Farum Station (Fm) [1906-1977], en artikel om Farum Station

Farum Station – En Central Station i Slangerupbanens Historie

Farum Station var en vigtig del af Slangerupbanen og blev ved privatbanens åbning etableret som en pæn landstation. Stationens trafik voksede hurtigt i takt med byens udvikling og takket være banens ihærdige markedsføring af de mange attraktive udflugtssteder i nærheden.

Stationen blev anlagt i byens østlige udkant, hvor der dengang var meget begrænset bebyggelse. Selvom jernbanen tilsyneladende ikke havde en umiddelbar betydning for byens vækst, var Farum allerede omkring 1920 en by med mange faciliteter, herunder kirke, skoler, hoteller, kro, bank, mejeri, savværk, apotek, politi og en markedsplads.

Farum Stations Passagertrafik

Trods sin centrale placering var passagertrafikken i Farum i mange år relativt beskeden. Byens befolkningstal steg langsomt, og indbyggertallet faldt endda fra 616 i 1911 til 600 i 1916. Birkerød fungerede som en naturlig konkurrent til Farum, hvilket begrænsede passagergrundlaget. Derudover overtog rutebiler en stigende del af trafikken, hvilket medførte, at passagertallene forblev lave. Først under den tyske besættelse af Danmark (1940-1945) oversteg de årlige passagertal 100.000.

Farum kunne dog byde på stor naturskønhed, særligt i de sydlige og vestlige områder. Disse naturområder blev mellem 1945 og 1948 fredet som en del af "Nordsjællands Naturpark", hvilket forøgede turismeinteressen.

Godstrafikens Udvikling

I modsætning til passagertrafikken forblev godstrafikken relativt stabil i Farum. De årlige afsendte godsmængder lå mellem 1.500 og 4.500 tons frem til 1926, hvorefter fragtbiler overtog en stor del af transporterne. De ankomne godsmængder varierede mellem 2.000 og 5.000 tons årligt frem til midten af 1930'erne, hvorefter den gradvist faldt.

Stationens Infrastruktur

Farum Stations bygning var en af de større på Slangerupbanen, men blev med tiden for lille, da postvæsenet krævede mere plads. Som endestation for mange tog var der to perroner med separate spor, et omløbsspor med forbindelse til remise og drejeskive samt et læssesporsystem med fast side- og enderampe på vestsiden.

Stationsforstandere i Privatbanetiden

Farum Station havde kun to stationsforstandere i privatbanetiden. Den første var Chr. N. Lund, der havde stillingen fra 1906, og fra 1910 overtog J. P. J. Jespersen, der blev kendt som "Kong Jesper". Jespersen blev en af byens fremtrædende personer og spillede en vigtig rolle i privatbanernes kontorforening, hvor han arbejdede for forbedringer af banepersonalets lønninger og arbejdsvilkår.

Selvom dette var en vanskelig opgave, formåede Jespersen at opretholde et godt forhold til ledelsen. Han blev senere hyldet ved sit 50-års jubilæum som jernbanemand og forblev stationsforstander i Farum, da DSB overtog banen.

Sikkerhed og Overskæringer

Ved stationens nordende lå en overskæring, som oprindeligt blev anset for at være farlig på grund af begrænsede oversigtsforhold. Lokomotivremisen reducerede udsynet fra øst, og et buskadslignende anlæg skabte yderligere forhindringer. Dog viste den drejelige lyskasse sig at være tilstrækkelig til at forebygge ulykker.

Efter passage af landevejen og hovedgaden fortsatte banen mod vest og nordvest gennem Farum Lillevang, et naturskønt område med stor biodiversitet.

Farum Bliver Endestation

Efter DSB overtog Slangerupbanen i 1948, blev Farum hurtigt udnævnt til endestation for den omdøbte "Hareskovbane", da strækningen mellem Farum og Slangerup blev nedlagt i 1954.

Med tiden blev det klart, at Slangerupbanen skulle moderniseres og elektrificeres. Dette betød, at den gamle station i Farum måtte vige pladsen for en ny, moderne station.

Elektrificering og Ny Station

Den langvarige elektrificeringsproces kulminerede i midten af 1970'erne. I 1975 blev den oprindelige stationsbygning revet ned for at give plads til en ny og mere tidssvarende station. Den nye station blev taget i brug i 1977, samtidig med at S-togstrafikken blev indviet til Farum, hvilket markant forbedrede transportmulighederne for byens indbyggere.