Hørve Station (Hve), en artikel om Hørve Station
Hørve Station åbnede sammen med Odsherreds Jernbane den 17. maj 1899. Da Hørve Station blev anlagt, var Hørve en lille og ret ubetydelig by med kun ganske få huse og en fattiggård. Hørve Station er tegnet af DSB's bygningsarkitekt, Heinrich Wenck og startede som en lille station med kun et enkelt krydsningsspor og et læssespor.
Med Odsherreds Jernbane og Hørve Station tilkomst, voksede Hørve stærkt og der kom en del industri. I 1916 havde Hørve godt 300 indbyggere, som i 1959 var vokset til over 800. Hørve fik flere industrivirksomheder bl.a. en foderstofvirksomhed med store grå kornsiloer af beton, to skotøjsfabrikker, to maskinfabrikker (den ene for rugemaskiner), Brunbjerg Andelsmejeris fra 1928 og en konservesfabrik. Derudover åbnede flere store købmandsforretninger og mange mindre forretninger og håndværksvirksomheder. På service siden har Hørve i tidens løb haft flere afholds- og gæstehjem, missions- og forsamlingshuse. Hørve Hotel blev opført i 1921 som afholdshotel med plads til ca. 20 gæster. Bygningen var i 1930'erne byens anseligste bygning, og under besættelsen blev det beslaglagt af tyskerne. Kroen blev sat i stand, men havde dårlig økonomi, selv om den i 1962 fik spiritusbevilling og i 1970 skiftede det navn til "Lammefjordskroen". I dag er "Lammefjordskroen" omdannet til lejligheder. "Lammefjordskroen" blev lidt atypisk placeret et stykke fra Hørve Station. Det var ellers almindelig praksis at kroen åbnede over for stationen.
Hørve Station blev første gang udvidet i 1907 og igen ved anlægget af Hørve-Værslev Jernbane, som åbnede den 6. maj 1919, blev Hørve Station udvidet markant. Selve stationsbygningen blev udvidet mod syd og det samme blev varehuset. Sporarealet ved Hørve Station blev ændret radikalt. Odsherreds Jernbanes læssesporet lå oprindeligt, hvor Hørve-Værslev Jernbane i 1919 fik sit sporareal, og samtidigt etableredes der en fælles perron. Hørve-Værslev Jernbanes læssespor blev flyttet til en plads syd for stationsbygningen, og spor 3 blev anlagt for Hørve-Værslev Jernbane bekostning. Nord for Hørve Station og på vestsiden af Odsherreds Jernbanes hovedspor, blev der anlagt endestation for Hørve-Værslev Jernbane, som endte i en mindre drejeskive, der lå lige op ad stationsbygningen (drejeskiven var indkøbt brugt fra DSB). Odsherreds og Hørve-Værslev Jernbane fik fælles perron ud for Hørve Station. Sporarealet blev udvidet med et omløbsspor, et opstillingsspor og et forbindelsesspor mellem Odsherreds og Hørve-Værslev Jernbanes hovedspor.
Hørve-Værslev Jernbane fik etableret en remise ca. 350 meter nord for Hørve Station. Remisen var en tresporet rundremise med vandtårn og tilhørende kulgård. Remisen blev fra etableringen i 1919 brugt til to damplokomotiver men fra 1924 fik Hørve-Værslev Jernbanes motorvognen også plads i remisen. Øst for remisen var der etableret et opstillingsspor, som kom til at lægge mellem de to hovedspor.
Hørve-Værslev Jernbane anskaffede i 1932 et diesellokomotiv, som blev hjemhørende i remisen i Hørve og for at gøre plads, flyttedes det ene af damplokomotiverne til remisen i Værslev.
Den udvekslende trafik mellem Odsherreds Jernbanes og Hørve-Værslev Jernbane blev aldrig særligt omfattende for persontrafikken, men godstrafikken var meget bedre med kunstgødning fra Kalundborg til Odsherred og sukkerroer fra Odsherred til Gørlev via Værslev.
Da Hørve-Værslev Jernbane blev nedlagt, reguleredes stationspladsen samtidig med etablering af parkeringsplads på Hørve-Værslev Jernbane tidligere sporareal. Forbindelsessporet mellem Hørve-Værslev Jernbane og Odsherreds Jernbane blev for en stud bibeholdt som privat sidespor til konservesfabrikken, der blev etableret i Hørve-Værslev Jernbanes tidligere remise og i en tilbygning til remisen. Konservesfabrikken gav i de første år en del transporter af grøntsager og konserves, men sygnede hurtigt hen og lukkede.
Hørve Station blev moderniseret i 1959/1960, hvor sporet også blev forstærket og fik nye sporskifter med fjedrende tunger.
Tæt ved Hørve Station findes mange attraktioner som Dragsholm slot, der både arkitektonisk og historisk er meget interessant og desuden skønt beliggende. Landskabeligt er egnen vest for banestrækningen mellem Hørve og Fårevejle har en storslåede natur ved Nekseløbugten, hvor man findes Sjællands næsthøjeste punkt, den 121 meter høje Vejrhøj, i det højtliggende terræn ved Skamlebæk hvor der er en enestående udsigt over Ordrup Næs, Knarbos Klint, Veddinge Bakker og næssets strand og klinter.
Varehuset ved Hørve Station åbnede i maj 1992 som Odsherreds Trafikmuseum. Remisen nord for Hørve Station benyttes i dag som værksted.
Med Odsherreds Jernbane og Hørve Station tilkomst, voksede Hørve stærkt og der kom en del industri. I 1916 havde Hørve godt 300 indbyggere, som i 1959 var vokset til over 800. Hørve fik flere industrivirksomheder bl.a. en foderstofvirksomhed med store grå kornsiloer af beton, to skotøjsfabrikker, to maskinfabrikker (den ene for rugemaskiner), Brunbjerg Andelsmejeris fra 1928 og en konservesfabrik. Derudover åbnede flere store købmandsforretninger og mange mindre forretninger og håndværksvirksomheder. På service siden har Hørve i tidens løb haft flere afholds- og gæstehjem, missions- og forsamlingshuse. Hørve Hotel blev opført i 1921 som afholdshotel med plads til ca. 20 gæster. Bygningen var i 1930'erne byens anseligste bygning, og under besættelsen blev det beslaglagt af tyskerne. Kroen blev sat i stand, men havde dårlig økonomi, selv om den i 1962 fik spiritusbevilling og i 1970 skiftede det navn til "Lammefjordskroen". I dag er "Lammefjordskroen" omdannet til lejligheder. "Lammefjordskroen" blev lidt atypisk placeret et stykke fra Hørve Station. Det var ellers almindelig praksis at kroen åbnede over for stationen.
Hørve Station blev første gang udvidet i 1907 og igen ved anlægget af Hørve-Værslev Jernbane, som åbnede den 6. maj 1919, blev Hørve Station udvidet markant. Selve stationsbygningen blev udvidet mod syd og det samme blev varehuset. Sporarealet ved Hørve Station blev ændret radikalt. Odsherreds Jernbanes læssesporet lå oprindeligt, hvor Hørve-Værslev Jernbane i 1919 fik sit sporareal, og samtidigt etableredes der en fælles perron. Hørve-Værslev Jernbanes læssespor blev flyttet til en plads syd for stationsbygningen, og spor 3 blev anlagt for Hørve-Værslev Jernbane bekostning. Nord for Hørve Station og på vestsiden af Odsherreds Jernbanes hovedspor, blev der anlagt endestation for Hørve-Værslev Jernbane, som endte i en mindre drejeskive, der lå lige op ad stationsbygningen (drejeskiven var indkøbt brugt fra DSB). Odsherreds og Hørve-Værslev Jernbane fik fælles perron ud for Hørve Station. Sporarealet blev udvidet med et omløbsspor, et opstillingsspor og et forbindelsesspor mellem Odsherreds og Hørve-Værslev Jernbanes hovedspor.
Hørve-Værslev Jernbane fik etableret en remise ca. 350 meter nord for Hørve Station. Remisen var en tresporet rundremise med vandtårn og tilhørende kulgård. Remisen blev fra etableringen i 1919 brugt til to damplokomotiver men fra 1924 fik Hørve-Værslev Jernbanes motorvognen også plads i remisen. Øst for remisen var der etableret et opstillingsspor, som kom til at lægge mellem de to hovedspor.
Hørve-Værslev Jernbane anskaffede i 1932 et diesellokomotiv, som blev hjemhørende i remisen i Hørve og for at gøre plads, flyttedes det ene af damplokomotiverne til remisen i Værslev.
Den udvekslende trafik mellem Odsherreds Jernbanes og Hørve-Værslev Jernbane blev aldrig særligt omfattende for persontrafikken, men godstrafikken var meget bedre med kunstgødning fra Kalundborg til Odsherred og sukkerroer fra Odsherred til Gørlev via Værslev.
Da Hørve-Værslev Jernbane blev nedlagt, reguleredes stationspladsen samtidig med etablering af parkeringsplads på Hørve-Værslev Jernbane tidligere sporareal. Forbindelsessporet mellem Hørve-Værslev Jernbane og Odsherreds Jernbane blev for en stud bibeholdt som privat sidespor til konservesfabrikken, der blev etableret i Hørve-Værslev Jernbanes tidligere remise og i en tilbygning til remisen. Konservesfabrikken gav i de første år en del transporter af grøntsager og konserves, men sygnede hurtigt hen og lukkede.
Hørve Station blev moderniseret i 1959/1960, hvor sporet også blev forstærket og fik nye sporskifter med fjedrende tunger.
Tæt ved Hørve Station findes mange attraktioner som Dragsholm slot, der både arkitektonisk og historisk er meget interessant og desuden skønt beliggende. Landskabeligt er egnen vest for banestrækningen mellem Hørve og Fårevejle har en storslåede natur ved Nekseløbugten, hvor man findes Sjællands næsthøjeste punkt, den 121 meter høje Vejrhøj, i det højtliggende terræn ved Skamlebæk hvor der er en enestående udsigt over Ordrup Næs, Knarbos Klint, Veddinge Bakker og næssets strand og klinter.
Varehuset ved Hørve Station åbnede i maj 1992 som Odsherreds Trafikmuseum. Remisen nord for Hørve Station benyttes i dag som værksted.
Stamdata for Hørve Station
Byggeår | 1899 |
Åbnet | 1899.05.17 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Hørve Stationsvej 9, 4534 Hørve |
Stednavneforkortelse | Hve |
Højdeplacering over havet | 12,0 meter |
GPS koordinater | 55.752607,11.456172 |
Hørve Station servicerede følgende jernbaner
Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
---|---|---|---|---|
Hørve-Værslev Jernbane | HVJ | 21,1 | 1956.12.31 | |
Odsherreds Jernbane | LT (Oprindelig: OHJ) | 49,4 | 1899.05.18 | I drift |
BBR Data for Hørve StationBBR DATA fra Danmarks Adressers Web API (DAWA), som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har ansvaret for.BBR DATA hentet: 2022-01-25 10:48:58 | |
BBR Højde over havet | 12,0 meter |
BBR GPS koordinater | 55.75255108,11.45609947 |
BBR Byggeår eller konverteringsår | 1995 |
BBR Bebygget areal i alt | 166 m2 |
BBR Bebygget areal hovedbygningen | 166 m2 |
BBR Samlet erhvervsareal | 166 m2 |
BBR Antal etager | 1 |
Banedanmarks Data for Hørve StationStations DATA fra Banedanmarks Open Data: http://geodata-banedanmark.opendata.arcgis.com/Stations DATA hentet: 2020-05-16 21:22:50 | |
Afsnits navn | Hørve |
Afsnits type | Station |
Afsnits forkortelse | Hve |
Afsnits GPS koordinater | 55.75184084,11.45655128 |
Billede af Hørve Station
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 4. juli 2023 Download billede
Video fra Hørve Station
Kilde: Jacob Laursen - Dato: den 4. juli 2023
Billeder af Hørve Station
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 4. juli 2023 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 4. juli 2023 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 4. juli 2023 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 4. juli 2023 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 4. juli 2023 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 4. juli 2023 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2009 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2009 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2009 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2009 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2009 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2009 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2009 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. juli 2009 Download billede
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Ariel/Dansk Luftfoto - Dato: 1988 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Hørve Station.
Titel:- 1988 -
Sted:Danmark, Sjælland, Hørve
Ophav:Ariel/Dansk Luftfoto
År:1988
Note:Ordrebog
Id:A088153_p_029.tif
Tegninger af Hørve Station
Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1916 (september) - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Hørve Stations remise.
Transportselskab/ operatør: Hørve - Værslev Jernbane (HVJ)
Jernbanested: Hørve
På strækningen: Hørve - Værslev
Beskrivelse: Lokomotivremise.
Infrastrukturejer: Hørve - Værslev Jernbanens Aktieselskab
Motivdato: 9/1916
Fotograf/ billedkunstner: Sign.: Olaf Petri
Delsamling: Ulrik T. Jensens samling
Scannummer: HVJ-Horve-remise-scan27324
Google Street View af Hørve Station
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: den 29. december 2021 - LINK til kilde.
Følgende banemærker er stemplet på Hørve Station
Kort over Hørve Station
Kort over Hørve Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
Kort over Hørve Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
Kort over Hørve Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)
Kort over Hørve Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)
Kort over Hørve Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Hørve Station
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Hørve - Værslev Jernbane (Dansk Jernbane-Klub: 3) B. Wilcke & P. Thomassen 1963 41 Dansk Jernbane-Klub | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Hørve - Værslev Jernbane, 2. udg. (Dansk Jernbane-Klub: 21) B. Wilcke & P. Thomassen 1968 68 Dansk Jernbane-Klub | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Med Caroline fra Hørve til Værslev - Hørve-Værslev jernbane, 1919-1956 (Dansk Jernbane-Klub: 47) Ole-Chr. M. Plum 1995 96 Dansk Jernbane-Klub 87-87050-35-8 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Odsherreds Jernbane 1899-1974 (Dansk Jernbane-Klub: 35) Ole-Chr.M. Plum, P. Thomassen og B. Wilcke 1974 135 Dansk Jernbane-Klub | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Odsherreds Jernbane 1899-1999 (Dansk Jernbane-Klub: 48) Ole-Chr. Munk Plum 1999 240 Dansk Jernbane-Klub 87-87050-39-0 | |
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Vestsjællandske jernbaner Niels Jensen 1978 103 København J. Fr. Clausen 87-11-03879-9 |