Lille Hillerslev Trinbræt, en artikel om Lille Hillerslev Trinbræt

Lille Hillerslev Trinbræt på Thisted-Fjerritslev Jernbane

Lille Hillerslev Trinbræt var et af de mindste og mest beskedne standsningssteder på Thisted-Fjerritslev Jernbane. Trinbrættet lå omkring 12 kilometer fra Thisted Station i et åbent landbrugsområde på grænsen mellem den østlige del af Tved Havreland og den nordlige del af Lille Hillerslev. Oplandet var usædvanligt sparsomt. I nærheden lå kun to gårde, og lidt længe væk lå Vestergaard 500 meter mod nordøst og Kaastrup Mølle 500 meter mod nordvest. Der var derfor aldrig tale om et standsningssted med egentlig betydning, men snarere om et lille lokalt stop, oprettet for at give enkelte beboere i et afsides område adgang til banen. Netop fordi oplandet var så beskedent, kom Lille Hillerslev Trinbræt til at skille sig ud fra mange andre trinbrætter på banen. Det fik hverken venteskur, bænk eller det karakteristiske trinbrætssignal, som ellers kendes fra en række mindre standsningssteder på Thisted-Fjerritslev Jernbane. Stedet bestod i praksis kun af en enkel mindre jordperron. Det siger meget om, hvordan banen vurderede stedets betydning. Investeringen i anlægget blev holdt på det absolutte minimum, og der synes aldrig at have været forventning om større trafik.

Beliggenheden i landskabet

Lille Hillerslev Trinbræt lå i et åbent og forholdsvis isoleret landskab nordøst for Thisted. Området hørte til den del af Thy, hvor gårde og små bebyggelser lå spredt mellem marker, engdrag og mindre veje. I modsætning til de stationer og holdepladser, der lå i eller ved egentlige landsbyer, havde Lille Hillerslev ikke noget tydeligt bebyggelsescentrum omkring sig. Der var ikke tale om et sted, hvor jernbanen kunne skabe en stationsby eller understøtte et allerede eksisterende handelsmiljø. Trinbrættets omgivelser var præget af landbrug og få enkeltliggende ejendomme. Det er sandsynligt, at trinbrættets placering først og fremmest blev valgt ud fra et ønske fra disse få nærliggende gårde og den lokale befolkning i et område, som ellers lå et stykke fra nærmeste faste trafiksted.

Baggrunden for oprettelsen i 1931

Lille Hillerslev Trinbræt blev oprettet den 15. maj 1931. Tidsmæssigt lå etableringen nogle år efter den bølge af nye trinbrætter, som kom i kølvandet på Thisted-Fjerritslev Jernbanes anskaffelse af Triangel-motorvognene M 1 og M 2 i 1928. Indførelsen af motormateriel gjorde det lettere at betjene små standsningssteder, fordi togene var lettere, mere fleksible og billigere i drift end de traditionelle damptog. Samtidig kunne man i højere grad differentiere betjeningen, så ikke alle tog nødvendigvis standsede alle steder. Oprettelsen var en del af privatbanens tilpasning til en ny driftsform, hvor det var muligt at oprette mindre stoppesteder med meget begrænsede anlægsomkostninger. Samtidig peger tidspunktet for åbningen på, at banen stadig forsøgte at udbygge eller finjustere sin lokale persontrafik i begyndelsen af 1930'erne. Det skete i en tid, hvor konkurrencen fra rutebiler og vejtransport var voksende, og hvor små lokale forbedringer kunne ses som en måde at fastholde de sidste dele af et spinkelt opland.

Et trinbræt uden de sædvanlige faciliteter

Det mest slående ved Lille Hillerslev Trinbræt var dets yderst beskedne udformning. Hvor en række andre trinbrætter på banen fik både venteskur og det velkendte TFJ-trinbrætssignal, blev Lille Hillerslev nødtørftigt udstyret med en simpel jordperron og intet mere. Der var ingen bygning, intet læ og intet formelt trinbrætsignal til at tilkendegive stopønske. Fraværet af venteskur siger meget om banens forventninger til stedet. Et venteskur var en udgift, og hvis man ikke forventede mere end ganske få passagerer, har det næppe været vurderet som nødvendigt. Det samme gælder trinbrætssignalet, som ellers var et karakteristisk element på mange af banens mindre standsningssteder. Signalet gjorde det muligt for passagererne at tilkalde toget på afstand ved hjælp af en høj pæl med en bevægelig vinge og en rund hvid skive med rød ring. At Lille Hillerslev ikke fik denne facilitet, viser, at stedet stod meget lavt i prioriteringen. Den enkle jordperron må have været tilstrækkelig i teknisk forstand, men den har næppe gjort stedet særligt indbydende. I regnvejr og i vinterperioder må forholdene have været primitive. Passagererne stod uden læ, uden siddeplads og uden tydeligt signalanlæg. Det peger i retning af et trafiksted, som næsten kun blev opretholdt af hensyn til få og enkelte faste brugere.

Betjeningen med enkelte motortog

Ifølge de bevarede oplysninger var Lille Hillerslev et standsningssted, hvor enkelte motortog standsede. Formuleringen er vigtig, fordi den viser, at trinbrættet aldrig var tænkt som et stop for alle tog. Betjeningen var selektiv og formentlig tilpasset de afgange, hvor man mente, at der kunne være et lokalt behov. De nye motorvogne gjorde det muligt at lave mere fleksible stopmønstre, hvor små trinbrætter kun blev betjent af bestemte tog. Dermed kunne man holde rejsetiden nede på hoveddelen af strækningen og samtidig tilbyde en vis lokal service. I praksis var togpersonalet så fleksible at de altid gjorde et ophold ved trinbrættet, hvis der var personer, som skulle af eller på.

Et af banens mindst betydningsfulde stoppesteder

Hvis man ser på Thisted-Fjerritslev Jernbane som helhed, fremstår Lille Hillerslev som et af de trinbrætter, der fik mindst betydning. Dette er i sig selv jernbanehistorisk interessant. Ikke alle anlæg langs en bane blev vigtige eller succesfulde. Nogle stoppesteder blev oprettet på grund af lokale ønsker, men viste sig hurtigt kun at have meget begrænset brug. Lille Hillerslev hører til i denne gruppe. Det var et sted, der blev forsøgt, men aldrig kom til at udgøre mere end en lille detalje i banens samlede drift.

Den formelle brug frem til omkring 1950

Lille Hillerslev Trinbræt var ifølge noterne i brug frem til omkring 1950. Det betyder, at det officielt fungerede i knap tyve år. I den periode må det have været et meget lille, men dog formelt standsningssted på banen. Det er samtidig værd at bemærke, at perioden frem til omkring 1950 dækker en fase, hvor banen både gennemlevede mellemkrigstidens økonomiske udfordringer, besættelsestidens særprægede trafikforhold og de første efterkrigsårs ændringer i transportmønstrene. At Lille Hillerslev overlevede gennem disse forskellige perioder, viser, at små trafiksteder på en privatbane ikke nødvendigvis blev nedlagt hurtigt, blot fordi trafikken var beskeden.

Ønsket om genåbning i 1953

I sommeren 1953 ønskede beboerne på de nærliggende gårde at få Lille Hillerslev Trinbræt genåbnet. Thisted-Fjerritslev Jernbane afviste dog ønsket. Begrundelsen var dels den stramme køreplan, dels det spinkle opland. Denne afgørelse er helt forståelig ud fra et driftsmæssigt perspektiv. I begyndelsen af 1950'erne var privatbanerne generelt under pres, og der var større fokus på effektiv drift og begrænsning af stop, som ikke gav tilstrækkelig trafik. Et sted som Lille Hillerslev passede dårligt ind i en mere stram og rationaliseret køreplan.

Det uofficielle trinbræt efter 1953

På trods af den formelle afvisning fortsatte Lille Hillerslev i praksis med at blive betjent som uofficielt trinbræt. Ifølge overleveringer, skete det på grund af stor velvillighed blandt togpersonalet, og denne praksis fortsatte helt frem til Thisted-Fjerritslev Jernbanes nedlæggelse i 1969. Dette forhold er meget karakteristisk for mindre privatbaner. Den lokale forankring og den tætte kontakt mellem personale og opland gjorde, at praksis ikke altid fulgte de formelle bestemmelser til punkt og prikke. Hvis føreren eller det øvrige togpersonale kendte passagererne og deres behov, kunne der opstå en form for uofficiel service, hvor banen i realiteten fortsatte med at standse på et sted, der ikke længere havde officiel status.