Dahler-Østerby Station (Di) [1892-1925], en artikel om Dahler-Østerby Station

Dahler-Østerby Station – En Historie fra Tønder-Højer Strækningen

Dahler-Østerby Station blev anlagt på Tønder-Højer Sluse-banen som et forholdsvis simpelt anlæg, delvist opført i træ, og udgjorde stationen for Dahler-Østerby. Efter Sønderjyllands genforening i 1920 vurderede DSB's besigtigelseskommission bygningen som særligt grim og temmelig skrøbelig. Den rystede i kraftig blæst og blev endeligt revet ned i 1925. En ny, lav stationsbygning i røde mursten, inspireret af den såkaldte "Midtbanestil" fra 1920'erne, erstattede det gamle træhus. Samtidig ændrede man stationens navn til "Daler" og kategoriserede den som holdeplads. I 1947 overgik Daler Holdeplads til privat beboelse.

De To Stationsbygninger og Tjenestebolig

Før genforeningen stod her en høj træbygning, som i sin konstruktion mindede om det midterste parti af Møgeltønder Station. Bygningen var dog kun en midlertidig løsning og svajede i vestenvinden, indtil den blev revet ned i 1923. Den nye lavere stationsbygning af røde sten, opført i typisk dansk stil fra 1920'erne, stod derefter i mange år som holdepladsens omdrejningspunkt. Desuden opførte tyskerne en standardtjenestebolig identisk med den i Møgeltønder, men spejlvendt. Tjenesteboligen blev placeret lidt væk fra stationsarealet. Både den nye station og tjenesteboligen findes endnu, dog i ombygget form.

Spor, Læssespor og Rampe

Spornettet på Daler Station mindede om det i Møgeltønder. Det bestod af et læssespor med omløb samt et kort stikspor med en rampe, som kunne benyttes til at læsse forskellige typer gods. Stationen havde en seks meter bred grusperron på omkring 100 meter i længden, så der var plads til rejsende og mindre godshåndtering. Omgivelserne i den flade marsk gjorde det nødvendigt at bygge perron, rampe og stationsarealer på et let hævet niveau.

Overgang til Privat Beboelse

I 1947 købte Søren Sørensen, sporarbejder ved DSB i Tønder, stationsbygningen og byggede to mindre sidefløje til huset. Der kan dog stadig ses tilmurede døre, der engang gav adgang til perronen. Tjenesteboligen står også endnu, men er ændret gennem årene. Ved siden af stationsområdet finder man rester af en gammel stationskro i form af murbrokker på marken. Her kunne rejsende tidligere få en bid mad og en lille forfriskning, mens de ventede på toget.

"Grisen" og Kolonnehuset

I 1950'erne kørte en grøn Ardelt-traktor på banen, som fik øgenavnet "grisen" eller "Grüne August" jævnlig forbi Daler Holdeplads. Den var et karakteristisk syn for både banepersonale og lokale. Tæt på Daler mod Højer fandtes et kolonnehus bygget af sveller med højt tag, fast bænk, bord og lille brændeovn. Her kunne banearbejderne holde pause, når de reparerede og vedligeholdt sporet. Vejen, der forbinder den nedlagte station med Tønder-Højer-landevejen, hedder fortsat "Stationsvej" – en levn fra dengang, Dahler-Østerby Station fungerede som stop for rejsende og gods.

Et Levende Minde i Landskabet

Hovedbygningen fra 1920'erne står som et vidnesbyrd om en tid, hvor lokale interesser og tyske bygningsplaner formede stationerne i Sønderjylland. Den gamle læsserampe kan anes som en lille forhøjning, mens sporene for længst er fjernet. Marsken omkring Daler, de høje læhegn og de gamle allétræer vidner om fortidens landbrug og behovet for transport af varer til og fra området. Selvom Daler Station for længst mistede sin funktion og i dag kun delvist er synlig, lever stedets jernbanehistorie videre gennem områdets spor, bygninger og stednavne.