Odense Banegård (Od) [1865-1885], en artikel om Odense Banegård




Odense Banegård [1865-1885]: En vigtig del af byens jernbanehistorie

Odenses første banegård blev opført i 1865 som en del af den fynske hovedbane mellem Nyborg og Middelfart. Denne station spillede en central rolle i byens udvikling og jernbanens fremgang på Fyn. Placeringen af banegården, som blev bygget nord for Kongens Have, var et resultat af en lokal strid om, hvor stationen skulle ligge. Bankdirektør Lorenz Bierfreund og grosserer Wilhelm Petersen førte an i debatten og sikrede, at stationen blev placeret tættere på byens centrum.

Den oprindelige banegård fra 1865

Banegården, som åbnede i september 1865, var tegnet af den kendte arkitekt N.P.C. Holsøe. Bygningen blev opført i en tidstypisk stil og fungerede som et vigtigt transportcenter for Odense. Placeringen nord for Kongens Have sikrede nem adgang fra både Nørregade og Østre/Vestre Stationsvej. Denne centrale placering tæt på byens kerne var et vigtigt skridt i at forbinde Odense med resten af landet via jernbanen.

Selvom placeringen tæt ved Kongens Have var mere fordelagtig end det alternative forslag ved Kræmmermarken (nu Østergade), var forbindelsen til byens centrum ikke ideel før åbningen af Jernbanegade i 1890'erne. Jernbanegade skabte en direkte forbindelse mellem banegården og byens centrum, hvilket forbedrede tilgængeligheden og understøttede banegårdens betydning.

Udvidelse i 1880'erne: Behovet for en større station

I løbet af 1880'erne blev Odense Banegård hurtigt for lille til at håndtere den stigende trafikmængde. Antallet af passagerer var mere end fordoblet siden åbningen, og derfor blev det nødvendigt med en udvidelse. I stedet for at bygge en helt ny station blev det besluttet at udvide den eksisterende bygning. Udvidelsesarbejdet begyndte i 1883 og stod færdigt i 1885.

Den eksisterende bygning blev ombygget til næsten uigenkendelighed, da man byggede en ny struktur udenom den gamle. Ombygningen blev ledet af overbaneingeniør oberst William August Thulstrup, som fik assistance fra arkitekt Thomas Arboe. Udvidelsen blev gennemført i flere faser for at sikre, at banegården kunne bruges under hele byggeprocessen. Resultatet var en markant større banegård, som kunne imødekomme den øgede efterspørgsel fra både passagerer og gods.

Arkitektur og stil efter ombygningen

Ombygningen af banegården i 1885 skabte en af de mest unikke jernbanestationer i Danmark. Selv om den nye bygning var tilpasset Holsøes oprindelige design, blev stationens nye dominerende elementer de karakteristiske tårne og spir. Disse havde et arkitektonisk udtryk, som trak på mauriske og byzantinske stiltræk og mindede om minareter. Dette gav stationen et helt særligt udseende, som skilte sig ud fra andre banegårde i landet.

Fyens Stiftstidende var begejstret for den nye stations arkitektur og beskrev bygningen som livlig og med en storartet og imponerende facade. De karakteristiske tårne og spir gav bygningen en unik identitet, som blev et symbol på Odenses moderne infrastruktur.

Nye jernbaner og behovet for yderligere udvidelser

Trods udvidelsen i 1885 blev det hurtigt klart, at Odenses banegård stadig var for lille til at imødekomme den stadigt stigende trafik. Især etableringen af nye privatbaner skabte et pres på infrastrukturen. Sydfynske Jernbane, som åbnede i 1876, krævede bedre sporforhold, og senere blev Nordfynske Jernbane (1882), Kertemindebanen (1900) og Nordvestfynske Jernbane (1911) også tilføjet.

Da Nordvestfynske Jernbane åbnede sin rute mellem Odense-Middelfart-Bogense i 1911, var Odenses anden banegård allerede under opførelse. For at håndtere trafikken i overgangsperioden måtte Nordvestfynske Jernbane bygge en midlertidig træbygning ved siden af deres perron, kendt som Odense OMB Station. Den anden banegård i Odense åbnede i 1914 og erstattede den gamle banegård.

Nedrivning og brand i 1950'erne

Selvom den oprindelige banegård blev erstattet af den nye station i 1914, blev bygningen fortsat brugt til ilgodsekspedition og blev en del af den tilstødende godsbanegård. Den gamle banegård led imidlertid skade under en brand i 1955, hvilket førte til dens endelige nedrivning i 1957. Bygningen blev erstattet af en ny godsbanegård, som blev taget i brug samme år.

Den moderne banegård: Odense Banegård Center

Med tiden blev behovet for en moderne banegårdsløsning i Odense mere presserende, og op igennem 1980'erne begyndte man at planlægge en ny banegård. Dette førte til opførelsen af Odense Banegård Center, som stod færdigt den 15. september 1995. Det nye center blev designet som en moderne transporthub, der kombinerer tog, busser, taxaer og biler i én integreret bygning. Centret huser også flere butikker og spisesteder, hvilket gør det til en central del af byens infrastruktur i dag.

Odenses første banegård, opført i 1865, spillede en afgørende rolle i udviklingen af byens jernbaneinfrastruktur. Fra sin oprindelse som en beskeden station til dens ombygning i 1885 og senere erstatning i 1914, var banegården et vigtigt knudepunkt for både person- og godstrafik. I dag står Odense Banegård Center som en moderne arvtager til de gamle stationer, der fortsat understøtter byens vækst og udvikling.


Stamdata for Odense Banegård [1865-1885]

Byggeår1865
Åbnet1865.09.07
Nedlagt1885
Nedrevet1883 (1955) - blev delvis nedrevet i 1883-1884 og bygget om i 1885. Alt nedrevet i 1955
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelseOd
Højdeplacering over havet13,9 meter
GPS koordinater55.400659,10.382918


Oversigt over andre stationer fra Odense

FotoStationens navnBeskrivelse
Stedet er fotograferetOdense Banegård LetbanestationOdense Banegård Letbanestation: En vigtig del af Odense Letb...
Stedet er fotograferetOdense Banegård Center (Od)Odense Banegård Center – Et Trafikalt Knudepunkt med Histori...
Stedet er fotograferetOdense Banegård (Od) [1914-1995]Odense Banegård (1914-1995) – Fra Historisk Banegård til Mod...
Stedet er fotograferetOdense OMB Station [1911-1914]Nordvestfynske Jernbane havde "En station på stationen" kald...
Stedet er fotograferetOdense Banegård (Od) [1885-1914]Odense Banegård: Fra 1865 til 1914 – En rejse gennem jernban...
Stedet er fotograferetOdense Banegård (Od) [1865-1885]Odense Banegård [1865-1885]: En vigtig del af byens jernbane...





Billede af Odense Banegård [1865-1885]

Billede af Odense Banegård ved indvielsen.
Billede af Odense Banegård ved indvielsen. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: den 7. september 1965


Billeder af Odense Banegård [1865-1885]

Billede af Odense Banegård - de lave bygninger i baggrunden er huse i Dannebrogsgade. Bygningen til højre er det nye banegårdsposthus, som blev revet ned i 1895.
Billede af Odense Banegård - de lave bygninger i baggrunden er huse i Dannebrogsgade. Bygningen til højre er det nye banegårdsposthus, som blev revet ned i 1895. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: H. Lønborg (Stadsarkivet) - Dato: 1873-1883


Kort over Odense Banegård [1865-1885]

Historisk kort over Odense Banegård [1865-1885]
Kort over Odense Banegård [1865-1885] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Historisk kort over Odense Banegård [1865-1885]
Kort over Odense Banegård [1865-1885] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Historisk kort over Odense Banegård [1865-1885]
Kort over Odense Banegård [1865-1885] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)

Historisk kort over Odense Banegård [1865-1885]
Kort over Odense Banegård [1865-1885] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)

Historisk kort over Odense Banegård [1865-1885]
Kort over Odense Banegård [1865-1885] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)