Skagensbanen, Frederikshavn-Skagen Banen - operatør: NJJ (Oprindelig: SB)

Skagensbanen: Fra smalspor til moderne jernbaneforbindelse

Skagensbanen (SB), oprindeligt Frederikshavn-Skagen Banen (FSB), er en 39,7 km lang privatbane, der forbinder Frederikshavn med Skagen. Banen, som drives af Nordjyske Jernbaner, er kendt for sin historiske betydning i udviklingen af transportnettet i Vendsyssel og har gennemgået store forandringer siden sin åbning i 1890.

De tidlige år: Smalsporet bane gennem klitterne

I slutningen af 1800-tallet var transport til Skagen en stor udfordring. Havnen blev først anlagt i 1907, og den første brugbare landevej mellem Ålbæk og Skagen stod færdig i 1933. Indtil da foregik transporten primært med hestevogn langs stranden. Anlægsarbejdet til Skagensbanen begyndte den 26. juli 1889, og banen åbnede den 24. juli 1890. Økonomien var stram, hvilket førte til anlæggelsen af en smalsporet bane med en sporvidde på 1.000 mm og en skinnevægt på kun 12,5 kg/m. Toghastigheden var begrænset til 30 km/t. Banens første stationer omfattede én mellemstation i Ålbæk samt vogterhuse med ventesale ved holdepladser som Rimmen, Jerup, Hulsig og Højen. Bygningerne blev tegnet af Thomas Arboe.

Normalspor og ny linjeføring

Den stigende trafik af turister og fisketransporter betød, at den smalsporede bane ikke længere kunne klare belastningen. Den 6. juni 1924 blev banen genåbnet som normalsporet med en sporvidde på 1.435 mm. Samtidig blev linjeføringen ændret flere steder. I Frederikshavn blev banen forlagt mod øst, hvilket tillod anlæggelsen af en station i Strandby. Elling station blev lukket, og banen blev omlagt i Skagen for at give plads til et større stationsområde. Den nye station i Rimmen blev tegnet af Ulrik Plesner, som også stod bag udvidelser af stationerne i Skagen, Hulsig, Napstjert og Ålbæk.

Teknologiske opgraderinger af sporet

De oprindelige normalspor fra 1924 havde en skinnevægt på 24,39 kg/m. I 1960-1973 blev sporet fornyet med en vægt på 37 kg/m, og i 2003-2004 blev det opgraderet til et 60 kg/m langskinnespor med betonsveller. Denne modernisering reducerede støjniveauet og øgede togenes hastighed til 100 km/t på det meste af strækningen og 120 km/t mellem Hulsig og Frederikshavnsvej i Skagen.

Rullende materiel gennem tiden

Skagensbanen startede med damplokomotiver, men overgik gradvist til dieselteknologi. I 1935 blev det første diesellokomotiv indkøbt, og i 1968 blev banen moderniseret med Y-tog. Disse kunne reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen til 40 minutter. I 1990'erne steg godstrafikken markant, især med transport af fisk. Dette førte til indkøb af to tidligere DSB MX-lokomotiver. I 2005 blev Y-togene erstattet af moderne Siemens Desiro-togsæt med en maksimal hastighed på 120 km/t.

Godstransport og kommerciel succes

Efter ombygningen til normalspor steg godstrafikken med 20 %, især transport af fisk, sten og mergel. Under anden verdenskrig oplevede banen en tredobling af passagertrafikken, og godstrafikken blev opretholdt trods de hårde vilkår. Skagensbanen har gennem årene investeret i forlængelser af havnesporet i Skagen for at håndtere stigende godsmængder. Det blev særligt vigtigt for transporten til fiskemelsfabrikken.

Samarbejde og fusion

I 2001 overtog Nordjyllands Amt ansvaret for banen, og Skagensbanen blev fusioneret med Hirtshalsbanen i selskabet Nordjyske Jernbaner A/S. Efter fusionen blev der investeret 260 mio. kr. i modernisering af skinner, signalanlæg og rullende materiel.

Moderne drift og passagertrafik

I 2017 overtog Nordjyske Jernbaner driften af strækningen mellem Frederikshavn og Aalborg samt nærbanen til Skørping. Banen er i dag en integreret del af regionens kollektive trafiksystem og transporterer både pendlere, turister og gods. Frederikshavnsvej Trinbræt, der åbnede i 1991, er i dag en af de mest benyttede stationer på banen. Sammen med nye krydsningsstationer i Hulsig og Strandby sikrer det en effektiv drift.

Historiske højdepunkter

• 1890: Banens åbning som smalsporet bane.
• 1924: Genåbning som normalsporet bane med opdateret linjeføring.
• 1968: Introduktion af Y-tog, der reducerede rejsetiden betydeligt.
• 2005: Indførelse af Siemens Desiro-togsæt og afslutning af busdriften.

Rullende materiel i dag

Skagensbanen anvender Siemens Desiro-togsæt, der er kendt for deres komfort og hastighed. Disse tog er velegnede til både passager- og godstransport og har gjort banen konkurrencedygtig i moderne tider.

Skagensbanens betydning

Skagensbanen har siden sin åbning været en vigtig livsnerve for Skagen og omegn. Den har ikke kun sikret forbindelsen til resten af Danmark, men også været en central del af turisme- og fiskeindustrien i området.

Frederikshavn Station i historisk perspektiv

Frederikshavns første station blev indviet 15. august 1871 sammen med Vendsysselbanen, der i første omgang gik fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn. Senere kom der forbindelse til Aalborg Banegård via Jernbanebroen over Limfjorden, som blev åbnet for trafik 8. januar 1879.

Den oprindelige stationsplacering

Frederikshavns oprindelige station lå 3-400 meter vest for den nuværende, mellem Rådhus Alle og Parallelvej, hvor der nu er rådhus og andre kommunale institutioner. Navnet Jernbanegade er et minde om denne placering. Bebyggelsen, som omfattede Frederikshavn Posthus og et pakhus, var tegnet af N.P.C. Holsøe. I den tidlige fase fulgte banen et andet indføringsforløb: øst for Flade Engvej fortsatte banen ad Vendsysselvej og Skagensvej, der i dag er anlagt ovenpå det gamle banetracé. Også Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade er en rest af dette tracé.

Skagensbanen og Sæbybanen

Frederikshavns første station blev udgangspunkt for Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen ved åbningen i 1890. Denne var i starten smalsporet (1.000 mm) og blev omlagt til normalspor i 1924. Sæbybanen mellem Nørresundby og Frederikshavn over Sæby åbnede 18. juli 1899, og dens persontog havde også endestation her. Derimod havde Sæbybanen sin egen Frederikshavn Godsbanegård lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej, taget i brug sammen med Sæbybanen. Godsstationen blev dog nedlagt 27. maj 1962. Samme år blev delstrækningen Sæby-Frederikshavn nedlagt, hvilket frigjorde 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling, da Frederikshavn kommune ønskede at slippe af med 16 jernbaneoverskæringer.

Havnesporets udvikling

Den 15. august 1891 tog man et 1.400 meter langt havnespor i brug. Det gik fra Rimmensgade mod syd ad den nuværende Rådhus Alle - ligeledes anlagt på et banetracé - og førte ned til færgekajen. Herfra strakte to havnespor sig mod nordøst langs Toldbodkaj, mens det ene fortsatte ud på Kulkaj. Sporet var trestrenget indtil 1924, så Skagensbanens smalsporede materiel også kunne anvende det. Ude på havnen var smalspor og normalspor adskilt. Efterhånden var stationen blevet både slidt og utidssvarende, og man ønskede i mange år en ny og bedre beliggende banegård for både by og havn. Allerede i 1945 traf man beslutning om at flytte den, men det skete først i 1979.

Flytningen og den nye station

Efter tre års anlægsarbejde kunne en ny station tages i brug i 1979, mens den gamle blev revet ned i 1980 - med undtagelse af posthuset, der blev bevaret. Den nye station på Havnepladsen 30 er anlagt på opfyldt havbund, hvor der var plads til et stort godsbaneterræn samt faciliteter til at servicere jernbanemateriellet. I 1960 havde man allerede flyttet Frederikshavn Havnestation, og en del af havnesporet blev genbrugt til spor mod færgeterminalen. Fra det nye godsbaneterræn blev der desuden anlagt tre spor til Fragthavnen. I dag er sporet til færgeterminalen lukket, men skinnerne er bevaret frem til Færgehavnsvej, og nogle steder er sporene delvist fjernet eller asfalteret til gangsti. Det sydligste spor til Fragthavnen er fjernet helt, mens det nordligste stadig fører ud til jernbanefærgelejet. Her sejler den kombinerede jernbane- og ro/ro-færge Stena Scanrail dagligt til og fra Gøteborg, dog uden megen aktivitet på godssiden efter Øresundsbroens åbning i 2000.

Apholmen Trinbræt er fra 1996, men allerede i 2005 blev det nedlagt sammen med trinbrætterne Naptjert og Højen, i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene den 9. januar 2005. Begrundelsen for nedlæggelsen var, at de 3 trinbrætter var meget lidt benyttede, og at man ved nedlæggelsen kunne reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen. Efter massive borgerprotester blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006 med ny perron og venterum, men Apholmen Trinbræt blev ikke genåbnet.

Strandby Station - En vigtig station på Skagensbanen

Omlægningen af Skagensbanen og opførelsen af Strandby Station i 1924

Strandby Station blev etableret i 1924 som en del af den omfattende omlægning af Skagensbanen, hvor banen blev konverteret fra smalspor til normalspor. Den oprindelige smalsporede Skagensbane havde siden åbningen i 1890 fulgt en mere vestlig rute, der betjente Elling, men da Strandby på dette tidspunkt var blevet en vigtigere fiskeriby, besluttede man at forlægge den 13 km lange strækning mellem Frederikshavn og Jerup længere mod øst, så banen kunne betjene Strandby i stedet. Stationsbygningen, der stadig findes i dag, blev tegnet af den anerkendte arkitekt Ulrik Plesner, som var kendt for sit arbejde med stationsbygninger og nationalromantisk arkitektur.

Stationens udformning og faciliteter

Strandby Station blev opført med en muret stationsbygning samt et muret varehus, der begge stadig eksisterer. Fra begyndelsen havde stationen:

• Krydsningsspor, som gjorde det muligt for tog at passere hinanden
• Læssespor, der gjorde det muligt at håndtere gods
• Et stikspor til en nærliggende lergrav, der var i brug indtil 1927
• Et sidespor til en skærvefabrik, der tidligere havde opereret i området
• En galgekran, der blev brugt til håndtering af tunge laster
• En kvægfold og en siderampe, hvilket gjorde stationen velegnet til transport af landbrugsprodukter

Stationens placering i en fiskeriby betød, at den også spillede en rolle i transporten af fisk og relaterede varer, hvilket gav den en vigtig økonomisk betydning.

Udviklingen af stationen gennem årene

I 1969 gennemførte man en større modernisering af Skagensbanen, hvilket medførte, at sidesporene på Strandby Station blev fjernet. Dog blev krydsningssporet genetableret i 1993, hvilket igen gav mulighed for, at tog kunne passere hinanden på stationen. Samtidig blev der etableret en anden perron ved krydsningssporet, så passagererne kunne skifte tog på en mere praktisk måde.

Postvæsenets indflydelse og stationsbygningens skæbne

I 1983 blev stationsbygningen ombygget for at give bedre faciliteter til Postvæsenet, som på det tidspunkt havde en vigtig funktion i lokalområdet. Senere blev stationsbygningen frasolgt til privat erhverv, da DSB ikke længere havde behov for de oprindelige lokaler.

Modernisering i 2006

I 2006 gennemgik Strandby Station endnu en renovering, hvor der blev etableret:

• Nye perroner, der gjorde adgangen til togene lettere
• Et nyt venteskur, som gav bedre forhold for passagererne

Disse forbedringer blev en del af en generel opgradering af Skagensbanen for at sikre en mere moderne og komfortabel togdrift.

Strandby Station i dag

Strandby Station er stadig en aktiv del af Skagensbanen og betjener både lokale pendlere og turister. Selvom stationens rolle som godsstation og postknudepunkt er forsvundet, fungerer den stadig som et vigtigt stoppested på ruten mellem Frederikshavn og Skagen.

Rimmen Stationen blev bygget i 1924 samtidig med at Skagensbanen skulle omlægges fra smalspor til normalspor. I alt blev den 13 km lange strækning Frederikshavn-Jerup forlagt østpå, så banen kunne betjene den på tidspunktet vigtigere fiskerby Strandby i stedet for Elling. Det medførte at Rimmen Station flyttede næsten en kilometer nordpå til Skagensvej 339. Her blev opført en "rigtig" stationsbygning, tegnet af arkitekt Ulrik Plesner. Rimmen Station blev lukket i 1936, men genåbnet i 1944 og senere nedrykket til trinbræt i 1967. Rimmen Stationen blev solgt i 1978 til privat bolig, og der blev i stedet opsat en læskærm. I 2008 blev trinbrættet renoveret med ny perron og et nyt venteskur omtrent hvor varehuset havde ligget.

Jerup Station- En Stationshistorie fra Smalspor til Moderne Krydsningsstation

Jerup Trinbræt har en lang og interessant jernbanehistorie, der strækker sig tilbage til smalsporets tid. Stationen var oprindeligt et vogterhus med ventesal og læssespor, men udviklede sig gradvist til en vigtig mellemstation på banen mellem Frederikshavn og Skagen. Med tiden har Jerup Station gennemgået flere ombygninger og ændringer, hvor både sporforhold og faciliteter er blevet moderniseret. I dag fungerer stationen stadig som et krydsningspunkt, selvom meget af dens oprindelige infrastruktur er forsvundet.

Tidlige År som Smalsporsstation

Jerup Station blev anlagt som en del af den oprindelige smalsporede jernbane til Skagen. Ligesom de øvrige tre oprindelige smalsporsstationer på strækningen - Rimmen, Hulsig og Højen - bestod stationen i begyndelsen blot af et vogterhus med ventesal og en holdeplads med læssespor. I de første år var faciliteterne meget enkle, og stationens funktion var primært at betjene landbruget og de lokale industrier i oplandet. På dette tidspunkt var Jerup ikke en stor by, men en mindre bebyggelse langs landevejen mellem Jerup og Mosbjerg.

Udvidelse med Varehus og Svinefolde

I takt med at trafikken på jernbanen steg, blev behovet for bedre godshåndtering større. Derfor blev der i 1899 opført et varehus og svinefolde ved Jerup Station. Dette gjorde det muligt for landmændene i området at sende deres produkter med jernbanen på en mere organiseret måde. Godstransporten spillede en væsentlig rolle i stationens udvikling, og udbygningen af Jerup Station var et vigtigt skridt i at forbedre jernbanens kapacitet i det nordjyske område.

Ombygning i 1922 - Fra Vogterhus til Rigtig Stationsbygning

I 1922 gennemgik Jerup Station en større ombygning, som blev tegnet af den kendte arkitekt Ulrik Plesner. Plesner var kendt for at have sat sit præg på mange stationsbygninger i Danmark, særligt på Skagensbanen. Ombygningen betød, at det oprindelige vogterhus med ventesal blev erstattet af en ny og mere tidssvarende stationsbygning. Den nye bygning var både større og bedre indrettet til at håndtere passagertrafikken, samtidig med at den var mere robust og arkitektonisk markant.

Overgangen til Normalspor i 1924

Den næste store milepæl i Jerup Stations historie kom i 1924, da jernbanen mellem Frederikshavn og Skagen blev omlagt til normalspor. Dette betød, at stationen fik forbedrede faciliteter, herunder både krydsningsspor, læssespor, siderampe, fold og varehus. Overgangen til normalspor var afgørende for jernbanens fremtid, da det muliggjorde bedre forbindelser og en mere effektiv transport af gods og passagerer. Jerup Station blev i denne periode et vigtigt punkt på strækningen, hvor tog kunne krydse hinanden og håndtere gods på en mere effektiv måde.

Spormodernisering i 1971

I 1971 blev der gennemført en spormodernisering, der ændrede stationens sporforhold. I denne forbindelse blev det ene krydsningsspor bibeholdt, mens det andet blev omdannet til et blindspor med forbindelse til krydsningssporet nord for stationen. Denne modernisering var en del af en større omlægning af Skagensbanen, hvor man søgte at gøre driften mere rationel og tilpasse infrastrukturen til de faktiske trafikbehov. I dag (2020) er der kun ét krydsningsspor tilbage ved Jerup Station, hvilket afspejler den løbende tilpasning af stationens funktion.

Byudvikling og Stationens Rolle

Selvom Jerup by har udviklet sig langsomt gennem tiden, har jernbanen haft en væsentlig betydning for områdets udvikling. Bebyggelsen omkring stationen har primært koncentreret sig langs landevejen, og stationen har fungeret som en vigtig transportforbindelse for de lokale beboere. En af de vigtigste faktorer, der har bidraget til stationens fortsatte betydning, var opførelsen af fængslet Kragskovhede. Med fængslets etablering fik Jerup Station en ny rolle som transportpunkt for både fængselsansatte, indsatte og besøgende.

Napstjert Station: En stationshistorie præget af udvikling og nedlæggelser

Napstjert Trinbræt har en lang historie, der strækker sig tilbage til åbningen af Skagensbanen den 24. juli 1890. Oprindeligt blev stedet anlagt som et simpelt billetsalgssted, men i 1922 blev det udvidet til en egentlig station med en stationsbygning og forbedrede faciliteter. Banens omlægning fra smalspor til normalspor i 1924 medførte etableringen af et læssespor til mergeltransport, men da denne transport ophørte allerede få år senere, blev sidesporet fjernet i 1929. I 1935 blev Napstjert station nedgraderet til et trinbræt, men stationsbygningen blev fortsat brugt som ventesal indtil 1968, hvor den blev solgt som privat bolig. Efterfølgende blev der opsat et simpelt venteskur på perronen til de ventende passagerer. Napstjert Trinbræt blev lukket i januar 2005 sammen med Apholmen og Højen Trinbræt i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene. Nedlæggelsen blev dog mødt med massive borgerprotester, hvilket førte til en genåbning af trinbrættet i 2006, hvor der blev anlagt en ny perron og et nyt venterum.

Napstjert som billetsalgssted ved Skagensbanens åbning

Da Skagensbanen åbnede i 1890, var Napstjert en mindre holdeplads med et billetsalgssted, der fungerede som stoppested for de rejsende på ruten mellem Frederikshavn og Skagen. I begyndelsen var faciliteterne meget enkle, men stationen blev et vigtigt lokalt trafikknudepunkt, især for de omkringliggende landbrug og småsamfund.

Udvidelsen til station i 1922

I takt med at behovet for bedre faciliteter voksede, blev billetsalgsstedet i 1922 omdannet til en station. Dette indebar:

• Opførelse af en stationsbygning
• Forbedrede passagerfaciliteter
• Mulighed for godstransport

Den nye stationsbygning var en murstensbygning, der senere blev malet hvid, og ved siden af blev der opført et lille varehus i 1908 til opbevaring af gods og fragt.

Normalsporet Skagensbane og etablering af sidespor til mergeltransport

I 1924 blev Skagensbanen ombygget fra smalspor til normalspor, hvilket gjorde det muligt at integrere banen bedre med det øvrige danske jernbanenet. Som en del af denne ombygning blev der ved Napstjert anlagt et læssespor for at håndtere transporten af mergel fra et nærliggende privat mergelselskab. Mergeltransporten viste sig dog hurtigt at være økonomisk uholdbar, og den ophørte efter blot få år. Som følge heraf blev sidesporet fjernet i 1929.

Nedgradering til trinbræt i 1935

I 1935 blev Napstjert station nedgraderet til trinbræt, hvilket betød, at personalet blev fjernet, og stationens funktion blev begrænset til et simpelt stoppested for passagerer. På trods af nedgraderingen forblev stationsbygningen i brug som ventesal, hvilket sikrede, at de rejsende fortsat havde mulighed for at vente indendørs i læ for vind og vejr.

Salg af stationsbygningen i 1968

I 1968 blev stationsbygningen solgt til privat beboelse, og som erstatning blev der opsat et simpelt venteskur på perronen. Det lille varehus fra 1908 blev senere revet ned, og stationsbygningen blev malet hvid, hvilket ændrede det visuelle udtryk fra den oprindelige røde murstensbygning.

Nedlæggelsen i 2005 og borgerprotester

I forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene den 9. januar 2005 besluttede Nordjyske Jernbaner at nedlægge flere trinbrætter, heriblandt:

• Napstjert Trinbræt
• Apholmen Trinbræt
• Højen Trinbræt

Begrundelsen for nedlæggelsen var, at disse trinbrætter havde meget få passagerer, og at fjernelsen af stoppestederne ville reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen. Beslutningen blev dog mødt med massive borgerprotester, da trinbrættet fortsat var vigtigt for lokalsamfundet i Napstjert.

Genåbningen i 2006

Som følge af protesterne blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006. I forbindelse med genåbningen blev der anlagt:

• En ny perron
• Et nyt venterum

Dette sikrede, at trinbrættet fortsat kunne fungere som et lokalt stoppested på Skagensbanen, og det var en sejr for de mange borgere, der havde kæmpet for at bevare stoppestedet.

Ålbæk Station ligger midt i Ålbæk by, syd for overkørslen med Centralvej/Gårdbovej. Stationen var oprindelig med krydsningsspor og læssespor. Ålbæk station var en af de bedste mellemstationer i smalsporstiden, hvor især transporter med fisk gav meget gods til Ålbæk station. Det var planen at Ålbæk Station skulle være tilslutningsstation for en ny bane mellem Ålbæk og Hjørring via Vellingshøj Station på Hirtshalsbanen. Udsættelserne af denne bane, udsatte desværre også en tiltrængt istandsættelse og udvidelse af Ålbæk station. Da banen til Vellingshøj blev droppet i 1933, var den oprindelige stationsbygningen i Ålbæk i en så dårlig stand, at man valgte at rive den ned i 1934 og opføre en ny station efter tegninger af Ulrik Plesner. Ulrik Plesner var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Tegningerne til Ålbæk station er dateret 1932, og stationen er bygget i 1934 - så Ulrik Plesner kom ikke til at gennemføre eller på anden måde fik indflydelse på byggeriet.

Bunken Station ligger i den sydlige del af Bunken Klitplantage ved baneoverskæringen med Råbjergvej. Trinbrættet har altid været ringe benyttet, hvor det primært har været benyttet som et "skovturstrinbræt". Bunken Trinbræt havde oprindeligt en simpel træbygning som venteskur, hvor ekspeditionen foregik i plantørboligen, som lå ca 200 meter sydvest for trinbrættet. Efter århundredskiftet flyttede ekspeditionen af billetter og banepakker ind i venteskuret, hvor den trange plads må have givet visse udfordringer. Billetsalget ophørte i 1921, men banepakkeekspedition fortsatte til 1922. Efter at Skagensbanen var ombygget til normalspor i 1924, hvor der skete en mindre udretning af banens linjeføringen ved Bunken Trinbræt, det resulterede i at ventesalsbygningen kom til at ligge et stykke fra perronen. Bunken Trinbræt har i periode 1910-1934 haft sidespor. Ventesalsbygningen blev fortsat vedligeholdt, indtil det til sidst blev opgivet i 1975 og nedrevet i 1977.

Hulsig Station ligger i den østlige side af den lille Hulsig by. Hulsig Station ligger lidt nord for overkørslen for Tranevej tæt på Hotel og Feriecenter "Skagen Strand", der ligger øst for banen. Hulsig Station , var som de øvrige 3 oprindelige smalsporsstandsningssteder (Jerup, Højen og Rimmen), et vogterhus med ventesale, beliggende ved holdepladser med læssespor. Hulsig Station havde oprindeligt både krydsningsspor og læssespor, i 1967 fjernedes krydsningssporet, Hulsig Station blev ved samme lejlighed nedsat til trinbræt. Hulsig stationsbygning blev solgt til privat beboelse og købmandshandel i 1969.

Sandmilen Trinbræt er fra smalsporstiden og blev etableret som "skovturstrinbræt" i 1916. Sandmilen Trinbræt nåede at blive godt 50 år gammelt inden nedlæggelsen ifm. overgangen til vinterkøreplanen i 1967. Trinbrættet bestod af en simpel græsperron med et stationsnavneskilt og et trinbrætsignal, hvor passagerne kunne tilkendegive at de ønskede at toget standsede, så de kunne komme med. Sandmilen Trinbræt lå helt øde ude i Skagen Klitplantage og det er navngivet efter enaf egnens seværdigheder, Sandmilen. Sandmilen er som Råbjerg Mile en vandreklit, men hvor Råbjerg Mile er en "ung" vandremile, der kun er i starten af vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat, så er Sandmilen en "gammel" vandremile, der næsten har afsluttet vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat.

Højen Station og dens Historiske Udvikling

Højen Station blev etableret i 1890 som en del af Skagensbanen, der forbandt Frederikshavn med Skagen. Fra begyndelsen var stationen kun et beskedent billetsalgssted, da oplandet var sparsomt befolket, og behovet for jernbanetransport var begrænset. Af den grund var stationen i starten kun betjent i sommersæsonen, hvor turister og besøgende til området skabte en større passagertrafik. Stationen blev oprindeligt tegnet af arkitekten Thomas Arboe, der stod bag flere af de første bygninger langs Skagensbanen. Som en af de fire oprindelige smalsporsstationer på strækningen - sammen med Jerup, Hulsig og Rimmen - blev Højen Station opført som et vogterhus med ventesale og en simpel perron.

Udvidelser og Krydsningsspor

Selvom Højen Station i begyndelsen kun var et billetsalgssted, blev der hurtigt foretaget udvidelser for at kunne håndtere både passager- og godstrafik. Allerede ved åbningen i 1890 blev stationen udstyret med et stikspor, og i 1891 blev der anlagt både krydsningsspor, læssespor og et varehus. Disse forbedringer gjorde det muligt for stationen at håndtere en bredere vifte af opgaver, herunder transport af gods fra oplandet til Skagen og videre ud i jernbanenettet. Selvom Højen aldrig blev en større station, var den vigtig for lokalområdet, især i forbindelse med transport af varer og materialer til Skagen.

Overgangen fra Smalspor til Normalspor

Skagensbanen blev oprindeligt anlagt som en smalsporsbane, men i 1924 blev hele strækningen ombygget til normalspor for at sikre en mere effektiv togdrift og gøre det lettere at tilslutte banen til det øvrige jernbanenet. Dette betød en række ændringer for Højen Station, men stationsområdet bevarede sin funktion og fortsatte med at betjene både passagerer og gods.

Ombygning af Stationsbygningen

I 1922 gennemgik stationsbygningen en større ombygning og blev udvidet efter tegninger af arkitekt Ulrik Plesner, som havde en væsentlig indflydelse på Skagens arkitektur i begyndelsen af det 20. århundrede. Hans ombygning gav stationen et mere markant arkitektonisk udtryk, og bygningen bevarede sit særlige præg i mange år.

Nedlæggelse af Godstransport og Overgang til Trinbræt

I 1962 blev krydsnings- og læssesporet nedlagt, da godstransporten var faldet betydeligt. Dette markerede begyndelsen på stationens gradvise nedgradering. I 1964 blev Højen Station officielt nedklassificeret til et trinbræt, hvilket betød, at stationen nu udelukkende betjente passagertrafik uden bemanding. Som trinbræt fortsatte Højen dog med at betjene lokalområdet og de besøgende, der rejste til Skagen.

Nedlæggelsen i 2005 sammen med Napstjert og Apholmen

I forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene den 9. januar 2005 valgte Nordjyske Jernbaner at nedlægge tre trinbrætter:

• Højen Trinbræt
• Napstjert Trinbræt
• Apholmen Trinbræt

Begrundelsen for nedlæggelsen var, at de tre trinbrætter havde meget få passagerer, og at man ved at fjerne dem kunne reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen. Efter massive borgerprotester blev Napstjert Trinbræt genåbnet i 2006, hvor der blev etableret en ny perron og et venterum. Højen Trinbræt blev derimod aldrig genåbnet. Nedlæggelsen skete, da det blev vurderet, at disse trinbrætter havde for få passagerer til at retfærdiggøre stop. Formålet med nedlæggelserne var at reducere rejsetiden mellem Frederikshavn og Skagen, men beslutningen vakte stor modstand blandt de lokale borgere.

Stationens Eftermæle og Bevarede Bygninger

Selvom stationen blev nedlagt som jernbanestation, er en del af dens bygninger bevaret. Det gamle trævarehus fra stationens tid som smalsporsstop findes stadig og er i dag en af de få tilbageværende bygninger fra smalsporsperioden på Skagensbanen. Selve stationsbygningen blev solgt i 1969 og har siden 1991 huset det privatejede Skagen Naturhistoriske Museum, hvilket har sikret, at bygningen fortsat har en funktion i området. Højen Station lå i Skagen Klitplantage, hvor vejen mellem Højen (også kendt som Gammel Skagen) og den tilsandede kirke, i dag Flagbakkevej, krydser Skagensbanen.

Højen Station i Dag

I dag er der ingen aktiv jernbanestation i Højen, men stationens historie er stadig en vigtig del af Skagensbanens udvikling. Bygningens bevarelse som museum sikrer, at områdets jernbanehistorie ikke er glemt, og selvom toget ikke længere stopper i Højen, kan man stadig se sporene af dens tidligere rolle i transporten til og fra Skagen.

Frederikshavnvej Trinbræt åbnede i 1992. Trinbrættet har været meget benyttet af de mange studerende, som pendler hver dag mellem Skagen og Frederikshavn. I dag er trinbrættet den næstmest benyttede standsningssted på banen, næst efter Skagen Station.

Skagen Station som Danmarks nordligste endestation

Skagen Station er endestation på Skagensbanen mellem Skagen og Frederikshavn og er den nordligste jernbanestation i Danmark. Skagen Station åbnede den 24. juli 1890 som smalsporsstation for Frederikshavn-Skagen Jernbane. Smalsporet (1.000 mm) gik oprindeligt ind til stationen fra den nuværende Christian X's Vej, som delvis er anlagt på det gamle banetracé. I 1924 blev banen ombygget til normalspor (1.435 mm), og i den forbindelse fik banen en ny linjeføring gennem byen, og sporarealet ved stationen blev ændret.

Arkitektonisk udvikling og udvidelse

Den oprindelige hovedbygning fra 1890 var efter tegninger af arkitekten Thomas Arboe og bestod af et midterparti i to etager og to sidefløje i én etage. I 1913 hyrede Frederikshavn-Skagen Jernbane, arkitekten Ulrik Plesner, hvis første opgave var at ombygge og udvide Skagen Station. Efter nogle års arbejde, stod den nye større Skagen Station færdig i 1919. Skagen Station blev gjort dybere i hele dens bredde, sammenbygget med to udhuse og der blev tegnet en ny facade og på første salen blev der indrettet bolig til direktøren.

Kongelig ventesal og sommerhuset "Klitgården"

Ved ombygningen af Skagen Station fik stationen, som en af de få stationer i Danmark, egen kongelig ventesal. Den kongelig ventesal blev bygget som delvis en hyldest ifm. kroningen af Kong Christian X i 1912 og hans hustru Dronning Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin og af praktiske årsager, da kongefamilien i 1914 opførte sommerhuset "Klitgården", som kongefamiliens sommerbolig ved Kattegatkysten sydvest for Skagen. Når de kongelige besøgte deres sommerhus i Skagen benyttede de denne smukke ventesal. Den kongelige ventesal blev endda udstyret med Skagens første telefon.

Store ændringer og ny linjeføring

Ombygningen af Skagen Station i 1913-1919, var så omfattende, at der ikke er meget genbrug fra den oprindelige station fra 1890. Med omlægningen til normalspor i 1924 fik banen ny linjeføring skråt ind til stationen, og det gamle varehus øst for hovedbygningen blev nedlagt men blev senere indrettet til beboelse. Det nye varehus blev opført vest for Skagen Station, og lå parallelt med den nye sporføring. I starten af 1920'erne blev et nyt maskinværksted opført, der var bygget sammen med smedje, kontor og lokomotivremise. I 1925 kom der en ny vognremise og den gamle remise til smalsporslokomotiverne blev revet ned i 1926. I 1929 kom yderligere to motorvognsremiser til.

Senere benyttelse og modernisering

Frem til 2006 holdt Skagen Turistbureau til i den kongelige ventesal. I 2007 blev den tidligere direktørlejlighed på stationens 1. sal ombygget til 3 lejligheder. Efter mange års forfald og manglende vedligeholdelse gennemgik Skagen Station i 2017 en stor renoveringsproces, hvor der blandt andet blev isat nye vinduer og facaderne renoveret. Ved renoveringen af Skagen Station, dukkede det fine håndmalede kontorskilt frem og de originale terrazzogulve og utallige håndskrevne graffiti i murstenene i den almindelige ventesal. De udendørs lamper ud mod parkeringspladsen, er de originale og er muligvis fra starten af 1930'erne og virkelig et særsyn i dag. Ud mod perronen er den delvis skjulte kældernedgang bibeholdt.

Café Skagen og Bellevue Vintage

Den 13. april 2017 åbnede Café Skagen i Christian X's gamle kongelige ventesal i nordfløjen. I 2018 overtog butikken, Bellevue Vintage I/S hele stueetagen på Skagen Station, og passer godt sammen med de fine omgivelser i den kongelige ventesal og den øvrige del af stationen. Bellevue Vintage I/S er med Edith Piaf i højtaleren, duften fra de sydfranske sæber og de 360 kvm butik på Skagen Station, fyldt med særlige og nøje udvalgte franske ting, som indehaverne selv finder på indkøbsture i Frankrig - det er en fantastisk oplevelse at komme forbi her.

Trafik og drift

Skagen Station betjenes i dag af tog fra Nordjyske Jernbaner, der kører hyppige lokaltog mellem Skagen og Frederikshavn. I starten af 1990'erne kørte DSB InterCity-tog mellem København og Skagen, men fra den 6. august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner regionaltrafikken fra Frederikshavn via Hjørring og Aalborg ned til Skørping.

Godstransport og havnebane

Vest for Skagen Station er der læsseplads og 3 opstillingsspor til brug for godstrafik. Godstrafikken stagnerede i 1980'erne, men fik et stort opsving i starten af 1990'erne, da Fiskernes Fiskeindustri begyndte at sende containertog med fiskemel, fiskeolie og frossen fisk via havnebanen. Fiskernes Fiskeindustri fik anlagt et 400 meter havnespor hen til fabrikken, hvor der blev anlagt to parallelle opstillingsspor. Skagen Havnebane er senere renoveret og forstærket, og i 2004 blev sporskifter på havnen fornyet. Havnebanen blev dog nedlagt i 2016.