Vejle-Herning Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Vejle-Herning Jernbane

Vejle-Herning Jernbane: En vigtig forbindelse i det jyske jernbanenet

Allerede i 1882 blev der fremsat tanker om en jernbane mellem Vejle og Give. Det tog dog flere år, før projektet kunne realiseres. Først i 1889 blev en lov om jernbanen vedtaget, men den blev senere ændret. Den endelige lov, som lå til grund for etableringen, blev vedtaget den 11. april 1890.

Åbninger af de forskellige strækninger

• Indvielse: Vejle - Give Jernbane: 2. august 1894.
• Indvielse: Give - Herning: 1. januar 1914.
• Indvielse Vejle - Herning (første tog): 1. oktober 1914.

Anlægsarbejde og åbning af Vejle-Give-banen

Anlægsarbejdet på jernbanen mellem Vejle og Give blev påbegyndt i juli 1892. Byggeriet forløb stort set efter planen, og den 2. august 1894 kunne man fejre den officielle indvielse af banen. Den normale drift begyndte dagen efter, hvor der blev kørt tre tog dagligt i hver retning.

Banen blev oprindeligt anlagt og drevet af Vejle-Give Jernbane og blev ofte kaldt Grejsdalsbanen. Den snoede rute gennem Grejsdalen var karakteristisk for strækningen og gjorde den særligt naturskøn.

Statslig overtagelse af banen

Den 1. april 1912 blev jernbanen overtaget af staten, men det private selskab fortsatte driften på forpagtning indtil den 30. september 1914. Med den store jernbanelov af 27. maj 1908 blev det besluttet, at staten ikke kun skulle overtage Vejle-Give-banen, men også anlægge en forlængelse fra Give til Herning.

Udvidelsen til Herning

Arbejdet med at forlænge banen fra Give til Herning blev igangsat i 1911. To år senere, i efteråret 1913, var anlægsarbejdet afsluttet. Den officielle indvielse af strækningen mellem Give og Herning fandt sted den 1. januar 1914. Denne udvidelse var en væsentlig forbedring af infrastrukturen i det midtjyske område, da den sikrede en direkte jernbaneforbindelse mellem Herning og Vejle.

Opgraderinger af Vejle-Give-strækningen

Ud over selve anlægsarbejdet mellem Give og Herning blev der også gennemført omfattende sporarbejder og andre forbedringer på Vejle-Give-strækningen. Disse tiltag var nødvendige for at bringe banen op på et niveau, der levede op til statsbanernes tekniske krav.

Efter at strækningen Give-Herning var blevet indviet i januar 1914, gik der endnu nogle måneder, før det første statsbanetog kørte hele ruten mellem Vejle og Herning. Den 28. september 1914 blev der gennemført en inspektionstur, hvor et tog kørte fra Herning til Vejle, holdt en halv times pause, og derefter returnerede til Herning.

Betydningen af Vejle-Herning-banen

Jernbanen mellem Vejle og Herning har haft stor betydning for Midtjyllands udvikling. Forbindelsen har spillet en væsentlig rolle for transporten af både passagerer og gods og har bidraget til den økonomiske vækst i de byer, der ligger langs ruten. I takt med industrialiseringen og byudviklingen blev banen en vigtig livsnerve i den regionale infrastruktur.

Jernbanens etablering har haft en varig effekt på transportmulighederne i området. Selvom den i dag er moderniseret og tilpasset nutidens behov, hviler dens eksistens stadig på de beslutninger og projekter, der blev truffet for over 100 år siden.

Vejle Station: Et moderne trafikcenter i hjertet af Østjylland

Vejle Station, opført i 1868, var gennem mere end et århundrede et af de vigtigste knudepunkter i det østjyske jernbanenet. Beliggende centralt i Vejle, blev stationen en afgørende faktor for byens industrielle vækst og dens forbindelse til resten af landet. I årenes løb gennemgik stationen flere tilpasninger og moderniseringer for at imødekomme stigende trafikmængder, men i 1990'erne stod det klart, at den oprindelige bygning ikke længere kunne opfylde nutidens krav til en moderne station. Efter 130 års tjeneste blev den historiske Vejle Station derfor nedrevet i 1997 for at gøre plads til en ny og forbedret station, som åbnede året efter i 1998.

Vejle Station, også kendt som Vejle Trafikcenter, er et vigtigt knudepunkt for tog- og busforbindelser i Østjylland. Denne station forbinder den østjyske hovedbane mellem Aarhus og København med togforbindelser mod Jelling, Herning, Holstebro og Struer. Med sin centrale beliggenhed i Vejle tilbyder stationen nem adgang til både regional- og landsdækkende transportmuligheder. Vejle Station spiller en afgørende rolle i at forbinde Vejle med resten af Danmark, og den moderne bygning fungerer som et trafikalt samlingspunkt for både tog, busser og bybusser.

Togforbindelser fra Vejle Station

Vejle Station tilbyder en bred vifte af togforbindelser, der sikrer, at passagerer nemt kan komme rundt i hele Danmark. Selvom Vejle ikke er blandt landets største byer, føles byen central på grund af dens omfattende transportmuligheder. Fra Vejle kan du rejse mod nord, syd, vest eller øst og nå destinationer som Aarhus, København, Odense, Herning og mange flere.

De hyppige togafgange gør det nemt at planlægge både korte og lange rejser fra Vejle. Med DSB's InterCity- og regionaltog kan du hurtigt komme fra Jylland til Fyn og Sjælland. Dette gør Vejle Station til et oplagt valg for både pendlertrafik og spontanturister, der ønsker at opleve Danmark.

Mad og drikke på stationen

Vejle Station er udstyret med en 7-Eleven, hvor rejsende kan købe snacks, mad og drikkevarer til togturen. Her finder du et udvalg af bake-off-produkter, sandwiches, salater, snacks og drikkevarer, der kan stille både den lille og store sult. Denne butik er en praktisk løsning for dem, der ønsker et hurtigt måltid eller noget at tage med på farten.

7-Eleven på Vejle Station tilbyder alt fra søde snacks som chokolade og kager til saltede lækkerier som chips og sandwiches. Uanset om du har brug for et mellemmåltid eller noget at tage med på en længere togtur, vil du kunne finde det, du har brug for, i denne velassorterede butik.

Vejle Trafikcenter: Et effektivt knudepunkt

Som Vejles centrale trafikcenter er stationen mere end blot en togstation. Udover tog betjenes Vejle Trafikcenter også af både regionalbusser og bybusser, hvilket gør det let for rejsende at komme rundt i Vejle og de omkringliggende områder. Dette gør Vejle Station til en vigtig del af byens infrastruktur og sikrer, at både lokale og besøgende nemt kan rejse til og fra byen.

For dem, der pendler eller rejser ofte, er Vejle Trafikcenter en pålidelig og effektiv hub, der gør det nemt at skifte mellem transportmidler. Med stationens centrale beliggenhed kan man hurtigt komme fra A til B uden besvær, uanset om man rejser med tog eller bus.

Oplevelser fra Vejle Station

Vejle Station gør det muligt for rejsende at opleve det bedste af både Jylland, Fyn og Sjælland. Stationens gode forbindelser til hele landet betyder, at du nemt kan planlægge både korte og lange ture fra Vejle. Rejsen fra Vejle kan tage dig til naturskønne områder, historiske byer eller kulturelle oplevelser i hele Danmark.

Med Vejle Stations effektive tog- og busforbindelser kan du nemt planlægge din næste udflugt eller dagstur. Uanset om du vil udforske de smukke landskaber i Jylland, opleve kulturen i Aarhus eller København, eller tage en spontan tur til Fyn, så har du alle muligheder fra Vejle Station.

Vejle Station, også kendt som Vejle Trafikcenter, er en central del af transportinfrastrukturen i Østjylland. Med et bredt udvalg af togforbindelser og en effektiv integration af regional- og bybusser er stationen et vigtigt knudepunkt for rejsende i hele Danmark. Stationens moderne faciliteter og centrale beliggenhed gør den til et ideelt valg for både pendlere og turister. Fra Vejle Station kan du nemt rejse til enhver del af landet og nyde en behagelig og problemfri rejseoplevelse.

Vejle Nordbanegaard åbnede den 2. august 1894 sammen med den private Vejle-Give Jernbane. I 1897 blev Nordbanegaarden tillige ende- og hovedstation for Vejle-Vandel Jernbane, og var indtil 1914 en hyggelig lokalstation, dog uden persontogsforbindelse med Vejles statsbanegård.

DSB overtog i 1912 Vejle-Give Jernbane og forlænget den til Herning i 1914. Samme år forlængedes Vandelbanen til Grindsted, og denne bane havde Vejle Nord som endestation lige til privatbanens nedlæggelse i 1957.

Som DSB-station fik Vejle Nordbanegaard en trist skæbne, hvor bybusser og rutebiler tog det meste af persontrafikken og fra 1960 var Vejle Nord kun trinbræt med sidespor og godsekspedition. Godsekspedition ophørte dog i 1961.

Vejle Nord Trinbræt nedlagdes i 1970 medens sidesporet bevaredes, af hensyn til private virksomheder, frem til 1983. Vejle Nordbanegård var i forfald og blev nedrevet i 1984.

Stationsforkortelsen for Vejle Nordbanegård har være både Vl og Vé.

Grejsdal første station fra Vejle-Give Jernbanes åbning i 1894 var en lille og alene station placeret i meget smukke omgivelser. Men netop disse smukke omgivelser gjorde, sammen med flere traktørsteder, stationen til en betydelig udflugtsstation.

I 1912 overtog den Danske Stat Givebanen, som skulle ombygges og forlænges til Herning. Da kurveforholdene ved Grejsdal var uhensigtsmæssige, blev der i forbindelse med banens ombygning opført en ny station i 1914 og den gamle blev samtidig nedrevet.

Efterhånden blev dalens industri nedlagt eller den gik over til bilbefordring, og stadig mere af udflugtstrafikken blev overtaget af biler og busser. Stationen blev derfor nedlagt i 1968 og læssesporet i 1977. I 1972 lukkede postekspeditionen og i foråret 1976 blev den "nye" Grejsdal Station nedrevet.

Grejsdal Station blev Teknisk Station i 1968 med fjernstyret ubemandet togkrydsning.

Hørup Station blev nedsat til trinbræt i 1958 og helt nedlagt i 1963.

Jelling Trinbræt – En Jernbanehistorisk Gennemgang

Jelling Trinbræt har en lang historie, der strækker sig tilbage til åbningen af Vejle-Give-banen den 2. august 1894. Oprindeligt etableret som en station, spillede Jelling en vigtig rolle i udviklingen af byen og dens forbindelse til resten af landet. Gennem årene har trinbrættet gennemgået flere ændringer, som har afspejlet udviklingen i jernbanetrafikken og samfundets skiftende behov.

Jernbanens Ankomst til Jelling

Da Jelling Station blev etableret i 1894, var Jelling kun en stor landsby præget af landbrug og gårdsamfund. Jernbanen skabte dog hurtigt vækst og udvikling, og byen oplevede en stigning i både befolkning og erhvervsaktivitet.

Jelling Station blev hurtigt en af de vigtigste mellemstationer på Vejle-Give-banen, især på grund af den tilstrømning af turister, som jernbanen muliggjorde. Byen var hjemsted for nogle af Danmarks mest kendte historiske monumenter, herunder Jelling Kirke, Jellingestenene og vikingegravhøjene. Disse attraktioner tiltrak besøgende fra hele landet, hvilket resulterede i en stabil og stigende persontrafik.

Jelling som Turistdestination

Turismen spillede en central rolle i stationens tidlige succes. Allerede fra slutningen af 1800-tallet begyndte turister at strømme til Jelling for at opleve den historiske arv, og jernbanen gjorde det lettere at besøge stedet.

Ud over de historiske seværdigheder udviklede Jelling sig også som en populær udflugtsby, hvor rejsende fra nærliggende byer kunne tage toget til byen for at nyde naturen og de kulturelle tilbud.

Statsbanernes Overtagelse og Statusændringer

I 1914 blev Jelling Station overtaget af De Danske Statsbaner (DSB) i forbindelse med forlængelsen af Givebanen til Herning den 1. januar samme år. Med overtagelsen blev stationen nedsat til en holdeplads med sidespor, hvilket førte til stor utilfredshed blandt borgerne i Jelling.

Efter vedvarende protester fra lokalsamfundet valgte DSB at ophøje Jelling Holdeplads til en egentlig station igen i 1918. Dette var en sejr for byen, da det sikrede, at Jelling fortsat var en vigtig del af jernbanenettet i området.

Teknologisk Udvikling og Fjernstyring

Jernbanens udvikling i det 20. århundrede medførte også moderniseringer og ændringer i driften. I 1969 blev hele Vejle-Give-Herning-strækningen fjernstyret fra Herning, hvilket reducerede behovet for bemandede stationer langs ruten.

Som følge af denne modernisering samt en generel nedgang i passagertrafikken blev Jelling Station i 1973 nedgraderet til et trinbræt med sidespor. Dette betød, at stationen mistede sin tidligere status som et centralt transportknudepunkt og i stedet blev et simpelt stoppested for lokale passagerer.

Nedlæggelse af Sidesporet og Stationsbygningens Skæbne

I 1988 blev sidesporet ved Jelling Trinbræt nedlagt, hvilket yderligere reducerede stedets betydning i jernbanenetværket. Nedgangen i godstransport og passagertrafik betød, at der ikke længere var behov for et sidespor til lastning og losning af gods.

Allerede i 1978 var den oprindelige stationsbygning blevet revet ned og erstattet af et posthus med tilhørende venterum. Dette skift afspejlede den generelle udvikling i jernbanedriften, hvor mange mindre stationer enten blev nedlagt eller reduceret til ubemandede trinbrætter med minimale faciliteter.

Jelling Trinbræt i Nutidens Jernbanenet

Selvom Jelling Trinbræt ikke længere spiller den samme rolle som tidligere, er det stadig en del af jernbanens historie i Danmark. Trinbrættet fungerer i dag primært som et stoppested for pendlere og besøgende, der fortsat strømmer til byen for at opleve de historiske seværdigheder.

Jelling har gennemgået en forvandling fra en landbrugspræget landsby til et moderne lokalsamfund med en stærk tilknytning til sin historiske arv. Jernbanen har spillet en central rolle i denne udvikling og har i over 125 år været en vigtig forbindelse mellem Jelling og resten af landet.

Gadbjerg Station er fra åbningen i 1894 af den private Vejle-Give Jernbane.

Gadbjerg Station fik som så mange andre stationer en svigtende og vigende trafik op igennem 1950'erne og 1960'erne, hvilket medførte at Gadbjerg Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1969. I 1970 blev Gadbjerg Tekniskstation som ubemandet fjernstyret togkrydsningsstation.

Trinbrættet nedlagdes i 1979 og stationsbygningen, der havde været anvendt til beboelse, blev nedrevet i 1983.

Farre Holdeplads med sidespor åbnede den 2. august 1894, som et af de mere beskedne ekspeditionssteder på Vejle-Give banen. Farre Holdeplads blev i 1906 ophøjet til station, men blev igen nedrykket til Holdeplads, da DSB overtog banen i 1914 ved banens forlængede til Herning.

I årene 1918-1920 gennemgik Farre Holdeplads en gennemgribende modernisering, hvor det midlertidige centralsikringsanlæg fra 1914 i 1918-1919 blev erstattet med et permanent anlæg og den oprindelige hovedbygning fra 1894 blev i den nordlige ende forlænget til omkring dobbelt størrelse i 1920.

I 1922 afskaffede DSB holdepladsbegrebet, og Farre Holdeplads blev ophøjet til station. Farre Station blev nedsat til trinbræt i 1969, som blev nedlagt i 1979.

Thyregod station var med drejeskive og havde forbindelse med Vejle-Holstebro-banen. Stationen blev åbnet 1. januar 1914 som station på Give-Herning Jernbane, som er en del af statsbanen Vejle-Holstebro.

I 1929 blev Thyregod jernbaneknudepunkt, da Horsens-Tørring Banen blev forlænget Thyregod. DSB varetog også stationstjenesten i Thyregod for Horsens Vestbaner, som de nu kom til at hedde, da der samtidig blev åbnet en sidebane fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Horsens Vestbaner indstillede persontrafikken i 1957 og blev helt nedlagt i 1962. Ved Odderbæk mellem Thyregod og Vesterlund er noget af banetracéet bevaret. Thyregod station blev nedsat til trinbræt fra 1973 og fjernstyret krydsningsstation

Fasterholt sin station da DSB forlængede Givebanen til Herning i 1914. Ved oprettelsen af Fasterholt Station kendte man ikke til det store brunkulseventyret der kom til at opstå under 2. verdenskrig. Efter at den store brunkulsstation ved Søby (1941-54) nedlagdes, fik Fasterholt i 1956 et flere km langt sidespor parallelt med hovedsporet omtrent til Kølkær. Desuden udgik et spor mod sydvest.

Brunkulstransporterne ophørte i 1970, og Fasterholt station mistede sin betydning og nedsattes til trinbræt med sidespor i 1972. Trinbrættet nedlagdes i 1979, medens læssesporet og det sydgående sidespor bibeholdtes. Stationsbygningen blev nedrevet i 1980.

Siden 1972 har Fasterholt været Teknisk Station med fjernstyret togkrydsninger.

Kølkær Station opførtes i 1914, da den tidligere privatbane Vejle-Give af DSB blev forlænget til Herning. Som landstation havde Kølkær en stor betydning under de to verdenskrige, idet store mængder tørv og brunkul blev afsendt via Kølkær Station.

Op gennem 1950'erne og 1960'erne svandt trafikken ind og i 1973 blev Kølkær Station nedsattes Trinbræt med sidespor. I 1977 blev Kølkær kun Trinbræt uden sidespor, og endeligt i 1979 blev Kølkær Trinbræt nedlagt helt.

Kølkær Station blev nedrevet i 1983, men Kølkær er stadig fjernstyret, ubemandet krydsningsstation.

Nørre-Kollund Billetsalgsted ændrede navn til (kun) Kollund i perioden 1914 til 1929. Nørre-Kollund Billetsalgsted blev nedsat til trinbræt i 1966 og helt nedlagt i 1971.

Herning Banegård Center – Fra Jernbaneknudepunkt til Moderne Trafikcenter

Herning Banegård har gennem mere end 140 år spillet en central rolle i byens udvikling og infrastruktur. Fra den første stations opførelse i 1877 til etableringen af det nuværende Herning Banegård Center i 1979 har stationen udviklet sig i takt med tidens transportbehov og byens vækst.

Herning var oprindeligt en lille stationsby, men med tiden blev den et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet. Stationen har gennemgået flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme de skiftende krav til jernbanedriften, postvæsenet og busforbindelser.

Den Første Station fra 1877

Den første jernbanestation i Herning blev opført i 1877 i forbindelse med anlæggelsen af den private jernbane fra Silkeborg til Herning. To år senere, i 1879, blev banen omdannet til statsbane, som en del af forberedelserne til at forlænge jernbanen til Skjern i 1881.

Stationen blev tegnet af overarkitekt N.P.C. Holsøe, der var kendt for sine funktionelle og tidløse stationsbygninger. Bygningen havde et karakteristisk udseende med to lave sidefløje samlet omkring et højere midterparti, en stil der også kunne ses på andre stationer langs Skanderborg-Herning-strækningen.

I begyndelsen fungerede stationen ikke kun som jernbaneknudepunkt, men også som postkontor, idet posthuset var en del af stationsbygningen. Det blev senere flyttet til en selvstændig bygning vest for banegården i 1892.

Stationens tag var tækket med træspåner, hvilket gjorde den sårbar over for brand. På dette tidspunkt havde Herning ikke sin egen brandsprøjte, hvilket øgede risikoen ved eventuelle ildebrande.

Udvidelser og Den Anden Station fra 1906

Med forlængelsen af banen til Skjern blev pladsforholdene på stationen hurtigt utilstrækkelige. Problemet blev forværret, da der i 1904 blev åbnet en ny jernbaneforbindelse til Holstebro og i 1906 en linje til Viborg. Den stigende trafik krævede større faciliteter, og i 1906 blev den første station revet ned for at give plads til en ny, større stationsbygning.

Den nye station blev tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, som var kendt for sin engelskinspirerede byggestil. Bygningen havde markante små kviste og to store centrale kviste, der rejste sig over taget. De hvidkalkede blændinger i murene, skifertaget og de høje slanke skorstene var også typiske engelske arkitektoniske elementer.

Den nye banegård blev udstyret med en rummelig forhal med granitsøjler, hvorfra passagerer kunne få adgang til perronerne, billetsalget og stationens restauranter. Godstransporten blev samtidig adskilt fra persontrafikken og fik sin egen bygning øst for stationen.

Herning Banegård voksede yderligere med etableringen af Givebanen i 1914, men pladsmangel forblev et problem i takt med den stigende godstrafik. Selvom persontrafikken mellem Herning og Viborg blev indstillet i 1971, fortsatte godstransporten med at vokse.

Behovet for en Ny Station og Herning Banegård Center

I løbet af 1970'erne blev det tydeligt, at Herning havde brug for en ny løsning for sin banegård. Trafikken gennem bymidten var stigende, og der var behov for en ny omfartsvej for at aflaste centrum. Samtidig ønskede DSB, Postvæsenet og Herning Kommune at samle alle offentlige transportfunktioner på ét sted. Dette førte til planerne om Herning Banegård Center.

Det første skridt i dette projekt var opførelsen af en ny pakkepostbygning på Godsbanevej, som blev taget i brug i 1975. Selve banegårdscentret blev designet af arkitekterne Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen og var præget af en modernistisk byggestil.

Efter mere end to års byggeri blev det nye Herning Banegård Center indviet den 28. april 1979. Bygningen blev en samlet transportløsning, der omfattede station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.

Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den gamle banegård. Dette førte til, at Jernbanegade blev sløjfet, og i stedet blev Dronningens Boulevard taget i brug den 30. november 1979 som en ny hovedfærdselsåre i Herning.

Den tidligere banegård blev revet ned i 1978 for at give plads til det nye center. Den nye banegård blev dermed Hernings tredje station, og den blev hurtigt et vigtigt trafikalt samlingspunkt for både tog- og buspassagerer.

Ombygningen af Banegårdspladsen i 2017

I 2017 gennemgik Herning Banegård Center en større ombygning. Dette omfattede modernisering af stationsbygningen samt en opdatering af Banegårdspladsen.

Den tidligere gangbro fra stationsbygningen, der førte over til bybusterminalen ved Smedegade, blev fjernet. I stedet blev der opført en ny tilbygning vinkelret på stationsbygningen, der skulle huse kiosk og ventesale.

Som en del af moderniseringen blev flere af de eksisterende faciliteter i banegårdscentret fjernet, dog med undtagelse af gennemgangen fra tilbygningen til gangbroen over sporene. Derudover blev der anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen, der forbedrede forbindelsen mellem tog- og buspassagerer.

Herning Banegård Centers Rolle i Dag

I dag fungerer Herning Banegård Center som et moderne trafikalt knudepunkt, der betjener både regionaltog, InterCity-tog og S-togsforbindelser. Banegårdscentret er stadig en vigtig del af Hernings infrastruktur og understøtter transportbehovene for både pendlere og rejsende.

Selvom stationen har gennemgået flere transformationer siden den første stationsbygning i 1877, er dens rolle som en central transporthub for Herning uændret.