• SENEST NYT
    • Tvis Station
    • Horne Station
    • Tornby Station
    • Vidstrup Station
    • Vellingshøj Station
    • Kås Station
    • Pandrup Station
    • Saltum Station
    • Hjermitslev Station
    • Ingstrup Station
  • 2026-04-02 18:21:502026-04-01 15:07:132026-04-01 15:01:092026-04-01 14:29:342026-04-01 14:15:142026-04-01 08:50:122026-04-01 08:46:472026-04-01 08:36:152026-04-01 08:30:212026-04-01 08:25:12
  • Forside
  • Jernbaner
    • Alle Jernbaner
    • Jernbaner pr. region
    • Aktive Jernbaner
    • Nedlagte Jernbaner
    • Ikke anlagte Jernbaner
    • S-Baner
    • Metrobaner
    • Letbaner
    • Veteranbaner
  • Stationer
  • Operatører
  • Materiel
    • Materiel liste
    • Materiel firma liste
    • Materiel TYPE liste
  • Arkitekt
  • Jernbanelov
  • Litteratur
    • Oversigt over Jernbanebøger
    • Jernbaneordbogen
    • Artikeloversigt
  • Login
  • Forside
  • Jernbaner
    • Alle Jernbaner
    • Jernbaner pr. region
    • Aktive Jernbaner
    • Nedlagte Jernbaner
    • Ikke anlagte Jernbaner
    • S-Baner
    • Metrobaner
    • Letbaner
    • Veteranbaner
  • Stationer
  • Operatører
  • Materiel
    • Materiel liste
    • Materiel firma liste
    • Materiel type liste
  • Arkitekter
  • Jernbanelov
  • Litteratur
    • Jernbanebog oversigt
    • Jernbaneordbog
    • Artikeloversigt

DSB s-tog Litra MM 2. generation - Frichs årgang 1967-1978

Artikel oprettet: 2024-08-18 22:30:59 af: danskejernbaner.dk
Artikel opdateret: 2024-08-18 22:30:59 af: danskejernbaner.dk

DSB's S-tog: 2. Generation - En Milepæl i Københavns Jernbanehistorie

DSB's S-tog - 2. generation, også kendt som de røde S-tog, udgjorde en markant milepæl i udviklingen af Københavns S-bane. Disse ikoniske tog, som opererede fra 15. marts 1967 til 3. februar 2007, bærer en historie fyldt med teknologisk fremskridt, designændringer og en betydelig indflydelse på byens infrastruktur og befolkning.

Udviklingen af 2. Generations S-tog

1. generation af DSB's S-tog blev udviklet kort efter vedtagelsen af lovgivningen omkring udvidelsen af Københavns S-banenet i 1961. Denne nye generation af tog blev specielt designet til at imødekomme de kommende udvidelser, herunder elektrificeringen af Holte-Hillerød-strækningen.

Teknologisk Fremskridt og Designforbedringer

Teknologisk set byggede 2. generations S-tog videre på fundamentet fra den første generation, men med mange lettere og mere moderne elementer. De opretholdt det grundlæggende traktionssystem fra 1. generationstogene. En bemærkelsesværdig ændring var indførelsen af identiske motor- og styrevogne, hvilket tillod større fleksibilitet og ensartethed i designet. De nye tog blev også udstyret med automatiske døråbninger, hvilket forbedrede passagerernes oplevelse.

Komfort og Indretning

1. generations S-tog indførte 1. klasse i 7 af styrevognene, primært beregnet til strækningen Holte-Hillerød. Disse vogne, kendetegnet ved litra AS, tilbød øget komfort og bedre benplads for passagerer. I 1972 blev litra AS ændret til 2. klasse og omlitreret til FS 7001-7707. Indretningen af de nye tog afspejlede en moderne stil med blå plastikbetræk og enkeltstående sæder. Senere renoveringer tilføjede mønstrede stofbetræk og farverige indvendige vægge, hvilket gav passagererne en mere behagelig rejseoplevelse.

Udvidelse og Renovering

I årene 1967-1974 blev der leveret 213 nye to-vogns togsæt, hvilket udvidede vognparken og gjorde det muligt at udfase ældre materiel. Af de 213 to-vogns togsæt blev 65 udvidet til fire-vogns togsæt i perioden 1975-1978. I løbet af 1970'erne og 1980'erne gennemgik 2. generations S-tog flere renoveringsprogrammer for at forbedre komforten og funktionaliteten, herunder installation af nye frontruder, ændringer i sædebetræk og indvendige farvepaletter samt tilføjelse af destinationsskilte og gavlvinduer mellem vognene.

Afslutningen på en Æra

Selvom 2. generations S-tog tjente Københavns befolkning i næsten fire årtier, blev de til sidst udfaset med ankomsten af nye S-tog. Den sidste kørsel fandt sted den 3. februar 2007, og i dag er de få bevarede vogne et stykke jernbanehistorie.

Eftermæle

DSB's S-tog - 2. generation forbliver en markant del af Københavns jernbanehistorie. Fra deres tekniske innovationer til deres ikoniske design har disse tog formet byens transportinfrastruktur og efterladt et varigt indtryk på de passagerer, der har rejst med dem gennem årene.

Links til supplerende læsning:

da.wikipedia.org (Beskrivelse af DSB s-tog Litra MM - Frichs årgang 1967-1978)
www.jernbanen.dk (Beskrivelse af DSB s-tog Litra MM - Frichs årgang 1967-1978)

Stamdata for DSB s-tog Litra MM 2. generation - Frichs årgang 1967-1978

OplysningData
FabrikantFrichs
ModelDSB s-tog Litra MM 2. generation - Frichs årgang 1967-1978
Antal indkøbt213
KarrosseriStål
Tomvægt41.000 kg
Fremdriftsmiddel1.650 V DC
Effekt i KW eller HKTovognsæt: 4 x 147 kW (4 x 200 HK) og Firevognsæt: 8 x 147 kW (8 x 200 HK)
MotorTovognsæt: 4 stk. synkrone DC banemotorer og Firevognsæt: 8 stk. synkrone DC banemotorer
TransmissionElektrisk med synkrone DC banemotorer.
BremsetypeTrykluftsbremse og skruebremse
SammenkoblingstypeSkruekobling og kortkobling mellem vognene
AkselrækkefølgeTovognsæt: B0'B0-'2'2' og Firevognsæt: B0'B0'-2'2'-B0'B0'-2'2'
Antal trækkende akslerTovognsæt: 4 stk og Firevognsæt: 8 stk.
Hastighed MAX100 km/t
Acceleration0,72 m/s2
Sporvidde1.435 mm
Længde over puffere20.270 mm (for MM motorvogn) - Tovognsæt: 40.540 mm og Firevognsæt: 81.220 mm.
Bredde3.020 mm
Højde over skinner3.695 mm uden pantograf - med nedslået pantograf 4.165 mm
AkselafstandBogietapafstand 13.500 mm Bogieakselafstand 2.500 mm (for MM motorvogn)
Drivhjulsdiameter934 mm
SikkerhedssystemHKT
Antal pladser65 sidepladser (for MM motorvogn), Tovognssæt: 114-130 sidepladser og Firevognssæt: 244-260 sidepladser.
Vogne pr. togsæt4-vogns S-tog i formation: MM-FS og 4-vogns S-tog i formation: MM-FU-MU-FS
IndstigningshøjdeNiveau med perron
Antal toiletter0
Monteret komfortudstyrElektriske (1.650 V DC) varmeapparater.

Oversigt over andre beslægtede typer materiel: S-Tog

FotoMateriel typeMateriel firmaAntal købt
Stedet er fotograferetDSB s-tog Litra SA - ALSTOM årgang 1995-2005Alstom105
Stedet er fotograferetDSB s-tog Litra SE - ALSTOM årgang 2004-2005Alstom31
DSB s-tog Litra FC - Scandia årgang 1979-1986Scandia12
DSB s-tog Litra MM 2. generation - Frichs årgang 1967-1978Frichs213
DSB s-tog Litra MM 1. generation (I) - Frichs årgang 1933-1934Frichs42
DSB s-tog Litra MM 1. generation (II) - Frichs årgang 1935Frichs20
DSB s-tog Litra MM 1. generation (III) - Frichs årgang 1949-1950Frichs19
DSB s-tog Litra MM 1. generation (V) - Frichs årgang 1962Frichs17
DSB s-tog Litra MM 1. generation (IV) - Frichs årgang 1952-1953Frichs21

Litteratur for: DSB s-tog Litra MM 2. generation - Frichs årgang 1967-1978

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
BilledeDataBeskrivelse
Forside: Lokomotivfabrikken FRICHS Bogtitel Lokomotivfabrikken FRICHS
ForfatterThomas Nørgaard Olesen
Udgivelsesår2005
Sidetal192
Udgivelsessted
ForlagDansk Jernbane-Klub
ISBN87-87050-52-8











Lige nu er der aktive samtidige brugere på danskejernbaner.dk
Om danskejernbaner.dk

Af de mange mails vi modtager, kan vi se at vores brugere er meget forskellige. Der er dem, som har interesse for jernbaner, dem der skal bruge oplysninger til slægtsforskning, dem der har købt en nedlagt station, historie interesserede, forskningsprojekter, materiale til skoleopgaver mv.

Vi prøver at være brede og hjælpe så mange som muligt. Hvis du mangler noget, har rettelser eller andet, så kontakt os endeligt på vores mail.

Støtte

danskejernbaner.dk, Dansk Jernbanehistorisk Arkiv, Har modtaget økonomisk støtte fra Frimærkehandler og Jernbanehistoriker Peer Olav Thomassens Fond v/Det Kongelige Bibliotek.

Kontakt danskejernbaner.dk

danskejernbaner.dk er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.

mail: [email protected]

RAIL Data Explorer CMS Version 4.1.0 - build: 2026.03.01-11:25:41
Top
© Copyright 1999-2026 by danskejernbaner.dk, CVR-nr.: 44 72 06 47 - ejes, udvikles og drives af Dansk Jernbanehistorisk Arkiv