Esbjerg Station

Esbjerg havn blev anlagt ifølge Lov af 24. april 1868 og i forbindelse med planlægningen af havnes kom Esbjerg også med på jernbaneloven og Esbjergs fik sin første stationsbygning i 1874, hvor byen først ved at opstå, men nu vokset til 460 indbyggere i 1870. Stationen blev i første omgang klassificeret som bystation af 3. Klasse, og ikke vigtig. Esbjerg "nøjes" med en 30 meter lang og otte meter bred træbygning. Den havde lodret bræddebeklædning udvendig og tjærepaptag. Der var dog fra begyndelsen ventesal for både 2. og 3. klasse.

Bygningen kom i folkemunde til at hedde "skuret". I 1890'erne voksede Esbjerg til Danmarks tredjestørste godsstation, og "skuret" var blevet for lille. Byen var nu vokset til 13.355 indbyggere i 1901 og fortjente en mere tilsvarende stationen med bedre forhold for passagererne. Løsningen blev den nuværende ikoniske station efter overarkitekt Heinrich Wencks blev den indviet i 1904 og "Skuret" blev nedrevet efter 30 år tro tjeneste.

Esbjergs monumentale stationsbygning er i rødsten. Bygningen har toetages midterbygning med udnyttet tagetage og skifertag. Den er flankeret af to fløjbygninger i en etage. Bygningen har fire tårne på facaden og på det udvendige eksteriør kan man se enkelte ligheder med det arbejde Wenck var i gang med på Gedser station. Nogle at ideerne fra Esbjergs stationsbygning blev genbrugt da Wenck tegnede Københavns Hovedbanegård 7 år senere.

Esbjerg station blev fredet i 1983 og blev præmieret i 2002 for smuk renovering af Esbjerg Byfond.