Hundstrup Station (Hu), en artikel om Hundstrup Station

Hundstrup Station på Thisted-Fjerritslev Jernbane

Hundstrup Station var en af mellemstationerne på Thisted-Fjerritslev Jernbane og lå cirka 20,5 kilometer fra Thisted Station. Stationen fik aldrig samme dominerende rolle som banens største stationer, men den kom alligevel til at få betydning for udviklingen i Hunstrup sogn og for den lokale transport af både mennesker og gods. Historien om Hundstrup Station er samtidig en fortælling om, hvordan en bane kunne skabe et nyt lokalt tyngdepunkt på bar mark, uden at resultatet nødvendigvis blev en egentlig stationsby af større omfang. Stationen blev anlagt i 1904, da banen åbnede, og den lå nord for hovedsporet. Stationsbygningen havde gavlen mod sporet, og ved siden lå et mindre pakhus af type II. Syd for hovedsporet fandtes et 124 meter langt omløbs- og læssespor, som gjorde stationen i stand til at håndtere lokal godstrafik og rangering i begrænset omfang. Et særligt træk ved Hundstrup Station var, at stationsskiltet gennem hele banens levetid bar den ældre stavemåde Hundstrup med d, selv om landsbyen i mellemtiden havde fået den nyere stavemåde Hunstrup uden d.

Landsbyen Hunstrup før jernbanen

Da Thisted-Fjerritslev Jernbane kom til området, bestod Hunstrup af cirka 15 huse og gårde. Hertil kom købmand, præstegård, fattiggård og en skole ved Stampesminde, som lå omkring 400 meter nordøst for byen. Sognet havde på dette tidspunkt omkring 450 indbyggere. Det var dermed et mindre landsogn med de klassiske institutioner, som kendetegnede mange landsbyer i Thy omkring år 1900. Hunstrup lå i et landbrugsområde, hvor bebyggelsen var præget af gårde, mindre ejendomme og en økonomi knyttet til landbruget og de lokale servicefunktioner. Der var ikke tale om et sted med industriel aktivitet eller større handelsfunktioner. Derfor var udsigterne til en voldsom jernbaneudløst vækst heller ikke de samme som ved nogle af banens vigtigere stationer. Stationen blev heller ikke anlagt midt i den eksisterende landsby, men ude på bar mark nord øst for den lille landsbys centrum. Dette var ikke usædvanligt for privatbanerne, som ofte lagde stationerne, hvor terræn, linjeføring og økonomi gjorde det hensigtsmæssigt, snarere end præcis i landsbykernen. Resultatet blev i mange tilfælde, at stationen skabte et nyt lokalt tyngdepunkt. I Hunstrup skete dette kun langsomt og i yderst begrænset omfang.

Stationen på den bare mark

Ved oprettelsen i 1904 lå Hundstrup Station som nævnt på åben mark, og der gik flere år, før der voksede egentlig bebyggelse frem omkring stationen. Stationen kom ikke til et allerede udbygget handelsmiljø, men til et sted, hvor jernbanen i princippet kunne have skabt et nyt centrum. At dette kun skete gradvist, er en vigtig del af stationens historie. 150 meter øst for stationen krydsede banen Bromøllevej, som var byens hovedvej. Overkørslen lå lige nord for Hunstrup Kirke. Dermed var stationen knyttet tæt til den vigtigste lokale vejforbindelse, selv om den stadig lå lidt væk fra landsbyens ældre bebyggelse. I de første år efter åbningen var udviklingen ved stationen begrænset. Der kom ganske vist en afholdskro efter banens åbning, og i 1907 kom der en ny købmandsforretning, men ellers gik udviklingen langsomt. Det viser, at stationen ikke i sig selv var nok til at skabe en hurtig stationsby. I modsætning til nogle andre steder på banen var Hunstrups vækst mere afhængig af særlige lokale forhold end af jernbanen alene.

Stationspersonalet og den lange kontinuitet

Fra åbningen i 1904 og frem til foråret 1940 blev stationen passet af ekspeditrice Karen Skaarup og baneformand Karl Skaarup. De to stod således for stationens daglige drift i mere end tre årtier, hvilket gav en bemærkelsesværdig kontinuitet. På mindre privatbanestationer var det ikke usædvanligt, at ægtepar arbejdede sammen, og i Hundstrup var dette mønster meget tydeligt. Karen og Karl Skaarup repræsenterede den type stationspersonale, som ikke blot passede deres job, men i praksis blev en del af stationens identitet. De kendte passagererne, oplandet og de lokale forhold og må have haft stor betydning for, hvordan stationen fungerede i hverdagen. Da de gik på pension i 1940, markerede det afslutningen på en lang og stabil periode i stationens historie. Efter dem overtog Else Møller som ekspeditrice, mens William Møller blev baneformand. Han havde tidligere gjort tjeneste ved Landlyst og var desuden amtsrådsmedlem samt medlem af banens repræsentantskab. Det siger noget om, at stationspersonalet også kunne have en rolle i det lokale og politiske liv uden for banen. Else Møller blev pensioneret i 1962 og blev derefter afløst af Elise Marie Brun. Dermed fortsatte stationens drift med nye folk i de sidste år frem mod banens lukning.

Passagertrafikken i de første år

Hundstrup Station havde i de første 10 år ikke noget overvældende passagertal. I driftsåret 1913/1914 blev der blot registreret 5.323 rejsende, svarende til cirka 14-15 personer om dagen. Det var et beskedent tal, men ikke usædvanligt for en mellemstation i et mindre sogn. Stationen havde tydeligvis et lokalt publikum, men den blev ikke et stort trafikknudepunkt. Passagertallet steg dog markant i årene omkring Første Verdenskrig, hvor der i 1916/1917 nåede det op på 17.023, hvilket svarer til omkring 45-50 rejsende om dagen. Denne udvikling hænger tæt sammen med de særlige forhold omkring omlægningen af Kølbygård og den efterfølgende udstykning, som skabte mere aktivitet og byggemodning i området. Dermed blev det tydeligt, at stationens trafik i høj grad kunne påvirkes af konkrete lokale begivenheder. Senere faldt passagertallet igen. I driftsåret 1932/1933 havde Hundstrup Station 9.400 rejsende. Det var stadig et brugbart niveau, men lavere end toppen under og umiddelbart efter udstykningsperioden. Tallene viser, at stationen aldrig udviklede sig til et sted med meget stor og stabil passagertrafik, men at den i perioder kunne få et mærkbart løft.

Kølbygård og udstykningsforeningens betydning

En af de vigtigste begivenheder i Hundstrup Stations historie var knyttet til gården Kølbygård, som lå i den sydlige udkant af Hunstrup. Med sine 170 hektar var den en af de største gårde i Thy. Kølbygård kom til at spille en rolle for stationens udvikling, dog ikke gennem den løbende drift af gården, men gennem det, der skete, da ejeren døde. Arvingerne ønskede ikke at overtage gården, og den blev derfor solgt til Thylands Udstykningsforening. Fra januar 1916 blev gårdens jorder i løbet af to år udstykket til 40 parceller. De gamle avlsbygninger blev revet ned, og hovedbygningen blev solgt. Denne omfattende udstykning skabte et livligt byggeri i området, og materialer ankom i stor stil til Hundstrup Station med toget. Selve gårdens tidligere drift gav ikke den store trafik, men udstykningen og opbygningen af mange nye brug skabte pludselig en strøm af byggematerialer, udstyr og senere også en større persontrafik. Jernbanen blev i denne fase et redskab i skabelsen af et nyt lokalt ejendomsmønster.

Byvækst og lokale erhverv ved stationen

Efterhånden opstod der et mindre landsbysamfund ved stationen. Der kom håndværkere og forretninger, blandt andet slagter, træskomager, frisør, bager, håndkøbsudsalg og i 1930'erne endda en modist, som fremstillede damehatte. Senere kom også en radioforhandler til. Sognet havde på et tidspunkt 630 indbyggere, og i 1934 åbnede en brugsforening nær stationen. Dog var udviklingen ikke så markant som ved nogle af de mere succesfulde stationsbyer på banen. Hundstrup Station skabte ikke en egentlig større stationsby, men snarere et mindre og funktionelt lokalt handels- og håndværkermiljø.

Godstrafikken i fredstid

Hundstrup Stations godstrafik var i de første år forholdsvis beskeden og lå omkring 300-400 tons om året. Det var ikke usædvanligt for en mellemstation i et mindre sogn. Der var ikke større industrier eller mejerianlæg umiddelbart ved stationen, og meget af godstrafikken knyttede sig derfor til landbruget og det lokale forbrug. Efterhånden som den nye bebyggelse omkring stationen voksede frem, må godstrafikken have omfattet byggematerialer, handelsvarer og de almindelige forsyninger, der skulle til et lokalt samfund. Men sammenlignet med de store godsstationer på banen forblev Hundstrup et mindre sted. Dette ændrede sig dog midlertidigt og meget markant under Anden Verdenskrig.

Anden Verdenskrig og radarstillingen ved Hjardemål

Under Anden Verdenskrig steg godstrafikken ved Hundstrup Station betydeligt. I 1943 begyndte der at ankomme større mængder cement, tømmer og armeringsjern, som skulle bruges til det tyske luftvåbens opførelse af radarstillingen Funkmessgerät-Stellung "Habicht" nær Hjardemål Kirke, cirka 2,5 kilometer nord-nordvest for stationen. Stillingen blev bemandet af 3./Ln.Rgt. 222 (3. kompagni af Luftnachrichten-Regiment 222). Ved krigens afslutning i maj 1945 bestod styrken af 2 officerer, 22 underofficerer og 64 menige. Udstyr var to operative Würzburg-Riese radarer, hvoraf den ene var udstyret med Gama Zusatz. "Habicht" var en del af hovedstillingen, tæt på Hanstholm-fæstningen, hvor en deling fra samme regiment var stationeret ved en Wassermann-radar i Vorupør. De tyske militære anlæg i området skabte en pludselig og ofte meget intensiv trafik af byggematerialer. For stationen betød det øget aktivitet og et anderledes trafikmønster end i fredstid. Materialer, der normalt ikke i store mængder ville være kommet til byen, blev nu en del af den daglige drift. Dermed blev stationen på en indirekte måde knyttet til den tyske besættelses infrastruktur og militære byggeprojekter.

Efterkrigstid og begyndende tilbagegang

Efter krigen faldt godstrafikken igen, og de almindelige strukturelle problemer for privatbanerne blev mere tydelige. En lokal vognmand begyndte at køre dagligt med lastbil til Thisted, og dermed blev en stor del af det gods, der tidligere kunne være gået over stationen, flyttet til vejtransport. Dette var en udvikling, som ramte mange mindre stationer i 1950'erne. Lastbilen var mere fleksibel, kunne køre fra dør til dør og var ofte mere praktisk for mindre godsmængder. Indbyggertallet i Hunstrup sogn faldt frem mod 1955 til 540 personer. Denne tilbagegang i befolkningen svækkede også stationens opland. Samtidig ændrede skolens rolle sig. I 1962 blev byens skole nedlagt, og eleverne måtte fremover tage til centralskolen i Østerild. Dermed mistede lokalsamfundet endnu en vigtig institution.

Hundstrup-området og Thylejren efter banetiden

Selv om dette ligger efter stationens aktive jernbanetid, er det værd at nævne, at området omkring Hundstrup Station senere blev knyttet til en helt anden form for lokalhistorie, nemlig historien om Thylejren. Thylejren ligger cirka 8,5 kilometer nordøst for stationen ved Frøstrup og blev etableret i 1970 som Frøstruplejren. Den opstod i kølvandet på ungdomsoprøret og udviklede sig til et alternativt samfund og kulturfællesskab. I denne sammenhæng fik området omkring Hjardemål en særlig opmærksomhed, da aktivister fra Thylejren natten til den 31. august 1970 besatte Hjardemål Kirke. Denne begivenhed udløste stor lokal vrede og førte til en omfattende politiaktion. Selve besættelsen havde naturligvis ingen direkte forbindelse til Hundstrup Station, som allerede på dette tidspunkt var tæt på afslutningen af sin jernbanehistoriske rolle, men den viser, at området fortsatte med at være scene for større samfundsmæssige spændinger og kulturhistoriske begivenheder. At nævne dette giver en bredere lokal ramme omkring stationens historie. Hundstrup-området gik fra at være præget af landbrug, skole og lokal jernbanetrafik til senere også at blive forbundet med de konflikter og idéer, der prægede Danmark omkring 1970.