BMAG

BMAG eller Berliner Maschinenbau AG (vormals L. Schwartzkopff), Wildau bei Berlin, Tyskland.

Den 5. juni 1825 blev Louis Victor Robert Schwartzkopff født i Magdeburg sydvest for Berlin. Efter Schwartzkopff som 16-årig havde afsluttet eksamen, rejste han til Berlin i 1842 for at studere på Gewerbeinstitut, som var en kombineret teknisk- og handelsskole. Efter 3 års studier fik han sin eksamen i 1845, hvorefter han blev ansat hos Borsig i Berlin. Efter sine to års ansættelse ved Borsig kom han til at arbejde i flere af virksomhedens afdelinger, især med bygning af lokomotiver. Schwartzkopff lærte også at føre et lokomotiv.

Schwartzkopff uddannelse og arbejdserfaringen hos Borsig, gjorde at han i 1847 blev ansat som maskinmester hos jernbaneselskabet Magdeburg-Wittenberger Eisenbahn, hvor han vendte tilbage til sin fødeby.

I 1851 opsagde han sin stilling som maskinmester og flyttede til Berlin med sin hustru. Schwartzkopff havde fået et tilskud fra hans far og det lykkedes at købe en grund ved Chausseestraße 20 i Berlin. Schwartzkopff begyndte sammen med partneren Nitsch, at få opført de nødvendige fabriksbygninger. Nitsch forlod virksomheden få år efter grundlæggelsen. Den 3. oktober 1853, var byggeriet nået så langt, at de kunne indvie den nye virksomhed Eisengießerei und Maschinen-Fabrik von L. Schwartzkopff. En mindre brand i 1860 fik Schwartzkopff til at bygge fabrikken om og nye fabriksbygninger blev tilføjet. Med de nye fabriksbygninger kunne der produceres drejeskiver, spor mv. I 1867 blev der bygget endnu nye fabrikshaller, hvor der blev opført værkstedshal til bygning af lokomotiver. Allerede i februar 1867 kunne Schwartzkopff aflevere det første lokomotiv, damplokomotivet "Weishaupt", som var bestilt af Niederschlesisch, Märkische Eisenbahn. I de følgende år blev der bygget en lang række lokomotiver.

Den 1. juli 1870 gennemførte virksomheden en organisatorisk ændring og fabrikken blev omdannet til et aktieselskab under navnet "Berliner Maschinenbau Actien-Gesellschaft (BMAG) vormals L. Schwartzkopff". Louis Schwartzkopff fortsatte som øverste direktør i virksomheden.

Sjællandske Jernbane-Selskab fik i 1886 leveret seks damplokomotiver af typen SJS Litra K fra Schwartzkopff. Levering var lidt specielt, da det første lokomotiv, SJS K 71, var Schwartzkopff´s lokomotiv nummer 1.500. Damplokomotivet SJS K 73, der blev leveret i 1886, er i dag bevaret ved Danmarks Jernbanemuseum som DSB Ks 273.

I 1897 var produktionen blevet så omfattende, at grunden ved Chausseestraße var blevet for lille og uden udvidelsesmuligheder. Derfor besluttede Schwartzkopff at købe et ca. 600.000 m2 stort område i Wildau nær Berlin, hvor han opførte et meget stort fabrikskompleks. Bygningen af de forskellige værkstedshaller var i år 1900 nået så langt, at man flyttede lokomotivproduktionen til Wildau. Man beholdt dog fabriksbygningerne i selve Berlin, det var også her administrationen lå.

DSB fik flere forskellige lokomotiver leveret af Schwartzkopff i 1909-1910 i form af typerne Litra C, Litra D og Litra P.

Den 4. juli 1907 indgik Schwartzkopff en aftale med firmaet J. A. Maffei. Aftalen omhandlede dannelsen af et nyt firma, Maffei-Schwartzkopff-Werke GmbH, som blev placeret umiddelbart i tilknytning til Schwartzkopff´s fabriksanlæg i Wildau. Den nye virksomhed var ejet af begge selskaber, og skulle fremstille dampturbiner, generatorer, centrifugalpumper og fra 1910 elektriske udrustning til lokomotiver.

I 1924 begyndte Schwartzkopff for alvor udviklingen af diesellokomotiver og dieseltraktorer. I 1931 købte DSB én dieseltraktorer, som fik betegnelsen Traktor 1. Hverken DSB eller de danske privatbaner viste interesse for Schwartzkopffs diesellokomotiver og traktorer. Den eneste danske privatbane som købte en traktor, var Skagensbanen, som købte SB T1 i 1930. SB T1 blev overtaget af Dansk Jernbane-Klub i 1995.

I foråret 1945 nåede de sovjetiske tropper Berlin. Under de hårde gadekampe i Berlin blev en række bygninger svært beskadiget, herunder Schwartzkopff´s bygninger. Administrationsbygningen i Chausseestraße blev lagt i ruiner, ligesom det øvrige fabrikskompleks i Berlin blev hærget voldsomt under kampene. Bygninger i Wildau var sluppet fra krigen uden større skader. Efter krigens afslutning, kom Schwartzkopff Wildau-afdeling til at ligge i den sovjetiske besættelseszone, som betød at produktionsanlægget blev demonteret og fragtet til Sovjetunionen som krigsbytte. Krigens afslutning betød afslutningen på ca. 80 års lokomotivproduktion hos Schwartzkopff og produktion i Wildau stoppede.

I modsætning til Wildau kom Schwartzkopffs bygninger i Berlin til at ligge i den franske sektor. Den 20. september 1945 kunne Schwartzkopffs bygninger i Berlin tages i brug igen og produktionen genoptages.

I 1966 besluttede Schwartzkopff af fusionere med fire andre firmaer, herunder Borsig, og dannede Deutsche Industrieanlagen Gesellschaft mbH, DIAG. Med fusioneringen ophørte Schwartzkopff at eksistere som selvstændigt firma, men produktionen i Scheringstraße fortsatte helt frem til 1977.