Rønne-Allinge Jernbane, senere DBJ - RAJ
Efter anlægget af Nexøbanen var man på Bornholm overbevist om de muligheder der var forbundet med anlægget af jernbaner på øen. Derfor blev der taget initiativ til anlæg af en nordlig bane fra Rønne mod Allinge og Sandvig. Banen blev optaget på jernbaneloven af 27. maj 1908. Staten ydede et tilskud til dækning af anlægsudgifterne på 50 procent. Der blev tildelt koncession til banen den 26. juni 1909. Selve anlægsarbejdet blev påbegyndt i 1910 og i følge kontrakten med entreprenøren skulle arbejdet være afsluttet den 15. april 1912.
Men to problemer forhindrede dette:
(1) Der kunne ikke skaffes tilstrækkelig arbejdskraft (arbejdere måtte rekrutteres fra Tyskland!)
(2) Store problemer med terrænet.
Derfor blev indvielsen forsinket helt frem til den 5. maj 1913. Den ordinære drift startede dagen efter med fire tog dagligt i hver retning. Indtil sammenlægningen af de bornholmske baner i 1935 var banen ejet af aktieselskabet Rønne Allinge Jernbaneselskab A/S. Allingebanen var først og fremmest et personbane, der var i perioder godstrafik på banen, men i forhold til persontrafikken var den ubetydelig.
Banen havde en forholdsvis stabil persontrafik til og med årene omkring 2. verdenskrig men også på Bornholm kunne man omkring 1950'erne mærke den stigende konkurrence fra landevejen. I starten forsøgte man at undvige de faldende passagertal ved at indsætte busser men lige lidt hjalp det. Da man i turistsæsonen ikke kunne indhente det tabte var voksende underskud resultatet. I august 1953 blev det vedtaget at nedlægge Allingebanen og den 15. september samme år blev banen nedlagt.