Gamst Station, en artikel om Gamst Station

Gamst Station - den lille landstation på Gesten-Vejen banen

Gamst Station lå på den knap 10 kilometer lange sidebane mellem Gesten og Vejen, en linje som fra begyndelsen var tænkt som et vigtigt lokalt bindeled for landbruget i den sydøstlige del af Ribe Amt. Banen var en del af det omfattende jernbanenet, der udsprang fra Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), og blev anlagt for at give egnens landmænd bedre adgang til transport af varer til Kolding og Vejen samt videre til resten af landet. Gamst blev den eneste station på strækningen, idet de øvrige stoppesteder alene bestod af 2 mindre trinbrætter.

Stationen blev åbnet sammen med banen i 1917 og lukkede igen den 31. marts 1951, hvor sidebanen Gesten-Vejen blev nedlagt. I hele driftsperioden var Gamst en yders beskeden, men dog trofast landstation, som med sine få spor og en klassisk TKVJ-stationsbygning repræsenterede datidens tro på, at jernbanen ville skabe vækst i selv de mindste landsbyer.

Beliggenheden og omgivelserne ved Gamst

Gamst ligger omkring syv kilometer vest for Vejen i et let bølget morænelandskab, præget af tidligere engarealer. Da stationen blev anlagt, lå den i den østlige udkant af landsbyen, et stykke fra den spredte bebyggelse. Placeringen blev valgt ud fra tekniske hensyn og jordforhold, men også i håbet om, at en egentlig stationsby ville opstå omkring stationen.

Sådan gik det imidlertid ikke. Hvor andre stationer i samme periode - hurtigt fik små klynger af huse og erhverv omkring sig, forblev Gamst et lille sogns landsby uden nævneværdig vækst. Landsbyen havde i begyndelsen af 1900-tallet blot en skole og en købmandshandel, og dens landbrugsmæssige karakter ændrede sig ikke væsentligt trods jernbanens ankomst.

Stationens udseende og funktion

Gamst Station blev opført efter standardtegninger fra Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Bygningen var en typisk femfags murstensbygning med teglhængt tag og detaljer i røde sten, som var kendetegnende for TKVJ's arkitektur. Stilen var enkel, men solid, og bygningen virkede meget stor i forhold til landsbyens størrelse.

Det var tydeligt, at man havde haft forventninger om vækst: og stationen fik også et 98 meter langt krydsningsspor, et lille varehus øst for stationen samt en kvægfold og svinefold. Vest for stationen lå en retiradebygning, øst for et lille varehus og der var endvidere et mindre postkontor indrettet i selve stationsbygningen.

Gamst Station blev ligesom mange af de mindre stationer på TKVJ's net ekspeditricebetjent - det vil sige, at en lokal kvinde, ofte gift med baneformanden eller banearbejderen, stod for billetsalg og ekspedition, mens hendes mand havde ansvaret for banevedligeholdelsen.

Personalet på Gamst Station

Ved åbningen i 1917 var der ansat et ægtepar til at varetage driften af stationen. Den første ekspeditrice var N. K. Pedersen, og hendes mand, baneformand H. C. Pedersen. De fortsatte begge i stillingen indtil 1. august 1946, hvor Johanne Dam Pedersen ekspeditrice med sin mand Jørgen Dam Pedersen som banearbejder overtog erhvervet. Denne form for dobbeltfunktion var karakteristisk for de små landstationer på TKVJ's net, hvor der kun var begrænset aktivitet, men hvor man alligevel ønskede at opretholde en vis form for betjening.

Stationen fungerede som både billetsalgssted, postekspedition og lokal vareudlevering, hvilket gav personalet en alsidig hverdag. Det var typisk, at ekspeditricen håndterede både postforsendelser, billetter og godsregistrering, mens banearbejderen tog sig af sporskifter, baneinspektion og småreparationer på spor og hegn.

Trafik og betydning for lokalområdet

Gamst Station fik aldrig større trafik. Den primære funktion var at betjene landbruget og beboerne i sognet med transport af dyr, mejeriprodukter, korn og foderstoffer. Det daglige togantal var begrænset .

Passagertrafikken var beskeden, men man opretholdt fuld betjening gennem hele banens levetid. Stationen fungerede samtidig som lokal postcentral. På trods af den beskedne trafik var Gamst dog et vigtigt knudepunkt for lokalbefolkningen. Det var her, man modtog aviser, breve og pakker, og herfra landmændene afsendte dyr til slagtning og landbrugsvarer til byerne.

Fra 1935 begyndte driften at blive udført af den lille motorvogn "Lille Johannes", en let enhed med lavt brændstofforbrug og hurtig acceleration, som var velegnet til de korte strækninger og det begrænsede passagerantal. Motorvognen repræsenterede et sidste forsøg på at gøre driften økonomisk rentabel i en tid, hvor rutebiler og lastbiler vandt frem.

Gesten-Vejen banens udvikling og nedlæggelse

Gesten-Vejen banen blev åbnet i 1917 og var anlagt sammen med strækningen Troldhede-Kolding som et led i en større plan om at skabe et sammenhængende net fra Troldhede over Kolding og Vejen til Gesten.

Sidebanen havde dog fra starten vanskelige økonomiske vilkår. Befolkningstætheden var lav, og afstanden mellem landsbyerne gjorde, at potentialet for både gods- og passagertrafik var begrænset. Desuden løb banen gennem et område, hvor landevejene allerede dækkede transportbehovet, og hvor rutebiltrafikken fra slutningen af 1920'erne begyndte at konkurrere hårdt.

I 1940'erne var økonomien så presset, at der kun blev udført det mest nødvendige vedligehold på både spor og bygninger. I takt med at trafikken blev gradvist mindre blev beslutningen om lukning af sidebanen truffet og lukningen skete i 1951. Gesten-Vejen banen som en af de første af mange sidebaner, der måtte lade livet i 1950'erne.

Overgangen til rutebiltrafik

Efter nedlæggelsen den 31. marts 1951 overtog rutebiler den lokale trafik. Ruten fulgte stort set den tidligere banestrækning, og for beboerne i Gamst betød det, at forbindelsen til Vejen og Gesten blev opretholdt - blot med bus i stedet for tog.

Selve stationen blev efterfølgende anvendt som postkontor i nogle år, indtil postvæsenet centraliserede ekspeditionerne i Vejen. Herefter blev ejendommen solgt som privat bolig, men stationsbygningen eksisterer stadig i dag.

Varehuset, der lå øst for stationen, blev nedrevet nogle år efter banens lukning, mens kvægfoldene og sporet mod vest blev fjernet i løbet af sommeren 1951. På det gamle baneareal kan man stadig ane traceet som en svag forhøjning i terrænet, især mod øst, hvor banen løb gennem markerne mod Vejen.

Stationens arkitektoniske særtræk

Gamst Stations bygning var med sin størrelse et arkitektonisk udtryk for TKVJ's ambitioner. Byggestilen var den samme som på de øvrige stationer langs Troldhede-Kolding-Vejen banen: en solid murstensbygning i fem fag med høj sokkel. Vinduerne var firkantede med en markant ramme rundt om, og facaden prydedes af dekorative murstensbånd og taget var teglhængt med afvalmede gavle. Den ensartede arkitektur gjorde, at selv små stationer som Gamst fremstod repræsentative og velbyggede. Det var et udtryk for, at privatbanerne ønskede at signalere stabilitet og modernitet, også i de små samfund.

Gamst Station i sammenhæng med Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet og åbnede i 1917 som en del af den store bølge af privatbaner, der dækkede store dele af Jylland. Banen var tænkt som en vigtig vest-øst forbindelse mellem Troldhede i vest og Kolding i øst, med sidebaner mod Gesten.

Gamst Station hørte organisatorisk under denne sidebane og delte således både drift og personaleordninger med hovedlinjen. Man anvendte samme materiel, samme billetter og samme administrative system. Dette gjorde driften enkel, men også sårbar, når økonomien i moderselskabet blev presset.

Landsbyen Gamst og dens udvikling

Gamst Sogn var et klassisk vestjysk landdistrikt, hvor befolkningen primært levede af landbrug. I 1904 - før jernbanens ankomst - havde sognet en lille skole, en købmand og nogle få gårde. Trods jernbanen ændrede dette billede sig ikke meget i de efterfølgende årtier.

De fleste rejser foregik lokalt, og indbyggertallet forblev stabilt. Der kom ingen nye erhverv til området som følge af banen, og det forventede løft for lokalsamfundet udeblev. Dette stod i kontrast til mange andre steder, hvor jernbanen netop havde skabt grundlaget for nye stationsbyer.

Alligevel fik stationen en vis symbolsk betydning. Den blev et samlingspunkt for sognet, hvor folk mødtes, udvekslede nyheder og fik kontakt med omverdenen. På den måde fik Gamst Station en kulturel rolle, der rakte ud over dens økonomiske betydning.

Genopretningen af Gamst Sø og nutidige spor

I 2005 blev Gamst Sø genskabt, efter at have været udtørret i mere end 100 år, i et stort naturprojekt, hvor man genetablerede en del af den gamle tunneldal. Projektet havde til formål at genskabe det naturlige vandløb og forbedre biodiversiteten i området. Det betyder, at det tidligere stationsområde nu ligger tæt på et rekreativt naturområde, hvor man stadig kan ane rester af det gamle banelegeme.

Sporene er for længst fjernet, men banens forløb kan stadig følges på gamle kort og i landskabet. Flere steder er traceet bevaret som markskel, og enkelte broer eller dæmninger vidner endnu om banen.

Gamst Station står stadig som privatbolig, og selvom bygningen er moderniseret, er hovedtrækkene fra TKVJ-tiden bevaret. Dermed udgør den et af de få fysiske minder om Gesten-Vejen banen og den epoke, hvor selv små landsbyer som Gamst var forbundet med omverdenen via jernbanen.