Hjørring-Løkken-Aabybro - (HLA)


Hjørring-Løkken-Aabybro banen var med på den store jernbanelov af den 27. maj 1908, og den 23. maj 1910 blev der meddelt eneretsbevilling på banen.

Fra starten havde HLA fællesdrift (kontor, direktør og værksteder med personale) med Hjørring-Hørby Jernbane, der også blev åbnet i 1913. De ønskede ikke optagelse på Hjørring Station (DSB), men havde deres egen banegård, Hjørring Vestbanegård. Vodskov-Østervrå Jernbane blev åbnet i 1924 og kom også med i driftsfællesskabet. Det samme gjorde Hirtshalsbanen, der blev åbnet i 1925 og fik endestation på Hjørring Vestbanegård.

De 4 selskaber delte fællesomkostningerne efter deres størrelse, men 1. april 1939 fusionerede de til ét selskab, Hjørring Privatbaner (HP). Herefter gik man i gang med en stor sporomlægning i Hjørring, så de 3 privatbaner blev flyttet fra Vestbanegården til DSB-stationen 3. oktober 1942.

En del tog fra Hjørring og gennemgående tog fra Aalborg havde endestation i Løkken, hvor stationen derfor havde tosporet remise, drejeskive og et stort sporareal. Tog fra Hjørring satte også vogne af i Løkken og hentede dem på tilbageturen, så kun et mindre tog kørte mellem Løkken og Aabybro.

Banen gav et stort opsving i turismen, da det nu var muligt at tage på endagsudflugt til vestkystens badestrande. Der kunne være 20-30 vogne i badetogene fra Hjørring til Lønstrup og fra Aalborg til Løkken. Banen anskaffede til dette formål 16 bænkevogne, dvs. lukkede godsvogne, der kunne forsynes med bænke og fungere som 3. klasses personvogne. I Lønstrup blev der i 1914 opført en stor ventehal af træ til badegæsterne. Hallen blev udenfor badesæsonen brugt til opbevaring af bænkene. Stationen i Lønstrup lå knap 2 km fra stranden, og der var i 1945 planer om at forlænge banen til stranden.

Banen havde kun overskud de første 6 år, hvorefter der kom støt stigende underskud. Frisk fisk fra kystbyerne var den næststørste del af godstransporten, men den største var tørv og briketter fra Kås, især under de to verdenskrige. Da denne produktion ophørte omkring 1960, forsvandt grundlaget for strækningen Aabybro-Løkken. Banens ledelse foreslog at bevare strækningen Hjørring-Løkken, men banens generalforsamling besluttede i 1963 at lukke hele banen.


Vigtige stamdata for Hjørring-Løkken-Aabybro (HLA) jernbanen

Jernbanens længde i km54,6
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156
Statstilskud i %50 %
Dato for Koncession1910.05.03
Jernbanen åbnet1913.07.04
Persontrafik nedlagt1963.09.29
Godstrafik nedlagt1963.09.29
Jernbanen nedlagt1963.09.29
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt22,45 kg/m – 24 km spor blev udskiftet i 1950erne med skinner og sveller fra Vodskov-Østervrå
BalastGrus
Stigning10 ‰
Hastighed max45 km/t, senere 70 km/t
El driftNej
TogkontrolsystemNej
Bane statusPrivatbane

Hjørring-Løkken-Aabybro (HLA) jernbanen havde følgende stationer

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferet Hjørring vestbanegård Station 0,0 km
Stedet er fotograferet Liver Å Trinbræt 5,0 km
Stedet er fotograferet Sønderlev Station (Søv)6,9 km
Stedet er fotograferet Vennebjerg Trinbræt 8,9 km
Stedet er fotograferet Lønstrup Station 10,8 km
Nr. Rubjerg Trinbræt 13,6 km
Jelstrup Station 14,6 km
Gjølstrup Station (Gjø)17,0 km
Stedet er fotograferet Vittrup Station (Vit)20,0 km
Stedet er fotograferet Skøttrup Trinbræt 22,0 km
Stedet er fotograferet Løkken Station (Løk)24,9 km
Vrensted Station 30,3 km
Ingstrup Station 33,6 km
Hjermitslev Station 36,6 km
Alstrup Trinbræt 37,9 km
Saltum Station 40,2 km
Renbæk Trinbræt 43,3 km
Pandrup Station (Pan)45,5 km
Kaas Station (Kås)48,7 km
Røde Hede Trinbræt 51,0 km
Stedet er fotograferet Ryaa Station 53,1 km
Stedet er fotograferet Aabybro Station (Abr)54,6 km

Hjørring vestbanegård Station var Hjørring-Løkken-Aabybro banens første station

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1942.10.03
Nedrevet2008
ArkitektSylvius Knutzen
GPS koordinater57.456396,9.977990

Hjørring Vestbanegård var tegnet af Sylvius Knutzen og blev bygget i 1913 som station for Hjørring-Løkken-Aabybro og Hjørring-Hørby banenerne. I 1925 kom Hirtshalsbanen til. Stueetagen bestod af ventesale, billetsalg, stationskontor og rejsegodsekspedition. På 1. sal var der hovedkontor for Hjørring banerne (senere Hjørring Privatbaner HP) og lejlighed til driftsbestyreren. Tagetagen var indrettet med små lejligheder til andre funktionærer ved banen.

Den nu nedrevet station minder var meget lig stationen i Løkken efter dennes ombygning.

Stationen havde 4 hovedspor med gennemkørsel, varehus og læssespor, opstillings- og depotspor. Løkken-banerne gik mod vest, Hirtshals-banerne gik mod nord og Hørbybanen gik ud mod syd over statsbanelinien (DSB sporet) til Aalborg, og herefter mod øst.

I 1939 fik Hirtshalsbanen en international eksprestogforbindelse (Nordpilen), der kørte fra Hirtshals via Frederikshavn til Flensburg. I den anledning førtes togene helt ind til Hjørring Station. Årene efter blev der lavet væsentlig omlægning af sporene, hvor Hørbybanen blev optaget på statsbanestationen d. 19. maj 1942, Løkkenbanen d. 11. august 1942 og Hirtshalsbanen d. 3. oktober 1942. Ekspeditionen blev overtaget af DSB og der blev anlagt 3 perronspor og 2 omløbsspor for privatbanetogene. Herefter blev Hjørring Vestbanegård nedlagt som station, man banernes kontor, remiser og værksteder samt de fornødne opstillings- og depotspor blev bibeholdt frem til HPs nedlæggelse.

I 1973 brændte stationens tagetage og bygningen er nu nedrevet. Stationsbygningen lå for enden af Vestbanegade på modsatte side af rundkørslen, der, hvor Lidl ligger i dag.

Her lå Hjørrings gamle station - nu LidlHer lå Hjørrings gamle station - nu Lidl - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2009.10.31

Google maps over Hjørring vestbanegård Station

Historisk kort over Hjørring vestbanegård StationHjørring vestbanegård Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Liver Å Trinbræt lå 5,0 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
NedrevetNedrevet
GPS koordinater57.470608,9.905364

Liver Å Trinbræt lå ca 900 meter vest for Liver Å, som trinbrættet blev opkaldt efter. Trinbræt var ikke oprettet ved banens start. Trinbrættet var placeret øst Søndermøllevej og ca. 50 meter nord for trinbrættet var placeret et "korsformet" læskærm. Trinbrættet var placeret meget øde uden reelt opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Her lå Liver Å trinbræt på vejens højre side.Her lå Liver Å trinbræt på vejens højre side. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2016.07.14

Google maps over Liver Å Trinbræt

Historisk kort over Liver Å TrinbrætLiver Å Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sønderlev Station lå 6,9 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseSkallerupvej 463, 9800 Hjørring
Stations forkortelseSøv
GPS koordinater57.470618,9.873785

Sønderlev Station lå ud til Skallerupvej i midten af byen Sønderlev. Der var et ca. 85 meter langt læssespor som førte hen til Jydsk Andels Foderstofforretning (JAF), som senere blev overtaget af DLG. Stationen havde et stort varehus i træ.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Sønderlev station fotograferet fra vejsiden.Sønderlev station fotograferet fra vejsiden. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2016.07.14

Google maps over Sønderlev Station

Historisk kort over Sønderlev StationSønderlev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vennebjerg Trinbræt lå 8,9 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
NedrevetNedrevet
GPS koordinater57.467836,9.840481

Vennebjerg Trinbræt lå ca. 1,3 km nord øst for den lille landsby, Vennebjerg, som trinbrættet blev opkaldt efter. Nord for trinbrættet var placeret et lille læskur. Trinbrættet var placeret meget øde uden reelt opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Vennebjerg trinbræt lå i billedets venstre midte.Vennebjerg trinbræt lå i billedets venstre midte. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2016.07.16

Google maps over Vennebjerg Trinbræt

Historisk kort over Vennebjerg TrinbrætVennebjerg Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lønstrup Station lå 10,8 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseKystvejen 6, 9800 Hjørring
GPS koordinater57.467569,9.809292

Lønstrup Station lå ca 1 km. syd/øst for byen Lønstrup ud til Kystvejen. Fra stationen var der ca 1 km. ud til vesterhavet og var derfor en rigtig ”badestation”. Oprindeligt var der ikke planlagt en station nær Lønstrup, men stationen kom og rent passagermæssigt blev den en af Hjørring-Løkken-Aabybro banes bedste stationer. Lønstrup er i dag vokset ud til og omkring den gamle station.

I 1945 ville man forlænge banen til stranden, men den idé blev aldrig ført ud i livet.

En ventesal til badegæsterne blev opføres i 1914 - året efter banens anlæg. Opførelsen af den ekstra badeventesal var for at imødekomme de situationer, hvor det gode vejr pludselig vender til regn og rusk. Her var tilstrømningen af alle de mange mennesker, der var ankommet lidt efter lidt med dagens tidligere tog, pludselig tilbage for at tage toget komme hjem. Ved disse lejligheder var den lille stationsventesal utilstrækkelig. I vinterperioden blev ventesalen brugt til opmagasinering af Hjørring-Løkken-Aabybro banens bænke. Bane bænkene var malet i banens orange farve og med vingehjul på ryglænet.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 235 meter krydsningsspor, et ca. 92 meter langt læssespor og et større varehus i træ.

Lønstrup station fotograferet fra vejsiden.Lønstrup station fotograferet fra vejsiden. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2016.07.14

Google maps over Lønstrup Station

Historisk kort over Lønstrup StationLønstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nr. Rubjerg Trinbræt lå 13,6 km. fra første station.

Byggeår1955
Åbnet1955
Nedlagt1963.09.29
NedrevetNedrevet
GPS koordinater57.457286,9.806843

Nr. Rubjerg Trinbræt blev anlagt i 1955. I tjenestekøreplanen med gyldighed fra den 29. maj 1960 er Nr. Rubjerg trinbræt angivet til at ligge km 13,6 fra Hjørring. I tjenestekøreplanen året efter med gyldighed fra den 28. maj 1961 er Nr. Rubjerg angivet til at ligge km 12,0 fra Hjørring.

Ifølge lokalhistorie skyldes flytningen af hensyn til børnene fra Rubjeg Knude Fyr. De skulle i skole (på tidspunktet ca. 6. klasse) i Hjørring med det første morgentog kl. 07.08. Afstanden fra fyret til Nr. Rubjerg trinbræt hhv. det første sted og det andet var ca. det samme. Med den nye placering af Nr. Rubjerg trinbræt var der vej og dermed en mere sikker måde at komme frem på. Ellers var trinbrættet placeret meget øde uden reelt opland.

Trinbræts første placering er på GPS: 57.445653, 9.807000.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Google maps over Nr. Rubjerg Trinbræt

Historisk kort over Nr. Rubjerg TrinbrætNr. Rubjerg Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Jelstrup Station lå 14,6 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseAlstrupvej 9, 9480 Løkken
GPS koordinater57.434092,9.807629

Jelstrup Station var Hjørring-Løkken-Aabybro banens mindste station – målt både på størrelse og antal afrejsende fra stationen. Stationen var placeret meget øde uden reelt opland.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var der en dør fra ventesalen. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 54 meter langt læssespor og en kvægfold nord for stationen.

Google maps over Jelstrup Station

Historisk kort over Jelstrup StationJelstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Gjølstrup Station lå 17,0 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseLøkkensvej 714, 9480 Løkken
Stations forkortelseGjø
GPS koordinater57.412826,9.815969

Gjølstrup Station var placeret i pæn afstand nord øst for byen Gjølstrup, som stationen er opkaldt efter. Stationen var meget øde placeret og Gjølstrup by voksede ikke op omkring stationen, som var tilfældet ved mange andre stationsbyer.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 235 meter krydsningsspor med jordperron ø, et ca. 93 meter langt læssespor og et større varehus i træ.

Google maps over Gjølstrup Station

Historisk kort over Gjølstrup StationGjølstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vittrup Station lå 20,0 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseTrekanten 8, 9480 Løkken
Stations forkortelseVit
GPS koordinater57.393529,9.785881

Vittrup Station var placeret i den østlige ende af Vittrup by, som stationen er opkaldt efter.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 91 meter langt læssespor, et større varehus i træ og en kvægfold nord øst for stationen.

Vittrup station rigtig godt gemt bag træerne. Billedet er taget fra vejsiden.Vittrup station rigtig godt gemt bag træerne. Billedet er taget fra vejsiden. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2016.07.14

Google maps over Vittrup Station

Historisk kort over Vittrup StationVittrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skøttrup Trinbræt lå 22,0 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
NedrevetNedrevet
GPS koordinater57.382396,9.760546

Skøttrup Trinbræt lå ca. 300 meter vest for gården Skøttrupgård, som trinbrættet er opkaldt efter. Trinbrættet var udstyret med den karakteristiske korsformet læskærm. Trinbrættet var placeret meget øde uden reelt opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Her lå Skøttrup trinbræt. Der er ikke rester tilbage af selve trinbrættet, men dele af bane tracé forefindes stadig her.Her lå Skøttrup trinbræt. Der er ikke rester tilbage af selve trinbrættet, men dele af ban.... - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2016.07.14

Google maps over Skøttrup Trinbræt

Historisk kort over Skøttrup TrinbrætSkøttrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Løkken Station lå 24,9 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseHarald Fischers Vej 8, 9480 Løkken
Stations forkortelseLøk
GPS koordinater57.370592,9.716914

Løkken Station var Hjørring-Løkken-Aabybro banens største mellem station – eller måske rettere halvt mellem-, og halv endestation. Halv endestation skal forstås på den måde at der var mange afgange fra hhv. Hjørring og Aabybro, som stoppede på Løkken station og ikke var gennemkørende på resten af banen. Det var typisk ”badetog”, hvor endestationen var løkken. For de gennemkørende tog blev der i badesæsonen typisk henstillet vogne på Løkken station og den resterende del af toget fortsatte turen. De hensatte vogne stod på et sidespor i Løkken og havde det ekstra formål at give husly til badegæsterne, der i tilfælde af dårligt vejr søgte til stationen. En del udflugtstog fra Aalborg bl a med Aalborg’s folkepensionister gik i mange år til Løkken. Her overtog Hjørring-Løkken-Aabybro banens lokomotiver vogne fra FFJ i Aabybro og kørt videre til Løkken og evt. helt til Hjørring.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme stil som de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen, men der var bygget en ekstra etage på og den mindede i den oprindelige form meget om Vestbanegården i Hjørring. Stationsbygningen blev udvidet i 1943/44 til næsten dobbelt størrelse og udbygningen, som var meget inspireret af Hjørring Vestbanegård med en stor portal gavl på begge sider af bygningen. Efter ombygningen var stationen i størrelse og udtryk meget sammenlignelig med Vestbanegården i Hjørring. Den store tilbygning var i forbindelse med oprettelse af selvstændigt postmesterembede i byen, som blev lagt på stationen.

Hovedsporet er meget langt for at sikre plads til de lange badetog der kunne bestå af op til 20 styk 2 akslede vogne, hvor der var et damplokomotiv i hver ende af togstammen. Stationen havde et stort sporareal med et dobbelt krydsningsspor/perronspor på ca. 246 meter (med en ø perron) og et ca. 143 meter læssespor ved varehuset nord/øst for stationen. Varehuset var af samme type som de andre stationer på banen. Der var 2 kombinerede depot og remise spor op til dobbelt remise, hvor der også var overnatningsmuligheder for banens personel. Foran remisen var der monteret en lille drejeskive der skulle udskiftes med den fra Vodskov station (Vodskov – Østervraa banen) da denne bane i 1950 blev nedlagt. Denne større drejeskive nåede frem til Løkken, men stod henstillet på jorden i Løkken frem til stationens nedlæggelse i 1963.

Stationen havde en del godstrafik der kulminerede under 2. verdenskrig, hvor tyskerne brugte banen flittigt til materialekørsel til befæstningen af den jyske vestkyst. Der var anlagt smalsporsbane fra havstokken til stationen under 2. verdenskrig. Tyskerne var en stor kunde, men ikke en god da der var rod med betalingerne.

Løkken station fotograferet fra vejsiden.Løkken station fotograferet fra vejsiden. - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2016.07.10

Google maps over Løkken Station

Historisk kort over Løkken StationLøkken Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vrensted Station lå 30,3 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseStationsvej 32, 9480 Løkken
GPS koordinater57.337512,9.768464

Vrensted Station var placeret i den vestlige ende af Vrensted by, som stationen er opkaldt efter.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum udført som Loggia og en toiletbygning. Ud mod Loggia var det en dør fra ventesalen, og en fra stationskontoret ud mod den modsatte gavl. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed.

Stationen havde et 185 meter krydsningsspor, et ca. 92 meter langt læssespor og et større varehus.

Google maps over Vrensted Station

Historisk kort over Vrensted StationVrensted Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ingstrup Station lå 33,6 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseGl. Ingstrupvej 59, 9480 Løkken
GPS koordinater57.313883,9.745456

Ingstrup Station var placeret godt 2 km øst for Ingstrup by, som stationen er opkaldt efter. Stationen havde ingen reelt opland ved anlæggelsen, og fik det heller ikke i dens levetid.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 90 meter langt læssespor og et større varehus.

Google maps over Ingstrup Station

Historisk kort over Ingstrup StationIngstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hjermitslev Station lå 36,6 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseKrostien 5, 9700 Brønderslev
GPS koordinater57.287391,9.754491

Hjermitslev Station var placeret i den nord/nord østlige ende af Hjermitslev by, som stationen er opkaldt efter. Stationen var også posthus og stationsforstanderen var også postmesteren.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 207 meter krydsningsspor, et 114 meter langt læssespor og et større varehus.

Google maps over Hjermitslev Station

Historisk kort over Hjermitslev StationHjermitslev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Alstrup Trinbræt lå 37,9 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
NedrevetNedrevet
GPS koordinater57.275627,9.751134

Alstrup Trinbræt var placeret i nærheden af en bebyggelse på ca. 10 gårde. Bebyggelsen hedder Alstrup, og det er den trinbrættet er opkaldt efter. Trinbrættet var udstyret med den karakteristiske korsformet læskærm, som var placeret ca. 50 meter øst for trinbrættet. Ud over de 10 gårde, var trinbrættet placeret øde uden større opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Google maps over Alstrup Trinbræt

Historisk kort over Alstrup TrinbrætAlstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Saltum Station lå 40,2 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseJerriksvej 9, 9493 Saltum
GPS koordinater57.258480,9.731804

Saltum Station var ikke placeret i Saltum by, men Sønder Saltum, som ligger ca. 2,5 km syd øst for Saltum.

I Sønder Saltum ligger Skæg-Jerriks Hus, som ifølge Egnssamlingen i Saltum var verdens første ungdomshus. Ellers var der bageri, mejeri og hotel i byen.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et 87 meter langt læssespor og et større varehus.

Google maps over Saltum Station

Historisk kort over Saltum StationSaltum Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Renbæk Trinbræt lå 43,3 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
NedrevetNedrevet
GPS koordinater57.239700,9.693309

Renbæk Trinbræt var placeret i nærheden af en bebyggelse på ca. 15 gårde, som lå i en radius af ca. 1 km fra trinbrættet. Bebyggelsen Vester Renbæk ligger godt 1 km øst for trinbrættet, og det er den trinbrættet er opkaldt efter. Ud over de 15 gårde, var trinbrættet placeret øde uden større opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Google maps over Renbæk Trinbræt

Historisk kort over Renbæk TrinbrætRenbæk Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Pandrup Station lå 45,5 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseTorvegade 7, 9490 Pandrup
Stations forkortelsePan
GPS koordinater57.223678,9.674572

Pandrup Station. Var, bortset fra Løkken, en af banens største stationer. Stationen havde en betydelige persontransport til Blokhus der lå omkring 7 km fra stationen. Pandrup var en større og driftig by og stationen havde en anselig transport både af personer og gods.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var en dør til ventesalen, en dør i modsatte gavl til stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et 210 meter krydsningsspor, et ca. 95 meter langt læssespor, et større varehus og et sidespor til Amtsvejvæsenets oplagsplads.

Google maps over Pandrup Station

Historisk kort over Pandrup StationPandrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kaas Station lå 48,7 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseStadionvej 2, 9490 Pandrup
Stations forkortelseKås
GPS koordinater57.194882,9.672689

Kaas Station var den stationer på banen med den største mængde afsendt gods.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Ud mod perronen var to døre, en fra ventesalen, og en fra stationskontoret. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum og en toiletbygning.

Stationen havde et ca. 185 meter krydsningsspor, et ca. 250 meter langt læssespor, et større varehus og syd for stationen var et sidespor på ca. 2,7 km til Kaas Briketfabrik i Lundergård mose. Sporet blev trafikeret af briketfabrikkens eget rangerlokomotiv. Skinnerne blev i 61/62, lidt før banen lukkede, taget op og sidesporet dermed nedlagt. Briketfabrikkens spornet har strakt sig yderligere et par km ud i mosen hvorfra der også er blev hentet mergel og tørv.

Frem til 1955 var der vogndepot i Kaas og der blev læsset ca. 3 vogne pr. dag. Op gennem 50’erne faldt denne godsmængde, i 1959 blev det kun til 56 vogne, og omkring 1960 var det helt slut.

Varehuset fra Kaas station er i dag flyttet og rummer Kaas brevdueforening.

Google maps over Kaas Station

Historisk kort over Kaas StationKaas Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Røde Hede Trinbræt lå 51,0 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1963.09.29
NedrevetNedrevet
GPS koordinater57.176584,9.685545

Røde Hede Trinbræt var placeret i nærheden af en bebyggelse på ca. 12-14 gårde, som lå i en radius af ca. 1 km fra trinbrættet. Området nordvest for trinbrættet hedder Røde Hede, og det er den trinbrættet er opkaldt efter. Ud over de 12-14 gårde, var trinbrættet placeret øde uden større opland.

Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.

Google maps over Røde Hede Trinbræt

Historisk kort over Røde Hede TrinbrætRøde Hede Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ryaa Station lå 53,1 km. fra første station.

Byggeår1913
Åbnet1913.07.04
Nedlagt1969.04.01
ArkitektSylvius Knutzen
AdresseGl. Landevej 154, 9440 Aabybro
GPS koordinater57.160327,9.704095

Ryå station var selve afgreningen mellem Fjerritslev og Løkkenbanen. Stationen blev opført i 1913. Først i 1952 anlagde FFJ en perron, hvor Løkkenbanens passagerer fik forbindelse med Fjerritslev. Ved indkørsel fra Aabybro var der to meget høje signalmaster ved signalhytten, de kunne tydeligt kunne ses fra begge sider. Både signalerne og de to sæt bomme på Thistedvej blev styret fra hytten.

I Ryaa har der hverken været læssespor eller pakhus. Der kunne købes billetter, dog kun til de to privatbaner og af gods kunne der kun ekspederes banepakker, hvor andre forsendelser, herunder vognlæs blev henvist til nabostationerne.

Da Løkkenbanen blev lukket i 1963, blev FFJ perronen flyttet væk fra stationen og tættere på Gl. Landevej.

Ryaa stationRyaa station - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2010.01.17

Google maps over Ryaa Station

Historisk kort over Ryaa StationRyaa Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Aabybro Station var Hjørring-Løkken-Aabybro's endestation og lå 54,6 km. fra første station.

Byggeår1897
Åbnet1897.03.19
Nedlagt1969.04.01
ArkitektPaul Severin Arved Paulsen
AdresseViaduktvej 7, 9440 Aabybro
Stations forkortelseAbr
GPS koordinater57.161340,9.728315

Da Aabybro Station blev anlagt var der kun meget begrænset bebyggelse omkring stedet. Byen voksede hurtigt efter banens anlæg og blev fra 1913 endestation for Hjørring– Løkken–Aabybro banen, som var virksom frem til 1963. Der var øperron ved overhalingsspor og syd for stationen var der yderligere 3 opstillingsspor, et maskindepot med opstillingsspor, et varehus med opstillingsspor og en vandkran.

Et stykke fra stationen mod Fjerritslev, blev der i 1963 bygget en stor vejbro, for hovedvejen udenom Aabybro, over de tre spor der lå her. Et lidt komisk projekt, da broen kun lige nåede at blive færdig inden Hjørring–Løkken–Aabybro banen lukkede og atter kun 6 år før Fjerritslev-Nørresundby banen blev nedlagt.

Både Fjerritslev-Nørresundby og Hjørring–Løkken–Aabybro banerne fulgtes indtil Ryaa station.

Åbybro stationÅbybro station - fotograf: Jacob Laursen - dato: 2010.01.17

Google maps over Aabybro Station

Historisk kort over Aabybro StationAabybro Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Copyright © 2006-2019 by danskejernbaner.dk - E-Mail: mail@danskejernbaner.dk - CMS Version 4.0.3 - build: 2019.11.14-20:00:59