punkt, men teglværket og de lokale vejforbindelser indgik i et område, hvor transport af materialer, brændsel og varer fik fornyet betydning. Efter krigen ændrede forholdene sig igen. Jernbanen vendte tilbage til mere almindelig civildrift, men konkurrencen fra lastbiler og busser var blevet endnu tydeligere. Samtidig blev de små standsningssteder vigtigere som led i en mere lokal persontrafikbetjening, især efter introduktionen af skinnebusser. Det er i denne sammenhæng, Landlyst Trinbræt skal forstås. Oprettelsen i 1951 var ikke et udtryk for vækst i traditionel stationsforstand, men snarere for en pragmatisk tilpasning af banen til lokale behov i en periode, hvor fleksibilitet og nærhed til passagererne blev vigtigere.

Trinbrættet i skinnebustiden

Landlyst Trinbræt blev etableret på et tidspunkt, hvor skinnebusserne var ved at forandre driften på mange privatbaner. De lettere tog gjorde det lettere at indføre nye standsningssteder uden store driftsmæssige konsekvenser. Et stop ved Landlyst kunne indpasses, fordi skinnebusserne havde bedre acceleration og ikke krævede samme betjening som de tidligere damptog. For passagererne i området betød det, at det blev muligt at rejse mere direkte fra den vestlige udkant af Thisted uden at gå hele vejen til hovedstationen. Landlyst blev således et mindre led i den moderniserede lokaltrafik, hvor privatbanen søgte at fastholde sin relevans i et transportlandskab præget af stigende bilisme og bedre vejforbindelser.