København Lygten Station (Nol), en artikel om København Lygten Station

København Lygten Station – Historisk Baggrund

København Lygten Station blev ofte kun omtalt som "Lygten", fordi den blev anlagt i kvarteret af samme navn; her havde Lygtekroen jo ligget, og Lygteåen passerede tæt ved. Officielt kunne navnet "Lygten" ikke anvendes, da der utvivlsomt ville opstå forvekslinger med Løgten station på Århus-Grenå banen. At København L. skulle betyde Københavns Lokalstation, kan vist roligt dementeres som en lapsus. Arkitekt Wencks statelige bygning vakte almindelig beundring og tilfredshed.

Stationspladsen og tidlige ændringer

Endnu omkring 1914 var stationspladsen nydelig, og der var indrettet taxaholdeplads ved bygningens venstre fløj. Herfra måtte hyrevognene dog fortrække, da godsekspeditionen flyttedes til hovedbygningen fra varehuset, som blev udlejet. Før 1920 opførtes på stationspladsen en træbygning, der oprindelig indeholdt en kiosk med blandet handel. Den pyntede ikke, men det blev værre, da den senere blev overtaget af en cykelhandler. Efter fuldførelsen af højbanen og den nye Nørrebro station ændrede pladsen karakter, hvor Træbygningen og buskadset var fjernet og bænke blev opsat.

Indretning af bygningen

Selv om den tilsyneladende er i to etager, er der ingen egentlig 1. sal, og der har ikke været tjenesteboliger i den. I stueetagen var der foruden ventesal og venteværelser billetsalg, stationskontor, rejsegodsekspedition, kiosk, garderobe og toiletter. I den venstre fløj blev der efter 1. verdenskrig indrettet godsekspedition. I 1919 reklamerede "Slangerup-Banens Garderobe" både med kioskvirksomhed og som budcentral, der ikke gik af vejen for flytninger.

Det udendørs billetsalg

Foruden de to indendørs billetsalg indrettedes i 1920 et "transportabelt", der anbragtes i et hjørne af stationspladsen. Det fik snart kælenavnet "hundehuset", for det var ikke nogen eftertragtet tjans at passe billetsalget her. Det var kun i brug på sondage og andre store rejsedage, når køen foran de to indendørs billetsalg blev for stor. Officielt hed det udendørs litra C. Tilstrømningen kunne være så voldsom, at skuret var ved at vælte.

Flere ændringer på stationspladsen

Stationspladsen ændrede udseende flere gange i tidens løb, og forandringerne var ikke altid af det gode. I starten anlagdes et lille anlæg med flagstang og prydbuske, men efterhånden voksede disse til et rodet buskads, der i forbindelse med skure og plankeværker kom til at se ræddeligt ud. Også hyrevogne fik holdepladser på forpladsen på skiftende steder. I 1920'erne ryddedes buskads og træer, og i stedet for opførtes parallelt med Nørrebrogade en træbygning, der først indeholdt en kiosk med blandet handel og senere en cykelsmed og -værksted. Da højbanen og den ny Nørrebro station var blevet opført, blev pladsen atter ryddet for faste bygninger. I stedet for fik en del trækvogne med frugt, fisk og mange andre varer stadeplads her, så det udgjorde et helt torv. Et helt usædvanligt syn var en gammeldags rebslager, der omkring 1945 under et langt halvtag passede sin sindige baglæns gang med blårposen på maven, mens hjulet henne ved stationsbygningen drejede. Hans reberbane lå parallelt med forbindelsessporet fra KSB til den gamle Nørrebro station, senere et stenoplag og Københavns Sporvejes oplagsplads.

Forbindelsessporet mellem København L. og gamle Nørrebro station

Det oprindelige forbindelsesspor mellem København L. og den gamle Nørrebro station passerede undervejs Københavns Kommunes oplagsplads og i øvrigt også tværs over dens sidespor fra Nørrebro station. KSB havde i tidens løb en del transporter af sten hertil. Sporet passerede Lyngbygade, Glentevej, Ørnevej og Nørrebrogade; omkring Kommunens oplagsplads anbragtes porte. Efter aftale med Københavns Kommune skulle der ikke anbringes bomme ved overskæringerne. Sporet var i realiteten DSB's, og det var lagt med 32 kg skinner ifølge tilslutningsoverenskomsten af 1906. Den kaldtes "midlertidig", da den nuværende Norrebro godsstation påregnedes fuldført et par år senere; det blev den dog først i 1930. Herefter måtte en ny overenskomst tiltrædes, hvorefter forbindelsessporet betragtedes som et privat sidespor. Da trafikken på Nørrebrogade efter krigen tog et sådant omfang, at rangering over gaden medførte store trafikstandsninger, og man var lumske kede af sporet, der heller ikke blev benyttet meget, blev det ved gaderegulering fjernet. KSB's tilslutningsvederlag lå som regel mellem 1.000 og 2.000 kr. før 1931, undtagelsesvis 4.000-5.000 kr. Men efter at den nuværende Nørrebro godsstation blev taget i brug, drejede det sig om nogle få hundrede kr. i de første år.

Stationsspor og sækstation

København L. station var en sækstation. Togene kørte ud og ind fra samme ende lige som f.eks. i Helsingør. Der var tre spor, der endte blindt ved stationsbygningen. Fra spor afgik togene, og spor II var ankomstsporet. Mellemsporet benyttedes til personvognsdepot; før diesellokomotivernes anskaffelse var en rangermaskine beskæftiget med at hente vognene fra indkomne tog på spor II og omløbe med dem til spor I eller eventuelt til depotsporet, hvorfra der også kunne hentes vogne til togforstærkning. På spor I henstod oftest en eller flere vogne beskiltet "Vognen gaar ikke med"; det var som regel person- og postvognen, der kun skulle med i enkelte togpar. På afgangsperronen fandtes i en lang årrække et mindre pakhus, som efterhånden blev overflødigt. Det var anbragt noget over jorden med en lille trappe, efter sigende for at huset ikke skulle blive brugt som ventesal. Det blev det nu alligevel, når det ellers stod åbent, for der fandtes intet perrontag over nogen af perronerne.

Cykelskur og perronforhold

Langs ankomstperronen ud mod gaden Lygten anbragtes et langt og lidet pynteligt cykelskur, delvis lukket med aflåselige båse. Indretningen var såre upraktisk, for når et tog var kommet ind med masser af passagerer, var det sin sag at få sin cykel eller barnevogn rangeret ud fra skuret og trække den bort blandt de mange mennesker – hvis man da ikke var så fræk at cykle mellem dem på perronen. Det var selvfølgelig forbudt ifølge et skilt, men det var sat op ved perronindgangen fra Lygten.

Varehus, remiser og tjenestebolig

På stationens areal fandtes varehuset med godsekspeditionen, der som nævnt blev flyttet hen i hovedbygningen. Derefter kunne varehuset udlejes og personale spares. Der var spor til forskellige private virksomheder, og ud mod Tagensvej var opført en tosporet remise med tilhørende kulgård, vandkran og andet tilbehør. Endvidere fandtes en tresporet vognremise med værksted, og endelig ejede banen et hus med tjenestebolig ved Tagensvej.

Lokalstationen og bylivet

København L. var faktisk en rigtig lokalstation på godt og ondt. Det var "Norrebros egen station" for udflugter, skovture og naturligvis nyttekørsel. Der var fest og glæde på søndage og navnlig i pinsen, når folk søndag formiddag eller morgen myldrede til stationen med mad- og drikkekasser, familie, hund og barnevogn. Om aftenen kunne stemningen nok være noget mat, men festligt var det alligevel at se de mere eller mindre trætte skovgæster vælte ud – ofte bogstaveligt.

Hovedkontoret

Banens hovedkontor fandtes i en lejlighed i hjørneejendommen Nordre Fasanvej – Nørrebrogade, hvorfra der var udsigt over stationsforpladsen til hovedbygningen. Foruden driftsbestyreren var der på hovedkontoret i de seneste år af privattiden en fuldmægtig (A. V. Toepfer, som havde været ansat på KSB siden 1906), en bogholder (J. E. V. Andersen, der havde været der næsten lige så længe, og hvis hustru var ekspeditrice på Lindholm station), en assistent og eventuel kontormedhjælp.

Nedlæggelse og fredning

Den smukke stationsbygning, som ligger på hjørnet af Nørrebrogade og Lygten, blev nedlagt den 25. april 1976, hvor togene i stedet fik endestation ved Svanemøllen. I 1992 blev bygningen fredet.

Navnet "Lygten"

København Lygten Station hed i daglig tale kun "Lygten", og var opkaldt efter kvarteret, som havde sit navn efter Lygtekroen og Lygteåen.