Kjøbenhavns Kvægtorv Station, en artikel om Kjøbenhavns Kvægtorv Station
Københavns havnebane åbnede i februar 1880, men allerede i slutningen af november 1879 åbnede ekspeditionsstedet "Kjøbenhavns Kvægtorv", der blev underlagt Havnebanestation A.
Kjøbenhavns Kvægtorv Station blev anlagt ved den oprindelige Kødby, i dag kaldet "Den Brune Kødby", og lå i den trekant, som i dag afgrænses af Kvægtorvsgade, Tietgensgade og Ingerslevsgade.
Den Brune Kødby opførtes i 1878 i gule sten efter tegninger af arkitekt Hans Jørgen Holm som et lille selvstændigt kvarter i byen med stalde og haller på en brostensbelagt gårdsplads.
Den daværende Kødby bestod af Kvægtorvet, hvor der handledes med kvæg "under åben himmel" og strakte sig fra Kødbyen ned til den daværende Gasværkshavn, som lå der hvor Kalvebod Brygge ligger i dag. Kvægtorvet var delt af en bred hovedgade med kostalde, fårefolde og salgshaller på hver side. Sene kom der ønske om en lukket salgshal og nye kalve og fårefolde. I 1899 fik den daværende stadsarkitekt Ludvig Fenger opgaven at bygge en lukket salgshal, den såkaldte "Øksnehal", som var stærkt inspireret af de tyske kvægtorve. I 1901 stod Øksnehallen klar med plads til 1.600 stykker kvæg og de nye kalve- og fårefolde kunne tages i brug.
Kjøbenhavns Kvægtorv Station havde læsseramper og kvægfolde og ekspeditionen omfattede både ankommende kvæg og afgående gods som eksportkreaturer, kroppe, forarbejdede varer og kødaffald. Ved anlæggelsen af den nuværende København Hovedbanegård, var man i 1909 kommet så langt, at sidesporet til Kjøbenhavns Kvægtorv Station måtte flyttes, så den direkte tilknytning til havnebanen og stykgodsekspeditionen ophørte.
I starten af 1920'erne begynte den oprindelig Kødby at være forældet. Man begyndte at arbejde på en udvidelse og modernisering og i oktober 1932 indviede man det nye slagtehus med tilhørende svalehal, kølehus og maskinhus. Flæskehallen og Fjerkræhallen kom til to år senere i 1934. Udvidelsen kom til at blive betegnet "Den Hvide Kødby" og efter ibrugtagelsen af den nye moderne Kødby, blev Øksnehallen stadig brugt til opstaldning af slagtekvæg helt frem til midten af 1960'erne. Herefter overtog Københavns Fragtmandscentral området, som blev brugt til bl.a. fragtmandshal, biludlejning og oplagsplads for kasserede cykler m.v.
Da den "Den Hvide Kødby" blev anlagt, flyttedes sportilslutningen i 1934, og der skabtes ny forbindelse til godsbanegården via en tunnel under rundkørslen ved Dybbølsbro S-togsstation. Fra 1936 betragtedes sporet ikke længere som offentligt sidespor, men som firmaspor for "Københavns Kommunes Flæskehal".
I årene 1947-1965 blev der etableret privat stykgodsekspedition i forbindelse med kvægtorvet, men det gik hastigt ned af bakke med omsætningen og ved udgangen af 1971 blev Københavns Kvægtorv Station lukket.
Den oprindelige Københavns Kvægtorv stationsbygning fra 1879, blev på et tidspunkt blevet beklædt med brædder inden nedrivelsen.
Kjøbenhavns Kvægtorv Station blev anlagt ved den oprindelige Kødby, i dag kaldet "Den Brune Kødby", og lå i den trekant, som i dag afgrænses af Kvægtorvsgade, Tietgensgade og Ingerslevsgade.
Den Brune Kødby opførtes i 1878 i gule sten efter tegninger af arkitekt Hans Jørgen Holm som et lille selvstændigt kvarter i byen med stalde og haller på en brostensbelagt gårdsplads.
Den daværende Kødby bestod af Kvægtorvet, hvor der handledes med kvæg "under åben himmel" og strakte sig fra Kødbyen ned til den daværende Gasværkshavn, som lå der hvor Kalvebod Brygge ligger i dag. Kvægtorvet var delt af en bred hovedgade med kostalde, fårefolde og salgshaller på hver side. Sene kom der ønske om en lukket salgshal og nye kalve og fårefolde. I 1899 fik den daværende stadsarkitekt Ludvig Fenger opgaven at bygge en lukket salgshal, den såkaldte "Øksnehal", som var stærkt inspireret af de tyske kvægtorve. I 1901 stod Øksnehallen klar med plads til 1.600 stykker kvæg og de nye kalve- og fårefolde kunne tages i brug.
Kjøbenhavns Kvægtorv Station havde læsseramper og kvægfolde og ekspeditionen omfattede både ankommende kvæg og afgående gods som eksportkreaturer, kroppe, forarbejdede varer og kødaffald. Ved anlæggelsen af den nuværende København Hovedbanegård, var man i 1909 kommet så langt, at sidesporet til Kjøbenhavns Kvægtorv Station måtte flyttes, så den direkte tilknytning til havnebanen og stykgodsekspeditionen ophørte.
I starten af 1920'erne begynte den oprindelig Kødby at være forældet. Man begyndte at arbejde på en udvidelse og modernisering og i oktober 1932 indviede man det nye slagtehus med tilhørende svalehal, kølehus og maskinhus. Flæskehallen og Fjerkræhallen kom til to år senere i 1934. Udvidelsen kom til at blive betegnet "Den Hvide Kødby" og efter ibrugtagelsen af den nye moderne Kødby, blev Øksnehallen stadig brugt til opstaldning af slagtekvæg helt frem til midten af 1960'erne. Herefter overtog Københavns Fragtmandscentral området, som blev brugt til bl.a. fragtmandshal, biludlejning og oplagsplads for kasserede cykler m.v.
Da den "Den Hvide Kødby" blev anlagt, flyttedes sportilslutningen i 1934, og der skabtes ny forbindelse til godsbanegården via en tunnel under rundkørslen ved Dybbølsbro S-togsstation. Fra 1936 betragtedes sporet ikke længere som offentligt sidespor, men som firmaspor for "Københavns Kommunes Flæskehal".
I årene 1947-1965 blev der etableret privat stykgodsekspedition i forbindelse med kvægtorvet, men det gik hastigt ned af bakke med omsætningen og ved udgangen af 1971 blev Københavns Kvægtorv Station lukket.
Den oprindelige Københavns Kvægtorv stationsbygning fra 1879, blev på et tidspunkt blevet beklædt med brædder inden nedrivelsen.
Stamdata for Kjøbenhavns Kvægtorv Station
Andre navne og stavemåder | Københavns Kvægtorv |
Byggeår | 1889 |
Åbnet | 1889 (november) |
Nedlagt | 1971 |
Nedrevet | Nedrevet |
Højdeplacering over havet | 5,6 meter |
GPS koordinater | 55.67019403599243,12.565272204000705 |
Oversigt over andre stationer fra Havnebanestation
Foto | Stationens navn | Beskrivelse |
---|---|---|
Kjøbenhavns Kvægtorv Station | Københavns havnebane åbnede i februar 1880, men allerede i s... | |
Havnegade Havnebanestation | Havnegade Havnebanestation var en af de 3 havnebanestationer... |
Kort over Kjøbenhavns Kvægtorv Station
Kort over Kjøbenhavns Kvægtorv Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
Kort over Kjøbenhavns Kvægtorv Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
Kort over Kjøbenhavns Kvægtorv Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)
Kort over Kjøbenhavns Kvægtorv Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)
Kort over Kjøbenhavns Kvægtorv Station - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Kjøbenhavns Kvægtorv Station
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Flere forsvundne stationer Morten Flindt Larsen 1994 80 Bane Bøger 87-88632-49-0 |