Styrt-om Stationskro, en artikel om Styrt-om Stationskro

Styrtom station eller stationskro hed i den tyske tid Störtum. Stationen og lå 11,5 meter over havet og var beliggende ca. 100 meter sydvest for hovedvejen Åbenrå-Flensborg, lidt vest for den lille sognevej, der gik over bakkerne fra hovedvejen mod Stubbæk. Stationskroen lå mellem hovedvejen og banen og var det gamle Styrtom traktørsted, som nu havde banen skærende igennem baghaven. Her blev der anlagt en jordperron, med en sti der gik forbi udhuset op til kroen, der lå ca. 40 meter fra perronen. Kroen havde facaden vendte ud mod hovedvejen, med frontispice midt på og åben træveranda, som mange af de andre stationskroer. Ved banens åbning var det gæstgiver Sauerber der ledte kroen og han overtog hvervet som stationsagent, et erhverv han bibeholdt frem til stationens lukning. Gæstgiver Sauerber holdt kroen åben frem til 1932, hvor den var urentabel og blev endelig nedlagt.

Stationens opland var fra starten ubetydelige og oplandet blev ikke større med tiden da det var begrænset af Arup skov mod vest og Stubbæk skov mod syd. I banens første år var der kun en meget spinkel bebyggelse rundt om selve stationen, men blev opvejet med en del udflugtsrejsende fra Åbenrå. I banens første år var der kun ca. 2.000 afgående rejsende. Det lave antal rejsende skyldes flere andre faktorer end det ubetydelige opland og her var afstanden til Aabenraa på kun ca. 3 km, samt konkurrencen fra andre transportmidler som cykler m.v. Trafikken faldt hurtigt og allerede i 1909/10 var den nede på ca. 400 afgående rejsende. Hvor mange andre baner og stationer oplevede fremgang under og lige efter første verdenskrig, var trafikken for Styrtom fortsat ubetydelig.

Driftsbestyreren foreslog stationen nedlagt i 1921, hvilket bestyrelsen vedtog. Derfor blev Styrtom nedlagt fra den 1. juni 1922. – trods protest og ansøgning om bibeholdelse fra Ensted sogneråd. Efter nedlæggelsen afslog man yderligere en ansøgning om genoprettelse, og først da sognerådet derefter i foråret 1923 ud meddelte, at man kun ville give økonomisk støtte til banen, hvis stationen genoprettedes. Dette var man nødtvungen til og man indgik et kompromis med at holde stationen åben i de 3 sommermåneder, juni til august 1923 første gang, mod at sognerådet betalte sin andel i banens underskud. Genåbningen var dog ingen succes og det ser ikke ud til at Styrtom station har været åben de efterfølgende år.

Udfor jordperronen var der et 30m langt læssespor, men som persontrafikken, var godstrafikken forsvindende lille - i det bedste år i starten af banen var der 162 tons afsendt gods som aftog til 2 tons i 1913/14, hvorefter godsekspeditionen ophørte nogle år senere.