Kirke Eskilstrup Trinbræt (Kek), en artikel om Kirke Eskilstrup Trinbræt

Kirke Eskilstrup Trinbræt og Byens Historiske Vækst

Kirke Eskilstrup Trinbræt befinder sig i et område med en lang historie, der strækker sig tilbage til en gammel landsby omkring kirken. Omkring år 1900 var der kun fem gårde, en håndfuld huse og en smedje, og indbyggertallet lå på omkring 85. Da Høng-Tølløse Jernbanen (HTJ) kom til egnen, fik Kirke Eskilstrup dog et markant løft i sin udvikling, særligt i området øst for den gamle bykerne. Her opstod et nyt bymiljø med hotel, rejselade og en købmandsforretning fra 1901, og siden fulgte flere mindre virksomheder og beboelser i takt med, at jernbanen knyttede egnen tættere til omverdenen. Allerede i 1927 opførte købmand S. Dalhoff Jensen pakhuse langs stationens læssevej, som lå på banens østside, lige over for stationsbygningen. Derudover anlagde Soderup-Eskilstrup Kommune et alderdomshjem i 1932, hvilket var en vigtig kommunal investering i byens sociale infrastruktur. Efter at alderdomshjemmet lukkede, overtog Sejergaardsskolen i Tølløse bygningerne. Kirke Eskilstrup var også hjemsted for Soderup-Eskildstrup kommunekontor frem til kommunesammenlægningen i 1970. Gennem 1960'erne og frem voksede der et villakvarter frem øst for banen, og pakhusene på læssevejen blev revet ned i denne periode. Dette muliggjorde, at Platanvej kunne forlænges hen til Borgergade, som jernbanen krydser umiddelbart efter Kirke Eskilstrup station. Netop denne overkørsel var den første på HTJ, der i 1926 blev sikret med blinklys og dermed tidligt fik et mere moderne sikkerhedsniveau. I dag har Kirke Eskilstrup omtrent 650 indbyggere, men det lokale forretningsliv er gradvist svundet ind i takt med, at mange forbrugere handler i større byer. Omkring år 2001 fandtes her kun et minimarked med postbutik og en gartner, ved siden af en entreprenørvirksomhed, et autoværksted og nogle få håndværksmestre.

Stationsbygningens Indretning og Tidlige Postfunktioner

Da Kirke Eskilstrup oprindeligt fik sin station på HTJ, var bygningen en smule anderledes i sit design end stationerne i Nyrup, Skellebjerg og Kulby. Årsagen var, at man i Kirke Eskilstrup havde et særligt postværelse til landpostbudet, der gik ud fra stationen for at levere breve og pakker til oplandet. Konsekvensen var en mindre loggia end på de andre stationer, da en del af pladsen i stueetagen måtte bruges til postformål. Efter stationens åbning var det en stationsmester, der fra 1. januar 1902 både tog sig af jernbaneforretningerne og passede det samtidig oprettede brevsamlingssted. Kirke Eskilstrup fik i 1907 status som jernbanepostekspedition, hvilket betød en tæt sammenhæng mellem jernbane og postvæsen i den daglige drift. Fra 1. maj 1951 overgik stationen til betjening af en ekspeditrice, hvorefter togpersonalet selv skulle håndtere sporskifter og mindre rangeringer ved krydsninger. Stationen forblev dog et travlt lokalt knudepunkt i mange år. Først den 31. december 1991 lukkede jernbane- og postekspeditionerne, og Kirke Eskilstrup fungerede herefter som trinbræt med fjernbetjent krydsningsstation. Postbutikken flyttede til en nærliggende købmand, mens stationsbygningen endnu tilhører HTJ og lejligheden deri i dag er udlejet.

Dårlige Arbejdsforhold for Landpostbude og Efterfølgende Forbedringer

På stationen i Kirke Eskilstrup skulle to landpostbude udføre deres daglige sorteringsopgaver, men forholdene var længe utilstrækkelige. Helt tilbage i 1944 klagede Post- og Telegrafvæsenet over, at et blot 8 m² stort ekspeditionslokale skulle rumme såvel sortering som publikum. Desuden lå billetsalget i et tilstødende lokale, nemlig stationsmesterens spisestue, hvorfra passagererne købte billetter gennem en rude til ventesalen. Denne adskillelse betød, at stationsmesteren måtte forlade postlokalet, når nogen skulle have en billet. Først i 1953 anlagde man en egentlig budstue ved at inddrage loggiaen, så indlevering af post kunne ske gennem en luge til ventesalen. Man indlagde også toilet på første sal i stationens lejlighed, hvilket var et bemærkelsesværdigt løft i datidens stationær-standard. Stationen formåede at klare sig med denne ordning frem til 1987, dog med en modernisering af passagertoiletterne i 1977-78 i samarbejde med Tølløse Kommune. Atter engang var det postvæsenets behov, der pressede på for en ny og større budstue. I forbindelse med ombygningen inddrog man en del af den lukkede gårdsplads, og samtidig fik stationsbygningen nyt tegltag. Hele denne moderniseringsrunde var afsluttet i december 1987 og markerede stationens sidste større ombygning, inden jernbane- og postekspeditionen lukkede i 1991.

Byens Udvikling fra Landsby til Stationspræget Bymiljø

Før Høng-Tølløse Jernbanen åbnede, havde Kirke Eskilstrup karakter af en lille landbymæssig bebyggelse med kun 85 indbyggere ved århundredskiftet. Landsbyen var koncentreret omkring kirken og en række gårde og huse. Da jernbanen kom til, vendte man blikket østpå, mod den nyanlagte station. Hotellet og flere forretninger vidner om, at Kirke Eskilstrup fik en status som et transportmæssigt samlingssted i området. Soderup-Eskilstrup Kommune bidrog yderligere til byens udvikling ved at opføre alderdomshjem i 1932, mens en del kommunal administration blev lagt i Kirke Eskilstrup frem til kommunesammenlægningen i 1970. Over tid betød etableringen af flere nye parcelhusområder og villakvarterer, at byens centrum ikke længere kun var knyttet til kirken, men også blev orienteret mod stationens kvarter. Handlen voksede dog kun frem til en vis grænse, og siden 1960'erne har byen mistet mange af sine mindre butikker.

Læssevejen, Pakhusene og Øget Trafiksikkerhed

Et vigtigt element ved Kirke Eskilstrup station var læssevejen, hvor købmand S. Dalhoff Jensen i 1927 fik opført pakhuse til oplagring og håndtering af varer. Disse pakhuse lå over for stationsbygningen på banens østside. Men i 1960'erne, da byen voksede og fik et villakvarter, nedrev man pakhusene for at gøre plads til nye veje. En del af læssevejen blev inddraget til at forlænge Platanvej, så den kunne ende i Borgergade. Netop Borgergade blev tidligt forbundet med et jernbanesikkerhedsmæssigt nybrud, da overkørslen var den første på Høng-Tølløse Jernbanen, der fik blinklys i 1926. Det markerede stationens rolle som en foregangsmodel for forbedret sikkerhed.

Overgang til Trinbræt og Fjernbetjent Krydsning

Selvom Kirke Eskilstrup var en aktiv station gennem størstedelen af det 20. århundrede, med stationering af landpostbude og bemandet billetsalg, ændrede behovet sig betydeligt op mod 1990'erne. Fra 31. december 1991 var selve jernbane- og postekspeditionen lukket, og Kirke Eskilstrup overgik til at være et simpelthen standsningssted, i dag kaldet et trinbræt. Samtidig blev stedet konfigureret som en fjernbetjent krydsningsstation, hvilket betyder, at signaler og sporskifter for krydsninger styres elektronisk fra en central, i dette tilfælde Dianalund. Postekspeditionen flyttede til en nærliggende købmand, og stationsbygningen bruges i dag ikke længere til jernbanedrift. HTJ ejer fortsat bygningen, og lejligheden ovenpå er udlejet privat. Det gjaldt også pakhuset, som gennem årene har gennemgået renoveringer, blandt andet i 1991, og nu fungerer som lager for banetjenesten.

Forbindelsen til Filmen "Charles Tante"

Kirke Eskilstrup Station har også en lille plads i dansk filmhistorie. I 1959 blev en scene til den populære film "Charles tante" optaget her. I filmen ankommer skuespillerne Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ebbe Langberg til en station, der kaldes Krogerup Station, men i virkeligheden var det Kirke Eskilstrup, hvor de steg af og blev hentet af Keld Markuslund. Denne lille anekdote er med til at sætte Kirke Eskilstrup på Danmarkskortet i populærkulturel forstand.

Kirke Eskilstrups Geografiske Placering og Dagens Byliv

Kirke Eskilstrup er beliggende på Nordvestsjælland, i Kirke Eskilstrup Sogn. Byen ligger seks kilometer syd for Tølløse, 18 kilometer syd for Holbæk og 20 kilometer nord for Ringsted. Med sine 663 indbyggere (2024) er den en del af Holbæk Kommune og dermed også Region Sjælland. Historisk set har den gamle landsbys beliggenhed omkring kirken givet en tæt, traditionel struktur, men stationens anlæggelse trak bebyggelsen mod øst. Efterhånden opstod en blandet bymæssighed, hvor ældre gårde og huse lå side om side med nye parcelhuse og et villakvarter. I 1970 integreredes Kirke Eskilstrup i en større kommunesammenhæng, og byens rolle som center for Soderup-Eskilstrup Kommune ophørte.

Forretningslivets Op- og Nedgang

Gennem første halvdel af det 20. århundrede var der en del forretningsmæssig aktivitet i Kirke Eskilstrup, hvilket manifesteredes gennem hotel, købmand, pakhuse og andre tilknyttede erhverv. Denne fremgang blev båret af den nye transportmulighed HTJ, som gjorde det lettere at fragte varer og passagerer. Men i takt med at privatbilismen steg, og større handelscentre i eksempelvis Holbæk og Ringsted tiltrak kunder, blegnede byens butiksliv. Omkring 2001 var der kun to rigtige butikker tilbage: et minimarked med postbutik og en gartner, plus nogle få håndværksvirksomheder samt en entreprenør og et autoværksted. Det er en typisk udvikling for mindre danske stationsbyer, hvor forretningslivet migrerede til større byer, mens stationen gradvist mindskede sin funktion fra passager- og godsterminal til blot at være et trinbræt.

Teknisk Modernisering og Driftssikkerhed

Fra 1970'erne og frem skete der løbende moderniseringer af Kirke Eskilstrup station, særligt i sporene og sikringsanlæggene. I 1978 udskiftede man de gamle sporskifter med brugt materiel af typen 27,55 kg/m. Sporene fik fjedrende tunger, en vigtig opgradering for stabil drift. Samtidig flyttede man krydsningssporet længere væk fra hovedsporet for at give mere plads til togkrydsninger, og i den forbindelse anlagde man en midlertidig øperron. Senere, i 1984, ilagde man nye sporskifter i 45 kg/m. profil, hvilket er en endnu mere robust sporstandard. I 1990 flyttede man sporskiftet i stationens nordende længere mod Tølløse og anlagde en asfalteret perron mellem de to hovedspor. Året efter (1991) istandsatte man pakhuset, hvilket blandt andet indebar opførelsen af et halvtag til cykelparkering, for at kunne betjene passagerer og banetjenestens behov. Det var altså ikke ualmindeligt, at denne station, trods sin beskedne størrelse, gentagne gange blev opgraderet teknisk set for at kunne levere en sikker og effektiv betjening af tog og passagerer.

Forskydningen fra Station til Trinbræt

Den helt store omvæltning i Kirke Eskilstrups jernbanehistorie fandt sted, da jernbane- og postekspeditionen lukkede ved udgangen af 1991. Fra at være en bemandet station med eget ekspeditionslokale, billettering, postuddeling og rummelige ventesalsfaciliteter, blev det nu et ubemandet trinbræt med fjernbetjent krydsning. I stedet for at have stationsmesteren eller ekspeditricen til at håndtere sporskifter og rangering, styres dette i dag elektronisk fra en fjernstyringscentral i Dianalund. Postvæsenet flyttede til et nærliggende supermarked eller købmandshandel, og stationens role i bybilledet blev mindre synlig. Alligevel er det stadig muligt for rejsende at stige på og af togene, og for mange pendlere er netop denne mulighed afgørende for, at de kan bo i et landligt område og arbejde i en større by.

Kirke Eskilstrup Trinbræt i Nutiden

Selvom Kirke Eskilstrup i dag ikke længere har en bemandet station, fylder historien fortsat en stor del af byens identitet. Gamle beboere husker, hvordan stationen en gang var et bankende hjerte for lokalområdet, hvor man mødtes, hentede post, købte billetter og holdt kontakten til resten af regionen. Den nuværende trinbrætstatus illustrerer en tendens, der er set mange steder på privatejede eller lokalt drevne baner: Man fastholder en minimal form for standsning, så borgerne stadig kan tage toget, men man nedprioriterer faste ekspeditioner for at spare omkostninger. Dette afspejler et effektiviseringsbehov og en virkelighed, hvor passagermængderne ikke er så store som tidligere, mens driftsudgifterne stiger. Desuden har privatbilisme og centralisering af handel, uddannelse og job overtaget en stor del af den tidligere rolle, jernbanen spillede i Kirke Eskilstrup. Ikke desto mindre er det lille trinbræt en stadigt vigtig brik i regionens kollektive trafik, hvor man på trods af en beskeden befolkning stadig sætter pris på togmuligheden.