Esbjerg-Struer-Banen (Den vestjyske længdebane) - operatør: DSB

Esbjerg-Struer-banen – Den vestjyske længdebane

Esbjerg-Struer-banen, også kendt som Den vestjyske længdebane, udgør en essentiel del af jernbanenettet i Vestjylland. Denne historiske jernbanestrækning, der strækker sig fra Esbjerg til Struer, bærer med sig århundreders fortællinger om udvikling, handel og forbindelse mellem de vestjyske samfund.

Jernbaneloven af 24. april 1868

Jernbaneloven af 24. april 1868, med dens LOV nr 17501, markerede begyndelsen på Esbjerg-Struer-banens historie. Denne lov blev vedtaget samtidig med flere andre jernbanelove, herunder Lunderskov-Esbjerg, Vendsysselbanen og Silkeborgbanen. Dette var en tid, hvor jernbanen var essentiel for at binde Danmark sammen og styrke landets infrastruktur. Loven sikrede, at man fik etableret en sammenhængende transportkorridor i Vestjylland, hvilket var afgørende for at støtte både landbrug, fiskeri og industri i området.

Indvielsen i fire etaper

Esbjerg-Struer-banen blev ikke indviet i én samlet strækning, men i fire væsentlige etaper, der afspejler det omfattende arbejde bag opførelsen af banen:

1. Struer-Holstebro: 1. november 1866
2. Holstebro-Ringkøbing: 31. marts 1875
3. Ringkøbing-Varde: 8. august 1875
4. Varde-Esbjerg: 3. oktober 1874

Ændringer i drift og struktur

Esbjerg-Struer-banen har gennemgået flere ændringer i sin drift og struktur siden sin indvielse. Forskellige operatører har haft ansvaret for forskellige strækninger af banen. I dag drives strækningen mellem Esbjerg og Skjern af Arriva, mens Midtjyske Jernbaner opererer mellem Skjern og Holstebro. Arriva og DSB driver trafikken mellem Holstebro og Struer, selvom Vejle-Struer-banen har en højere status som regionalbane. Gennem årene har banen derfor oplevet skiftende organisatoriske rammer, hvilket afspejler forandringer i det danske jernbanelandskab. Til trods for disse ændringer fungerer Esbjerg-Struer-banen fortsat som en vigtig rygrad for den kollektive transport i Vestjylland.

En drivkraft for Vestjyllands udvikling

Esbjerg-Struer-banen spillede en central rolle i udviklingen af Vestjylland. Strækningen Struer-Holstebro, der åbnede i 1866, var særligt afgørende, da den hjalp med at transformere Struer fra en ladeplads til en blomstrende by. Banen har ikke kun styrket handlen og transporten i regionen, men har også været en katalysator for økonomisk vækst og udvikling af lokalsamfundene langs dens rute. Byer som Varde og Ringkøbing fik lettere adgang til nye markeder, og Esbjergs voksende havn kunne udnytte banen til hurtig distribution af varer til og fra indlandet. Samtidig satte jernbanen skub i turismen, idet flere rejsende fik øjnene op for Vestjyllands natur og badehotellernes voksende popularitet ved Vesterhavet.

Fremtidsudsigter for Esbjerg-Struer-banen

Trods ændringer i operatører og infrastruktur forbliver Esbjerg-Struer-banen en vital forbindelse i Vestjylland. Der har været planer om at modernisere banen med dobbeltspor, og selvom disse planer endnu ikke er blevet realiseret, forbliver håbet om forbedret transportinfrastruktur en central del af regionens fremtidsvisioner. Et dobbeltspor kunne ikke alene forkorte rejsetiderne, men også gøre banen mere konkurrencedygtig, hvilket ville være en gevinst for både passagerer, erhvervslivet og den videre udvikling af Vestjylland.

Esbjerg Station – En Hovedpulsåre for Vestjysk Jernbanetrafik

Esbjerg Havn blev anlagt ifølge lov af 24. april 1868, og i forbindelse med planlægningen af havnen blev det besluttet, at byen også skulle tilsluttes det danske jernbanenet. Dette førte til, at Esbjerg kom med i jernbaneloven, hvilket sikrede, at byen fik sin første jernbanestation i 1874.

På dette tidspunkt var Esbjerg stadig en meget ny by, der først var begyndt at udvikle sig i kølvandet på havnens etablering. I 1870 havde byen kun 460 indbyggere, men væksten var hurtig og konstant.

Den første station i Esbjerg blev klassificeret som en tredjeklasses bystation, hvilket betød, at den ikke blev anset for at have særlig stor betydning i starten. Den første stationsbygning var derfor en 30 meter lang og otte meter bred træbygning, som havde lodret bræddebeklædning og et tjærepaptag.

Stationen var dog fra begyndelsen udstyret med en ventesal for både 2. og 3. klasse, hvilket afspejlede jernbanens sociale opdeling i den periode. På grund af sin beskedne fremtoning fik stationen hurtigt kælenavnet "Skuret" blandt byens borgere.

Esbjergs Ekspansion og Behovet for en Større Station

I løbet af 1890'erne oplevede Esbjerg en eksplosiv vækst, både som by og som jernbaneknudepunkt. Havnen blev hurtigt et af landets vigtigste eksportcentre, og jernbanen spillede en afgørende rolle i transporten af gods til og fra Esbjerg.

Esbjerg voksede til at blive Danmarks tredjestørste godsstation, hvilket betød, at den gamle stationsbygning ikke længere var tilstrækkelig. Byens indbyggertal var i 1901 vokset til 13.355, og en ny og mere passende stationsbygning blev nu en nødvendighed.

Den tidligere beskedne træbygning blev dermed hurtigt utidssvarende, og løsningen blev opførelsen af en ny, monumental stationsbygning, der kunne afspejle byens og jernbanens stigende betydning.

Den Nye Stationsbygning – Heinrich Wencks Mesterværk

Den nye Esbjerg Station blev tegnet af den berømte overarkitekt Heinrich Wenck, der var en af Danmarks mest indflydelsesrige stationsarkitekter.

Den nye station blev indviet i 1904, og den tidligere træbygning blev efterfølgende revet ned efter 30 års tro tjeneste.

Den nuværende stationsbygning blev opført i røde mursten, hvilket var karakteristisk for Wencks arkitektoniske stil. Bygningen har en toetagers midterbygning med udnyttet tagetage og skifertag. Den flankeres af to lavere fløje, hvilket giver stationen et symmetrisk og monumentalt udtryk.

Stationen har fire markante tårne på facaden, og man kan se tydelige ligheder mellem stationens eksteriør og Wencks senere arbejder. Særligt ses paralleller til Gedser Station, som blev opført få år efter.

Flere af de arkitektoniske idéer fra Esbjerg Station blev genbrugt, da Wenck tegnede Københavns Hovedbanegård i 1911.

Stationens Udvikling i det 20. og 21. århundrede

Efter opførelsen af den nye station i 1904 forblev Esbjerg Station et af Danmarks vigtigste transportknudepunkter. Stationen udviklede sig i takt med jernbanens skiftende rolle i det danske transportsystem:

• 1930'erne-1950'erne: Esbjerg forblev en vigtig by for både person- og godstrafik, og stationen var et livligt centrum for rejsende og erhvervsliv.
• 1960'erne-1980'erne: Privatbilisme og lastbiltransport begyndte at vinde indpas, hvilket reducerede jernbanens betydning for godstransporten.
• 1983: Stationen blev fredet, hvilket sikrede dens bevaring som en kulturhistorisk vigtig bygning.
• 2002: Esbjerg Byfond præmierede stationen for smuk renovering, hvilket understregede bygningens arkitektoniske og historiske betydning.

Esbjerg Station i Dag

I dag er Esbjerg Station stadig en af de vigtigste jernbanestationer i Vestdanmark. Stationen betjener både regionaltog, InterCity-tog og togforbindelser til resten af landet.

Stationens arkitektur og historie gør den til en ikonisk del af Esbjergs bybillede, og dens placering tæt på havnen afspejler den historiske sammenhæng mellem jernbane og søtransport i byen.

Fredningen af stationen betyder, at dens oprindelige arkitektoniske detaljer er bevaret, og stationen fungerer stadig som et levende monument over Esbjergs jernbanehistorie.

Spangsbjerg bliver også omtalt som Esbjerg Nord.

Gjesing Trinbræt startede som sidespor, og er først i nyere tid blevet til trinbræt.

Varde Kaserne Trinbræt som jernbanestop i Vestjylland

Varde Kaserne Trinbræt betjener den sydvestlige del af byen Varde i Vestjylland og ligger cirka 300 meter fra Varde Kaserne. Dette trinbræt er beliggende på Esbjerg-Struer-banen, en vigtig regional jernbanestrækning, der forbinder det sydvestlige og centrale Jylland med Østjylland. Placeringen af trinbrættet tæt ved kasernen har gjort det til et strategisk vigtigt stoppested, der har tjent både militært personel og lokale borgere siden dets åbning i 1984.

Baggrunden for etableringen

I begyndelsen af 1980'erne identificerede man et voksende behov for en direkte og effektiv kollektiv transportløsning til Varde Kaserne. Kasernen havde på dette tidspunkt status som en af Hærens centrale installationer i Vestdanmark og var hjemsted for en række militære enheder. Særligt i forbindelse med rekruttering, øvelser, forflytninger og hjemsendelser var transportbehovet udpræget. DSB og Trafikministeriet besluttede derfor at etablere et trinbræt i umiddelbar nærhed af Hjertingvej, hvor jernbanen passerer i kort afstand fra kasernens hovedindgang.

Indvielsen og udformning

Varde Kaserne Trinbræt blev officielt indviet i 1984 og tildelt stationsforkortelsen "Vka". Anlægget blev udformet som et klassisk dansk trinbræt: en enkelt lav perron langs det enkelsporede baneanlæg, udstyret med et simpelt læskur og et informationsskilt. Da trinbrættet primært skulle betjene kasernens personale, blev der ikke opført billetautomater, cykelparkering eller stationsbygning. Det forventedes, at brugerne i forvejen havde billet via rejsekort eller kasernens interne ordninger.

Geografisk placering og teknisk opbygning

Trinbrættet er placeret ved kilometerpost cirka 13,2 på Esbjerg-Struer-banen, og er beliggende mellem Varde Station mod øst og Sig Station mod nordvest. Perronen er en forhøjet konstruktion med adgang via en mindre sti fra Hjertingvej. Den har ingen mulighed for togkrydsning, da der kun er ét spor. Perronen er udstyret med:

• Et læskur med siddeplads
• Et standardinformationsskilt fra Banedanmark
• LED-infotavle med afgangstider (installeret i 2018)
• Videoovervågning og en rød nødtelefon

Anvendelse og målgruppe

Selvom trinbrættet officielt er åbent for offentligheden, er dets udformning og placering tydeligt rettet mod militært brug. Det anvendes dog også i høj grad af lokale borgere og pendlere fra det vestlige Varde, som nyder godt af den nære adgang til regional togtrafik.

Trafikal betjening og operatører

Siden åbningen i 1984 har Varde Kaserne Trinbræt haft skiftende operatører:

• 1984–2003: DSB
• 2003–2022: Arriva Tog A/S
• 2022–nu: GoCollective (et selskab i samarbejde med DSB)

Trinbrættet betjenes af regionale tog, som forbinder Esbjerg med Skjern, Herning og Aarhus. Der er som regel 1-2 tog i timen på hverdage, mens frekvensen er lavere i weekender og aftenperioder. Desuden er trinbrættet et "request stop" på visse afgange, hvilket betyder, at passagerer skal aktivt markere ønske om at stige af eller på.

Materiel og togtyper

De tog, der betjener Varde Kaserne Trinbræt, er primært Siemens Desiro (MQ)-dieseltog. Disse tog er udrustet med automatisk dørbetjening og lav indstigningshøjde, hvilket gør dem velegnede til trinbrætter uden personalebetjening. Togene er moderne og tilpasset regional trafik, med klimaanlæg, informationsskærme og automatiske stopanmodningssystemer.

Betydning for det lokale transportnet

Varde Kaserne Trinbræt har en betydelig rolle som supplement til Varde Station. Dets nære placering ved kasernen gør det muligt at adskille den militære trafikstrøm fra civile rejsende i midtbyen. Således aflaster trinbrættet den centrale station og tilføjer fleksibilitet til den regionale infrastruktur.

Udvikling og modernisering

Trinbrættet har gennemået visse forbedringer siden dets opførelse. I 2018 blev der installeret LED-infotavler med realtidsopdateringer, og der blev opsat overvågningskameraer for at højne sikkerheden. Derudover blev perronkanten tilpasset for bedre tilgængelighed i forbindelse med indsættelsen af nyere togtyper.

Der har været overvejelser om at udvide betjeningen af trinbrættet i takt med stigende trafikmængder og en potentiel udvidelse af aktiviteterne på Varde Kaserne. Udfordringerne har blandt andet bl.a. været manglende parkeringsmuligheder og perronkapacitet. Derimod indgår trinbrættet som en fast del af regionens planlagte togtrafik frem mod 2030, med fokus på forbedret tilgængelighed og service.

Varde station blev indviet 3. oktober 1874 samtidig med jernbanestrækningen Esbjerg-Varde.

Året efter 8. august 1875 blev banen forlænget mod nord til Ringkøbing.

28 år senere 15. marts 1903 blev forbindelsen til Nørre Nebel indviet.

Mod vest blev Varde-Grindsted Jernbane indviet 13. april 1919, som var aktiv til nedlæggelsen 31. marts 1972.

Arnbjerg var trinbræt for Varde Sommerland i perioden 1991-2002

Sig startede som billetsalgssted på Esbjerg-Struer-Banen (Den vestjyske længdebane) i 1878 sammen med billetsalgsstederne i Velling og Gårde. Sig Station blev nedrykket til Trinbræt i 1970.

I dag (2020) er den gamle stationsbygninger blevet til Børnehaven Trinbrættet.

Tistrup Station blev nedsat til trinbræt i 1970?

Tistrup Station blev revet ned i perioden September-oktober 2002.

Gårde Trinbræt – En Jernbanehistorisk Fortælling

Gårde Trinbræt har en lang og interessant historie, der strækker sig tilbage til slutningen af det 19. århundrede. Det startede som et simpelt billetsalgssted langs Esbjerg-Struer-banen, også kendt som Den Vestjyske Længdebane, og udviklede sig senere til en egentlig station. Over tid har stationen gennemgået flere forandringer, der afspejler jernbanens udvikling og betydning for de små lokalsamfund, den betjente.

Oprettelsen af Gårde Billetsalgssted

I 1878 blev Gårde etableret som billetsalgssted sammen med Velling og Sig. Billetsalget fandt sted fra vogterhus nummer 51, der lå strategisk placeret langs banen. På dette tidspunkt var området omkring Gårde sparsomt beboet, og der fandtes kun en håndfuld gårde i oplandet. Trods den beskedne befolkning var der alligevel behov for et billetsalgssted, da jernbanen var en vigtig transportforbindelse for både personer og gods.

Ventesalsbygningen med Særpræget Arkitektur

Efter nogle år fik Gårde Billetsalgssted opført en muret ventesalsbygning. Arkitekturen var usædvanlig og skilte sig markant ud fra andre jernbanebygninger i Danmark. Bygningen havde et særpræget udtryk, der mindede om en blanding mellem en græsk-ortodoks kirke og en toiletbygning.

Et af de mest bemærkelsesværdige træk var den tårnlignende skorsten på taget. Skorstenen var udsmykket med et element, der lignede et kors, hvilket gav ventesalsbygningen et næsten sakralt udseende. Bygningen blev dog ikke vedligeholdt særligt godt, og flere historiske fotografier viser en slidt bygning med tydelige skader, herunder huller i taget.

Udviklingen af Gårde som Lokalsamfund

Da billetsalgsstedet blev oprettet, var der kun spredte gårde i området, men over tid voksede en mindre landsby frem omkring stationen. Jernbanen fungerede som en væsentlig drivkraft for udviklingen, da den gjorde det nemmere at transportere varer og passagerer til og fra området.

Jernbanen tiltrak både bosættere og erhverv, og landsbyens infrastruktur udviklede sig gradvist. Med tiden blev det klart, at behovet for en egentlig station voksede, hvilket førte til en væsentlig ændring i Gårdes jernbanehistorie.

Opførelsen af Gårde Station i 1920

I 1920 blev der etableret en ny station cirka 200 meter nord for det oprindelige billetsalgssted. Den nye station var større og bedre udstyret til at håndtere både passagertrafik og godstransport.

Opførelsen af den nye stationsbygning markerede en ny æra for jernbanedriften i området. Den medførte forbedrede faciliteter for de rejsende, og den nye placering gjorde det lettere at tilgå stationen for de omkringliggende beboere.

Nedgradering til Trinbræt i 1970

Som mange andre små stationer oplevede Gårde en nedgang i passagertrafikken i takt med, at privatbilismen blev mere udbredt i midten af det 20. århundrede. Dette førte til, at Gårde Station i 1970 blev nedgraderet til et trinbræt, hvilket betød, at stationen ikke længere var bemandet, og at billetsalget ophørte.

Selvom selve stationsbygningen stadig findes, blev varehuset ved Gårde Station revet ned omkring 2009. Den nedlagte station står i dag som et vidnesbyrd om en svunden tid, hvor jernbanen spillede en afgørende rolle i hverdagen for beboerne i Gårde og omegn.

Ølgod Station er blev nedsat til trinbræt i 1970?

Skodsbøl Station: En mindre station med en kort levetid

Skodsbøl Station var en af de mindre stationer på jernbanestrækningen Ringkøbing-Varde, hvor den blev etableret som et billetsalgssted i 1889. Stationen var opkaldt efter Skodsbølgård, som lå omkring 500 meter syd for billetsalgsstedet.

Trods sin beskedne størrelse gennemgik Skodsbøl flere udviklingsfaser, herunder etablering af sidespor i 1927, en ny ekspeditionsbygning i 1929 og en kortvarig ophøjelse til station i 1959. Men ligesom mange andre mindre landstationer måtte Skodsbøl Station til sidst lade livet, da den blev nedlagt i 1965.

I dag findes den oprindelige stationsbygning ikke længere, men ekspeditionsbygningen fra 1929 eksisterer stadig som et levn fra jernbanens storhedstid i Vestjylland.

Skodsbøl Billetsalgssted etableres i 1889

Da jernbanestrækningen Ringkøbing-Varde blev udbygget i slutningen af 1800-tallet, blev Skodsbøl Billetsalgssted oprettet for at betjene lokaltrafikken i området.

Området omkring stationen var dog sparsomt befolket, og Skodsbøl forblev en meget lille bebyggelse uden egentligt opland. I modsætning til andre stationsbyer skete der ingen væsentlig bebyggelse eller industriudvikling i området omkring stationen gennem dens levetid.

Stationens første bygning

Den oprindelige bygning var beskeden i størrelse med et næsten kvadratisk grundplan og lav rejsning. Den var delt op i to sektioner:

• En ventesal i den sydøstlige ende, hvor en kakkelovn sørgede for varme i de kolde perioder.
• En bolig til stationsforstanderen i den nordlige ende af bygningen.

Dette var en typisk udformning for de mindre jernbanestationer i det danske landdistrikt, hvor bygningerne både skulle fungere som billetkontor og bolig for det personale, der betjente stationen.

Midlertidig opgradering under Ungskuet i Varde (1916)

I 1916 blev Skodsbøl midlertidigt udvidet til togfølgestation sammen med stationerne Gårde og Alslev Grusgrav. Dette skete i anledning af Ungskuet i Varde, hvor der var en markant forøget trafik.

Togfølgestationer blev oprettet for at lette togtrafikken på særligt travle tidspunkter og for at sikre, at togene kunne køre med kortere afstand mellem hinanden uden at risikere sammenstød.

Sidespor og ny ekspeditionsbygning i 1927-1929

I 1927 blev der anlagt et sidespor ved Skodsbøl Station, hvilket gjorde det muligt for godsvogne at blive af- og pålæst uden at forstyrre den gennemgående trafik. Dette var en væsentlig forbedring, da stationen nu kunne håndtere mere gods end tidligere.

To år senere, i 1929, blev der opført en ny ekspeditionsbygning med tilhørende stykgodspakhus. Denne nye bygning var langt mere funktionel end den oprindelige og var en tydelig forbedring af stationens kapacitet.

Ophøjelse til station i 1959 – men kun kortvarigt

I 1959 blev Skodsbøl Billetsalgssted officielt ophøjet til station, hvilket betød, at stationen fik en større rolle i trafikken på strækningen.

Desværre varede denne opgradering kun kort, da jernbanestrækningen oplevede faldende passagertal i løbet af 1960'erne. Dette skyldtes blandt andet den stigende biltrafik og bedre vejinfrastruktur, som gjorde det nemmere for beboerne at transportere sig uden at benytte toget.

Nedlæggelsen af Skodsbøl Station i 1965

Efter blot seks år som station blev Skodsbøl officielt nedlagt i 1965, da DSB valgte at reducere antallet af stationer på strækningen.

Dette var en del af en bredere tendens i Danmark, hvor mindre jernbanestationer og sidespor blev lukket, da de ikke længere var økonomisk rentable.

Stationens skæbne efter nedlæggelsen

Efter stationens lukning i 1965 blev den oprindelige bygning revet ned, men ekspeditionsbygningen fra 1929 står stadig og fungerer i dag som et levn fra en tid, hvor jernbanen spillede en afgørende rolle i Danmarks transportinfrastruktur.

Tarm Station var mellemstation på jernbanestrækningen Varde–Ringkøbing, som blev indviet 8. august 1875. Den er en del af Den vestjyske længdebane (Esbjerg–Struer).

Den 4. november 1913 blev Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ) forlænget til Tarm, hvor banen fik tilslutning på Tarm station. I den periode skiftede banen navn fra Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ) til Varde-Nørre Nebel-Tarm Jernbane (VNTJ). VNTJ havde en tosporet remise på Tarm Station.

VNTJ fik dog ingen lang levetid da denne blev nedlagt igen 1. september 1940.

Skjern Station åbnede sammen med Herning-Skjern Jernbane i 1881. I 1920 tilkom også Skjern-Videbæk Jernbane.

Dejbjerg Billetsalgssted startede i vogterhus 68 ved overkørsel 243. I forhold til vogterhus 68, opførtes der i 1901/1902, på modsatte side af sporet, en muret ventebygning, der var opvarmet med kakkelovn om vinteren, så man kunne holde varmen, medens man ventede på toget. Ventebygningen er nedrevet, men vogterhus 68 blev stærkt ombygget i 1977, og kan umiddelbart ikke genkendes, som vogterhus i dag.

I 1900 blev der anlagt et offentligt sidespor ved Dejbjerg Billetsalgssted.

I 1923 ophøjet Dejbjerg Billetsalgssted til station og en ny stationsbygning blev placeret ca. 300 meter længere mod syd.

Dejbjerg station blev nedrykket til trinbræt pr. 1. januar 1963, men trinbrættet blev flyttet tilbage til det tidligere Dejbjerg Billetsalgssted, som blev ibrugtaget den 2. december 1963, og var i drift frem til 1969. Den gamle ventebygning fandtes stadig ved det seneste trinbræt, men var blevet solgt til privat beboelse.

Lem Station er nedsat til trinbræt i 1970?

Velling startede som billetsalgssted på Esbjerg-Struer-Banen (Den vestjyske længdebane) i 1878 sammen med billetsalgsstederne i Sig og Gårde.

Hee første "Station" kom til kort efter åbningen af strækningen Ringkøbing-Holstebro. I 1875 meddelte pressen, at togene kunne standse ved "Hee Kirke ved Vogterhus nummer 83". I den lille bygning var der ikke plads til venterum, men egnens beboere sørgede selv for et venterum. På en strandingsauktion ude i klitterne købtes et skibsruf, som i nogle år var ventesal til glæde for beboerne og stor morskab for passerende togpassagerer.

Da et billede af Hee Stations "Stationsbygning" kom i ugepressen, blev det for meget for DSB, og DSB overtog "Stationsbygning". I 1902 blev der bygget en nydelig lille landstation og det lå så heldigt, at folketingsmand og senere minister I. C. Christensen, der var egnens mand, og ventede kongebesøg i 1908, var det med modtagelse ved Hee Station og nu var der intet at grine ad. Stationsbygningen fra 1902 findes stadig, men Hee har siden 1966 kun haft trinbræt.

Bur Billetsalgssted startede i et vogterhus 100 ved åbningen af strækningen Ringkøbing-Holstebro i 1875 efter ønske fra byen og omegnen. Fra 1889 kunne togene krydse i Bur, og i 1909 opførtes stationsbygningen over for vogterhuset.

Vogterhuset findes stadig, medens stationsbygningen er nedrevet. I 1969 tilbød stationsmesteren at drive stationen for egen regning, mod han kunne få tilbudt at købe stationen og fik dens indtægter. I 1970 nedsattes Bur til trinbræt, og stationsbygningen blev nedrevet.

Da jernbanestrækning Ringkøbing-Holstebro åbnedes i 1875, fik Naur en beskeden holdeplads ved vogterhus nummer 103. I 1900 blev Naur holdepladsen ophøjet til Billetsalgssted og fik en egentlig perron med en lille ekspeditionsbygning indeholdende venterum og billetsalg. En "rigtig" station som nabobyen Burs fik Naur ikke.

Naur Billetsalgssted blev i 1964 nedsat til trinbræt og trinbrættet blev nedlagt i 1968.

Naur ekspeditionsbygning henlå og forfaldt et par år, hvorefter ekspeditionsbygning blev nedrevet. Vogterhus nummer 103 findes stadig i velholdt stand.

Naur har også været stavet Navr.

Holstebro Markedsplads Trinbræt lå vest for overkørsel 358 og ud for vogterhus 105. Holstebro Markedsplads Trinbræt var et meget smalt trinbræt mellem sporene i udfletningen Esbjerg–Struer og Holstebro-Vejle.

Holstebro Markedsplads Trinbræt blev lejligheds brugt til udflugtstog omkring 2. verdenskrig, men det nøjagtige årstal er ikke kendt. Holstebro Markedsplads Trinbræt var dog med i tjenestekøreplan med gyldighed fra 6. oktober 1935, men trinbrættet er kun optaget på strækningen Esbjerg–Struer og ikke på strækningen Holstebro-Vejle. Den gamle tjenestekøreplan er anført, at visse tog skulle standse ved Holstebro Markedsplads på visse dage.

Holstebro fik sin første banegård i 1866 da strækningen Langå-Struer-Holstebro blev anlagt i stykkevise etaper pga. krigsforholdene, som endelig nu var blevet fuldført. I 1875 kom vestkyststrækningen fra Ringkøbing til og i 1904 strækningen fra Herning. Holstebro Banegård blev for lille og en ny station blev bygget og taget i brug i 1906.

Den gamle Holstebro Banegård lå ved den nuværendes perron 3 og blev nedrevet i 1906.

Hjerm Trinbræt: Fra billetsalgssted til moderne trinbræt

Hjerm Trinbræt har en lang og interessant historie, der strækker sig tilbage til jernbanens tidlige udvikling i det vestlige Jylland. Oprindeligt etableret som et billetsalgssted i 1868 på Struer-Holstebro-banen, udviklede det sig gradvist til en rigtig station med stykgodsekspedition og læssespor. I 2000 blev den gamle stationsbygning revet ned, og stedet blev omdannet til et moderne trinbræt med enkle faciliteter til nutidens passagerer.

Struer-Holstebro-banens betydning for Hjerm

Strækningen mellem Struer og Holstebro blev åbnet den 17. november 1865 og var den sidste jernbane, som Det Jydsk-Fyenske Jernbaneselskab (DJDS) anlagde, inden staten i 1867 overtog selskabets aktier fra de engelske ejere Peto, Brassey & Betts. Selskabet havde oplevet økonomiske vanskeligheder, og staten valgte at overtage jernbanedriften for at sikre stabilitet i det jyske jernbanenet.

Oprindeligt var der ingen planlagte mellemstationer på den 15,4 km lange strækning mellem Struer og Holstebro, men behovet for flere stoppesteder opstod hurtigt. Hjerm blev et af de første steder, hvor man etablerede en station, da det var et naturligt stop for de rejsende mellem de større byer.

Hjerm Billetsalgssted og den første stationsbygning

Hjerm Billetsalgssted blev åbnet i 1868, men den første ekspeditionsbygning var ikke klar til brug ved åbningen. Af ukendte årsager opstod der forsinkelser i opførelsen af træbygningen, og det tog mere end et halvt år, før den endelig stod færdig.

Trods de indledende udfordringer blev stationen hurtigt en vigtig del af det lokale transportnet, og i 1869 blev der etableret en stykgodsekspedition. Dette førte til, at Hjerm Billetsalgssted blev ophøjet til en holdeplads, hvilket betød, at stedet fik en mere central rolle i passager- og godstransporten.

Udviklingen af Hjerm Station

I 1876 blev der anlagt et læssespor ved stationen, hvilket medførte, at Hjerm Holdeplads blev ophøjet til en egentlig station. Udviklingen skyldtes, at området omkring stationen voksede, og der blev behov for bedre faciliteter til både passagerer og godstransport.

Den oprindelige træbygning blev dog efterhånden utidssvarende, og i 1893 blev den revet ned og erstattet af en solid, muret stationsbygning. Denne bygning blev et markant vartegn i området og fungerede som station i mere end 100 år.

Fra station til trinbræt

I løbet af det 20. århundrede begyndte passagertrafikken på mange mindre stationer at falde. Bilisme og forbedrede vejforbindelser gjorde, at mange foretrak at køre selv fremfor at tage toget. Dette førte til, at flere stationer enten blev nedgraderet eller helt nedlagt.

Hjerm Station oplevede også denne udvikling, og i 2000 blev den murede stationsbygning revet ned. I stedet blev der opført et nyt trinbræt med en simpel perron, et perrontag og et lille venterum. Trinbrættet blev officielt indviet den 5. august 2000 og fungerer i dag som en del af det regionale tognet.

Hjerm Trinbræt i dag

I dag er Hjerm Trinbræt stadig en aktiv del af jernbanen mellem Struer og Holstebro. Selvom stationen ikke længere har de samme faciliteter som tidligere, spiller den stadig en vigtig rolle for de lokale pendlere og rejsende.

Struer Station for strækningen:

Esbjerg-Struer (Den Vestjyske Længdebane) trafikeret af Arriva

Vejle–Herning–Struer trafikeret af DSB

Struer-Thisted (Thybanen) trafikeret af Arriva.