Vust Station - udviklingen fra trinbræt til station på Thisted-Fjerritslev Jernbane
Vust Station var et mindre trafiksted på den nordjyske privatbane Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ). Stationen lå i et åbent landbrugsområde i Han Herred og udviklede sig over en periode på mere end seks årtier fra et beskedent trinbræt til en egentlig station med gods- og passagerekspedition. Stationen blev etableret i forbindelse med åbningen af Thisted-Fjerritslev Jernbane i 1904. I begyndelsen havde den kun begrænset funktion, men i takt med stigende trafik, nye faciliteter og lokale erhvervsaktiviteter blev stedet gradvist udbygget og fik større betydning.
Beliggenhed og baggrunden for anlæggelsen
Vust Station lå i Thy, mellem Thisted og Fjerritslev, ved en mindre bivej mellem Torup Holme og landsbyen Vust. Placeringen var ikke optimal i forhold til bebyggelsen i sognet. Ved selve stationen fandtes kun et enkelt hus, mens den egentlige landsby lå omkring 1,5 kilometer mod nord ved hovedvejen mellem Thisted og Fjerritslev. Det betød, at en stor del af beboerne måtte tilbagelægge et stykke vej for at nå frem til jernbanen.
På trods af denne lidt isolerede placering blev stationen forholdsvis godt benyttet. En del af forklaringen ligger i de lokale initiativer, der gik forud for banens etablering. En af sognets markante personligheder var gårdejer og folketingsmedlem Jens Peter Nørhave, som i flere år havde arbejdet for etableringen af Thisted-Fjerritslev Jernbane. Nørhave var aktiv i jernbanesagen på Rigsdagen og deltog efter banens åbning i banens repræsentantskab.
Selv om stationens placering ikke lå centralt i forhold til bebyggelsen, blev jernbanen alligevel et vigtigt transportmiddel for både passagerer og gods i området. Allerede i de første år nåede det årlige passagertal op omkring 8.000 rejsende, hvilket var relativt højt for et så lille trafiksted.
De første år som trinbræt
Ved åbningen i 1904 blev Vust etableret som et trinbræt med sidespor. Stationsbygningen var beskeden og af samme type som bygningen i Tømmerby. Selve stationsbygningen var ikke bygget som station og der var kun yderst begrænset ekspeditionsfaciliteter i form at et lille Loggia ud mod sporet, hvor der var beskyttelse mod værdlig, men ingen opvarmning. Ellers var bygningen bygget til en banemand + en ekspeditrice. Bygningen var på ca. 100 m² og var anlagt som vogterhus og ikke som station. Bygningen havde 2 store værelser, et større køkken, en mellemgang og et lille soveværelse. Loftetagen var fra starten u-udnyttet, men var beregnet til at kunne omdannes til godt 40 m² bolig, hvis fremtidige behov måtte stille krav om dette.
Den rummede både bolig og mindre ekspeditionsfaciliteter. Den første beboer i stationsbygningen var Jens Skade Madsen, mens hans hustru Mette Katrine Madsen fungerede som ekspeditrice. Hun stod for ekspedition af banepakker og godsvogne, men der blev ikke solgt personbilletter i de første måneder efter åbningen. Syd for hovedsporet blev der anlagt et cirka 110 meter langt omløbs- og læssespor. Dette spor gjorde det muligt at håndtere godsvogne og foretage omløb med lokomotiver, selv om trafikstedet formelt kun havde trinbrætsstatus. Godsmængden var i begyndelsen forholdsvis beskeden. Årligt blev der kun håndteret omkring 200 til 300 tons gods. Alligevel ønskede lokalbefolkningen at få forbedret faciliteterne, blandt andet for at kunne sende kreaturer til markeder og slagteriet i Thisted.
Udvidelser og billetsalg
Allerede året efter banens åbning skete den første ændring i stationens funktion. Fra den 15. april 1905 blev der åbnet for billetsalg, og trafikstedet blev dermed klassificeret som billetsalgssted med sidespor. Selv om faciliteterne stadig var begrænsede, betød billetsalget, at passagererne nu kunne købe deres billetter direkte på stedet. Dermed blev Vust en mere integreret del af jernbanens passagertrafik. Beboerne ønskede yderligere forbedringer. De bad blandt andet om etablering af et pakhus og en rampe til kreaturtransport. Baneselskabet valgte i første omgang at udskyde denne investering, men der blev dog opført et udhus med toiletter i 1907. I 1909 blev der endelig opført et egentligt varehus. Med disse nye faciliteter blev stationens funktioner udvidet betydeligt.
Ophøjelse til holdeplads og senere station
Den fortsatte udvikling førte til, at Vust fra den 1. oktober 1910 blev ophøjet til holdeplads med sidespor. Med denne ændring fik stedet en mere formel status i jernbanens driftsorganisation. På dette tidspunkt blev der også åbnet for ekspedition af stykgods. Tidligere havde stationen kun håndteret hele vognladninger, men nu kunne mindre godsmængder også sendes via stationen. Den næste ændring kom den 2. maj 1922, hvor Vust blev ophøjet til station, dog med visse begrænsninger. Stationen fik dermed en mere fuldstændig status i jernbanens trafiksystem, selv om den fortsat var relativt lille.
Stenlejet og godstrafikkens betydning
En vigtig faktor i stationens udvikling var udnyttelsen af et stenleje nordvest for stationen. Ingeniør Svendsen fra Aalborg købte store mængder sten fra dette område til forskellige anlægsprojekter. Transporten af sten førte til øget aktivitet ved stationen, og behovet for mere plads ved læssesporet blev tydeligt. I 1918 blev der derfor anlagt et 32 meter langt stikspor mod øst. Dette stikspor blev finansieret af ingeniør Svendsen selv, men til gengæld fik han en fragtrabat fra baneselskabet. Inden for få år blev der sendt omkring 3.000 tons sten fra stationen. Det var en betydelig mængde i forhold til den øvrige trafik på banen.
Nye medarbejdere og ændringer i trafikken
I efteråret 1920 blev ekspeditrice Mette Katrine Madsen forflyttet til Torup Station. Hun blev afløst af Marie og Marthinus Djernæs, som overtog arbejdet ved stationen. Marie Djernæs kom til at spille en central rolle i stationens historie. Hun fungerede som ekspeditrice fra 1920 og helt frem til banens lukning i marts 1969. Dermed var hun knyttet til stationen i næsten 49 år. Kort efter Djernæs-parrets ankomst blev der i december 1921 etableret en rutebilforbindelse mellem Thisted og Fjerritslev. Rutebilen kørte via Vust by ved hovedlandevejen, hvilket kunne have forventes at påvirke jernbanetrafikken negativt. I praksis fik rutebilen dog ikke de store konsekvenser for stationens passagertrafik. En del af passagererne var skoleelever fra Vust Friskole, som lå nær stationen indtil 1924.
Udvikling i landbrugets transporter
I 1924 blev der etableret en kreaturfold ved stationen. Dette gjorde det muligt for landmændene i området at sende slagtesvin og andre dyr direkte fra Vust. Tidligere havde landmændene været nødt til at sende dyrene fra Torup Station ca. 3 km mod øst, men med kreaturfolden blev transporten mere praktisk. Samme år fik en lokal foderstofforretning tilladelse til at opføre et eget pakhus i den østlige ende af stationsområdet. Dermed blev stationens rolle i landbrugets transportsystem styrket.
Udbygning af stenindustrien
Stenlejet ved Vust fik i slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne endnu større betydning. Vognmand Bjerre, som ejede stenlejet, øgede produktionen af sten og ral til brug for vejanlæg. I 1930 blev der afsendt 130 jernbanevogne med sten fra stationen. Transporten foregik dog stadig med hestevogne fra stenlejet til læssesporet, hvilket var en relativt langsom metode. For at forbedre transporten anlagde TFJ i foråret 1932 et cirka 300 meter langt stikspor fra hovedsporet til stenlejet. Sporet udgik omkring 250 meter vest for stationsbygningen. Efter denne udbygning blev der i nogle år afsendt op til 3.500 tons sten årligt fra Vust. Det svarede i en periode til omkring ti procent af hele banens godstransport.
Djernæs-familien og skærveproduktionen
I 1938 købte baneformand Marthinus Djernæs stenlejet. Han havde indgået en aftale med DSB om levering af skærver til jernbanespor. Produktionen blev hurtigt udvidet, og Djernæs fik op mod 20 medarbejdere i arbejde. Året efter blev der anlagt et 600 millimeter smalspor i stenlejet for at lette transporten af sten. Da TFJ i 1940 skulle have ny skærveballast, blev skærverne hentet fra Vust. Dermed kom stationen til at spille en direkte rolle i vedligeholdelsen af jernbanens spor.
Krigsårene og tysk aktivitet
Under Anden Verdenskrig blev området omkring Vust også påvirket af den tyske besættelse. Tyskerne hentede store mængder ral fra stenlejet til brug for militære anlægsarbejder. Vest for Vust Station, blev der under krigen anlagt et nordgående sidespor, som gik helt op i stenlejet, hvor det forgrenede sig ud i to lange læssespor. I begyndelsen af 1944 ankom dagligt omkring 350 arbejdere med særtog til Vust. De arbejdede ved anlæggelsen af en tysk forsvarsstilling ved nordenden af Lund Fjord. Denne aktivitet førte til en periode med intens trafik på stationen.
En tragisk hændelse
Stationens historie blev præget af en tragisk begivenhed i december 1942. Baneformand Marthinus Djernæs blev påkørt af et damptog på stationen og omkom. Efter ulykken stod hans hustru tilbage med seks børn. Hun fortsatte imidlertid sit arbejde som ekspeditrice ved stationen. Stenlejet blev overtaget af en søn og svigerdatter, som fortsatte virksomheden indtil begyndelsen af 1960'erne, hvor gravningen ophørte.
Senere udvikling og nedgradering
Efter krigen ændrede jernbanens rolle i transporten sig gradvist. Fra 1950 ophørte Vust som togfølgestation. Det betød, at stationen ikke længere havde ansvar for togfølgen. Marie Djernæs fortsatte dog med at sælge billetter og ekspedere banepakker og post. I 1960 fejrede hun 40-års jubilæum ved stationen. I 1962 blev Vust igen nedrykket til trinbræt. Dermed vendte stationen i princippet tilbage til den status, den havde haft ved åbningen næsten 60 år tidligere.
Banens sidste år
I begyndelsen af 1960'erne ophørte udvindingen i stenlejet, og dermed forsvandt en vigtig del af godstrafikken ved Vust. Samtidig overtog vejtransporten en stadig større del af både passager- og godstrafikken i området. Da Thisted-Fjerritslev Jernbane blev nedlagt i marts 1969, ophørte trafikken også ved Vust. Stationen, som gennem årtier havde været et mindre men aktivt trafiksted, mistede dermed sin funktion.
