Historien om Nørresundby-Fjerritslev Jernbanen
Nørresundby-Fjerritslev og Sæby-Frederikshavn Jernbanerne spillede en vigtig rolle i udviklingen af Nordjyllands jernbaneinfrastruktur i slutningen af 1800-tallet. Begge strækninger blev vedtaget som en del af den store jernbanelov fra 1894. Den oprindelige plan var, at de to baner skulle være selvstændige, men ved koncessionen udstedt 26. juni 1896 blev de samlet under ét selskab, FFJ (Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane). På trods af denne samling blev de to strækninger dog drevet hver for sig.
En ambition om at skabe Danmarks længste privatbane
Selvom man drømte om at etablere en sammenhængende rute mellem Fjerritslev og Frederikshavn, hvilket ville have skabt Danmarks længste privatbane på 129 km, blev denne vision aldrig realiseret. Alligevel opnåede Sæbybanen at være den længste privatbane i Danmark indtil Troldhedebanen blev åbnet i 1917. De to jernbanestrækninger blev designet til at benytte DSB's spor mellem Nørresundby og Aalborg. Dog skulle Aalborg Station udvides, før det kunne blive endestation for begge baner. Indtil da startede Fjerritslevbanen fra Nørresundby Station, mens Sæbybanen brugte en midlertidig station på Nørresundby Havnebane, anlagt i 1874. FFJ overtog senere havnebanen i 1900 og etablerede en skarp højrekurve, kaldet "Krøllen", for at undgå, at Sæby-togene skulle rebroussere på Nørresundby Station.
Sæby-Frederikshavn Banens unikke placering
Mens Nørresundby Havnestation var tænkt som hovedstation for FFJ, blev dette ikke til virkelighed. I stedet skabte FFJ et samarbejde med de to andre nordjyske privatbaner, Aalborg-Hadsund Jernbane og Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane. Dette samarbejde kulminerede i opførelsen af et fælles værksted og remise i 1901, og i 1902 blev den fælles togleder- og godsstation Aalborg G indviet. Samme år blev Aalborg Station udvidet, hvilket muliggjorde, at de fleste privatbanetog fik endestation her. I oktober 1902 dannede de tre selskaber driftsselskabet Nordjyllands Forenede Privatbaner, som senere skiftede navn til Aalborg Privatbaner i 1915, da også Hjørring Privatbaner kom til. Dette var et vigtigt skridt i effektiviseringen af jernbanedriften i Nordjylland.
Banestrækningerne i dag
Selvom banerne ikke længere eksisterer som jernbanestrækninger, er en del af tracéet stadig bevaret og genanvendt som cykel- og vandrestier. Hele 32,5 km af banens tracé er bevaret, og flere dele er blevet omdannet til banestier. For eksempel blev Vadum Banesti indviet i 2014 og følger 6 km af det gamle banetracé mellem Aalborg Vandskistadion og Biersted. En anden del af banestrækningen, kendt som Banestien, går mellem Biersted og Aabybro og strækker sig over 5 km. Derudover er 12,5 km af banestrækningen mellem Årup og Fjerritslev bevaret som en grusvej, der også kan bruges af personbiler. Det er et af de længste bevarede stræk af jernbanen, og det giver i dag besøgende mulighed for at opleve den gamle banes forløb og landskabets udvikling.
Nedlagte stationer
Desværre er nogle af de gamle stationsbygninger blevet revet ned. Blandt de stationer, der ikke længere eksisterer, er Vadum, Brovst, Arentsminde og Fjerritslev. Disse stationer var tidligere vigtige knudepunkter for jernbanens passagerer og gods, men de er nu blot en del af Nordjyllands jernbanehistorie.
Jernbanens betydning for Nordjylland
Nørresundby-Fjerritslev og Sæby-Frederikshavn Jernbanerne spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Nordjyllands infrastruktur. De bidrog til, at både mennesker og gods kunne transporteres hurtigt og effektivt gennem regionen. Selvom banerne nu kun er et minde om fortidens transportmidler, var de i deres tid et afgørende element i Nordjyllands industrielle og økonomiske vækst. Deres historie afspejler også de større skift, der skete i den danske jernbaneindustri i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor privatbanerne spillede en vigtig rolle i landets transportinfrastruktur. Med etableringen af driftssamarbejder som Aalborg Privatbaner blev jernbanerne mere effektive og økonomisk rentable. Selvom disse baner ikke længere er i drift, kan man stadig opleve deres betydning ved at vandre eller cykle på de bevarede strækninger, der er blevet omdannet til stier. Dette giver en unik mulighed for at se, hvordan jernbanerne engang snoede sig gennem det nordjyske landskab og forbandt byerne med resten af Danmark.
