Fjerritslev-Nørresundby Jernbane - operatør: APB (Oprindelig: FNSJ)

Historien om Nørresundby-Fjerritslev Jernbanen

Nørresundby-Fjerritslev og Sæby-Frederikshavn Jernbanerne spillede en vigtig rolle i udviklingen af Nordjyllands jernbaneinfrastruktur i slutningen af 1800-tallet. Begge strækninger blev vedtaget som en del af den store jernbanelov fra 1894. Den oprindelige plan var, at de to baner skulle være selvstændige, men ved koncessionen udstedt 26. juni 1896 blev de samlet under ét selskab, FFJ (Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane). På trods af denne samling blev de to strækninger dog drevet hver for sig.

En ambition om at skabe Danmarks længste privatbane

Selvom man drømte om at etablere en sammenhængende rute mellem Fjerritslev og Frederikshavn, hvilket ville have skabt Danmarks længste privatbane på 129 km, blev denne vision aldrig realiseret. Alligevel opnåede Sæbybanen at være den længste privatbane i Danmark indtil Troldhedebanen blev åbnet i 1917.

De to jernbanestrækninger blev designet til at benytte DSB's spor mellem Nørresundby og Aalborg. Dog skulle Aalborg Station udvides, før det kunne blive endestation for begge baner. Indtil da startede Fjerritslevbanen fra Nørresundby Station, mens Sæbybanen brugte en midlertidig station på Nørresundby Havnebane, anlagt i 1874. FFJ overtog senere havnebanen i 1900 og etablerede en skarp højrekurve, kaldet "Krøllen", for at undgå, at Sæby-togene skulle rebroussere på Nørresundby Station.

Sæby-Frederikshavn Banens unikke placering

Mens Nørresundby Havnestation var tænkt som hovedstation for FFJ, blev dette ikke til virkelighed. I stedet skabte FFJ et samarbejde med de to andre nordjyske privatbaner, Aalborg-Hadsund Jernbane og Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane. Dette samarbejde kulminerede i opførelsen af et fælles værksted og remise i 1901, og i 1902 blev den fælles togleder- og godsstation Aalborg G indviet. Samme år blev Aalborg Station udvidet, hvilket muliggjorde, at de fleste privatbanetog fik endestation her.

I oktober 1902 dannede de tre selskaber driftsselskabet Nordjyllands Forenede Privatbaner, som senere skiftede navn til Aalborg Privatbaner i 1915, da også Hjørring Privatbaner kom til. Dette var et vigtigt skridt i effektiviseringen af jernbanedriften i Nordjylland.

Banestrækningerne i dag

Selvom banerne ikke længere eksisterer som jernbanestrækninger, er en del af tracéet stadig bevaret og genanvendt som cykel- og vandrestier. Hele 32,5 km af banens tracé er bevaret, og flere dele er blevet omdannet til banestier. For eksempel blev Vadum Banesti indviet i 2014 og følger 6 km af det gamle banetracé mellem Aalborg Vandskistadion og Biersted. En anden del af banestrækningen, kendt som Banestien, går mellem Biersted og Aabybro og strækker sig over 5 km.

Derudover er 12,5 km af banestrækningen mellem Årup og Fjerritslev bevaret som en grusvej, der også kan bruges af personbiler. Det er et af de længste bevarede stræk af jernbanen, og det giver i dag besøgende mulighed for at opleve den gamle banes forløb og landskabets udvikling.

Nedlagte stationer

Desværre er nogle af de gamle stationsbygninger blevet revet ned. Blandt de stationer, der ikke længere eksisterer, er Vadum, Brovst, Arentsminde og Fjerritslev. Disse stationer var tidligere vigtige knudepunkter for jernbanens passagerer og gods, men de er nu blot en del af Nordjyllands jernbanehistorie.

Jernbanens betydning for Nordjylland

Nørresundby-Fjerritslev og Sæby-Frederikshavn Jernbanerne spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Nordjyllands infrastruktur. De bidrog til, at både mennesker og gods kunne transporteres hurtigt og effektivt gennem regionen. Selvom banerne nu kun er et minde om fortidens transportmidler, var de i deres tid et afgørende element i Nordjyllands industrielle og økonomiske vækst.

Deres historie afspejler også de større skift, der skete i den danske jernbaneindustri i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor privatbanerne spillede en vigtig rolle i landets transportinfrastruktur. Med etableringen af driftssamarbejder som Aalborg Privatbaner blev jernbanerne mere effektive og økonomisk rentable.

Selvom disse baner ikke længere er i drift, kan man stadig opleve deres betydning ved at vandre eller cykle på de bevarede strækninger, der er blevet omdannet til stier. Dette giver en unik mulighed for at se, hvordan jernbanerne engang snoede sig gennem det nordjyske landskab og forbandt byerne med resten af Danmark.

Aalborg Station: Et Historisk Knudepunkt for Jernbanetrafik

Aalborg Station, som blev indviet den 18. september 1869, har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og har været et vigtigt trafikknudepunkt i det nordlige Jylland. Stationen blev en del af Randers-Aalborg-banen, der forbandt Aalborg med resten af Jylland og videre til København. Denne betydningsfulde begivenhed markerede starten på en ny æra for byen og det omkringliggende område.

Aalborgs Første Station

Ved åbningen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med omkring 11.700 indbyggere. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som gav stationen en statelig og pompøs fremtoning, inspireret af den norditalienske renæssance. Denne arkitektoniske stil blev også anvendt ved Nyborg Station, hvilket skabte en vis sammenhæng mellem de jyske og fynske stationer.

Den nye jernbaneforbindelse til Randers og videre sydpå gjorde Aalborg til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I stationens første driftsår blev der kun sendt tre tog i hver retning om dagen, og der var kun omkring 165 passagerer per afgang. Men med tiden voksede både trafikken og byens betydning som handelscentrum.

Udvidelsen af Jernbaneforbindelserne

Den 16. august 1879 blev Aalborg forbundet med Vendsysselbanen, som åbnede en vigtig jernbanebro over Limfjorden. Denne bro gjorde det muligt at rejse nordpå til Hjørring og Frederikshavn og var et afgørende skridt i udvidelsen af det nordjyske jernbanenetværk.

I 1897 blev Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (FNSJ) etableret, og i 1899 åbnede Sæbybanen, som forbandt Nørresundby med Sæby og Frederikshavn. Selvom disse strækninger lå nord for Limfjorden, udgik næsten alle tog fra Aalborg Station, hvilket yderligere cementerede byens betydning som trafikknudepunkt.

Privatbanernes Rolle i Aalborg

Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. I begyndelsen kørte togene fra Svenstrup, men med åbningen af den nye Aalborg Station i 1902 blev togene ført til Aalborg. Dette var en vigtig milepæl i udviklingen af det lokale jernbanenetværk, og det gjorde det nemmere for passagerer og gods at rejse til og fra Aalborg.

Privatbanerne spillede også en vigtig rolle med etableringen af Aalborg-Hadsund Jernbane i 1900. Denne jernbanestrækning forbandt Aalborg med det østlige Himmerland og byen Hadsund, hvilket yderligere styrkede Aalborgs position som et centralt trafikknudepunkt i Nordjylland.

Den Nye Aalborg Station i 1902

På grund af den stigende trafik og behovet for mere plads blev det besluttet at bygge en ny stationsbygning. Den 8. december 1902 blev den nuværende Aalborg Station indviet. Stationen blev placeret cirka 300 meter syd for den oprindelige station fra 1869, og den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe. Arboe lod sig inspirere af Holsøes design fra den første station, men tilføjede sin egen arkitektoniske detalje i form af et renæssanceur på toppen af bygningen, som i dag er et karakteristisk træk ved Aalborg Station.

Den nye station var langt større og mere rummelig end den oprindelige, og den kunne håndtere den stigende trafik. På trods af den øgede trafik i begyndelsen af 1900-tallet forblev stationsbygningen stort set uændret frem til 1960'erne.

Nedlæggelse af Privatbanerne

I 1960'erne begyndte privatbanerne at miste deres relevans i takt med, at bilismen voksede. Mange af de mindre jernbanestrækninger blev derfor nedlagt. Sæbybanen lukkede den 31. marts 1968, og både Fjerritslev-Nørresundby Jernbane, Hvalpsundbanen og Hadsundbanen blev nedlagt den 1. april 1969. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor privatbanerne havde spillet en vigtig rolle i transporten af både mennesker og gods i det nordjyske.

Modernisering og Renovering af Aalborg Station

Selvom mange af privatbanerne blev lukket, forblev Aalborg Station et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. I løbet af 1970'erne begyndte stationens område at gennemgå en omfattende modernisering. Mange af de små bygninger og gamle faciliteter blev fjernet for at give plads til nye og mere tidssvarende strukturer. Denne proces fortsatte op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor stationen blev moderniseret både indvendigt og udvendigt.

I 1992 blev Aalborg Station fredet som et arkitektonisk og historisk monument. Denne fredning sikrer, at stationens unikke arkitektur og historie bevares for eftertiden.

Aalborg Nærbane og Nordjyske Jernbaner

I 2003 blev Aalborg en del af den nye Aalborg Nærbane, som betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Dette gav byens borgere bedre mulighed for at pendle mellem de omkringliggende byer og Aalborg, og det gjorde også stationen til et endnu vigtigere knudepunkt for lokaltrafikken.

I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg Station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til det lokale jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner. Denne ændring markerede en ny fase i jernbanens historie i Nordjylland, hvor lokal trafik blev prioriteret for at imødekomme de regionale behov.

Arkitektur og Bevarelse

Aalborgs nuværende station er en imponerende bygning, der stadig bærer mange af de arkitektoniske træk fra den oprindelige station fra 1902. Thomas Arboes design er præget af symmetri og enkelhed, men med detaljer som renæssanceuret, der tilføjer et strejf af elegance. Stationens to tårne, som er inspireret af Holsøes oprindelige station, gør bygningen let genkendelig og skaber en historisk forbindelse til Aalborgs tidlige jernbanetid.

Stationen blev som nævnt fredet i 1992, hvilket betyder, at dens historiske og arkitektoniske værdi nu er sikret for fremtiden. Renoveringen har sikret, at Aalborg Station fortsat kan fungere som et moderne transportknudepunkt samtidig med, at dens historiske karakter bevares.

Aalborg Busterminal

Ved siden af Aalborg Station ligger Aalborg Busterminal, som også spiller en vigtig rolle i byens kollektive trafik. Busterminalen, der er placeret ved John F. Kennedys Plads, forbinder byen med resten af Nordjylland og gør det nemt for rejsende at skifte mellem bus og tog. Busterminalen er et travlt knudepunkt med dagligt mellem 25.000 og 30.000 passagerer. Denne tætte forbindelse mellem tog og bus gør Aalborg Station til en central transporthub for hele regionen.

Aalborg Station har gennem sin lange historie været en vigtig del af byens og regionens infrastruktur. Fra dens åbning i 1869, hvor jernbanen forbandt Aalborg med resten af Danmark, til i dag, hvor stationen stadig spiller en central rolle for både lokaltog, regionaltog og fjerntog, har den været et knudepunkt for transport og handel.

Stationens historie, arkitektur og bevaring sikrer, at den fortsat vil være en vigtig del af Aalborgs identitet. Med udviklingen af nærbanen og overdragelsen af regional trafik til Nordjyske Jernbaner er stationen også godt rustet til at imødekomme fremtidens transportbehov.

Vendsysselbanen blev indviet den 15. august 1871 og de første 8 år var der færgedrift mellem Aalborg og Nørresundby. I oktober 1873 blev der skrevet kontrakt med det franske firma "Compagnie de Fives-Lille", og i allerede juni 1874 begyndte arbejdet, på broen mellem Aalborg og Nørresundby. Arbejdet startede med de syv bropiller, som skulle bære broen. Opførslen af bropillerne var vanskeliggjort af det over 30 meter dybe mudder, som lå på fjordbunden og byggeriet endte med at koste 14 mennesker livet.

Brobyggeriet blev afsluttet i 1878, og broen kunne indviet den 16. august 1879.

Limfjordsbroen var en svingbro og på tidspunktet det hidtil største ingeniørarbejde i Danmark og kom til at koste 2.729.353 kr.

Etableringen af Nørresundby Station og Vendsysselbanen

Den første jernbanestation i Nørresundby åbnede i 1871 som endestation for Vendsysselbanen, der strakte sig fra Nørresundby til Frederikshavn. Banen blev officielt indviet den 15. august 1871 og var en del af den strategiske jernbaneudbygning i Nordjylland, som skulle forbinde Vendsyssel med resten af Danmark.

På dette tidspunkt var der ingen fast forbindelse over Limfjorden, hvilket betød, at rejsende og gods, der skulle videre mod Aalborg, måtte transporteres med færge. Det ændrede sig den 8. januar 1879, da den første jernbanebro over Limfjorden blev åbnet, hvilket skabte en direkte forbindelse til Aalborg Banegård og integrerede Nørresundby Station i det voksende jernbanenetværk.

Den første stationsbygning i Nørresundby var en simpel træbygning, som oprindeligt havde tjent som Fredericias første banegård fra 1866. Denne bygning blev flyttet til Nørresundby, hvor den i en let udvidet form fungerede som midlertidig stationsbygning. Dog kom denne "midlertidige" station til at stå helt frem til 1907, hvor den blev afløst af en ny station, og kort tid efter blev træbygningen revet ned.

Udviklingen af Nørresundby som Jernbaneknudepunkt

Med åbningen af nye jernbanestrækninger voksede Nørresundby Station hurtigt til et af de vigtigste jernbaneknudepunkter i Nordjylland.

• Fjerritslevbanen (Nørresundby-Fjerritslev) blev åbnet den 19. marts 1897
• Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn) blev indviet den 18. september 1899

Med disse nye forbindelser blev Nørresundby et centralt omdrejningspunkt for jernbanetrafik, både for person- og godstransport.

Da Fjerritslev-Nørresundby Jernbane åbnede i 1897, blev banen i første omgang tilsluttet DSB's station i Nørresundby. Herfra blev persontogene midlertidigt videreført til et trinbræt ved Vesterbrogade/Østerbrogade, indtil Nørresundby Havnestation kunne tages i brug den 18. juli 1899, sammen med banens anden etape til Frederikshavn.

Nørresundby Havnestation og Privatbanernes Udvikling

Nørresundby Havnestation (Nørresundby H) blev oprindeligt anlagt for at være Fjerritslev-Frederikshavn banens centrale driftsstation. Men i stedet opstod der et tæt samarbejde med de to "søndenfjords" privatbaner:

• Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ)
• Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ)

De tre selskaber besluttede at opføre et fælles værksted og en remise i 1901 og etablerede den 8. december 1902 en fælles togleder-, gods- og lokomotivstation i Aalborg G.

Samme år blev Aalborg Station udvidet, og fra dette tidspunkt begyndte langt de fleste privatbanetog at have endestation i Aalborg i stedet for Nørresundby.

Den 16. oktober 1902 oprettede de tre privatbaner et fælles driftsselskab, Nordjyllands Forenede Privatbaner, som i 1915 skiftede navn til Aalborg Privatbaner efter at også Hjørring Privatbaner blev en del af samarbejdet.

Efter denne omstrukturering var det næsten kun togene fra Fjerritslevbanen og Vendsysselbanen, der fortsatte med at stoppe ved Nørresundby Station. Tog mod Frederikshavn via Sæbybanen stoppede udelukkende på Nørresundby Havnestation.

Nørresundby som Godsstation

Fra år 1900 voksede Nørresundby Station til at blive en stor godsstation med en lang række firmaspor.

I forbindelse med denne udvikling overtog stationen også DSB's havnebane, hvilket yderligere øgede godstransporten. Havnebanen sikrede, at gods kunne omlastes mellem skib og jernbane, hvilket var særligt vigtigt for den voksende industri i Nørresundby og Aalborg-området.

Nedlæggelse af Privatbanerne og Nørresundby Station

Som det var tilfældet med mange privatbaner i Danmark, begyndte passager- og godstrafikken at falde i midten af 1900-tallet, især på grund af stigende bilisme og konkurrence fra vejtransport.

• Sæbybanen blev nedlagt den 31. marts 1968
• Fjerritslevbanen lukkede 1. april 1969
• Nørresundby Havnestation lukkede i forbindelse med nedlæggelsen af Sæbybanen

Den oprindelige Nørresundby Station blev endeligt nedlagt i 1972, og kort efter blev stationsbygningen revet ned.

Lindholm Station – Den Moderne Erstatning

I 2003 åbnede Lindholm Station, et nyt trinbræt på jernbanestrækningen mellem Aalborg og Frederikshavn. Denne station blev anlagt ca. 300 meter nord for den gamle Nørresundby Station og fungerer i dag som den primære jernbanestation for området.

Afsluttende Bemærkninger

Nørresundby Station spillede en afgørende rolle i den nordjyske jernbanehistorie. Som et tidligt knudepunkt for jernbanetrafikken i Vendsyssel og Himmerland var stationen et vigtigt forbindelsesled for både person- og godstransport.

Voerbjerg Trinbræt var meget sparsom med en jordperron og et trinbrætsignal af træ.

Vadum Kirke Trinbræt havde et læskur der var bygget af blokhusbrædder og lå ca. 50 meter øst for trinbrættet - formentlig for at det samtidigt kunne benyttet til læ for buspassagerer. Trinbrættet var en meget simpel grus/jordperron og en enkelt svellerække ud mod skinnerne. Trinbrætsignalet var en vendeskive med lys monteret i enden af en gammel lang jernbaneskinne.

Vadum Station – En Historisk Jernbanestation på Fjerritslev-Nørresundby Banen

Vadum Station var en del af Fjerritslev-Nørresundby banen og åbnede den 19. marts 1897. Stationen lå i den nordlige udkant af Vadum by og fungerede som et mindre, men strategisk vigtigt stop på banen. Vadum Station havde gennem årene en beskeden passagertrafik, men oplevede en markant opblomstring under Anden Verdenskrig, da Luftwaffe etablerede sidespor til flyvepladsen ved Aalborg.

Stationens Udformning og Faciliteter

Vadum Station blev anlagt i forbindelse med åbningen af Fjerritslev-Nørresundby banen, som skulle forbinde kystområderne og det nordvestlige Jylland med jernbanenettet.

Stationsbygningen var karakteristisk med en karnap, der gik ud på perronen, og havde desuden et stort varehus i træ placeret øst for stationen. Dette varehus blev brugt til opbevaring og håndtering af gods, der skulle transporteres videre med jernbanen.

Stationen havde flere spor, herunder et overhalingsspor, der muliggjorde passage af tog, samt et stikspor, der gik mod øst og endte i en jordvold. På den modsatte side af sporet, i forhold til stationen, var der en kvægfold, som blev brugt til håndtering af levende dyr, der skulle transporteres med jernbane.

Trafikmængde og Driftsmæssige Forhold

Fra starten havde Vadum Station en beskeden trafikmængde, som hovedsageligt bestod af lokale passagerer og godstransport fra oplandet. Stationens beliggenhed i et landbrugsområde betød, at en stor del af godstransporten bestod af landbrugsvarer og husdyr, som blev sendt videre til større byer via jernbanen.

Den rolige trafik ændrede sig dog drastisk under Anden Verdenskrig, hvor Vadum fik en central rolle i transporten af materiel til den tyske flyveplads Aalborg Vest.

Anden Verdenskrigs Indflydelse på Vadum Station

I 1942 anlagde Luftwaffe et sidespor mellem Vadum og Nørresundby for at understøtte transporten til den sydlige del af flyvepladsen "Fliegerhorst Aalborg West". Dette sidespor blev kendt som "Vadum Syd" og blev hurtigt en vigtig transportåre for den tyske besættelsesmagt.

Allerede året efter, i 1943, blev et nyt sidespor anlagt under navnet "Vadum Nord", som skulle betjene den nordlige del af flyvepladsen. De to sidespor betød, at Vadum Station blev et vigtigt logistisk knudepunkt for den tyske hær, og stationen oplevede en periode med ekstremt høj aktivitet.

Godstransporterne til og fra Vadum var så omfattende, at flyvepladsen fik sin egen rangermaskine, der håndterede skiftning og transport af materiel. Dette var en af de mest markante perioder i stationens historie, hvor dens betydning blev markant forøget.

Nedgangen i Jernbanetrafikken og Lukningen af Stationen

Efter krigens afslutning faldt transportmængden på Vadum Station igen til et mere beskedent niveau. De tyske militære transportbehov forsvandt, og stationen gik tilbage til sin primære funktion som lokal station med en begrænset mængde passager- og godstransport.

I takt med den stigende brug af biler og lastbiler i Danmark i efterkrigstiden mistede mange jernbanestrækninger deres relevans. Dette skete også for Fjerritslev-Nørresundby banen, som efterhånden blev økonomisk urentabel.

Den 1. april 1969 blev Vadum Station officielt nedlagt sammen med hele Fjerritslev-Nørresundby banen. Selvom stationen havde haft en betydelig rolle under krigen, var det ikke nok til at sikre dens overlevelse i en tid, hvor jernbanetrafikken var i tilbagegang.

Stationens Skæbne efter Lukningen

Efter lukningen stod stationsbygningerne tomme i næsten et årti. I 1978 blev de gamle bygninger revet ned for at give plads til nye boliger, og i dag er der intet tilbage af stationen.

Nørlang Trinbræt var med jordperron på hver side af Vævergårdsvej. Trinbræt blev oprettet 1949 ved det oprindeligt ledvogterhus. I ledvogterhuset boede der en banearbejder, som havde en trolje han brugte til baneekspedition. For at lette arbejdet med at få troljen ud på hovedsporet, var der etableret et spor fra trolje garagen og ud vinkelret på hovedsporet.

Biersted Station havde, trods det sparsomme opland, et forholdsvist stort stationsområde med overhalingsspor, grusperron og læssespor ud for stationen.

Knøsgaard Trinbræt var med standard korsformet læskærm i træ med navneskilt og et vinge trinbrætsignalet af træ.

Da Aabybro Station blev anlagt var der kun meget begrænset bebyggelse omkring stedet. Byen voksede hurtigt efter banens anlæg og blev fra 1913 endestation for Hjørring– Løkken–Aabybro banen, som var virksom frem til 1963. Der var øperron ved overhalingsspor og syd for stationen var der yderligere 3 opstillingsspor, et maskindepot med opstillingsspor, et varehus med opstillingsspor og en vandkran.

Et stykke fra stationen mod Fjerritslev, blev der i 1963 bygget en stor vejbro, for hovedvejen udenom Aabybro, over de tre spor der lå her. Et lidt komisk projekt, da broen kun lige nåede at blive færdig inden Hjørring–Løkken–Aabybro banen lukkede og atter kun 6 år før Fjerritslev-Nørresundby banen blev nedlagt.

Både Fjerritslev-Nørresundby og Hjørring–Løkken–Aabybro banerne fulgtes indtil Ryaa station.

Ryå station var selve afgreningen mellem Fjerritslev og Løkkenbanen. Stationen blev opført i 1913. Først i 1952 anlagde FFJ en perron, hvor Løkkenbanens passagerer fik forbindelse med Fjerritslev. Ved indkørsel fra Aabybro var der to meget høje signalmaster ved signalhytten, de kunne tydeligt kunne ses fra begge sider. Både signalerne og de to sæt bomme på Thistedvej blev styret fra hytten.

I Ryaa har der hverken været læssespor eller pakhus. Der kunne købes billetter, dog kun til de to privatbaner og af gods kunne der kun ekspederes banepakker, hvor andre forsendelser, herunder vognlæs blev henvist til nabostationerne.

Da Løkkenbanen blev lukket i 1963, blev FFJ perronen flyttet væk fra stationen og tættere på Gl. Landevej.

Birkelse Station havde en ø-perron (jordvold) ved overhalingssport og læssespor udfor stationsbygningen, samt et stikspor til enderampen i baneterrænets sydvestlige ende. Ved hovedsporet var der et større privat varehus.

Stationen havde et højt to armet vingesignal, som var fælles for begge kørselsretninger.

Ulveskov eller Ulveskoven Trinbræt blev først oprettet i 1949. Den havde en simpel perron af jord. Ulveskov var et yndet udflugtsmål og der kom tidligere hele foreninger med tog til stedet både via ordinære, men også med særtog.

Langelund, Langeslund-mark eller Langelunds mark Trinbræt blev først oprettet i 1953. Den havde en simpel perron af jord og et lille trinbræt vingesignal.

Historien om Arentsminde Station

Arentsminde Station var oprindeligt blot et billetsalgssted, men blev senere opgraderet til en station med en hovedbygning tegnet af arkitekten Poulsen. Hovedbygningen blev opført i gule sten, mens varehuset og retiraden blev bygget i træ. Stationen havde et toarmet vingesignal, der fungerede for begge retninger.

Infrastruktur og placering

Læssesporet ved stationen lå direkte ud for hovedbygningen, og overfor var der en svine- og kvægfold, der spillede en vigtig rolle for godstransporten i området. Stationsbygningen var ejet af Jammerbugt kommune og lå på Vensysselvej 5, men efter mange års forfald blev bygningerne revet ned i 2014, hvorefter brunden blev frasolgt via udbud.

Nedrivning og eftermæle

Arentsminde Station blev gradvist forladt og forfaldt med årene. I de sidste år inden nedrivningen var bygningen ubeboet. Varehuset og retiraden blev revet ned før hovedbygningen, som blev fjernet i juni 2014.

Halvrimmen var først billetsalgssted, men blev siden ophøjet til station med hovedbygning opført i gule sten og tegnet af Poulsen, hvor stationen senere blev udvidet til den lange type. Det tilhørende varehus var opført som træbygning og blev udvidet i 1909. Retiraden var op muret i gule sten.

Stationen havde et 146 meter langt krydsningsspor med Ø-perron, et blindspor fra læssesporet og en galgekran i jernprofiler.

Jægerum Trinbræt blev oprettet i 1949 og var et simpelt trinbræt med perron i jord og trinbrætsignal med vinge og trinbrætnavn opsat på en skinne.

Ved trinbrættet var der sidespor/læssespor til Jægerum grusgrav. Sidesporet blev lukket nogle år før banen blev lukket.

Brovst Station – En Historisk Mellemstation på Fjerritslev-Nørresundby Jernbane

Brovst Station var en vigtig mellemstation på jernbanestrækningen mellem Fjerritslev og Nørresundby. Stationens placering gjorde den til et naturligt knudepunkt for både person- og godstransport, og den spillede en central rolle i udviklingen af lokalområdet.

Stationsbygning og Infrastruktur

Brovst Stationsbygning blev med tiden udvidet for at imødekomme den stigende trafik. Bygningen blev forlænget både mod perronen, hvor der blev tilføjet et vindfang af træ ind til ventesalen, og mod vejen for at skabe bedre adgangsforhold. Udover hovedbygningen var der også et ekstra stort muret varehus, som understøttede den omfattende godstransport.

Spor og Anlæg

Stationen var veludstyret med et 450 meter langt krydsningsspor, som muliggjorde effektive togpassager. Derudover havde den et læssespor, som i nordvestenden inkluderede et blindspor, der førte til en enderampe. Overfor stationen lå en kvægfold, som var en vigtig facilitet for transport af levende dyr. På perronen stod et stort og klodset armsignal, der var karakteristisk for stationen.

Nedlæggelse og Eftertid

Fjerritslev-Nørresundby Jernbane blev nedlagt den 1. april 1969, hvilket også førte til lukningen af Brovst Station. For at opretholde godstransporten i området oprettede DSB et indleveringssted for stykgodsforsendelser med lastbil som erstatning. Trods denne midlertidige løsning blev stationen og alle tilhørende bygninger revet ned i 1970'erne. I dag er der ingen synlige spor af banen i Brovst, og kun historien vidner om stationens tidligere betydning.

Skovsgaard Station var med hovedbygning af Poulsen. Stationen lå i en kurve og var fra banens begyndelse en af de betydeligste strækningsstationer, endda bedre i begyndelsen end Brovst, i forhold til trafikmængde.

Pakhuset blev udvidet i 1908 og stationsbygningen var større end de andre strækningsstationer.

Stationsareal var stort og der var indkørselssignaler i hver ende at stationsterrænet. Sporarealet bestod af to spor, hvorfra der fra det 450 meter lange krydsningsspor mod øst var et lille blindspor til en ende rampe.

Aarupvej Trinbræt blev anlagt i 1949. Trinbrættet var todelt idet togene til Fjerritslev benyttede perronen vest for Flegumvej og togene til Aalborg standsede øst for Flegumvej. På begge perroner var en græsklædt jordvold med navneskilt og trinbrætsignal af træ med vinge.

Aarup Hede Trinbræt blev anlagt i 1961. Trinbrættet var todelt idet togene til Fjerritslev benyttede perronen vest for Aarup Hede (vej) og togene til Aalborg standsede øst for Aarup Hede (vej). På begge perroner var en græsklædt jordvold med navneskilt og trinbrætsignal af træ med vinge. Trods et næsten ikke eksisterende opland blev trinbrættet opretholdt og vedligeholdt frem til banens lukning i 1969.

Bonderup Station var som de andre stationer med hovedbygning af Poulsen. Stationsbygning var udvidet mod øst og varehuset var en større træbygning, der lå øst for stationen ud til hovedsporet. På modsatte side af stationen var der en kvægfold. Sporarealet var med et 450 meter langt overhalingsspor og der var signal ved begge indkørselsretninger.

Myager Trinbræt var meget sparsom med en jordperron og et trinbrætsignal af træ.

Skræm startede som holdeplads med billetsalgssted og de sidste årtier var Skræm nedsat til trinbræt. Bygningen havde et mindre udhus i træ, men der var ikke retirader. Der var ingen bebyggelser i nærhed af stationen.

Husby Trinbræt blev oprettet i 1936 og bestod af et rødmalet læskur og et højt trinbrætsignal. Bag læskuret lå der et frysehus. Trinbrætsignalet var anbragt på en høj mast med et vendesignal på toppen og var altså noget mere iøjnefaldende end standardsignalet ved trinbrætterne generelt. Der var en simpel jordvold som perron. Trinbrættet lå lige ved Husbyvej som var sikret med blinksignal.

Aagaard Skov Trinbræt blev oprettet i 1952 og lå et meget øde sted for enden af Aagaardskovvej, som var en simpel markvejen. Der var kun en jordperron med stationsskilt og et trinbrætsignal.

Fjerritslev Station – Et vigtigt jernbaneknudepunkt i Nordjylland

Fjerritslev Station blev åbnet den 19. marts 1897 som endestation på jernbanestrækningen Fjerritslev-Nørresundby. Stationen blev en vigtig del af jernbanenettet i Nordjylland og var en del af Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ).

Stationen blev tegnet af statsbanernes arkitekt Thomas Arboe, eller i hvert fald inspireret af hans arkitektoniske stil. Den var opført i gule sten, hvilket var karakteristisk for mange af tidens stationsbygninger. Fjerritslev Station var en stor station med flere funktioner og omfattede blandt andet varehuse, remiser med drejeskiver og vandkraner, som både FFJ og senere Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) benyttede.

Fjerritslev som overgangsstation

I 1904 blev Fjerritslev Station en endnu vigtigere del af det nordjyske jernbanenet, da Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) blev tilsluttet. Dette gjorde stationen til en overgangsstation, hvor passagerer og gods kunne skifte mellem de to baner.

Fjerritslev fortsatte med at være overgangsstation frem til 1925, hvor nogle af togene blev gennemgående mellem Thisted og Aalborg, hvilket gjorde rejsen mere smidig. Denne ændring betød, at Fjerritslev ikke længere var en endestation for alle tog, men stadig en central station for gods- og persontrafik.

Udvidelser og moderniseringer

På grund af den stigende trafik gennemgik Fjerritslev Station en større ombygning i perioden 1915-1917. Sporarealet blev udvidet og udrettet, så stationen bedre kunne håndtere den voksende togtrafik.

Stationen fik desuden en remise med overnatningsfaciliteter, både til lokomotiver og personale. Remisen blev tegnet af Heinrich Wenck, en af datidens mest anerkendte arkitekter inden for jernbanebyggeri.

Fjerritslev Station havde et omfattende sporareal, som blandt andet bestod af:

• To perronspor til persontrafik
• Et 450 meter langt krydsningsspor
• Adskillige opstillings- og læssespor
• I alt 19 sporskiftere

Stationen var dermed et af de største jernbaneknudepunkter i Nordjylland uden for Aalborg.

Ved stationens udkørsel mod Aalborg lå vejoverskæringen med Aggersundvej, som var sikret med bomme for at øge sikkerheden for både tog og vejtrafik.

Skiftet til skinnebusser og nye driftsformer

I begyndelsen af 1950'erne blev jernbanedriften på FFJ og TFJ ændret med indførelsen af skinnebusser. Disse lette tog kunne køre hurtigere og mere effektivt end damplokomotiverne, hvilket betød, at størstedelen af persontogene mellem Aalborg og Thisted blev gennemført uden togskift i Fjerritslev.

Selvom skinnebusserne moderniserede driften, kunne de ikke redde jernbanerne fra den stigende konkurrence fra vejtransporten.

Nedlæggelse af jernbanen i 1969

I 1969 blev både Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) nedlagt. Nedlæggelsen skyldtes flere faktorer, herunder:

• Faldende passagertal som følge af privatbilismens fremgang
• Øget godstransport med lastbiler
• Jernbanens høje driftsomkostninger i forhold til vejtransport

Efter nedlæggelsen blev rutebiler indsat som erstatning for togene. Fjerritslev Station fik dermed et kort otium som rutebilstation, men denne funktion varede ikke længe.

Stykgodstrafik og stationens endelige skæbne

Efter jernbanens nedlæggelse blev stykgodstrafikken overført til DSB, der oprettede et indleveringssted for lastbilgods i Fjerritslev. Dette betød, at stationen stadig spillede en rolle i godstransporten i de første år efter banens lukning.

Men stationens funktioner blev gradvist reduceret, og i 1976 blev Fjerritslev Station endeligt revet ned, hvilket markerede afslutningen på en lang jernbanehistorie i byen.

Fjerritslev Station i dag

Selvom Fjerritslev Station ikke længere eksisterer, lever dens historie videre i byen og blandt jernbaneentusiaster. Det tidligere banetracé kan stadig ses nogle steder, og stationens betydning for udviklingen af Fjerritslev som handels- og transportby er fortsat en vigtig del af lokalhistorien.