Hjørring-Løkken-Aabybro - operatør: HP (Oprindelig: HLA)

Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane: En Historisk Gennemgang

Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane (HLA) var en vigtig del af Nordjyllands jernbanenet og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af regionens turisme og godstransport. Banen blev opført som en del af den store jernbanelov af 27. maj 1908, der havde til formål at udvide jernbanenettet i Danmark. Banens første tog kørte den 4. juli 1913, og fra starten havde den et tæt samarbejde med andre lokale privatbaner i området.

Oprettelsen af Hjørring-Løkken-Aabybro Banen

Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane fik eneretsbevilling den 23. maj 1910, og arbejdet med at anlægge banen begyndte kort tid efter. Anlægget var en del af et større jernbaneprojekt, der skulle sikre bedre transportmuligheder mellem byerne Hjørring, Løkken og Aabybro samt de mindre landsbyer i området.

Fra begyndelsen havde HLA fællesdrift med Hjørring-Hørby Jernbane (HH), som åbnede i samme år, 1913. De to baner delte banegård, kontor og værksteder på Hjørring Vestbanegård, hvilket gjorde driften mere effektiv. Senere kom også Vodskov-Østervrå Jernbane (VØ) og Hirtshalsbanen (HB) med i driftsfællesskabet, hvilket yderligere styrkede samarbejdet mellem de lokale privatbaner.

Banens Infrastruktur og Sporomlægning

Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane havde ikke optagelse på Hjørring Station (DSB) men benyttede i stedet Hjørring Vestbanegård. Herfra udgik togene nordpå mod Løkken og Aabybro. Banen var rigeligt forsynet med stationer og trinbrætter, hvilket gjorde det muligt at betjene mange små samfund langs ruten. Blandt stationerne var Løkken, som havde en tosporet remise og et stort sporareal, da den fungerede som endestation for mange tog fra Hjørring og gennemgående tog fra Aalborg. Tog fra Hjørring satte også vogne af i Løkken og hentede dem på tilbageturen, så kun et mindre tog kørte mellem Løkken og Aabybro.

I 1939 blev de fire baner, HLA, HH, VØ og HB, fusioneret til ét selskab, Hjørring Privatbaner (HP). Herefter gennemførte man en stor sporomlægning, som resulterede i, at de tre privatbaner blev flyttet fra Hjørring Vestbanegård til DSB-stationen i Hjørring i 1942. Denne flytning medførte en ændring i banens linjeføring nær Hjørring.

Banens Indflydelse på Turismen

En af de største fordele ved Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane var dens bidrag til udviklingen af turismen ved Nordjyllands vestkyst. Før banens anlæggelse var det svært at komme til de populære badestrande i områder som Løkken og Lønstrup, men med banen blev det muligt at tage på endagsudflugter til kysten. Badetogene kunne rumme mellem 20 og 30 vogne, og der var specielle badetog fra både Hjørring og Aalborg til kystbyerne.

For at håndtere de mange badegæster, der ankom med tog, opførte man i 1914 en stor ventehal af træ ved stationen i Lønstrup. Denne hal blev brugt til at opbevare bænke, som blev monteret i godsvogne og brugt som 3. klasses vogne for badegæsterne. Stationen i Lønstrup lå dog knap 2 km fra stranden, hvilket fik ledelsen til at overveje at forlænge banen helt ned til stranden, men planerne blev aldrig realiseret.

Banens Godstransport

Foruden passagertransport spillede godstransport en vigtig rolle for Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane. En af de største indtægtskilder var transporten af frisk fisk fra kystbyerne til de større byer i regionen. Men den største del af godstransporten bestod af tørv og briketter fra Kås, især under de to verdenskrige, hvor jernbanen blev afgørende for forsyningerne af brændstof til resten af landet.

Efter anden verdenskrig begyndte produktionen af tørv og briketter at falde, og da denne produktion ophørte omkring 1960, forsvandt grundlaget for strækningen mellem Aabybro og Løkken. Banens ledelse forsøgte at bevare strækningen mellem Hjørring og Løkken, men det blev besluttet at lukke hele banen.

Økonomiske Udfordringer

Selvom banen var populær i starten, var det økonomiske fundament for Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane altid usikkert. Banen oplevede kun overskud i sine første seks år, hvorefter der var et konstant underskud. Konkurrencen fra biltransport voksede hurtigt, og banens linjeføring gjorde den sårbar over for denne konkurrence. Området, som banen betjente, var tyndt befolket og havde et barskt klima, hvilket begrænsede mulighederne for at tiltrække nok passagerer og gods.

Trods flere forsøg på at modernisere driften og reducere omkostningerne, blev det i 1963 besluttet at lukke hele banen. Den sidste togafgang fandt sted den 29. september 1963, og dermed sluttede Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbanes 50-årige historie.

Bevarede Strækninger og Spor

Selvom banen blev nedlagt i 1963, er der stadig flere spor af dens eksistens. Omkring 8 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt for offentligheden. Den længste bevarede strækning er Åsendrup Banesti, som strækker sig over 2 km sydøst for Løkken. Denne del af den gamle bane er nu omdannet til en rekreativ sti, som giver besøgende mulighed for at opleve det landskab, som toget engang kørte igennem.

Hjørring Vestbanegårds historie

Hjørring Vestbanegård blev opført i 1913 som en vigtig jernbanestation for Hjørring-Løkken-Aabybro Banen og Hjørring-Hørby Banen. Stationsbygningen var tegnet af arkitekten Sylvius Knutzen og var en markant bygning, der tjente som centrum for den lokale jernbanedrift. I 1925 blev Vestbanegården udvidet med ankomsten af Hirtshalsbanen, hvilket gjorde stationen til et endnu vigtigere knudepunkt i regionens transportinfrastruktur.

Stationens opbygning og funktioner

Stueetagen i stationsbygningen omfattede ventesale, billetsalg, stationskontor og rejsegodsekspedition. Disse faciliteter var afgørende for at sikre en effektiv betjening af passagerer og gods. På første sal var der hovedkontor for Hjørring Banerne, der senere blev kendt som Hjørring Privatbaner (HP). Derudover var der en lejlighed til driftsbestyreren. Tagetagen husede små lejligheder, der blev brugt af funktionærer ansat ved jernbanen.

Stationen havde en kompleks sporstruktur, der bestod af fire hovedspor med gennemkørsel, et varehus, læssespor samt opstillings- og depotspor. De forskellige baner, der udgik fra Hjørring Vestbanegård, var fordelt i forskellige retninger: Løkkenbanen mod vest, Hirtshalsbanen mod nord og Hørbybanen mod syd, hvor den krydsede statsbanelinjen til Aalborg og fortsatte mod øst.

Internationale forbindelser og omlægning af spor

I 1939 blev Hirtshalsbanen opgraderet med en international eksprestogforbindelse, kendt som Nordpilen, der kørte fra Hirtshals via Frederikshavn til Flensburg. Dette medførte, at togene blev ført helt ind til Hjørring Station i stedet for at benytte Hjørring Vestbanegård. I årene efter blev der foretaget betydelige omlægninger af sporene, hvilket førte til en gradvis reduktion af Vestbanegårdens funktion.

Den 19. maj 1942 blev Hørbybanens togtrafik flyttet til DSB's statsbanestation i Hjørring. Kort tid efter, den 11. august 1942, fulgte Løkkenbanen, og den 3. oktober 1942 blev Hirtshalsbanen ligeledes integreret i statsbanestationen. Som en konsekvens blev ekspeditionen af privatbanetogene overtaget af DSB, og der blev anlagt tre perronspor samt to omløbsspor for de tidligere privatbanetog.

Nedlæggelse af Hjørring Vestbanegård

Efter at togtrafikken var flyttet til Hjørring Station, blev Hjørring Vestbanegård nedlagt som operativ station. Dog fortsatte den med at huse banernes kontorer, remiser, værksteder samt de nødvendige opstillings- og depotspor. Disse funktioner blev bibeholdt frem til nedlæggelsen af Hjørring Privatbaner.

I 1973 blev stationsbygningen ramt af en brand, der ødelagde tagetagen. Skaderne førte til, at bygningen blev revet ned. Hjørring Vestbanegård lå oprindeligt for enden af Vestbanegade, hvor der i dag er en rundkørsel og en Lidl-butik.

Liver Å Trinbræt lå ca 900 meter vest for Liver Å, som trinbrættet blev opkaldt efter. Trinbræt var ikke oprettet ved banens start. Trinbrættet var placeret øst Søndermøllevej og ca. 50 meter nord for trinbrættet var placeret et "korsformet" læskærm. Trinbrættet var placeret meget øde uden reelt opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Sønderlev Station lå ud til Skallerupvej i midten af byen Sønderlev. Der var et ca. 85 meter langt læssespor som førte hen til Jydsk Andels Foderstofforretning (JAF), som senere blev overtaget af DLG. Stationen havde et stort varehus i træ.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Vennebjerg Trinbræt lå ca. 1,3 km nord øst for den lille landsby, Vennebjerg, som trinbrættet blev opkaldt efter. Nord for trinbrættet var placeret et lille læskur. Trinbrættet var placeret meget øde uden reelt opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Lønstrup Station – En central del af kystbanens historie

Lønstrup Station lå cirka 1 km sydøst for byen Lønstrup, tæt på Kystvejen. Med en afstand på blot 1 km til Vesterhavet var stationen en af de mest unikke på Hjørring-Løkken-Aabybro Banen, da den fungerede som en rigtig "badestation" for turister og sommergæster.

Oprindeligt var der ikke planlagt en station nær Lønstrup, men behovet for en togforbindelse til den populære badeby betød, at stationen alligevel blev etableret. Rent passagermæssigt blev den en af banens bedst benyttede stationer, især i sommerhalvåret, hvor badegæster strømmede til.

I takt med at Lønstrup voksede, udviklede byen sig omkring den gamle station, og stationens placering blev en naturlig del af byens infrastruktur.

Forslag om baneforlængelse til stranden

I 1945 blev det foreslået at forlænge jernbanen fra stationen helt ud til stranden. Dette ville have gjort transporten endnu mere attraktiv for badegæster, men idéen blev aldrig realiseret. Selvom stranden var tæt på, blev det vurderet, at projektet ikke var økonomisk bæredygtigt.

Alligevel forblev Lønstrup Station et vigtigt stoppested for dem, der ville nyde vestkystens strande, og den fortsatte med at tiltrække mange rejsende hver sommer.

Opførelsen af en ventesal til badegæster

Allerede i 1914, året efter banens åbning, blev der opført en særlig ventesal til badegæster. Formålet var at imødekomme de mange situationer, hvor vejret pludselig skiftede fra sol til regn, hvilket resulterede i, at de mange besøgende, der var kommet i løbet af dagen, pludselig søgte tilbage til stationen for at tage toget hjem.

Den oprindelige ventesal var for lille til at rumme de mange mennesker på én gang, og derfor blev den nye badeventesal opført. Ventesalen blev også brugt i vinterperioden som opbevaringsplads for Hjørring-Løkken-Aabybro Banens bænke. Disse bænke var malet i banens karakteristiske orange farve og dekoreret med vingehjul på ryglænene.

Stationens arkitektur og faciliteter

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt Sylvius Knutzen og var af samme type som de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro Banen. Bygningen var funktionel og designet til at kunne håndtere både passagertrafik og stationens personale.

Ud mod perronen var der to døre: én fra ventesalen og én fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun én dør, som førte til stationsbestyrerens lejlighed. Stationshuset var desuden sammenbygget med et åbent venterum og en toiletbygning, hvilket var en standardløsning på mange af banens stationer.

Stationen havde flere spor, som gjorde det muligt at håndtere både passager- og godstransport. Blandt de vigtigste faciliteter var:

• Et cirka 235 meter langt krydsningsspor
• Et cirka 92 meter langt læssespor
• Et større varehus i træ

Krydsningssporet gjorde det muligt for tog at passere hinanden, mens læssesporet var essentielt for håndtering af gods, herunder landbrugsprodukter, brændsel og materialer til nærliggende erhverv.

Lønstrup Station som en del af Hjørring-Løkken-Aabybro Banen

Hjørring-Løkken-Aabybro Banen var en vigtig del af infrastrukturen i Nordjylland og forbandt flere af kystbyerne med hinanden. Lønstrup Station blev hurtigt en af de mest populære på grund af sin beliggenhed nær kysten.

Banen spillede en væsentlig rolle i transporten af både passagerer og gods i begyndelsen af 1900-tallet. Landbrugsvarer, fisk og andre produkter blev transporteret til større byer via banen, hvilket gjorde jernbanen til en central del af områdets økonomi.

Nedlæggelsen af stationen

Som med mange andre mindre jernbaner i Danmark faldt passagertallet på Hjørring-Løkken-Aabybro Banen i takt med, at bilismen blev mere udbredt. Efterhånden blev det svært at opretholde en rentabel drift, og banen blev til sidst nedlagt.

Lønstrup Station mistede sin funktion som jernbaneknudepunkt, men bygningerne og infrastrukturen omkring den forblev en del af byens historie. I dag er Lønstrup vokset ud til og omkring den gamle station, og området har udviklet sig til en populær turistdestination.

Stationens betydning for Lønstrup

Lønstrup Station spillede en vigtig rolle i byens udvikling, både som transportknudepunkt og som en vigtig del af byens turisme. Selvom jernbanen ikke længere eksisterer, har stationen efterladt sig en arv, der stadig kan spores i byens struktur og udvikling.

Nr. Rubjerg Trinbræt blev anlagt i 1955. I tjenestekøreplanen med gyldighed fra den 29. maj 1960 er Nr. Rubjerg trinbræt angivet til at ligge km 13,6 fra Hjørring. I tjenestekøreplanen året efter med gyldighed fra den 28. maj 1961 er Nr. Rubjerg angivet til at ligge km 12,0 fra Hjørring.

Ifølge lokalhistorie skyldes flytningen af hensyn til børnene fra Rubjeg Knude Fyr. De skulle i skole (på tidspunktet ca. 6. klasse) i Hjørring med det første morgentog kl. 07.08. Afstanden fra fyret til Nr. Rubjerg trinbræt hhv. det første sted og det andet var ca. det samme. Med den nye placering af Nr. Rubjerg trinbræt var der vej og dermed en mere sikker måde at komme frem på. Ellers var trinbrættet placeret meget øde uden reelt opland.

Trinbræts første placering er på GPS: 57.445653, 9.807000.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Jelstrup Station var Hjørring-Løkken-Aabybro banens mindste station – målt både på størrelse og antal afrejsende fra stationen. Stationen var placeret meget øde uden reelt opland.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var der en dør fra ventesalen. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 54 meter langt læssespor og en kvægfold nord for stationen.

Gjølstrup Station var placeret i pæn afstand nord øst for byen Gjølstrup, som stationen er opkaldt efter. Stationen var meget øde placeret og Gjølstrup by voksede ikke op omkring stationen, som var tilfældet ved mange andre stationsbyer.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 235 meter krydsningsspor med jordperron ø, et ca. 93 meter langt læssespor og et større varehus i træ.

Vittrup Station var placeret i den østlige ende af Vittrup by, som stationen er opkaldt efter.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 91 meter langt læssespor, et større varehus i træ og en kvægfold nord øst for stationen.

Skøttrup Trinbræt lå ca. 300 meter vest for gården Skøttrupgård, som trinbrættet er opkaldt efter. Trinbrættet var udstyret med den karakteristiske korsformet læskærm. Trinbrættet var placeret meget øde uden reelt opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Løkken Station – En Central Station på Hjørring-Løkken-Aabybro Banen

Løkken Station var en af de vigtigste stationer på Hjørring-Løkken-Aabybro Banen og fungerede både som mellemstation og delvis endestation. Halv endestation refererer til det faktum, at mange tog fra både Hjørring og Aabybro endte deres rejse i Løkken uden at fortsætte videre på resten af banen.

Dette var særligt gældende for de såkaldte badetog, som primært transporterede sommergæster til Løkken. For de gennemkørende tog betød det, at der i badesæsonen ofte blev hensat vogne på Løkken Station. Disse vogne kunne bruges af badegæster, som i tilfælde af dårligt vejr søgte ly på stationen.

Løkken Station var også et vigtigt udflugtsmål for Aalborgs folkepensionister, der i mange år tog toget til byen. Hjørring-Løkken-Aabybro Banens lokomotiver overtog her vogne fra FFJ i Aabybro og fortsatte turen videre til Løkken eller Hjørring.

Stationsbygningens arkitektur og udvidelse

Stationsbygningen i Løkken blev tegnet af Sylvius Knutzen og var bygget i samme stil som de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro Banen. Dog var der en vigtig forskel – stationsbygningen i Løkken blev opført med en ekstra etage og mindede i sin oprindelige form meget om Vestbanegården i Hjørring.

I 1943-1944 blev stationsbygningen udvidet til næsten dobbelt størrelse. Udbygningen var inspireret af Vestbanegården i Hjørring og inkluderede en stor portalgavl på begge sider af bygningen. Den store tilbygning blev opført i forbindelse med oprettelsen af et selvstændigt postmesterembede i Løkken, som blev placeret på stationen.

Efter denne ombygning var stationen både i størrelse og arkitektonisk udtryk meget sammenlignelig med Vestbanegården i Hjørring, hvilket cementerede Løkken Stations status som en af banens vigtigste knudepunkter.

Store sporarealer og kapacitet til badetog

Løkken Station var indrettet med et langt hovedspor, som var nødvendigt for at kunne håndtere de lange badetog. Disse tog kunne bestå af op til 20 to-akslede vogne og havde ofte et damplokomotiv placeret i hver ende af togstammen for at kunne håndtere de mange passagerer.

Derudover havde stationen et omfattende sporareal, som bestod af:

• Et dobbelt krydsningsspor/perronspor på cirka 246 meter med en ø-perron
• Et 143 meter langt læssespor ved varehuset nordøst for stationen
• To kombinerede depot- og remisespor, som førte op til en dobbelt remise

Remise, drejeskive og materielhåndtering

Remisen ved Løkken Station var af stor betydning for banens personale, da der var mulighed for overnatning i forbindelse med arbejdet på banen.

Foran remisen var der monteret en lille drejeskive, som senere skulle udskiftes med en større fra Vodskov Station på Vodskov-Østervrå Banen. Denne bane blev nedlagt i 1950, og drejeskiven blev sendt til Løkken. Dog blev den aldrig installeret og stod henstillet på jorden ved stationen helt frem til dens lukning i 1963.

Godstrafikken og tyskernes brug af banen under 2. verdenskrig

Løkken Station havde en betydelig godstrafik, især i perioder hvor landbruget og fiskeriet bidrog til store transporter. Godstrafikken kulminerede under 2. verdenskrig, hvor den tyske besættelsesmagt brugte banen til at transportere materialer til befæstningen af den jyske vestkyst.

Tyskerne anlagde en smalsporsbane fra havstokken til stationen, som blev brugt til at transportere byggematerialer til kystbefæstningerne. Banen blev således en vigtig del af den tyske infrastruktur i Nordjylland, hvor mange kystområder blev forsynet med bunkere og forsvarsværker.

Selvom tyskerne var en stor kunde, var de ikke en pålidelig betalingspartner. Betalingerne for transporterne var ofte forsinkede eller mangelfulde, hvilket skabte problemer for banens økonomi.

Banens og stationens endeligt

Hjørring-Løkken-Aabybro Banen var i mange år en vigtig del af den nordjyske infrastruktur, men med tiden blev jernbanen gradvist udfaset til fordel for vejtransport.

I 1963 blev Løkken Station og resten af Hjørring-Løkken-Aabybro Banen nedlagt. Samtidig blev drejeskiven, der i mange år havde stået ubenyttet, fjernet sammen med resten af banens infrastruktur.

Vrensted Station var placeret i den vestlige ende af Vrensted by, som stationen er opkaldt efter.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum udført som Loggia og en toiletbygning. Ud mod Loggia var det en dør fra ventesalen, og en fra stationskontoret ud mod den modsatte gavl. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed.

Stationen havde et 185 meter krydsningsspor, et ca. 92 meter langt læssespor og et større varehus.

Ingstrup Station var placeret godt 2 km øst for Ingstrup by, som stationen er opkaldt efter. Stationen havde ingen reelt opland ved anlæggelsen, og fik det heller ikke i dens levetid.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 90 meter langt læssespor og et større varehus.

Hjermitslev Station var placeret i den nord/nord østlige ende af Hjermitslev by, som stationen er opkaldt efter. Stationen var også posthus og stationsforstanderen var også postmesteren.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 207 meter krydsningsspor, et 114 meter langt læssespor og et større varehus.

Alstrup Trinbræt var placeret i nærheden af en bebyggelse på ca. 10 gårde. Bebyggelsen hedder Alstrup, og det er den trinbrættet er opkaldt efter. Trinbrættet var udstyret med den karakteristiske korsformet læskærm, som var placeret ca. 50 meter øst for trinbrættet. Ud over de 10 gårde, var trinbrættet placeret øde uden større opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Saltum Station var ikke placeret i Saltum by, men Sønder Saltum, som ligger ca. 2,5 km syd øst for Saltum.

I Sønder Saltum ligger Skæg-Jerriks Hus, som ifølge Egnssamlingen i Saltum var verdens første ungdomshus. Ellers var der bageri, mejeri og hotel i byen.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et 87 meter langt læssespor og et større varehus.

Renbæk Trinbræt var placeret i nærheden af en bebyggelse på ca. 15 gårde, som lå i en radius af ca. 1 km fra trinbrættet. Bebyggelsen Vester Renbæk ligger godt 1 km øst for trinbrættet, og det er den trinbrættet er opkaldt efter. Ud over de 15 gårde, var trinbrættet placeret øde uden større opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Pandrup Station – En Central Station på Hjørring-Løkken-Aabybro Banen

Pandrup Station var, bortset fra Løkken, en af de største stationer på Hjørring-Løkken-Aabybro Banen. Stationen havde en betydelig persontransport til Blokhus, som lå omkring syv kilometer fra stationen. Byen Pandrup var en større og driftig handelsby, hvilket gjorde, at stationen havde en anselig transport af både passagerer og gods.

Arkitektur og Stationsbygning

Stationsbygningen var tegnet af arkitekten Sylvius Knutzen og fulgte samme type som de fleste andre mellemstationer på strækningen. Ud mod perronen var der en dør til ventesalen, mens stationskontoret havde en separat indgang i den modsatte gavl. Fra atriumgården var der kun én dør, som førte ind til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med stationshuset var et åbent venterum samt en toiletbygning, der blev benyttet af passagererne.

Spor og Faciliteter

Stationen var veludstyret med et 210 meter langt krydsningsspor, der gjorde det muligt for tog at passere hinanden. Derudover var der et ca. 95 meter langt læssespor, et større varehus til opbevaring af gods samt et sidespor, der førte til Amtsvejvæsenets oplagsplads. Disse faciliteter gjorde stationen til en vigtig del af infrastrukturen i området og sikrede en effektiv transport af varer og materialer.

Kaas Station: Et vigtigt knudepunkt for gods- og persontrafik på Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane

Kaas Station var en af de mest betydningsfulde stationer på Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane. Den var særligt kendt for sin omfattende godstrafik, der blandt andet omfattede brændselstransport fra Kaas Briketfabrik i Lundergård Mose. Stationsbygningen blev tegnet af arkitekten Sylvius Knutzen og var af samme type som de fleste andre mellemstationer på banen. Stationen spillede en vigtig rolle for både person- og godstransport, men som mange andre privatbaner blev den offer for nedgangen i jernbanegods i 1950'erne og 1960'erne. I dag er stationen nedlagt, men dele af bygningerne lever videre i nye funktioner.

Kaas Station og Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane

Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane blev anlagt som en del af bestræbelserne på at forbinde de mindre bysamfund i Nordjylland med større handelscentre. Banen blev etableret for at sikre bedre transportmuligheder for både passagerer og gods i en tid, hvor jernbanen stadig var den vigtigste transportform.

Kaas Station var en af de mest aktive stationer på strækningen, særligt på grund af den store mængde gods, der blev afsendt herfra. Stationen var strategisk placeret i forhold til områdets industri og landbrug, hvilket gjorde den til et vigtigt transportknudepunkt.

Stationsbygningens arkitektur og faciliteter

Stationsbygningen i Kaas var tegnet af arkitekten Sylvius Knutzen og fulgte samme design som mange af de øvrige mellemstationer på banen. Bygningen havde en enkel, men funktionel udformning, der var typisk for privatbanestationer i begyndelsen af det 20. århundrede.

Stationsbygningen havde følgende faciliteter:

• En ventesal med egen indgang fra perronen.
• Et stationskontor med separat dør ud mod perronen.
• En privatbolig til stationsbestyreren, som kun havde indgang fra gårdsiden.
• Et åbent venteskur til passagerer.
• En tilhørende toiletbygning.

Denne type stationsbygning var både praktisk og økonomisk overkommelig at opføre og vedligeholde, hvilket var afgørende for de mindre privatbaner.

Banegårdsarealet og sporforhold

Kaas Station havde et relativt omfattende sporareal sammenlignet med andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane. Sporene inkluderede:

• Et krydsningsspor på cirka 185 meter, hvilket gjorde det muligt for tog at passere hinanden.
• Et læssespor på omkring 250 meter, der blev brugt til lastning og aflæsning af gods.
• Et større varehus til opbevaring af gods.
• Et sidespor på cirka 2,7 km til Kaas Briketfabrik i Lundergård Mose, der blev betjent af fabrikkens eget rangerlokomotiv.

Briketfabrikkens spornet strakte sig yderligere et par kilometer ud i mosen, hvorfra der blev hentet tørv og mergel.

Godstransport og briketproduktionen i Kaas

Kaas Station var den station på banen, der håndterede den største mængde afsendt gods. En stor del af godstrafikken kom fra Kaas Briketfabrik, som producerede brændsel fra tørvemosen i Lundergård Mose.

Frem til 1955 fungerede Kaas Station som vogndepot, hvor der blev læsset omkring tre jernbanevogne om dagen. Op igennem 1950'erne faldt denne mængde dog betydeligt. I 1959 blev der kun afsendt 56 vogne fra stationen, og omkring 1960 ophørte godstrafikken helt.

I 1961-62 blev skinnerne på briketfabrikkens sidespor taget op, hvilket markerede afslutningen på jernbanetransporten af brændsel fra Lundergård Mose.

Nedgangen i person- og godstrafik og stationens lukning

Som mange andre privatbaner oplevede Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane et fald i passager- og godstrafik i takt med, at vejtransporten blev mere udbredt. Busser og lastbiler overtog en stor del af den trafik, som jernbanerne tidligere havde håndteret.

Kaas Station mistede gradvist sin betydning, og banen blev til sidst helt nedlagt. De fleste spor blev fjernet kort efter lukningen, og stationsbygningen mistede sin oprindelige funktion.

Kaas Station i dag

Selvom jernbanen og stationen ikke længere eksisterer, er en del af bygningerne fra Kaas Station blevet bevaret og har fået nye funktioner.

Varehuset, der engang blev brugt til opbevaring af gods, er blevet flyttet og bruges i dag af Kaas Brevdueforening. Dermed lever en del af stationens historie videre i en ny sammenhæng.

Kaas Stations betydning i jernbanehistorien

Kaas Station var i mange år et centralt knudepunkt for både person- og godstransport på Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane. Den var en af de vigtigste stationer på strækningen, særligt på grund af den store mængde gods, der blev afsendt herfra.

Røde Hede Trinbræt var placeret i nærheden af en bebyggelse på ca. 12-14 gårde, som lå i en radius af ca. 1 km fra trinbrættet. Området nordvest for trinbrættet hedder Røde Hede, og det er den trinbrættet er opkaldt efter. Ud over de 12-14 gårde, var trinbrættet placeret øde uden større opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Ryå station var selve afgreningen mellem Fjerritslev og Løkkenbanen. Stationen blev opført i 1913. Først i 1952 anlagde FFJ en perron, hvor Løkkenbanens passagerer fik forbindelse med Fjerritslev. Ved indkørsel fra Aabybro var der to meget høje signalmaster ved signalhytten, de kunne tydeligt kunne ses fra begge sider. Både signalerne og de to sæt bomme på Thistedvej blev styret fra hytten.

I Ryaa har der hverken været læssespor eller pakhus. Der kunne købes billetter, dog kun til de to privatbaner og af gods kunne der kun ekspederes banepakker, hvor andre forsendelser, herunder vognlæs blev henvist til nabostationerne.

Da Løkkenbanen blev lukket i 1963, blev FFJ perronen flyttet væk fra stationen og tættere på Gl. Landevej.

Da Aabybro Station blev anlagt var der kun meget begrænset bebyggelse omkring stedet. Byen voksede hurtigt efter banens anlæg og blev fra 1913 endestation for Hjørring– Løkken–Aabybro banen, som var virksom frem til 1963. Der var øperron ved overhalingsspor og syd for stationen var der yderligere 3 opstillingsspor, et maskindepot med opstillingsspor, et varehus med opstillingsspor og en vandkran.

Et stykke fra stationen mod Fjerritslev, blev der i 1963 bygget en stor vejbro, for hovedvejen udenom Aabybro, over de tre spor der lå her. Et lidt komisk projekt, da broen kun lige nåede at blive færdig inden Hjørring–Løkken–Aabybro banen lukkede og atter kun 6 år før Fjerritslev-Nørresundby banen blev nedlagt.

Både Fjerritslev-Nørresundby og Hjørring–Løkken–Aabybro banerne fulgtes indtil Ryaa station.