Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane - TKVJ, en artikel om Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ)

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, ofte kaldt Troldhedebanen eller blot "Trolden" i folkemunde, var en af Danmarks længste privatbaner. Banen blev etableret som en vigtig transportåre mellem Kolding og Troldhede, med en sidebane til Vejen. Dens historie strækker sig fra dens grundlæggelse i begyndelsen af 1900-tallet til dens nedlæggelse i 1968. Gennem årene spillede jernbanen en central rolle i transport af tørv, brunkul og andre varer, men som mange andre privatbaner i Danmark led den under konkurrencen fra vejtransport efter anden verdenskrig.

Baggrunden for Anlægget

I slutningen af 1800-tallet blev der fremsat flere forslag om at anlægge en jernbane i det banetomme område mellem Kolding, Bramming, Grindsted og Vejle. I 1894 blev en af de første konkrete planer fremlagt om en bane fra Lunderskov til Vorbasse. Senere i 1911 kom endnu et forslag om en bane fra Grindsted over Vorbasse til Gesten og videre til Vejen. Først med den store jernbanelov af 27. maj 1908 blev planerne mere konkrete, og en jernbane fra Troldhede til Kolding med en sidebane til Vejen blev vedtaget.

Koncession og Byggeri

Den 11. juni 1913 blev eneretsbevillingen for Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane udstedt. På det tidspunkt var man allerede begyndt at afstikke banen i terrænet. Civilingeniør Møller-Holst fra København blev ansat som anlægsingeniør, mens arkitekt Robert Schmidt fra Kolding blev hyret til at tegne stationsbygningerne. Banens første driftsbestyrer var P.H. Tarp, der også bestyrede Kolding Sydbaner.

Anlægsarbejdet blev udført mellem 1913 og 1917, og banen blev officielt indviet den 24. august 1917. Den følgende dag åbnede banen for almindelig trafik med beskedne to tog dagligt i hver retning. Banen havde hovedkontor, remiser og værksteder i Kolding, og remiser i både Troldhede og Grindsted.

Transport af Tørv og Brunkul

I mange år var Troldhedebanen en af landets betydeligste transportører af tørv og brunkul. Under både første og anden verdenskrig blev der transporteret store mængder tørv fra hedeegnene, især fra Sandet og Stakroge nord for Grindsted, til Kolding. Fra Kolding blev disse ressourcer videreudskibet til resten af landet. I 1920'erne transporterede banen også store mængder mergel og gødning til de magre hedeområder, hvilket var vigtigt for landbruget i regionen.

Under anden verdenskrig fik Troldhedebanen fornyet betydning, da der blev transporteret store mængder brunkul fra lejerne mellem Grindsted og Troldhede. Brændselskrisen under krigen gjorde denne transport livsvigtig for landet. Efter krigen fortsatte brunkulstransporterne frem til 1950'erne, men langsomt begyndte jernbanens betydning at falde i takt med, at vejtransport blev mere populært.

Økonomiske Udfordringer

Som mange andre jernbaner i Danmark oplevede Troldhedebanen økonomiske udfordringer efter anden verdenskrig. Selvom banen var veldrevet og velholdt, begyndte trafikken at falde, og dermed også indtægterne. I 1951 blev den lille sidebane fra Gesten til Vejen nedlagt som et led i bestræbelserne på at reducere omkostningerne. Her blev togene erstattet af en rutebil, der fortsatte med at betjene strækningen.

Banens Materiel

Banen indkøbte oprindeligt fire 40 tons lokomotiver fra Schweiz samt to mindre brugte lokomotiver fra Vandelbanen. Disse lokomotiver blev brugt på hele strækningen fra Kolding til Troldhede. Banens materiel blev løbende opdateret gennem årene, og i 1928 blev der anskaffet to Triangel benzinmotorvogne. I 1936 kom et diesellokomotiv fra Frichs til, hvilket markerede overgangen til motordrift. Efter anden verdenskrig blev banens motorvognsflåde udvidet med de velkendte røde skinnebusser, som kom til at udføre langt størstedelen af arbejdet frem til banens lukning.

Nedlæggelsen af Troldhedebanen

Efter flere år med faldende trafiktal og økonomiske vanskeligheder blev det klart, at Troldhedebanen ikke kunne fortsætte driften i sin oprindelige form. I 1965 besluttede Lejrskov Sognekommune, at de ikke længere ville bidrage til at dække banens underskud. Denne beslutning markerede begyndelsen på slutningen for banen, som officielt blev nedlagt den 31. marts 1968.

Selvom Troldhedebanen i mange år var en af Danmarks længste privatbaner og en vigtig transportåre, kunne den ikke overleve de strukturelle ændringer, der ramte mange privatbaner i midten af det 20. århundrede. Konkurrencen fra vejtransport, især efter krigen, gjorde det svært for mange jernbaner at forblive rentable.

Efterladenskaber og Nutidige Spor

Selvom selve jernbanen blev nedlagt i 1968, er store dele af banetracéet bevaret. På visse strækninger er jernbanens spor blevet omdannet til stier, herunder Troldhedestien, som strækker sig mellem Kolding og Ferup, samt stien mellem Grindsted og Sønder Omme. Disse stier er populære blandt vandrere og cyklister og fungerer som en påmindelse om banens engang så vigtige rolle i regionen.

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane er en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie. Fra dens etablering i 1917 til dens lukning i 1968 spillede banen en central rolle i transporten af tørv, brunkul og andre vigtige ressourcer. Selvom banen blev offer for de skiftende transportmønstre i midten af det 20. århundrede, lever dens arv videre i de bevarede banetracé og stationsbygninger, der stadig står som vidnesbyrd om dens betydning. Banens stationsbygninger var tegnet af den danske arkitekt Robert V. Schmidt og er kendt for deres karakteristiske stil.