Furesø Trinbræt (Frt), en artikel om Furesø Trinbræt

Furesø Trinbræt – Et Historisk Udflugtsstop

Furesø Trinbræt blev anlagt på grund af den naturskønne beliggenhed og nærheden til Hotel Fiskebæk. Da Slangerupbanen åbnede i 1906, så hotellet en oplagt mulighed for at tiltrække flere kunder, da banen passerede lige forbi. Dog ville Slangerupbanens ledelse ikke anlægge et trinbræt, da stationen ville ligge i en lavning med stejle stigninger mod både Farum og Værløse. Man frygtede, at togene ville have vanskeligheder med at sætte i gang efter et stop.

Alligevel blev Furesø Trinbræt åbnet den 22. maj 1932, efter at Slangerupbanen havde overgået til motordrift.

Fra Dampbåd til Jernbane

Trafikhistorien i området begyndte allerede i 1895, hvor der blev projekteret dampbådssejlads på Furesøen og Farum Sø. Hotel Fiskebæk blev opført på en naturskøn plet og tiltrak velstillede gæster fra København, der ankom enten i egne vogne eller via dyr droskebefordring.

Hotellet havde en kort storhedstid, men efter at amfibiebåden "Svanen" mistede sin nyhedsværdi og indstillede sejladsen mellem søerne, begyndte hotellets popularitet at dale. Det blev efterhånden reduceret til en simpel traktørstue med kaffe, kage og sodavand.

Med Slangerupbanens åbning forsøgte hotellet at genskabe sin status ved at markedsføre rundrejser med tog og dampbåd. Dette havde en positiv effekt, og hotellet blev igen et populært udflugtsmål for foreninger, cyklister og senere bilister.

En Udfordrende Placering

Banens ledelse var ikke begejstret for at etablere et trinbræt ved Furesø. Placeringen i en lavning med stejle stigninger mod både Farum og Værløse skabte bekymring for, hvorvidt togene kunne sætte i gang efter et stop.

Efterhånden blev lokomotiverne forbedret, og fra 1910 blev der arrangeret "måneskinsture" til området. Af- og påstigning var dog en udfordring, især for de langkjolede damer, hvilket ofte resulterede i komiske episoder.

Den gamle bestyrelse afviste gentagne gange at anlægge trinbrættet, men efter Slangerupbanens overgang til motordrift blev beslutningen endelig taget. Trinbrættet blev oprettet ved sommerkøreplanens ikrafttræden den 22. maj 1932.

Trinbrættets Trafik

I starten viste det sig, at trinbrættets passagertal gik ud over Farum Stations trafik. Dog viste dette sig kun at være en kortvarig tendens, og Farum genvandt hurtigt sin position.

Navnet "Furesø" viste sig at skabe forvirring blandt ikke-stedkendte passagerer, som troede, at de kunne nå Frederiksdal den vej. Navnet "Fiskebæk" kunne ikke benyttes, da der allerede fandtes en station med samme navn på strækningen Nykøbing F.-Gedser. Dette skabte forvirring ved billetkøb, til stor frustration for både passagerer og togpersonale.

Stationens Fysiske Udformning

Furesø Trinbræt fik kun en jordperron med et simpelt rækværk for at forhindre passagererne i at falde ned i den omkringliggende vegetation.

På travle sommersøndage blev der opstillet en lille billetsalgsbod, da mængden af passagerer ville have gjort billettering i toget umulig. Denne billetsalgsbod var så lille, at den blev omtalt som et "skilderhus". Jobbet som billetsælger i skilderhuset var ikke eftertragtet, da fulde gæster fra hotellet ofte skabte uro. En beretning fra den senere bogholder Andersen fortæller, hvordan han en aften blev væltet ned ad skråningen med skilderhuset, hvor han måtte sortere billetter og penge i en stor bunke.

Trafikmæssige Udfordringer

Furesø Trinbræt var primært afhængigt af udflugtstrafik, da der kun var få boliger i nærheden. Passagertallene var derfor ikke imponerende, selvom naturskønheden burde have tiltrukket flere rejsende.

Oprindeligt standsede kun tre tog i hver retning på hverdage, mens der på søn- og helligdage kun var togstop om formiddagen og eftermiddagen. Dette resulterede ofte i trængsel, når alle forsøgte at komme med det samme tog hjem.

Fra 1932/1933 blev der indført vinterkøreplaner, hvor kun ganske få tog standsede ved trinbrættet. For at spare på kul og olie blev der gradvist begrænset antallet af tog, der stoppede ved Furesø for at tage passagerer op eller sætte dem af.

Baadfarten og Rundrejsebilletter

Salget af rundrejsebilletter steg markant efter Furesø Trinbræts åbning. I 1931 solgte DSB 1.308 billetter via Baadfarten til KSB, mens KSB solgte 558. I 1932 steg tallene til henholdsvis 2.717 og 827.

I 1939 var tallene steget yderligere til 5.357 og 1.084, men under Anden Verdenskrig blev Baadfarten delvist indstillet, og salget af rundrejsebilletter stoppede. Det blev først genoptaget i 1950.

Nedlæggelsen af Furesø Trinbræt

Under besættelsen oplevede Furesø Trinbræt sin største passagertrafik. Men i 1945, da forsyningssituationen var katastrofal, blev trinbrættet midlertidigt nedlagt. Det blev genåbnet i 1946, men passagerantallet var da mere end halveret.