Aarhus Banegård (Ar) [1884-1929], en artikel om Aarhus Banegård
Aarhus Banegård [1884-1929] – Et Jernbanehistorisk Knudepunkt
Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 og markerede begyndelsen på byens centrale rolle i Jyllands jernbanehistorie. Denne banegård, opført i forbindelse med åbningen af Jyllands første jernbanestrækning mellem Aarhus og Randers, blev hurtigt et vigtigt knudepunkt for både gods- og passagertransport. Placeringen af banegården ved Ryesgade var startskuddet til en stor bymæssig udvikling, der skulle forme Aarhus gennem de næste årtier.Banegården ved Ryesgade (1862)
Den oprindelige Aarhus Banegård blev opført af selskabet "Peto, Brassey and Betts" og rummede en række faciliteter, herunder en restauration, tre ventesale (én for hver klasse), samt et postkontor. Banegården lå lige syd for den daværende bygrænse, tæt på Viby Sogn. Den var på det tidspunkt omgivet af marker, men udviklingen af byen gik hurtigt, og en ny bydel skød op omkring banegården.Stiftstidende roste banegården som et arkitektonisk mesterværk og fremhævede særligt jerntaget over perronen, som var blevet fremstillet af byens industrielle pioner, Søren Frich, på hans fabrik. På det tidspunkt var banegården omgivet af marker, men efterhånden som trafikken steg, og Aarhus voksede, blev M. P. Bruuns Bro bygget over jernbanen for at forbinde banegården med byen. Dette var blot én af mange ændringer, der skulle præge Aarhus i de kommende årtier.
Ryesgades Fremkomst
Ryesgade, som i dag er en af Aarhus' mest centrale handelsgader, opstod ved åbningen af banegården. Oprindeligt var Ryesgade blot en smal sti gennem en handelsgartners have, men med den stigende trafik blev stien i 1873 udvidet til en regulær gade. Ryesgade blev opkaldt efter general Olaf Rye, som spillede en fremtrædende rolle under Treårskrigen 1848-1850. Anlæggelsen af Skt. Clemens Bro i 1884 skabte yderligere forbindelse mellem banegården og Aarhus Domkirke, hvilket lettede trafikken til og fra stationen betydeligt.Jernbanens Betydning for Byens Udvikling
Jernbanen var oprindeligt tiltænkt som et middel til godstransport, men med rejsepas-systemets ophævelse i 1862 blev det muligt for almindelige danskere at rejse frit. Den jyske længdebane, som blev fuldført i 1869, forbandt Aarhus med resten af Jylland og reducerede rejsetiden betydeligt i forhold til de tidligere diligenceruter. Togrejsen fra Aarhus til Randers kunne nu gennemføres på blot 1-2 timer, hvilket revolutionerede både handel og persontransport.I takt med jernbanens udvidelse blev der etableret flere strækninger, herunder ruten mellem Aarhus og Fredericia, som åbnede den 4. oktober 1868. Det stigende behov for gods- og passagertransport, kombineret med etableringen af Hads-Ning Herreders Jernbane (Aarhus-Odder-Hou) i 1884, gjorde det nødvendigt at udvide banegården.
Aarhus Banegård (1884)
I 1883-1884 blev den oprindelige banegård erstattet af en ny og større bygning, som blev tegnet af arkitekterne Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Den nye banegård blev opført i nyrenæssancestil og blev hurtigt et af byens mest markante bygningsværker. I modsætning til den tidligere bygning blev den nye banegård placeret nede i sporhøjde, hvilket skabte bedre adgangsforhold og mulighed for udvidelse af stationsområdet.Arkitekterne formåede at skabe en banegård, som både var rummelig og monumental. Aarhus Banegård var inspireret af Bonns hovedbanegård i Tyskland og blev bygget uden de mere dekorative elementer, som var blevet brugt på andre danske banegårde, såsom tårne og kupler. Der er stadig tvivl om, hvor stor en del af arbejdet, der blev udført af henholdsvis Arboe og Thulstrup, men banegården blev et symbol på Aarhus' fremtidige udvikling som et regionalt og nationalt trafikknudepunkt.
Begrænset Plads og Behov for Modernisering
Selvom den nye banegård havde væsentligt bedre faciliteter end sin forgænger, blev det hurtigt klart, at pladsen stadig var en udfordring. Banegårdens sporplads var begrænset, og efterhånden som Aarhus' rolle som trafikalt knudepunkt voksede, opstod der behov for yderligere kapacitet. Dette førte til anlæggelsen af rangerstationen "Mølleengen" i 1909, som aflastede det travle banegårdsområde.I løbet af 1920'erne blev en ny godsbanegård og nye lokomotivremiser opført, men allerede da var det klart, at banegården fra 1884 ikke længere kunne imødekomme byens behov. Den moderne jernbanetrafik krævede en endnu større og mere effektiv station, hvilket førte til beslutningen om at opføre en ny hovedbanegård i Aarhus.
Opførelsen af Den Nuværende Aarhus Hovedbanegård
I 1923 begyndte arbejdet med at omlægge området omkring banegården for at forberede opførelsen af en ny station. Byggeriet af den nuværende Aarhus Hovedbanegård, som blev tegnet af overarkitekt K. T. Seest, begyndte i 1927 og blev afsluttet i 1929. Den nye station blev opført i nyklassicistisk stil og blev betragtet som en moderne og tidssvarende løsning på byens voksende transportbehov.En af de mest markante ændringer var, at banegårdsbygningen blev hævet med cirka 4 meter, hvilket gjorde Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård. Sporene blev anlagt under banegårdsbygningen, hvilket skabte en markant højdeforskel mellem perronerne og stationsbygningen. Denne løsning gjorde det muligt at skabe mere plads til både passagerer og godstrafik, samtidig med at man kunne udvide byens infrastruktur.
Banegårdspladsen og Omkringliggende Bygninger
Ud over opførelsen af den nye banegård blev hele området omkring Banegårdspladsen omlagt og moderniseret. Bygningerne omkring pladsen blev revet ned og erstattet med nye, ensartede bygninger i gule mursten, som skabte en harmonisk helhed. Park Allé blev anlagt som en del af denne ombygning, og området omkring banegården blev omdannet til et centralt byområde.Den 15. juli 1929 blev Aarhus Hovedbanegård officielt indviet som afløser for den tidligere station fra 1884. Den nye banegård blev hurtigt et centralt trafikknudepunkt i Danmark og spillede en afgørende rolle i byens fortsatte udvikling som en vigtig regional og national transporthavn.
Moderniseringer i Det 21. Århundrede
I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri, hvilket gjorde stationen til en af de mest moderne i Danmark. Udvidelsen skabte et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter, som kombinerer transportfaciliteter med shopping og fritid. Aarhus Hovedbanegård fungerer i dag som et vigtigt knudepunkt for både togtrafik, busser og letbanen, og den fortsætter med at spille en central rolle i byens udvikling.Stavemåder for Aarhus H:
Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.Stamdata for Aarhus Banegård [1884-1929]
Byggeår | 1884 |
Åbnet | 1884 |
Nedlagt | 1929.07.15 |
Nedrevet | 1923 |
Arkitekt | William August Thulstrup |
Stednavneforkortelse | Ar |
Højdeplacering over havet | 10,3 meter |
GPS koordinater | 56.150310,10.204663 |
Oversigt over andre stationer fra Aarhus H
Foto | Stationens navn | Beskrivelse |
---|---|---|
Aarhus Hovedbanegård (Ar) | Aarhus Hovedbanegård – Et Historisk TrafikknudepunktAarhus H... | |
Aarhus Godsbanegård | ||
Aarhus Landsudstillingen Station [1909-1909] | Aarhus Landsudstilling Station blev opført til Landsudstilli... | |
Aarhus Banegård (Ar) [1884-1929] | Aarhus Banegård [1884-1929] – Et Jernbanehistorisk Knudepunk... | |
Aarhus Banegård (Ar) [1862-1884] | Aarhus Banegård [1862-1884] – En Pioner i Jysk Jernbanehisto... |
Billede af Aarhus Banegård [1884-1929]
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1900-1904 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Banegård.
OVERSKRIFT
Hovedbanegården i sne
ABSTRAKT
Banegården med Dalgas-statuen i forgrunden fotograferet fra hjørnet af M.P. Bruuns Gade og Banegårdsgade. Statuen står i dag på Dalgas Avenue, mens banegårdsbygningen blev nedrevet i 1920erne til fordel for den nuværende bygning, som blev indviet i 1929.
Billeder af Aarhus Banegård [1884-1929]
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1923 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Banegårdspladsen under omlægning.
OVERSKRIFT
Banegårdspladsen under omlægning
ABSTRAKT
I forbindelse med opførelsen af en ny banegårdsbygning, hvor togene kørte ind under banegården, blev hele terrænet omkring banegården hævet med flere meter. Til venstre i billedet ses den gamle banegårdsbygning, mens et i midten af billedet er ejendommene på hjørnet af M.P. Bruuns Gade og Banegårdsgade. Til højre i billedet ses Central Hotel på hjørnet af Banegårdsgade og Ryesgade.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1922 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Banegårdspladsen. Forrest i billedet ses en jordvold, der var en del af en større opfyldning af området for at hæve terrænet til den kommende banegård.
OVERSKRIFT
Banegårdspladsen
ABSTRAKT
Banegårdsgade set fra Banegårdspladsen. Forrest i billedet ses en jordvold, der var en del af en større opfyldning af området for at hæve terrænet til den kommende banegård.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Axel Thorkil Cammer Svendsen - Dato: 1916 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Banegård.
OVERSKRIFT
Den anden hovedbanegård
ABSTRAKT
Trængsel på hovedbanegården.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Georg Nikolaj Knub - Dato: 1912-1914 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Banegård.
TITEL
En R-maskine fra Aarhus Banegård
ABSTRAKT
Lokomotiv nr. 938. Bygget på fabrikken A. Borsig GmbH, Berlin-Tegel, 1913. Den gamle banegårdsbygning (nummer 2 på stedet) fra 1884 i baggrunden.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1910-1915 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Banegårds remise.
OVERSKRIFT
Baneterrænet set fra M.P. Bruuns Bro
ABSTRAKT
DSBs område bag banegården med remise og bagved Centralværkstedet. Til højre i billedet ses Aarhus Oliefabriks bygninger med VEGA PALMIN-reklame.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv) - Dato: 1900-1904 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Banegård.
OVERSKRIFT
Aarhus Hovedbanegård
ABSTRAKT
Hovedindgangen til Aarhus Hovedbanegård. Dette var den anden hovedbanegård i Aarhus, og blev opført i 1884. Banegården blev nedrevet til fordel for den nuværende, der åbnede i 1929.
DESKRIPTIV NOTE
Fotografiet stammer fra bogen "De Danske Byerhverv i Tekst og Billeder" udgivet på forlaget "Lehmann & Stage" i 1904 og trykt ved P. Petersens Bogtrykkeri. Flere fotos er markeret med initialerne RDA i nederste højre hjørne.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1890-1915 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Banegård.
OVERSKRIFT
Byen set fra syd
ABSTRAKT
Området ved bag den gamle banegård. Tårnet til venstre i billedet hører til Oliefabrikken. I midten af billedet ses små nyttehaver og banegården med Centralværkstedet og remiser. Til højre i billedet ses Den Katolske Kirkes i Ryesgade. På området ligger i dag Bruuns Galleri og DGI-Byen.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud - Dato: 1920-1923 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Banegård.
OVERSKRIFT
Aarhus Hovedbanegård
ABSTRAKT
Perronen på Aarhus Hovedabanegård set mod M.P. Bruuns Bro. Bygningen til højre i billedet er byens anden hovedbanegård, som blev pillet ned i 1923. Den nuværende hovedbane blev indviet i 1929.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv) - Dato: 1905-1910 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Banegård.
OVERSKRIFT
Hovedbanegården
ABSTRAKT
Hovedbanegården set fra Bruuns Bro.
DESKRIPTIV NOTE
Dias nr. 83. Postkort. Indscannede diaspositiver (sort/hvid el. farve) fra en dårlig affotografering af et byhistorisk udvalg af motiver. Dele af det oprindelige foto/postkort kan mangle som følge af fotografivinklen. Affotografering fra jan.-feb. 1969.
Google Street View af Aarhus Banegård [1884-1929]
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: den 31. januar 2022 - LINK til kilde.
Kort over Aarhus Banegård [1884-1929]
Kort over Aarhus Banegård [1884-1929] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
Kort over Aarhus Banegård [1884-1929] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
Kort over Aarhus Banegård [1884-1929] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)
Kort over Aarhus Banegård [1884-1929] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)
Kort over Aarhus Banegård [1884-1929] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Aarhus Banegård [1884-1929]
|
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN |
Forsvundne stationer Peer Thomassen 1988 80 Bane Bøger 87-88632-19-9 |