Frederiksværkbanen, Hillerød-Frederiksværk - operatør: LT (Oprindelig: HFJ)

Hillerød-Frederiksværk Jernbane: Historien om Frederiksværkbanen

Hillerød-Frederiksværk Jernbane, også kendt som Frederiksværkbanen, er en normalsporet dansk privatbane, der blev anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916. De to selskaber blev fusioneret 1. januar 1943 og blev senere en del af Hovedstadens Lokalbaner i 2002. Siden 2015 har banen været en del af Lokaltog A/S. Gennem sin lange historie har Frederiksværkbanen haft en afgørende betydning for transport og udvikling i Nordsjælland.

Baggrunden for Hillerød-Frederiksværk Jernbane

Frederiksværkbanen opstod som en nødvendighed for at forbedre transportmulighederne i området omkring Frederiksværk, der allerede i begyndelsen af 1700-tallet havde etableret sig som et industrisamfund. Byens produktion af krudt, kanoner og senere stålprodukter gjorde transport af varer afgørende, især da vejnettet i samtiden var dårligt og ofte ufremkommeligt.

Med jernbaneloven af 8. maj 1894 blev det besluttet at anlægge en bane fra Hillerød til Frederiksværk. Eneretsbevillingen til Hillerød-Frederiksværk Jernbane (HFJ) blev udstedt 3. december 1894, og arbejdet med anlæggelsen begyndte i 1895.

Valg af linjeføring

Der var to hoved forslag til linjeføringen. Det ene gik syd om Hillerød by med en lokalstation ved Slangerupvejen og et forbindelsesspor i en skarp kurve op til statsbanestationen. Det andet forslag førte banen nord om byen med tilslutning til Gribskovbanen. Man valgte det sydlige forslag, hvilket viste sig problematisk. Forbindelsessporet havde en stigning på 1:70 og en kurve med en radius på kun 150 meter, hvilket gjorde driften vanskelig med hyppige afsporinger og forsinkelser.

Banens indvielse og første drift

Hillerød-Frederiksværk Jernbane blev indviet den 31. maj 1897 under stor festivitas, hvor prominente gæster som indenrigsminister Vilhelm Bardenfleth og landstingets formand Henning Matzen deltog. Fra starten kørte tre tog dagligt i hver retning. Stationerne langs banen blev designet af arkitekten Vilhelm Holck, og Hillerød station havde både drejeskive, remise og værkstedsfaciliteter.

Godstrafikken på banen blev drevet af industrier i Frederiksværk, herunder kartoffelmelsfabrikken i Grimstrup og Borup Teglværk. Passagertrafikken bestod især af sommerhusgæster til Nordsjælland.

Udvidelse til Hundested

Frederiksværkbanen blev i 1916 forlænget til Hundested. Dette skete som en del af jernbaneloven fra 1908, der tillod anlæggelsen af Frederiksværk-Hundested Jernbane (FHJ). Banen blev projekteret af civilingeniør C. Johannes Kuhlman, der også blev driftsbestyrer og spillede en central rolle i banens videre udvikling.

Strækningen blev indviet den 21. december 1916. Den omfattede stationer som Melby, Dyssekilde og Hundested, hvor der senere blev bygget en havnebane til færgeforbindelsen mellem Hundested og Rørvig. Banen blev hurtigt populær blandt rejsende og godskunder.

Fusion og modernisering

I 1943 blev HFJ og FHJ fusioneret til ét selskab: Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ). Kort efter blev det besluttet at omlægge linjeføringen ved Hillerød for at undgå de tidligere problemer med forbindelsessporet. Ved at bruge underbygningen fra Sjællandske Midtbane, der aldrig blev færdiggjort, kunne man forbedre forholdene markant. Den nye strækning blev åbnet 14. maj 1950.

Teknologisk udvikling og modernisering

Efter anden verdenskrig blev der indført fjernstyring og togradio på HFHJ – som den første privatbane i Danmark. Samtidig blev banens ældre damplokomotiver gradvist udskiftet med moderne dieselmateriel. Fra midten af 1960'erne begyndte man også at bruge Y-tog, som var populære blandt de rejsende.

Trafikken voksede markant, især efter S-togets ankomst til Hillerød i 1968 og integrationen af banen i Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) i 1974. Det fælles billet- og takstsystem gjorde det nemmere for pendlerne at bruge banen, og antallet af passagerer steg kraftigt.

Godstrafikens betydning

Godstrafikken har altid spillet en central rolle for Frederiksværkbanen. Stålvalseværket i Frederiksværk blev hurtigt banens største godskunde, da det blev etableret i 1940. Der blev transporteret metalskrot til værket og færdigvalsede stålplader væk derfra. Under anden verdenskrig transporterede banen også tørv fra en mose ved Gammel Harløse, og sidespor blev anlagt til dette formål.

Hillerød-Frederiksværk Jernbane i dag

I 2001 blev Frederiksværkbanen en del af Hovedstadens Lokalbaner, og året efter blev Lokalbanen A/S stiftet for at varetage drift og vedligeholdelse af de privatbaner, der omfattede HFHJ. Siden 2015 har banen været en del af Lokaltog A/S og drives med moderne togtypen Lint 41. Frederiksværkbanen er fortsat en vigtig del af transportnettet i Nordsjælland.

Hillerød Station: Et Centralt Trafikknudepunkt i Nordsjælland

Hillerød Station er en af de vigtigste jernbanestationer i Nordsjælland og fungerer som endestation for flere jernbanelinjer, herunder S-togets Nordbane og flere lokaltog. Stationen er beliggende i Hillerød, nord for København, og forbinder regionens beboere med hovedstadsområdet og resten af Danmark. Med sin lange historie og centrale placering er Hillerød Station en essentiel del af Danmarks jernbaneinfrastruktur.

Historisk Overblik

Hillerød Station blev indviet i 1864 som en del af Nordbanen, der forbinder København med Nordsjælland. Gennem årene har stationen udviklet sig til at være et vigtigt knudepunkt, hvor både S-tog og lokaltog mødes. Med oprettelsen af Gribskovbanen og Frederiksværkbanen blev stationens betydning yderligere styrket, da den blev en central forbindelse til kystbyerne i Nordsjælland.

Jernbaner Forbundet til Hillerød Station

Hillerød Station er unik, da den fungerer som endestation for fire forskellige jernbanelinjer:

• S-banen Nordbanen: Betjenes af linje A, der forbinder Hillerød med København.
• Frederiksværkbanen: Drives af Lokaltog og forbinder Hillerød med Frederiksværk og Hundested.
• Gribskovbanen: Drives også af Lokaltog og fører til Tisvildeleje og Helsingør via Gilleleje.
• Lille Nord: Forbinder Hillerød med Helsingør via Fredensborg og drives af Lokaltog.

Selvom der er sporforbindelser mellem de fire linjer, anvendes de sjældent, da hver linje har dedikerede vendespor. Denne opsætning sikrer effektiv drift, men fremtidige ombygninger planlægges for at forbedre integrationen mellem linjerne.

Ombygning og Udvidelse

I takt med byens vækst og udviklingen af Nordsjælland er der lagt planer for at opgradere Hillerød Station og omliggende infrastrukturer. Dette inkluderer den nye Favrholm Station, der blev indviet i 2023. Favrholm er placeret 1,5 kilometer syd for Hillerød Station og vil være et centralt punkt for både S-tog og lokaltog. Området omkring Favrholm omfatter også det nye supersygehus, Nyt Hospital Nordsjælland, samt en ny bydel.

Ombygningen af Hillerød Station forventes færdig i 2027 og vil forbedre forbindelserne for både passagerer og togoperatører. Lokalbanens tog vil kunne køre direkte til Favrholm, hvilket eliminerer behovet for at krydse S-togssporene.

Infrastruktur og Faciliteter

Hillerød Station tilbyder moderne faciliteter til passagererne. Stationen har fuld tilgængelighed med elevatorer og ramper, der gør det nemt for gangbesværede, rejsende med barnevogne og personer med bagage. Der er også en velassorteret 7-Eleven, hvor passagerer kan købe snacks, drikkevarer og billetter. Desuden huser stationen en Lagkagehuset-café, der fungerer som turistinformation med gratis kort og turistbrochurer.

Stationen har også en nyrenoveret ventesal, cykelparkering og parkeringspladser, hvilket gør det nemt for rejsende at kombinere forskellige transportformer.

Busterminalen i Hillerød

Ved siden af stationen ligger en stor busterminal, som er et vigtigt knudepunkt for bustransporten i Nordsjælland. Lokale bybusser og regionale buslinjer forbinder Hillerød med de omkringliggende byer og seværdigheder som Frederiksborg Slot og Slotsparken. Dette gør Hillerød Station til en integreret del af både den lokale og regionale transport.

Fremtidens Planer

Med planer om at forbedre forbindelserne mellem lokalbanerne og S-togene er Hillerød Station i gang med at blive fremtidssikret. Banedanmark har fremlagt to løsningsmodeller:

• Minimumsløsningen: Fokus på basale opgraderinger, der forbedrer passagerernes adgang.
• Den fremtidssikrede løsning: Indfører gennemgående spor for lokalbanerne, hvilket gør det muligt for togene at køre direkte gennem Hillerød Station til Favrholm.

Begge modeller har til formål at reducere flaskehalse og forbedre rejsetiden for pendlerne.

Nærliggende Attraktioner

Hillerød Station ligger tæt på mange seværdigheder. Fra stationen er der kun 10 minutters gang til Torvet, Hillerøds centrum, hvor man kan finde hyggelige caféer, butikker og en smuk udsigt over Slotssøen mod Frederiksborg Slot. I sommermånederne kan turister sejle med Den Lille Færge på Slotssøen eller tage en gåtur på Søstien, der løber rundt om søen.

Fakta om Hillerød Station

• Åbningsår: 1864
• Betjente linjer: S-banen Nordbanen, Frederiksværkbanen, Gribskovbanen og Lille Nord
• Daglige passagerer: Tusindvis af rejsende benytter stationen dagligt
• Nye projekter: Favrholm Station og opgradering af lokalbanernes spor

En Central Rolle i Nordsjælland

Hillerød Station er ikke kun en transporthub, men også en del af byens identitet og historie. Med sine forbindelser til hele Nordsjælland og Københavnsområdet spiller stationen en afgørende rolle for både pendlertrafik og turisme. Med de kommende opgraderinger er Hillerød Station godt rustet til fremtiden.

Hillerød Lokalstation var Frederiksværkbanens hovedstation fra åbningen i 1897 også selv om togene videreførtes ad forbindelsessporet til Hillerød Statsbanestation.

Hillerød Lokalstation var med drejeskive, remise, værksted og opstillingsspor.

Da Frederiksværkbanen i 1950 blev omlagt ad en helt ny strækning (Trace fra den forlængelsen af Den Sjællandske Midtbane, som aldrig blev til noget) mellem Hillerød Statsbanestation og Skævinge, nedlagdes lokalstationen, idet nogle godsspor dog bibeholdtes for en periode. Hillerød Lokalstation blev nedrevet omkring 1976.

Freerslev Hegn Trinbræt lå syd for banen og vest for vejen: Ved Freeslev Hegn.

Harløse Station blev i 1927 nedsat til trinbræt.

Borup Trinbræt er fra 1900, men startede som sidespor til Borup Teglværk allerede i 1898.

Skævinge Station er den største og vigtigste mellemstation på delstrækningen på banen mellem Hillerød og Frederiksværk. Bygningen er opført i 1896 i forbindelse med jernbanens åbning i 1897. Som de andre oprindelige stationer på Frederiksværkbanen er Skævinge Station også tegnet af arkitekten Vilhelm Thaning Holck.

Skævinge Station havde oprindelig billetsalg, postkontor og ventesal, men stationen er i dag lukket og nedsat til trinbræt. Stationen er i dag privat bolig og efter en ombygning og gennemrestaurering i 2013 fremstår den i god stand.

En lille detalje er at Skævinge Station var én af de stationer, der medvirkede i Matador som Korsbæk Station. Et stationsskilt med navnet "Korsbæk" fandtes i stationen frem til 2006, hvor det blev solgt til en samler.

Strølille Trinbræt var med primitiv grusperron.

Grimstrup Trinbræt var oprindeligt med et korsformet læskur. I 1915 blev der opført en kartoffelmelsfabrik ved trinbrættet der blev en af banens gode faste godskunder.

Kregme Station er i dag nedsat til trinbræt.

Kregme Kirkesti Trinbræt blev anlagt i 1924, men blev i 1964 erstattet af Lille Kregme Trinbræt.

Bjørnehoved Trinbræt – et kystnært jernbaneminde fra badeturismens storhedstid

Bjørnehoved Trinbræt er et næsten glemt kapitel i den danske jernbanehistorie. Beliggende syd for Frederiksværk ved Kattegatkysten tjente det lille trinbræt i første halvdel af det 20. århundrede som adgangsvej for badegæster og sommerfriske borgere fra hovedstaden. I sin korte levetid var trinbrættet en del af et netværk af transport og rekreation, som bandt jernbanen sammen med det spirende danske badeliv. Med sand, saltvand og det klirrende porcelæn som kulisse, bød Bjørnehoved Trinbræt på en særlig form for nostalgi og nærhed, der i dag kun lever videre i erindringen og i arkivalier. 

Baggrund: Jernbanens rolle i badeturismens udvikling

I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet oplevede Danmark en markant stigning i interessen for rekreative rejser, især til kystområder. Samtidig blev jernbanen et vigtigt redskab i denne udvikling. Da Frederiksværkbanen åbnede i 1897 med forbindelse fra Hillerød til Frederiksværk, blev det muligt at komme hurtigt og bekvemt fra København til Nordsjælland. Bjørnehoveds nærhed til Frederiksværk og Kattegat gjorde det oplagt som mål for weekendture og længere sommerophold.

Området Bjørnehoved og dets attraktioner

Bjørnehoved var ikke en egentlig by, men et kystnært område, der udmærkede sig ved naturskønhed, frisk luft og tilgængelighed til vandet. Den lille bugt og de klitnære strandarealer indbød til badning og rekreation. Det var her, at man anlagde et strandhotel, som senere fik navnet Hotel Trio, en badeanstalt, en badebro og små forlystelsespavilloner. Alt dette dannede rammen om et livligt sommerliv, særligt i 1920'erne og 1930'erne.

Anlægget af Bjørnehoved Trinbræt i 1930

Behovet for en direkte jernbaneforbindelse til strandhotellet og badeanstalten førte i 1930 til oprettelsen af Bjørnehoved Trinbræt. Det var placeret tæt ved stranden og i umiddelbar nærhed af hotellets hovedbygning. Når togene kørte forbi eller standsede, kunne sandet blæse op fra klitterne, og det fortælles, at porcelænet klirrede i restaurantens vitriner, så tæt var skinnerne på bygningen.

Trinbrættet blev dog aldrig en stor station. Der var tale om et mindre standsningssted udført som et simpelt trinbræt. Passagerudvekslingen var sæsonbetinget, og betjeningen skete primært i sommerhalvåret det første år. Bjørnehoved Trinbræt åbnede den 1. juli 1930 og frem til den 15. maj 1931 stoppede togene kun i sommer halvåret. I 1947 blev trinbrættet nedlagt, men blev allerede genåbnet den 2. oktober 1948 og var i brug frem til den 30. maj 1964.

Infrastruktur og jernbanetekniske forhold

Bjørnehoved Trinbræt var en simpel grus- og træperron, med et højt trinbrætsignal, som bestod at en rød og hvidstribet træstang med en rund skive i toppen. Trinbrættet lå på en enkeltsporet jernbanestrækning.

Køreplanmæssigt lå trinbrættet mellem Frederiksværk og Kregme, og betjeningen blev indpasset fleksibelt efter sæsonens behov og tog standsede kun når man havde drejet trinbrætsignalet.

Betydningen for lokal turisme og økonomi

Selvom Bjørnehoved Trinbræt var et beskedent anlæg, havde det en ikke uvæsentlig betydning for områdets udvikling. Strandhotellet og dets gæster nød godt af den direkte jernbanetilknytning, som muliggjorde bekvem transport for både københavnere og lokalbefolkningen. Der opstod i perioden en lille turismeøkonomi  i forbindelse med badeanstalten. For Frederiksværk og omegn betød det en udvidelse af det rekreative landskab. Togene bragte nye gæster til.

Hotel Trio og badeanstalten ved Bjørnehoved

Strandhotellet, senere med navnet Hotel Trio, ved Bjørnehoved var et centralt element i områdets tiltrækningskraft, selv om det var en lille lav og simpel bygning. På varme sommerdage var området fyldt med badende gæster, børn med net og spande og voksne i datidens karakteristiske badedragter. Badeanstalten bestod af simple trækonstruktioner og en badebro.

Afviklingen af trinbrættet og nedgangstider

Efter 2. verdenskrig ændrede danskernes ferievaner sig. Flere fik bil, og feriemønstrene blev ændret. Samtidig begyndte jernbanen at prioritere hurtigere forbindelser og nedlagde mange mindre trinbrætter og standsningssteder og i 1964 lukkede Bjørnehoved Trinbræt. Også hotellet lukkede og forfaldt. En brand i 1970'erne satte det endelige punktum, og siden er bygningerne fjernet. I dag er der ingen synlige spor efter hverken trinbræt eller hotel.

Bjørnehoved i dag

I dag er Bjørnehoved et stille og rekreativt sommerhusområde, som stadig trækker feriegæster til, om end i mindre målestok. Kyststien mellem Frederiksværk og Liseleje går gennem området, og det benyttes flittigt af cyklister og vandrere. De gamle strandenge og klitarealer er bevaret som naturarealer. Kysten anvendes til fiskeri og badning, og skovene omkring byen Frederiksværk gør området attraktivt for friluftsliv.