Sorø Bystation (By), en artikel om Sorø Bystation

Sorø Bystation i historisk perspektiv

Sorø Bystation betjente Sorø-Vedde banen og ved bystationen var der et anseligt sporareal. Der var kun ét perronspor, men flere omløbs- og læssespor, af hvilket enkelte helt eller delvis benyttedes af private virksomheder. Allerede for banens åbning annoncerede Ringsted Andels-Svineslagteri efter svin, de efterfølgende modtog på bystationen og på Døjringe station. I annoncen skrev Ringsted Andels-Svineslagteri meget udtrykkeligt at de henstillede til at andelshaverne mærkede svinene i begge ører og sætte mærkerne godt fast!. Men kreaturtransporter fik aldrig nogen stor betydning for banen, selv om Sorø Andels-Svineslagteri i 1909 anlagdes lige op ad bystationens sporareal. Kun i enkelte driftsår ankom der kun 2 svin via Vedde af i alt 3.000 svin, som kom med banen.

Beliggenhed og bygningsfaciliteter

Bystationen, der anlagdes i Sorøs østligste udkant, gør et ret anseligt indtryk, i hvert fald i sammenligning med banens nordligere stationer. Sydligst ligger posthuset, der deog blev udfordret om dets beliggenhed og derfor kun lige nåede at blive færdigt til banens indvielse, medens stationens hovedbygning var fuldt færdig i 1902. Nordligst ligger banens pakhus. I tidens løb er der ikke foretaget større udvidelser eller nyanskaffelser på bystationen bortset fra det andet steds omtalte ringe anlæg med klokkeværker ved fem overskæringer syd og nord for stationen. Dog anbragtes en vandkran og fast enderampe, ligesom der foretoges nogle ændringer af sporene.

Trafikale ændringer og konkurrence

Stationens trafiktal viser det sædvanlige midlertidige fald under 1. verdenskrig, da toggangen måtte indskrænkes, og det senere fald i 1920'erne på grund af bilkonkurrencen. Den afsendte godsmængde steg næsten uafbrudt til 1920, derefter var "gullaschtiden" forbi, og fra midten af 1920'erne overgik transporterne til landevejene. Den ankommende godsmængde udviste kun undtagelsesvis større udsving før 1930, derefter gik det lige som med det afsendte gods. Bunden blev nået i 1938/1939, da bystationens samlede godsmængde var godt 7.500 tons, og det var jo ikke meget at holde station for. DSB gjorde dog heller ikke meget ud af betjeningen, for efter persontrafikkens indstilling havde bystationen ingen stationsforstander. Den daglige drift varetoges af en assistent, der allerede i 1936 erstattedes af en afløser eller portør.

Drift under nedgang og midlertidig fremgang

Der blev noget dødt på bystationen, da der ikke længere kørte persontog. Traktoren ankom fra Sorø med nogle godsvogne og fortsatte som regel til Pedersborg, men ikke altid til Vedde. Senere på dagen kørtes atter tilbage til Sorø med godstrækket. Et rigtigt lokomotiv var et særsyn, for det var sjældent, at der var flere vogne, end "klædeskabet" (benzintraktoren) kunne klare. Men efter 7 magre år kom 7 fede år. I 1942 tog tørvetransporterne fart, og der afsendtes mere gods fra bystationen end nogen sinde. Rekorden nåedes i 1945/1946 med op mod 30.000 tons afsendt gods, medens det ankommende ikke var steget meget, det lå på 6 tons ud af 8.000 tons årligt. Da tørveeventyret var forbi, var der stadig så meget gods fra og til bystationen, at sporet bibeholdtes mellem de to stationer i Sorø, medens resten af banen nogle år senere blev nedlagt.