Havreland Trinbræt (Hl), en artikel om Havreland Trinbræt

Havreland Trinbræt - et beskedent standsningssted på toppen af Thy

Havreland Trinbræt var et af de mindre standsningssteder på Thisted-Fjerritslev Jernbane beliggende 8,2 km fra Thisted. Ved en overkørsel på en grusvej udgående fra Holmevej, opstod trinbrættet som et resultat af lokale ønsker og ændrede driftsforhold. Med sin placering i et åbent landbrugsområde og i en relativt høj beliggenhed i Thy udgør Havreland Trinbræt et eksempel på, hvordan selv små standsningssteder spillede en rolle i den regionale infrastruktur.

Lokale ønsker og etablering i 1928

Allerede i 1906 blev der fremsat ønske om etablering af et trinbræt ved Havreland. Initiativet kom primært fra ejerne af nærliggende gårde, herunder Lerhøjgård, som lå cirka 200 meter nord for overkørslen, og Søndergård, som lå omkring 500 meter nordøst for stedet. Disse gårde repræsenterede de større landbrug i området og havde et naturligt behov for bedre transportmuligheder. På trods af ønskerne blev der ikke etableret noget standsningssted i de første mange år efter banens åbning. Årsagen skal findes i driftsformen på privatbanen, hvor damptogene ikke var fleksible nok til at håndtere mange små stop uden at påvirke køreplanen væsentligt. Situationen ændrede sig først med indførelsen af motorvogne. Med sommerkøreplanen den 15. maj 1928 blev de nye Triangel-motorvogne sat i drift på banen. Disse motorvogne havde bedre acceleration og kortere standsningstid, hvilket gjorde det muligt at etablere flere trinbrætter uden at forringe driftsøkonomien. Kort tid efter blev ønsket om et stoppested ved Havreland genfremsat, og allerede den 15. august 1928 blev Havreland Trinbræt etableret med navnet Nors Havreland.

De første år - et meget enkelt trinbræt

Ved etableringen var Havreland Trinbræt yderst spartansk udformet. Der var blot en jordforhøjning med et lag grus på toppen. Der fandtes hverken læskur, bænk eller trinbrætsignal. Dette var ikke usædvanligt for mindre trinbrætter på privatbanerne, hvor anlægsomkostningerne blev holdt på et minimum. Trinbrættet fungerede udelukkende som et stoppested, hvor passagerer kunne stige på og af, uden nogen form for komfort eller beskyttelse mod vejret. Fra begyndelsen af 1929 blev enkelte damptog også standset ved trinbrættet om søndagen, hvilket indikerer, at der trods alt var en vis efterspørgsel efter transport fra området.

Forbindelser til lokalområdet

Havreland Trinbræt betjente et tyndt befolket landbrugsområde, hvor gårde og mindre ejendomme lå spredt i landskabet. Nors Havreland Skole, som lå cirka 1 kilometer øst for trinbrættet varen af dem som også fik en hvis gevinst ved trinbrættet, men det var mest til småudflugter, da trinbrættet ikke havde betydning for at skaffe børn til og fra skolen. Skolen fungerede frem til december 1954, hvor den blev nedlagt og børnene blev fordelt i Kirkebyskolen og Stationsskolen, frem til 1958, hvor centralskolen blev taget i brug i Nors. I de år, hvor skolen var i drift, har trinbrættet formentlig haft en vis betydning, selvom transporten ofte også foregik til fods eller med cykel. Nedlæggelsen af skolen i 1954 reducerede sandsynligvis behovet for trinbrættet yderligere.

Læskuret fra 1937 - et beskedent fremskridt

I 1937 tog de lokale beboere initiativ til at forbedre forholdene ved trinbrættet. De tilbød at betale materialerne til et læskur, hvis banen ville stå for opførelsen. Dette tilbud blev accepteret, og der blev opført et lille træskur med bænk. Skuret var beskedent i størrelse, omkring 5 m², og udstyret med to små vinduer i siderne. På skuret blev opsat et skilt med navnet Havreland, hvilket afveg fra det oprindelige navn Nors Havreland. Navneskiltet var forholdsvis stort i forhold til skurets størrelse og tydeligt synligt for de forbipasserende tog. Selvom læskuret var en forbedring, var det langt fra komfortabelt. Det var mørkt og fugtigt, især i vinterhalvåret, og forholdene inde i skuret var præget af kulde og manglende vedligeholdelse. Det var ikke usædvanligt, at smådyr som edderkopper og bænkebidere opholdt sig i skuret, hvilket var typisk for mange mindre trinbrætter på landet. I banens sidste år var skuret så nedslidt, at det blev betragtet som usikkert at opholde sig i.

Trinbrætssignalet - en karakteristisk løsning

Som ved mange andre trinbrætter på Thisted-Fjerritslev Jernbane blev Havreland udstyret med et karakteristisk trinbrætssignal. Signalet bestod af en cirka 3 meter høj kraftig pæl med en vinge, der bar en rund hvid skive med rød ring. Når en passager ønskede at standse toget, trak vedkommende i et jernhåndtag, som fik vingen til at svinge op. Dette gjorde det muligt for lokomotivføreren at se signalet på lang afstand og forberede standsning. Denne enkle, men effektive løsning var særligt velegnet på strækninger med begrænset trafik og uden bemanding, og den blev et karakteristisk element for mange trinbrætter på banen.

Havreland Trinbræt som højeste punkt på banen

Havreland Trinbræt havde en særlig geografisk placering på banen. Med en højde på 37,4 meter over havet var det det højest beliggende standsningssted på Thisted-Fjerritslev Jernbane. Omkring 200 meter nord for trinbrættet nåede banen sit højeste punkt på cirka 39 meter over havet. Selvom disse højdeforskelle ikke er markante i absolut forstand, har de haft betydning for banens linjeføring og driftsforhold. Stigninger og fald på strækningen krævede en vis tilpasning i forhold til trækkraft og hastighed, særligt i damplokomotivernes tid.

Driftsmæssig betydning og anvendelse

Havreland Trinbræt var gennem hele sin levetid et mindre standsningssted med begrænset trafik. Det var primært beregnet til lokalbefolkningen og havde ikke nogen betydning for godstransporten. Indførelsen af motorvogne i 1928 gjorde det muligt at opretholde driften af trinbrættet, men det ændrede ikke grundlæggende på det begrænsede trafikgrundlag. Passagererne bestod hovedsageligt af lokale beboere, som benyttede toget til indkøb, besøg i Thisted eller forbindelse til andre byer på banen. Efterhånden som vejtransporten blev mere udbredt, og busruter overtog en større del af persontrafikken, blev behovet for små trinbrætter som Havreland gradvist mindre.