Hareskov Station (Har) [1906-1971], en artikel om Hareskov Station

Hareskov Station – En Udflugtsstation for Københavnerne

Hareskov Station blev opført i forbindelse med Slangerupbanens åbning i 1906. Stationen fungerede i mange år som en populær udflugtsdestination for københavnere og konkurrerede på visse punkter med Klampenborgbanen. Slangerupbanens energiske markedsføring af stationens naturskønne beliggenhed i Store Hareskov bidrog til en høj passagertrafik, særligt i weekenderne og på helligdage.

Den oprindelige plan for banen, kaldet "Værløsebanen," havde foreslået en rute, der ville have ført igennem Store Hareskov forbi Kulhus og Kollekolle. Men i praksis var der ikke et tilstrækkeligt dagligt passagergrundlag til at berettige en sådan strækning, da der stort set ikke var bebyggelse i området. Ved Hareskov Station fandtes i 1906 kun nogle få huse samt den velbesøgte Hareskov Pavillon, der lå i udkanten af Lille Hareskov med udsigt over åbent terræn kendt som "de 1000 søers land."

Hareskovby og Stationens Udvikling

Selvom Hareskov Station i mange år primært blev benyttet af skovgæster, begyndte der omkring 1912 at opstå bebyggelse i området. I 1916 talte Hareskovby 227 indbyggere, og stationen fik i den forbindelse postekspedition. Trods bebyggelsen forblev skoven den største attraktion, særligt for vandrere og vintersportsudøvere, der udnyttede områdets naturlige kælkebakker.

Passagertallene steg markant under besættelsesårene og kort efter krigen, hvor adgangen til andre udflugtsmål var begrænset. Tusindvis af spejdere, børnegrupper og naturinteresserede benyttede stationen for at få adgang til skoven, især på søndage og i sommermånederne.

Stationens Infrastruktur og Trafik

Hareskov Station var oprindeligt en mindre station med en bygning af den lille type. Den var slet ikke dimensioneret til den massive søndagstrafik, hvilket gjorde det nødvendigt at opføre en åben træhal for at give ventende passagerer ly. Dog blev denne hal ofte fyldt med cykler, hvilket ikke var dens egentlige formål, da der fandtes dedikerede cykelstativer.

Stationen blev hurtigt udvidet med krydsningsspor med perron for at imødekomme den stigende trafik. Derudover blev der anlagt læssespor og sidespor til det nærliggende Hareskov Savværk, som var stationens eneste væsentlige godskunde. Savværket sendte dog kun skoveffekter afsted i perioder, og stationen spillede derfor kun en mindre rolle i godstransporten.

Kriminalitet og Stationens Beliggenhed

Hareskov Station blev placeret i en lysning, der opstod, da gamle egetræer blev fældet og erstattet med ungbøgeskov. Den nye bevoksning voksede senere op og gjorde stationen til en naturlig del af skovlandskabet.

Stationens fjerntliggende placering gjorde den dog til et let mål for kriminalitet. Indbrud var ikke ualmindelige, og under besættelsen blev stationen udsat for et væbnet røveri, hvor pistolbevæbnede banditter stjal 14.000 kroner, hovedsageligt postvæsenets midler.

Stationens særlige placering medførte, at den fik et unikt mastesignal med to sæt vinger. De øverste vinger var sorte, mens de nederste var hvide, hvilket gjorde signalet synligt uanset skovens farver og årstidens skift.

Personalet og Den Legendariske Ekspeditrice

Hareskov Station var kendt for sin helt særlige personalemæssige sammensætning. Ekspeditrice E. Meter Christensen arbejdede på stationen i hele Slangerupbanens privattid, i alt 42 år. Hun blev ansat ved banens åbning i 1906 sammen med sin mand, baneformand C. Meter Christensen.

Efterhånden som arbejdsbyrden voksede, og mandens helbred svækkedes, blev han i 1914 udnævnt til stationsmester. Hans hustru tog dog reelt set ansvaret for stationens drift, inklusive postekspeditionen. Da hendes mands helbred blev forværret i 1920, overtog hun i praksis stationsforstanderens opgaver, men ønskede ikke officielt at benytte titlen.

Marie, som hun blev kaldt, var en legende på stationen. Hun var ekstremt populær både blandt passagererne og kollegaerne. Hun sagde flere gange op på grund af interne forhold på Slangerupbanen, men ledelsen ønskede ikke at miste hende og overtalte hende hver gang til at blive ved at tilbyde lønforhøjelse.

Da DSB overtog banen i 1949, blev hun dog tvunget til at trække sig tilbage, da hun på det tidspunkt var 78 år. Det stoppede dog ikke hendes engagement i stationen, og hun fortsatte med at drive en iskiosk lige ved stationen sammen med sin datter. Hun blev et fast indslag for de mange spejdere, der besøgte skoven, og de hilste ofte på hende med råb om "stationsforstanderen," når de ville købe is eller blot hilse på den gamle ekspeditrice.

Nedlæggelsen af Stationen

Efter statens overtagelse af Slangerupbanen i 1949 begyndte stationens betydning at aftage. I 1971 blev Hareskov Station nedgraderet til et billetsalgssted, og i forbindelse med elektrificeringen af Hareskovbanen i 1977 blev den yderligere nedsat til et trinbræt. Samtidig blev stationsbygningen revet ned.