Fredericia-Vamdrup - operatør: DSB, en artikel om Fredericia-Vamdrup
Fredericia-Vamdrup jernbane
Fredericia-Vamdrup jernbane udgør en vigtig del af den danske jernbanehistorie, med sin betydningsfulde rolle i regionens udvikling og integration i det nationale jernbanenet. Optaget på Jernbaneloven af 10. marts 1861, Fredericia-Vamdrup jernbane blev anset for at være en nødvendig forbindelse mellem byerne i Jylland og resten af landet. Med åbningen den 1. november 1866, blev den en del af strækningen fra Fredericia til PadborgOpførelse og afbrydelse under 2. slesvigske krig
Opførelsen af jernbanen begyndte i 1863, men blev midlertidigt afbrudt på grund af 2. slesvigske krig. Arbejdet blev genoptaget i 1865, og den 31. oktober 1866 blev strækningen testet med et prøvetog, inden den officielt blev åbnet for normal drift dagen efter. Denne periode var præget af militære spændinger og territoriale ændringer, men på trods af disse vanskeligheder lykkedes det at fuldføre jernbanen, så transportforbindelsen mellem de syd- og nordlige dele af Jylland kunne sikresVamdrup som grænsestation
Vamdrup blev valgt som grænsestation på trods af, at grænsen lå sydligere. Den midlertidige træbygning, der fungerede som grænsestation, brændte ned i 1911 og blev senere erstattet. Grænsestationen var et centralt knudepunkt for togskift og handel, hvilket gav området en særlig betydning og bidrog til vækst i lokalområdet. I kraft af sin placering fik Vamdrup stor strategisk værdi, da det var her, passagerer og gods ofte skulle kontrolleres eller omlades, før rejsen kunne fortsætte mod sydligere egneGradvis udbygning og dobbeltspor
Strækningen blev gradvist udbygget og forbedret gennem årene. Den blev endelig dobbeltsporet i 1955, hvilket forbedrede kapaciteten og hastigheden af togtrafikken. Dobbeltsporet var et afgørende skridt for at mindske flaskehalse og sikre en mere stabil drift på en af de vigtigste banestrækninger i Jylland. Samtidig muliggjorde det en øget godstransport, hvilket var særlig vigtigt for landbrug, industri og handel i områdetForbindelsesbane og modernisering
Senere, i 1993, blev en 6 km lang dobbeltsporet elektrificeret forbindelsesbane åbnet som en del af landanlæggene til Storebæltsforbindelsen. Dette gjorde det muligt for tog fra Fyn mod Esbjerg og Padborg at undgå rebroussering i Fredericia, hvilket reducerede rejsetiden og øgede effektiviteten på tværs af landsdelene. Denne modernisering var et led i en større national infrastrukturudvikling, hvor formålet var at binde Danmark tættere sammen og styrke konkurrenceevnen over for vejtransportFortsat betydning for jernbanenettet
Fredericia-Vamdrup jernbane forbliver en vital del af det danske jernbanenet og et symbol på regionens historiske og økonomiske udvikling. Med planer om yderligere modernisering og udvidelse forventes det, at jernbanen fortsat vil spille en central rolle i fremtidens transportinfrastruktur. Fredericia-Vamdrup jernbane repræsenterer ikke kun en fysisk forbindelse mellem byer, men også en symbolsk forbindelse mellem fortidens arv og fremtidens muligheder. Med sin historiske betydning og fortsatte relevans forbliver den en vigtig del af dansk transportinfrastruktur og en kilde til stolthed for lokalsamfundene langs dens ruteVigtige stamdata for Fredericia-Vamdrup
Jernbanens længde i km | 39,0 |
Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 10. marts 1861 |
Baneforkortelse | DSB |
Statstilskud i % | 100 % |
Jernbanen åbnet | 1866.11.01 |
Persontrafik nedlagt | I drift |
Godstrafik nedlagt | I drift |
Jernbanen nedlagt | I drift |
Sportype | Dobbeltspor |
Sporvidde | 1.435 mm |
Ballast | Skærveballast |
Hastighed max | Fredericia–Tinglev: 160 km/t, Tinglev–Padborg: 120 km/t, Vojens–Tinglev: 180 km/t |
DSB banenummer | 26 |
Banedanmark banenummer | 65 |
El drift | 25 kV 50 Hz ~ |
Togkontrolsystem | ATC (ZUB 123) |
Bane status | Hovedbane |
Fredericia-Vamdrup har eller har haft følgende stoppesteder
Station | Afstand fra første station | |
---|---|---|
Fredericia Station (Fa) | 0,0 km | |
Taulov Station (Tl) | 9,0 km | |
Eltang Station (Etg) | 15,0 km | |
Kolding Banegård (Kd) | 20,0 km | |
Ejstrup Station (Et) | 27,0 km | |
Lunderskov Station (Lk) | 33,0 km | |
Vamdrup Station (Vm) | 39,0 km |
Fredericia Station (Fa) er Fredericia-Vamdrup banens første station
Fredericia Station: Et Historisk Knudepunkt i Dansk Jernbanetrafik
Fredericia Station har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie siden dens første etablering i midten af det 19. århundrede. Stationen har gennemgået betydelige ændringer i takt med den voksende tog- og godstrafik og er i dag et vigtigt trafikknudepunkt, hvor intercity- og regionaltog mødes. Med sin strategiske placering ved Lillebælt og som et bindeled mellem Sjælland, Fyn og Jylland har Fredericia Station haft en afgørende betydning for udviklingen af dansk infrastruktur.Den Første Station i Fredericia og Jernbanens Fremkomst
Jernbanen kom til Fredericia den 1. november 1866 med åbningen af strækningen fra Fredericia til Vamdrup ved den nye dansk-tyske grænse. Dette markerede begyndelsen på en ny æra for byen, som blev en vigtig del af det danske jernbanenet. Den første station i Fredericia var en rebroussementsstation beliggende tæt ved havnen. Denne placering gjorde det nemt at forbinde togtrafikken med jernbanefærgerne, der transporterede passagerer og gods mellem Fredericia og Strib på Fyn.Den første station blev oprindeligt opført som en midlertidig bygning af træ i 1866, men i 1869 blev en mere permanent stationsbygning opført. Denne bygning står stadig på Oldenborggade 1 og fungerer i dag som kontorlokaler. Fredericia var på dette tidspunkt en vigtig havneby, hvor forbindelsen mellem Sjælland, Fyn og Jylland blev opretholdt via jernbanefærge, før broforbindelser blev etableret.
Jernbanefærgeforbindelsen og Lillebæltsbroens Indflydelse
Den 19. marts 1872 blev Danmarks første jernbanefærgeforbindelse åbnet mellem Fredericia og Strib. Jernbanefærgen, H/F Lillebelt, transporterede tog og passagerer mellem de to byer, hvilket gjorde Fredericia til et centralt knudepunkt for rejsende mellem Fyn og Jylland. Denne forbindelse var afgørende for at sikre en sammenhængende transport mellem landsdelene, og den betød, at Fredericia spillede en nøglerolle i den danske jernbanetrafik.I takt med den voksende trafik blev det imidlertid nødvendigt at bygge en mere permanent og effektiv forbindelse mellem Fyn og Jylland. Dette førte til beslutningen om at opføre Lillebæltsbroen, som blev indviet den 14. maj 1935 sammen med den nye Fredericia Station. Broen erstattede jernbanefærgen og gjorde det muligt for tog at krydse Lillebælt hurtigt og effektivt, hvilket yderligere styrkede Fredericias rolle som et centralt trafikknudepunkt.
Den Nye Fredericia Station: En Funktionalistisk Perle
Samtidig med opførelsen af Lillebæltsbroen blev den nye Fredericia Station anlagt. Den nuværende stationsbygning, der blev indviet i 1935, er tegnet af arkitekten Knud Tanggaard Seest, der var overarkitekt ved DSB fra 1922 til 1949. Stationen er opført i funktionalistisk stil med elementer af klassicisme og er en af de få stationer i Danmark, der har en banegårdshal. Der er kun fem stationer i landet, der har dette – de andre er Københavns og Aarhus Hovedbanegård, Nørrebro S-togsstation og den nu nedlagte Gedser Station.Fredericia Station har også Danmarks længste perroner, som er hver 330 meter lange. Dette er nødvendigt, da stationen fungerer som et knudepunkt, hvor mange passagerer skifter tog, og de fleste intercity- og lyntog fra København bliver opdelt og sendt videre til forskellige byer i Jylland. På vej mod København bliver togene fra de forskellige byer samlet igen.
Byens Udvikling og Dens Forbindelse til Stationen
Fredericia, der oprindeligt blev grundlagt som en fæstningsby i 1650 under navnet Frederiksodde, har en rig historie. Byens gader er anlagt i et gridmønster, som er typisk for fæstningsbyer, og de er omkranset af et af Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg fra 1600-tallet. Byens strategiske placering ved Lillebælt og dens dybvandshavn har gjort den til et vigtigt handelscentrum gennem århundreder.I dag er Fredericia kendt for sit stærke erhvervsliv, herunder store virksomheder som Ørsted og Arla. Byens jernbaneforbindelser har været afgørende for dens udvikling, og Fredericia Station spiller fortsat en vigtig rolle som et centralt knudepunkt for både passager- og godstrafik.
Fredericia Station som Et Moderne Knudepunkt
Fredericia Station er fortsat en af Danmarks vigtigste jernbanestationer og fungerer som et centralt knudepunkt for jernbanetrafik i både østlige og vestlige retninger. Stationen forbinder Den østjyske længdebane, som strækker sig mod Aarhus og Aalborg, med Den fynske hovedbane til Nyborg og Fredericia-Padborg-banen, som går mod grænsen til Tyskland. Denne sammenkobling af flere vigtige strækninger gør stationen til et centralt knudepunkt for togtrafikken i Danmark.Desuden har stationen en vigtig rolle i forbindelse med godstransport. Taulov Banegård, som ligger tæt på Fredericia, er en af Danmarks største godsbanegårde og spiller en afgørende rolle for landets godstrafik, hvilket understreger Fredericia Stations betydning for både passagerer og gods.
Arkitektonisk og Historisk Betydning
Fredericia Stations funktionalistiske design er en markant del af dansk stationsarkitektur. Med sin elegante og simple stil skiller bygningen sig ud som et eksempel på funktionalistisk arkitektur fra 1930'erne, hvor form og funktion blev kombineret. Den rummelige banegårdshal og de lange perroner gør stationen både praktisk og æstetisk tiltalende.Stationens rolle som et centralt knudepunkt har været afgørende for byens udvikling og dens forbindelse til resten af landet. Dens lange historie, fra de tidlige dage med jernbanefærger til opførelsen af Lillebæltsbroen og de senere moderniseringer, viser, hvordan Fredericia har udviklet sig i takt med den danske jernbaneinfrastruktur.
Fremtiden for Fredericia Station
Med stigende passagerantal og en fortsat vækst i godstransport er Fredericia Station godt positioneret til at fortsætte sin rolle som et vigtigt trafikknudepunkt i Danmark. De eksisterende forbindelser til både Fyn, Jylland og det øvrige Europa sikrer, at stationen vil forblive en central del af det danske jernbanenet i mange år fremover.Fredericia Station er en af Danmarks vigtigste jernbanestationer med en lang historie, der strækker sig tilbage til 1866. Med sin strategiske placering ved Lillebælt og som en vigtig forbindelse mellem Jylland og Fyn har stationen spillet en central rolle i dansk infrastruktur. Den nuværende stationsbygning fra 1935 er et arkitektonisk mesterværk i funktionalistisk stil og fortsætter med at være et vigtigt knudepunkt for både passager- og godstrafik i Danmark.
Byggeår | 1935 |
Åbnet | 1935.05.14 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | K.T. Seest |
Adresse | Jernbanegade 2, 7000 Fredericia |
Stednavneforkortelse | Fa |
Højdeplacering over havet | 8,5 meter |
GPS koordinater | 55.568241,9.740499 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2009 Download billede
Taulov Station (Tl) ligger 9,0 km. fra første station.
Byggeår | 1866 |
Åbnet | 1866.11.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Taulov Bygade 5B, 7000 Fredericia |
Stednavneforkortelse | Tl |
Højdeplacering over havet | 27,5 meter |
GPS koordinater | 55.545082,9.615742 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 5. april 2020 Download billede
Eltang Station (Etg) ligger 15,0 km. fra første station.
Da Fredericia-Vamdrup banen blev ført gennem Eltang i 1866 blev Eltangvej afbrudt af banedæmningen og der blev lavet en ny "omfartsvej" ca. 200 meter syd om og over banen i form af vejen Ellebakken og der hvor Ellebakken kom til at krydse banen blev vogterhus nummer 7 placeret. Eltang Holdeplads blev anlagt i 1868, to år efter åbningen ved vogterhus nummer 7, som også stod for billetsalget.
I 1889 blev der opført en stationsbygning og Eltang blev opgraderet fra Holdeplads til Station. Eltang Station blev udvidet et par gange, hvor den bl.a. i 1896 blev udvidet så vognladningsgods kunne ekspederes. Den 28. maj 1965 blev Eltang Station nedlagt og stationsbygningen blev nedrevet kort tid efter og brokkerne kørt ud i en nærliggende mose.
Vogterhus nummer 7 mistede sin holdepladsstatus da stationen blev anlagt i 1889 og endelig også status som vogterhus, da der blev etableret en vejtunnel under banen i 1908, på det sted banedæmningen afbrød Eltangvej i 1866. Vogterhus nummer 7 er også blevet revet ned.
I 1889 blev der opført en stationsbygning og Eltang blev opgraderet fra Holdeplads til Station. Eltang Station blev udvidet et par gange, hvor den bl.a. i 1896 blev udvidet så vognladningsgods kunne ekspederes. Den 28. maj 1965 blev Eltang Station nedlagt og stationsbygningen blev nedrevet kort tid efter og brokkerne kørt ud i en nærliggende mose.
Vogterhus nummer 7 mistede sin holdepladsstatus da stationen blev anlagt i 1889 og endelig også status som vogterhus, da der blev etableret en vejtunnel under banen i 1908, på det sted banedæmningen afbrød Eltangvej i 1866. Vogterhus nummer 7 er også blevet revet ned.
Byggeår | 1889 |
Åbnet | 1889 |
Nedlagt | 1965.05.28 |
Nedrevet | 1968 |
Arkitekt | N.P.C. Holsøe |
Stednavneforkortelse | Etg |
Højdeplacering over havet | 22,9 meter |
GPS koordinater | 55.525625,9.534213 |
Kolding Banegård (Kd) ligger 20,0 km. fra første station.
Den første banegård i Kolding blev indviet 1. november 1866 sammen med statsbanen fra Fredericia til Vamdrup, der var blevet grænsestation efter krigen i 1864.
Koldings første banegård blev hurtigt for lille og derfor nedrevet i 1883 for at gøre plads til en ny banegård. Den nye og nuværende Kolding Banegård begyndte man allerede i 1882 at gøre klar til, men den var først klar til indvielse i 1884. Den nuværende Kolding Banegård er tegnet i historicistisk stil med træk fra barok og renæssance af Statsbanerne arkitekten Thomas Arboe.
I den periode, på ca. 1½ år uden banegård i Kolding, var der indrettedes en midlertidig ekspedition i lokomotivremisen.
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68) havde ikke egen hovedstation, men havde fuld optagelse på Kolding banegård, hvor DSB også varetog banens godsekspedition. Dens 3 spor blev placeret mellem DSB's og Egtvedbanens. Troldhedebanen havde sit eget remise- og værkstedsområde nordøst for stationen.
Kolding Banegård har foruden persontrafik også betydelig godstrafik, da den ligger på en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodsknudepunkter i Danmark på den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland.
Koldings første banegård blev hurtigt for lille og derfor nedrevet i 1883 for at gøre plads til en ny banegård. Den nye og nuværende Kolding Banegård begyndte man allerede i 1882 at gøre klar til, men den var først klar til indvielse i 1884. Den nuværende Kolding Banegård er tegnet i historicistisk stil med træk fra barok og renæssance af Statsbanerne arkitekten Thomas Arboe.
I den periode, på ca. 1½ år uden banegård i Kolding, var der indrettedes en midlertidig ekspedition i lokomotivremisen.
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68) havde ikke egen hovedstation, men havde fuld optagelse på Kolding banegård, hvor DSB også varetog banens godsekspedition. Dens 3 spor blev placeret mellem DSB's og Egtvedbanens. Troldhedebanen havde sit eget remise- og værkstedsområde nordøst for stationen.
Kolding Banegård har foruden persontrafik også betydelig godstrafik, da den ligger på en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodsknudepunkter i Danmark på den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland.
Byggeår | 1884 |
Åbnet | 1884 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Thomas Arboe |
Adresse | Banegårdspladsen 4, 6000 Kolding |
Stednavneforkortelse | Kd |
Højdeplacering over havet | 3,3 meter |
GPS koordinater | 55.490803,9.481189 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. oktober 2014 Download billede
Ejstrup Station (Et) ligger 27,0 km. fra første station.
Ejstrup Startede som holdeplads i 1875 i Vogterhus 12a, som var vogterhus for Hvilestedvej og syd for sporet ca. der hvor den nuværende vejtunnel for Ejstrupvej er i dag. Der blev senere opført en er større bygning øst for vogterhuset, som var med ventesal og billetsalg og en lejlighed for stationsforstanderen.
I 1888 udvidedes til holdeplads med sidespor, samtidig med at der etableredes et sikringsanlæg.
Da banen skulle laves dobbeltsporet i 1916, blev Ejstrup opgraderet fra holdeplads til station og flyttet ca. 200 meter mod øst, hvor en ny og større station blev anlagt nord for banen, som var i drift frem til nedlæggelsen i 1965, hvor Ejstrup Station blev solgt til privat beboelse.
Efter Ejstrup fik ny station, blev den gamle holdeplads atter omdannedes til ledvogterhus, men nu med nummer 12c.
Ejstrup er også blevet stavet Eistrup.
I 1888 udvidedes til holdeplads med sidespor, samtidig med at der etableredes et sikringsanlæg.
Da banen skulle laves dobbeltsporet i 1916, blev Ejstrup opgraderet fra holdeplads til station og flyttet ca. 200 meter mod øst, hvor en ny og større station blev anlagt nord for banen, som var i drift frem til nedlæggelsen i 1965, hvor Ejstrup Station blev solgt til privat beboelse.
Efter Ejstrup fik ny station, blev den gamle holdeplads atter omdannedes til ledvogterhus, men nu med nummer 12c.
Ejstrup er også blevet stavet Eistrup.
Byggeår | 1916 |
Åbnet | 1916 |
Nedlagt | 1965 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Ejstrupvej 1, 6000 Kolding |
Stednavneforkortelse | Et |
Højdeplacering over havet | 12,9 meter |
GPS koordinater | 55.50221086540694,9.381200261611212 |

Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1953 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Ejstrup Station.
Titel: - 1953 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Seest
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Odense Luftfoto
År: 1953
Note: Id: OD01362_014.tif
Lunderskov Station (Lk) ligger 33,0 km. fra første station.
Den nuværende stationsbygning er fra 1887 og er i dag fredet.
Byggeår | 1866 |
Åbnet | 1866.11.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Torvet 2, 6640 Lunderskov |
Stednavneforkortelse | Lk |
Højdeplacering over havet | 36,8 meter |
GPS koordinater | 55.479961,9.303439 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 5. april 2020 Download billede
Vamdrup Station (Vm) er Fredericia-Vamdrup banens endestation og ligger 39,0 km. fra første station.
Vamdrup Station i historisk perspektiv
Rigsdagen besluttede i 1861 at anlægge en jernbane mellem Fredericia og Flensborg. Anlægget blev forsinket af krigen i 1864, så banen var først færdig 1. november 1866. Da var grænsen mellem Danmark og Tyskland rykket til et par km syd for Vamdrup, og den nye station blev dermed en dansk toldstation og grænsestation, hvor både danske og tyske tog havde endestation. Vamdrup blev af den grund en af landets vigtigste stationer, der kunne beskæftige mange statstjenestemænd, jernbanepersonel og toldere.Opførelse i træ og gentagne brande
Bygningerne i Vamdrup var oprindeligt opført som midlertidige træstrukturer, hvilket håndværkerne tog bogstaveligt. Det betød, at det var en dårligt bygget station, berygtet både blandt det danske og det tyske personale. Hyppige brande plagede stedet: første gang i 1872, et kulhus nedbrændte i 1880 og en remise i 1890. En senere kælderbrand bredte en ubehagelig stank af råddent træ og døde rotter. Hovedbygningen brændte i 1911, men blev straks genopført i den samme triste, men dog mere solide træstil. Bygningen lå på en bred perron mellem spor til begge sider; de danske tog holdt ved den ene perron og de tyske ved den anden. Indenfor foregik både dansk og tysk pas- og toldkontrol.Grænse nærhed og byudvikling
Vamdrup blev hurtigt en af de mest betydningsfulde jernbanestationer i Danmark. At være stationsforstander i Vamdrup var en af de højeste stillinger indenfor Statsbanerne. Placeringen ved grænsen tiltrak mange statsansatte, hvilket gav byen et hastigt bymæssigt løft. Overordnede embedsmænd fik bygget boliger ved Jernbaneallé, som i dag kendes som Jernbanegade. Det nuværende bibliotek var oprindeligt toldforvalterbolig, og den prangende stationsforstanderbolig fra 1899 huser i dag Kongeåmuseet, hvor man kan se en model af den første station, inden den blev nedrevet i 1954.Efter genforeningen og stationens nedtur
Genforeningen i 1920 vendte op og ned på Vamdrups rolle som grænsestation. Den tyske side af stationen blev ryddet, og pladsen saneret. Men da grænsestationen rykkede til Padborg, mistede byen hovedparten af sit økonomiske fundament. Huspriserne styrtdykkede, eftersom mange offentligt ansatte med grænsebetjening som erhverv flyttede videre sydpå. Efter de blev billige, blev husene overtaget af pensionister fra landområderne, hvilket i årtier gav Vamdrup ry for at være en sove- og pensionistby.Fra krise til ny industri
Byen kom sig kun langsomt efter den hårde økonomiske nedtur, og 1920'erne og 1930'erne bragte yderligere problemer under Den Store Depression. I 1934 opførte man Sydjydsk Andelsfjerkræslagteri øst for stationen, og små trævareindustrier begyndte også at slå rod. Efter 2. verdenskrig gik der nogle år, før Vamdrup for alvor voksede igen. Omkring 1955 slog Jernstøberiet Kongeå sig ned her. Det blev en katalysator for en målrettet, industriel udvikling under Vamdrup Kommune, som anlagde Industrivej. Store virksomheder som Rockwool, Isover og Dansk Auto Logik fulgte efter, alle tiltrukket af jernbanen og gode vejforhold.Den gamle station rives ned
Vamdrups oprindelige træstation blev revet ned i 1954-1955. I forbindelse med anlæggelsen af den nye station blev både selve stationen og banelegemet hævet ca. 1½ meter over det oprindelige terræn.Byggeår | 1956 |
Åbnet | 1956 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Banegårdspladsen 2, 6580 Vamdrup |
Stednavneforkortelse | Vm |
Højdeplacering over havet | 40,9 meter |
GPS koordinater | 55.428132,9.286412 |

Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 5. april 2020 Download billede