Fredericia Banegård (Fa) [1869-1935], en artikel om Fredericia Banegård

Fredericia Banegård: En Central Del af Dansk Jernbanehistorie (1869-1935)

Fredericia Banegård spillede en afgørende rolle som et trafikknudepunkt i Danmark mellem 1869 og 1935. Banegården var et centralt omdrejningspunkt for både passager- og godstrafik og forbandt flere vigtige jernbanestrækninger, herunder Den østjyske længdebane til Aarhus og Aalborg, Den fynske hovedbane til Nyborg og Fredericia-Padborg-banen. Med sin strategiske placering ved Lillebælt blev Fredericia hurtigt en vigtig station for både indenrigs- og international togtrafik.

Jernbanens Ankomst til Fredericia

Jernbanen kom til Fredericia i 1866 med åbningen af strækningen Fredericia-Vamdrup. Denne jernbaneforbindelse var en vigtig milepæl, da den skabte en fast forbindelse til den dansk-tyske grænse og bidrog til at styrke både handel og transport i regionen. Kun to år senere, i 1868, blev der åbnet en jernbaneforbindelse til Aarhus, hvilket gjorde Fredericia til et vigtigt bindeled mellem det sydlige og det nordlige Jylland.

Fredericia Banegård blev hurtigt et trafikknudepunkt, og dens betydning voksede i takt med, at flere jernbaneforbindelser blev etableret. Med dens rebroussementsdesign, hvor togene skulle vende om for at fortsætte deres rejse, blev stationen et nødvendigt stop for mange passagerer og gods.

Den Anden Banegård og Rebroussementsstationens Rolle

Fredericias anden banegård blev indviet i 1869 og fungerede som en rebroussementsstation. Det betød, at togene ankom til stationen og måtte forlade den igen i den retning, de kom fra. Dette krævede, at lokomotiverne blev koblet fra togstammen, vendt ved hjælp af en drejeskive, og derefter rangeret til den modsatte ende af toget. Denne proces gjorde Fredericia Banegård til et travlt sted, især når man betænker de mange tog, der dagligt skulle betjenes.

Banegården blev et centralt punkt for rejsende, der skulle skifte tog eller færge. Togpassagerer kunne let bevæge sig fra perronerne til færgerne, der sejlede mellem Fredericia og Strib på Fyn. Livet omkring banegården summede af aktivitet døgnet rundt, og stedet blev et vigtigt bindeled for rejsende mellem Jylland, Fyn og videre til Sjælland.

Telegrafstationen: Et Internationalt Knudepunkt

Fredericia Banegård husede også en af verdens største telegrafstationer. På banegårdens første sal var der et telegrafkontor, som forbandt Danmark med resten af verden via store telegrafkabler. Telegrafstationen var et knudepunkt, hvor linjerne fra lande som Frankrig, England, Rusland, Tyskland, Norge og Sverige mødtes. Store Nordiske Telegrafselskabs kabel fra Kina og Sibirien blev også knyttet til vesteuropæiske telegraflinjer via Fredericia.

På sit højeste beskæftigede telegrafstationen over 100 ekspedienter, der arbejdede døgnet rundt for at ekspedere mere end 2 millioner telegrammer årligt. Dette gjorde stationen til en afgørende del af det globale kommunikationsnetværk, og den bidrog til at styrke Fredericias rolle som et internationalt knudepunkt.

Teknologiske Fremskridt og Elektrisk Lys

Fredericia Banegård var også et af de første steder i byen, der fik elektrisk lys. Allerede i 1880'erne blev der installeret en generator i banegårdens kælder, som leverede strøm til belysning af bygningen. Lyset blev dog kun tændt fra mørkets frembrud til kl. 21, hvorefter gas- og petroleumslamper blev brugt for at spare på strømmen.

Denne teknologiske udvikling var endnu et tegn på, hvor vigtig banegården var for byen, og den understregede stationens rolle som et moderne trafik- og kommunikationscenter i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede.

Fæstningsbyen Fredericia og Banegårdens Betydning

Fredericia har altid været kendt for sin rolle som en fæstningsby, og byens historie som et militært centrum spillede også en vigtig rolle i banegårdens udvikling. Byen blev grundlagt som en fæstning i 1600-tallet, og dens velbevarede voldanlæg er stadig et symbol på dens strategiske betydning. Selvom fæstningen officielt blev nedlagt i 1909, havde den stadig indflydelse på byens udvikling, herunder infrastrukturen omkring banegården.

Banegårdens placering tæt på havnen og færgelejet gjorde det muligt for rejsende og gods at skifte mellem tog og færger på en effektiv måde. Dette styrkede Fredericias rolle som et vigtigt bindeled mellem landsdelene og gjorde byen til et naturligt trafikknudepunkt i Danmark.

Banegårdens Endeligt og Genopbygning

Fredericia Banegård fungerede som en rebroussementsstation frem til 1935, hvor den blev erstattet af den nuværende station, der blev anlagt samtidig med Lillebæltsbroen. Den gamle banegårdsbygning på Oldenborggade 1 blev derefter omdannet til kontorlokaler og står stadig den dag i dag.

Fredericia Banegård brændte den 28. januar 2022 kl. 02:15, hvor den gamle banegård blev ramt af en voldsom brand, som ødelagde store dele af bygningen. Taget og de indvendige strukturer blev næsten fuldstændig ødelagt, men en hurtig indsats for at sikre ydermurene gjorde det muligt at planlægge en genopbygning. Genopbygningen er et flerårigt projekt, der vil sikre, at bygningen bevares som en del af Fredericias historie.

Fredericia Banegård var et centralt trafikknudepunkt fra 1869 til 1935 og spillede en afgørende rolle i udviklingen af byens infrastruktur. Som rebroussementsstation var den et vigtigt stop for både passagerer og godstrafik, og med dens placering tæt på havnen blev den en naturlig del af forbindelsen mellem Fyn og Jylland. Telegrafstationen gjorde Fredericia til et internationalt kommunikationscenter, og den teknologiske udvikling på banegården understregede dens betydning. Selvom den gamle banegård i dag er erstattet af en nyere station, står bygningen stadig som et minde om Fredericias jernbanehistorie.