Klim Station på Thisted-Fjerritslev Jernbane
Klim Station var en af de mest trafikerede mellemstationer på den nordjyske privatbane: Thisted-Fjerritslev Jernbane. Stationen blev etableret ved banens åbning i 1904 og kom hurtigt til at spille en væsentlig rolle for transporten af både passagerer og gods i området omkring Klim i Han Herred. Stationens udvikling var tæt knyttet til egnens særlige naturressourcer, især de omfattende kalkforekomster og senere ralforekomster ved Klim Strand. Samtidig var stationen et lokalt knudepunkt i en stationsby, der voksede frem i takt med jernbanens etablering. Ved åbningen blev Klim Station bemandet med ekspeditrice Gudrun Pedersen og baneformand Jakob Pedersen, som udgjorde stationens første personale. Stationsbygningen lå på den nordlige side af banen og var opført efter standardtypen med gavlen vendt mod sporet, og var enkel, men funktionelle og kombinerede bolig og ekspeditionslokaler. Stationens sporplan omfattede ved åbningen et cirka 190 meter langt omløbs- og læssespor. Sporet blev hurtigt en vigtig del af stationens drift, da godstransporterne krævede mulighed for rangering og læsning af vogne. Efter få års drift viste det sig imidlertid, at sporet var utilstrækkeligt til den voksende transportmængde.
Stationsbyen og befolkningen i Klim
Da jernbanen åbnede i 1904, havde Klim Sogn omkring 950 indbyggere. En stor del af befolkningen boede i kirkebyen, som lå i nærheden af placeringen af stationen. Med etableringen af jernbanen opstod der hurtigt en stationsby på begge sider af hovedvejen mellem Thisted og Fjerritslev. I de første år efter banens åbning blev der opført flere nye huse og forretninger i området omkring stationen. Byens udvikling blev yderligere understøttet af opførelsen af et forsamlingshus i 1906. Forsamlingshuset blev et vigtigt samlingspunkt for lokale møder, arrangementer og kulturelle aktiviteter. Den nye station gjorde det lettere for beboerne at rejse til større byer som Thisted, Fjerritslev og Aalborg, og samtidig gav jernbanen nye muligheder for afsætning af lokale produkter.
Kalkforekomster og godstrafik
En væsentlig årsag til Klim Stations betydelige godstrafik var de særlige geologiske forhold i området. Jorden omkring Klim rummer nogle af de fineste kalkforekomster i Danmark. De underjordiske kalklag stammer fra kridttiden og er omkring 65 millioner år gamle. Lagene ligger relativt tæt på jordoverfladen og har derfor været lette at udnytte. Kalken forekommer i to hovedtyper. Den ene type er skrivekridt, som kan bruges til jordforbedring i landbruget eller som råmateriale i cementproduktion. Den anden type er bryozokalk, som efter brænding kan anvendes til blandt andet mørtel.
Allerede i anden halvdel af 1800-tallet var der etableret en række kalkværker i området. Særligt ved Klim Bjerg blev kalkproduktionen intensiv, og i 1904 med jernbanen tilblivelse, fandtes der ni kalkværker på egnen. Indtil jernbanens åbning var transporten af kalk dog begrænset af de vanskelige vejforhold, hvor det gik med hest og vogn. Med jernbanens etablering opstod der helt nye muligheder for at transportere kalken til større markeder. Allerede i 1906 blev der sendt betydelige mængder kalk i jernbanevogne til blandt andet Nørresundby og Aalborg. Denne udvikling førte hurtigt til øget aktivitet ved Klim Station.
Udbygning af stationens spor
Den voksende kalktransport gjorde det nødvendigt at udvide stationens spor. I 1908 blev der derfor anlagt et stikspor i den vestlige ende af læssesporet. Det nye spor gjorde det muligt at håndtere flere godsvogne samtidig og forbedrede stationens kapacitet. Transporten af kalk krævede både indgående transporter af brændsel og udgående transporter af færdige kalkprodukter. Kul til kalkovnene ankom ofte i jernbanevogne, og efter brændingen blev kalken læsset direkte i godsvogne. Stationens trafik voksede så hurtigt, at det blev vanskeligt for en enkelt ekspeditrice at håndtere arbejdet. I september 1908 blev stillingen derfor besat af ekspedient Anders N. Andersen, som overtog ansvaret for stationens ekspedition.
Kalkovne og industri ved stationen
En af de lokale entreprenører, der udnyttede jernbanens muligheder, var gårdejer Svend Nielsen Kiib. I 1907 opførte han to små kalkovne syd for stationsområdet. Ovnene gjorde det muligt at brænde kalk lokalt og derefter transportere produktet videre med jernbanen. I 1912 blev de oprindelige kalkovne erstattet af to større ovne, som blev opført tæt ved læssesporet. De nye anlæg kunne producere omkring 50 tons brændt kalk om ugen. For at lette transporten af kalk fra ovnene til jernbanen anskaffede Svend Kiib en fem meter stor vogndrejeskive fra Aalborg Station. Drejeskiven blev installeret ved et kort stikspor, som stod vinkelret på læssesporet. På denne måde kunne jernbanevogne placeres direkte ved kalkovnene og fyldes med kalk.
Klim som godsstation før Første Verdenskrig
Kombinationen af kalkproduktion og jernbanetransport gjorde Klim Station til en af de vigtigste godsstationer på Thisted-Fjerritslev Jernbane. Frem til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 havde Klim den største godstrafik blandt banens mellemstationer. I driftsåret 1910-1911 havde stationen næsten 20.000 passagerer og håndterede 4.881 tons gods. Det svarede til omkring 500 læssede jernbanevogne. Den betydelige trafik førte til organisatoriske ændringer på stationen. Ekspedient Carl Christian Christensen blev forfremmet til stationsmester.
Byens udvikling og erhvervsliv
Stationsbyen i Klim voksede gradvist i takt med jernbanens aktivitet. På et tidspunkt havde byen omkring 485 indbyggere, og der blev etableret en række forretninger og håndværksvirksomheder. Blandt de lokale virksomheder fandtes en brugsforening, en sparekasse og flere mindre industrier. Et møbelsnedkeri og et uldspinderi var blandt de virksomheder, der bidrog til byens erhvervsliv. Jernbanen gjorde det muligt at transportere både råvarer og færdige produkter til andre dele af landet. Samtidig kunne varer og materialer til virksomhederne leveres direkte til stationen.
Passagertrafik og rutebilernes konkurrence
Selv om Klim Station lå relativt tæt på hovedvejen mellem Thisted og Fjerritslev, lykkedes det i en årrække at fastholde en betydelig passagertrafik. I 1920'erne havde stationen omkring 16.000 rejsende om året. Dette skete på trods af konkurrencen fra de rutebiler, som i samme periode begyndte at køre i rute på hovedvejen. Rutebilerne tilbød ofte kortere rejsetider og større fleksibilitet, men jernbanen havde stadig en vigtig rolle for længere transporter og for passagerer, der rejste til byer langs banen.
Arrangementer i Klim Klitplantage
På visse dage med store arrangementer, oplevede stationen særlig stor passagertrafik. Nord for byen ligger Klim Klitplantage, som dækker et område på omkring 216 hektar. I plantagen blev der i mange år afholdt store Grundlovsfester. Disse arrangementer kunne samle op mod 1.000 deltagere, og mange af dem ankom til området via Klim Station. Jernbanen indsatte derfor ofte ekstratog i forbindelse med de største arrangementer. Byens frimenighed benyttede også klitplantagen til større begivenheder. I juni 1923 blev der for eksempel afholdt en to dage lang fest i forbindelse med kirkens 40-års jubilæum. Her deltog omkring 2.000 mennesker, og der blev indsat flere ekstratog til stationen. Efter 1960 blev disse arrangementer i højere grad flyttet til forsamlingshuset i Klim.
Trafiknedgang i 1930'erne
Som mange andre stationer på privatbanerne oplevede Klim Station et fald i både passager- og godstrafik i 1930'erne. Den økonomiske krise og den stigende brug af lastbiler og rutebiler påvirkede jernbanens transportmængder. Stationen blev i denne periode igen en ekspeditricestation. Ester Marie Knudsen blev ansat som ekspeditrice, mens hendes mand Valdemar Knudsen arbejdede som trafikassistent. Valdemar Knudsen fungerede som afløser på flere af banens stationer. Senere blev han ansat som fuldmægtig på banens hovedkontor i Thisted og blev i 1952 udnævnt til banens driftsdirektør, en stilling han bestred frem til banens nedlæggelse.
Raltransport under besættelsen
Den tyske besættelse af Danmark i april 1940 førte til en periode med meget høj aktivitet på Klim Station. Allerede en uge efter besættelsen begyndte tyskerne at udnytte de lokale ralforekomster ved Klim Strand. Ral blev brugt til støbning af bunkers og andre fæstningsanlæg langs Vestkysten samt til udbygning af flyvepladsen i Aalborg. Store mængder blev transporteret fra stranden til Klim Station og videre med jernbanen. Den stigende trafik gjorde det nødvendigt at udvide stationens faciliteter. I maj 1940 blev der anlagt et cirka 50 meter langt læssespor i stationens østlige del. På dette tidspunkt blev der dagligt afsendt omkring 20 godsvogne med ral. Mange af vognene blev transporteret i særtog, som blev trukket af diesellokomotiver fra Aalborg Privatbaner.
Tipvognsbanen til Klim Strand
Transporten af ral foregik i begyndelsen med lastbiler, men mangel på brændstof og dæk førte til ændringer i logistikken. I efteråret 1943 anlagde tyskerne en 600 millimeter tipvognsbane mellem Klim Station og stranden. Samtidig blev der etableret et cirka 200 meter langt stikspor nord for hovedsporet i stationens vestlige ende. Sporet krydsede Oddevej og fortsatte langs brugsforeningen til tipvognsbanens læsserampe, transportløsningen gjorde det muligt at flytte store mængder ral uden brug af lastbiler. Raltransporterne ophørte i september 1944, da tyskerne besluttede at flytte transporterne til Gøttrup Station.
Efterkrigstiden og ændringer på stationen
Efter befrielsen i 1945 blev flere af de midlertidige spor fjernet. Læssesporet fra 1940 og stiksporet langs brugsforeningen blev taget op et par år efter krigen. I efteråret 1952 blev overkørslen ved stationen sikret med elektriske advarselssignaler, hvilket forbedrede trafiksikkerheden. Ny ekspeditrice på stationen blev Elise Brun, som arbejdede ved stationen i omkring ti år.
Klim i efterkrigstiden
I 1957 blev der opført en ny og større skole i Klim. På dette tidspunkt havde stationsbyen omkring 534 indbyggere. I de følgende år faldt indbyggertallet gradvist, og da jernbanen blev nedlagt i 1969, boede der omkring 460 personer i byen.
Navnet Klim i litteraturhistorien
Klim har også en plads i dansk litteraturhistorie. Præstesønnen Niels Andersen fra Klim flyttede omkring år 1650 til Bergen i Norge. Her giftede han sig ind i Holberg-familien. Senere brugte forfatteren Ludvig Holberg Niels Andersens navn og oprindelse i Klim som inspiration til romanen Niels Klims underjordiske rejse, der blev udgivet i 1741.
Spor af banen i landskabet
Selv om Thisted-Fjerritslev Jernbane i dag er nedlagt, findes der stadig enkelte spor af den tidligere bane i landskabet. Sydøst for Klim er knap én kilometer af banens tracé bevaret som markvej.
