Høng Trinbræt (Øn), en artikel om Høng Trinbræt

Høng Trinbræt – En Historisk Jernbanestation

Høng Station blev anlagt på Slagelse-Værslev-banen, der blev indviet i 1898. Allerede i 1901 blev Høng et vigtigt jernbaneknudepunkt, da Høng-Tølløse-banen blev åbnet. Dette gjorde byen til en central forbindelse mellem Slagelse og Tølløse, hvilket styrkede både passager- og godstransporten i området.

I 1971 blev persontrafikken mellem Høng og Værslev indstillet, men sporet mellem Høng og Slagelse blev overtaget af Høng-Tølløse-banen. Dette skabte en sammenhængende strækning mellem Tølløse, Høng og Slagelse, kendt som Tølløsebanen. Mellem Høng og Gørlev fortsatte godstrafikken indtil 1994, hvorefter den blev ophørt. I dag benyttes strækningen af Vestsjællands Veterantog, der har omkring 50 medlemmer og opererer en remise i Høng.

Stationsbygningen og Arkitektur

Høng Station blev tegnet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck og taget i brug den 30. april 1898. Wenck var kendt for at tegne mange af datidens stationsbygninger i Danmark, og Høng Station bærer præg af hans karakteristiske stil.

Stationen blev endvidere brugt som location i filmen "Frk. Nitouche," hvor skuespilleren Ebbe Langberg ledte efter frøkenen på stationen. Optagelserne til filmen blev fulgt af flere hundrede mennesker, og det gamle tog, der blev benyttet, var lejet af Høng-Tølløse-banen.

Høngs Udvikling fra Landsby til Stationsby

Høng var oprindeligt en landsby med en kro samt ting- og arresthus. Med anlæggelsen af Slagelse-Værslev-jernbanen og opførelsen af stationen syd for landsbyen i 1898 udviklede Høng sig hurtigt til en stationsby. Dette førte til etablering af handel og offentlige funktioner som skoler, posthus og bank.

Øst for banen opstod et industrikvarter med blandt andet Vilhelm Pedersens Maskinfabrik, grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet. Fabrikken havde stor betydning for byens udvikling og arkitektoniske udtryk, herunder opførelsen af en idrætshal til arbejderne.

Høng rummer i dag et kulturmiljø med mange velbevarede elementer, der tydeligt formidler byens udvikling fra landsby til stationsby. Bygningerne i byen fremviser en homogen arkitektur med nationalromantiske træk og en kombination af lave, tætte landsbybebyggelser samt 2-3 etagers bygninger langs Hovedgaden.

Historiske Bygninger i Høng

Den oprindelige landsby var centreret omkring gadekæret, hvor Høng Kro – senere hotel – dannede byens sydlige grænse. Midt i landsbyen ligger det fredede tinghus fra 1838, tegnet af arkitekten C.F. Hansen. Tinghuset er et markant eksempel på dansk klassicistisk arkitektur og har en vigtig kulturhistorisk betydning. Bygningens udtryk afspejler tidens krav om strenghed, alvor og orden, hvilket var nødvendigt for dens funktion.

Stationsbyen Høng og Dens Vækst

Høng blev ud over at være station på Slagelse-Værslev-banen også endestation for Høng-Tølløse-banen i 1901. Stationsbygningen, tegnet af Heinrich Wenck, står som et vigtigt arkitektonisk element i byen. Sammen med posthuset, tegnet af Andreas Clemmesen, og Høng Afholdshotel, opført i 1905, skabte disse bygninger en karakteristisk stationsplads. Denne plads var central for byens udvikling, idet den samlede transport, handel og offentlig administration ét sted.

Efter jernbanens anlæggelse voksede bebyggelsen hurtigt mellem landsbyen og stationen. Dette skabte Hovedgaden, hvor forretningsfolk og håndværkere slog sig ned.

Vilhelm Pedersens Maskinfabrik og Dens Indflydelse

Vilhelm Pedersens Maskinfabrik blev grundlagt i 1910 og spillede en afgørende rolle i Høngs vækst frem til 1990'erne. Fabrikken havde op til 275 ansatte og var den største virksomhed i byen.

I 1950'erne specialiserede fabrikken sig i produktion af maskiner til udstansning af overlæder til sko og tekstiler. Dette udviklede sig senere til fremstilling af højt avancerede, computerstyrede værktøjsmaskiner.

Produktionen ophørte i 1993, og mellem 1995 og 2011 blev fabriksbygningerne brugt af Invacare EC-Høng A/S til fremstilling af hospitalssenge.