Vandet Thy Station (Vt), en artikel om Vandet Thy Station

Vandet Station - jernbaneknudepunkt og militær omladningsplads i Thy

Vandet Station på Thisted-Fjerritslev Jernbane udviklede sig fra en beskeden mellemstation i det vestjyske landskab til et markant logistisk knudepunkt under den tyske besættelse. Stationen lå 6,1 km fra Thisted og var oprindeligt anlagt som en klassisk privatbanestation med begrænset trafikgrundlag, men dens geografiske placering tæt på Vestkysten og Hanstholm kom til at give den en helt særlig betydning under Anden Verdenskrig. Her blev der fra 1943 etableret et omfattende tysk depot- og omladningsanlæg, som ændrede både stationens funktion og dens rolle i jernbanenettet.

Stationens anlæg og arkitektur

Vandet Station blev opført ved banens åbning i 1904 og fulgte det arkitektoniske udtryk, som var karakteristisk for Thisted-Fjerritslev Jernbane. Stationsbygningen var hvidkalket og opført med gavlen vendt mod perronen, placeret på vestlige side af sporet. Den var tegnet af statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, som også stod bag en lang række stationsbygninger på danske privatbaner i perioden. Bygningen havde et grundareal på omkring 70 m² og fremstod med en enkel og funktionel indretning. På nordsiden blev der tidligt tilføjet en firkantet tilbygning, som visuelt fremstod mindre harmonisk i forhold til hovedbygningen. Denne tilbygning rummede faciliteter til postsortering, hvilket var en vigtig funktion på mange mindre stationer, hvor jernbanen spillede en central rolle i postdistributionen. Til stationen hørte desuden et muret udhus med toiletforhold for de rejsende, vaskehus og brændselsrum. Øst for hovedsporet lå et cirka 100 meter langt side- og overhalingsspor, og der var opført et pakhus af træ i standardtype II med målene 7,5 x 6,5 meter. Dette pakhus blev anvendt til håndtering af mindre godsmængder.

Drift og trafik i de første år

Ved åbningen blev ansvaret for stationen overdraget til den blot 21-årige ekspeditrice Ane Marie Abelone Steffensen. Sammen med sin mand Carl Wilhelm, der var baneformand, kom hun til at præge stationens drift i mange år. Ægteparret forblev tilknyttet Vandet Station i hele 38 år frem til 1942, hvilket var typisk for privatbanernes stabile personale. Trafikgrundlaget var beskedent. I stationens opland lå kun 7-8 gårde, og den nærmeste større bebyggelse, Vester Vandet, lå omkring 5 km væk. Dette begrænsede antallet af lokale passagerer, og i de første driftsår lå passagertallet på knap 10.000 årligt, hvilket svarede til ca. 30 pr. dag. En del af passagergrundlaget kom fra fiskerlejet Klitmøller, hvortil der fra stationen var forbindelse med hestevogn. I 1919 blev denne forbindelse erstattet af en bilrute, som i 1921 blev forlænget til Thisted. Dette reducerede behovet for omstigning til tog i Vandet og medførte et fald i passagertallet. I driftsåret 1932/1933 blev der registreret 5.835 rejsende, hvorefter der ikke længere blev ført detaljerede passagerstatistikker for de enkelte stationer. Godstrafikken var ligeledes begrænset i de første år. Den bestod primært af landbrugsprodukter, herunder smør fra mejeriet i Vester Vandet. I 1930'erne steg godsmængden til omkring 1.200 tons årligt. En fast ugentlig transport var afsendelsen af en godsvogn med smør til Esbjerg, hvorfra det blev eksporteret til England.

Besættelsen og ændret trafikmønster

Den tyske besættelse i april 1940 medførte en markant ændring i Vandet Stations betydning. Fra 1942 steg godstrafikken kraftigt som følge af værnemagtens opbygning af Atlantvolden langs Vestkysten. De omfattende betonarbejder og installationer ved Hanstholm krævede store mængder byggematerialer, stålkomponenter og ammunition. Jernbanen blev en central transportvej for disse materialer, og Vandet Station blev udpeget som et vigtigt omladningspunkt. Den stigende aktivitet medførte, at stationens personale måtte håndtere langt flere godsvogne end tidligere. Ekspeditrice Olga Bagger fik i denne periode bevilget et løntillæg som følge af det øgede arbejdspres.

Kontrakten med tyskerne

Kontrakten, er dateret den 26. november 1943 i Thisted Amt, og er indgået mellem den tyske militærenhed Fp. Nr. 34099, repræsenteret ved en kommandør (oberst August), og landmand Anders Christian Nielsen samt hustru Kathrine Nielsen (født Bonnerup) fra Øster-Vandet. Aftalen er indgået med forbehold for godkendelse fra både tyske og danske myndigheder, hvilket tydeligt afspejler de særlige magtforhold under den tyske besættelse. Ved kontrakten stiller landmanden et areal på ca. 15.000 m² til rådighed for den tyske enhed. Området, hvis nøjagtige afgrænsning fremgår af en tilhørende håndtegning, må anvendes frit til militære formål. Dette inkluderer opførelse af bygninger, etablering af veje, udgravninger samt øvrige forbedringer, som militæret måtte finde nødvendige. Eventuelle træer, der fældes i forbindelse med arbejdet, tilfalder dog udlejeren til eget brug. For anvendelsen af arealet modtager udlejeren en samlet årlig betaling på 1.405 kr., fordelt på erstatning for udnyttelse, kompensation for driftsbesvær samt betaling for driftshjælp. Derudover ydes en engangserstatning på 805 kr. for høsttab i det løbende år. Den første betaling samt erstatningen udbetales straks efter kontraktens godkendelse gennem de ansvarlige myndigheder, hvorefter lejen fremover betales én gang årligt i april og altid forud for det kommende kontraktår.

Kontrakten gælder fra 1. april 1943 til 31. marts 1944 og forlænges automatisk med ét år, medmindre den opsiges skriftligt af værnemagten senest én måned før udløb. Det er karakteristisk for besættelsestidens aftaler, at udlejeren ikke har nogen opsigelsesret, og kontrakten kan dermed fortsætte frem til 1. april 1945 uden mulighed for indgriben fra lodsejerens side. Eventuel yderligere forlængelse skal forhandles mellem parterne. Ved kontraktens ophør forpligter lejeren sig til at dække omkostningerne ved at bringe arealet tilbage til en til landbrug egnet tilstand, dog med forbehold for, at arbejdet helt eller delvist kan udføres af militæret selv. Ud over de aftalte betalinger har udlejeren ikke krav på yderligere erstatning og må acceptere de priser og vilkår, som er fastsat af de tyske og danske myndigheder. I 1943 blev anlægget udvidet med yderligere ca. 8.520 m², hvilet bragte det samlede areal op på ca. 2,4 Hektar

Etableringen af det tyske depot

I foråret 1943 nåede godstrafikken et niveau, hvor de eksisterende faciliteter ikke længere var tilstrækkelige. Øst for stationspladsen lejede den tyske værnemagt et areal på ca. 2,4 hektar, hvor der blev etableret et større depot under betegnelsen "Festungs Pionierpark Vandet". Depotet blev bemandet af en pionerenhed med feltpostnummer F.P. 34099. Anlægget blev opført som en selvstændig logistisk enhed med en række træbygninger, der fungerede som depoter, værksteder, kontorer og mandskabsbarakker. Der blev desuden etableret ammunitionslagre og oplagspladser til tungt materiel. Den største depotbygning var på omkring 1.000 m² og indeholdt to 50 meter lange spor med 600 mm sporvidde. På disse smalspor blev der transporteret granater til de store 38 cm kanoner ved Hanstholm. Granaterne vejede op til 800 kg og blev flyttet ved hjælp af arbejdstroljer.

Sidespor og jernbanetekniske anlæg

For at sikre effektiv transport til depotet blev der anlagt et sidespor fra hovedsporet nord for Vandet Station. Dette sidespor førte ind i depotområdet, som lå øst for stationen. Det første stikspor var omkring 120 meter langt og gav direkte adgang til oplagspladsen. I maj 1944 blev anlægget udvidet, og sporskiftet i hovedsporet blev flyttet længere mod nord. Herfra blev der anlagt et nyt stikspor på cirka 70 meter, som inde på depotområdet delte sig i to grene. Den længste gren var omkring 140 meter og afsluttedes med en læsserampe. Der var planer om at stationere en rangertraktor på pladsen, men dette blev aldrig realiseret. Rangeringen måtte derfor udføres med privatbanens egne lokomotiver, hvilket vidner om det fortsatte samarbejde - eller afhængighed - mellem den tyske værnemagt og den danske jernbane.

Håndtering af tungt materiel

En central del af depotets funktion var håndtering af meget tungt materiel. Der blev opstillet en portalkran, som kunne løfte pansertårne, stålkonstruktioner og ammunition. Denne kran var afgørende for effektiv omladning mellem jernbanevogne, oplagspladser og lastbiler. Derudover fandtes interne spor og faciliteter, som gjorde det muligt at håndtere specialtransporter. Kombinationen af normalspor, smalspor og kraninstallationer gjorde anlægget til et avanceret logistisk knudepunkt.

Efter krigen og militær anvendelse

Efter befrielsen i maj 1945 overtog det danske forsvar depotområdet. Anlægget blev anvendt til opsamling og håndtering af tysk materiel, herunder køretøjer, entreprenørmateriel og jernbanematerialer. Store mængder metal blev sendt til omsmeltning. I 1946 opstillede det danske militær en 90 tons galgekran, som tidligere havde været anvendt af tyskerne på Guldager Station. Denne kran blev brugt til håndtering af de tunge genstande, som stadig fandtes på depotet. I slutningen af 1950'erne blev kranen flyttet til Nymindegab, og depotets betydning aftog gradvist. Mange af de tyske bygninger blev nedrevet, men enkelte af de største barakker overlevede.

Stationens senere udvikling og nedlæggelse

Vandet Station fortsatte sin drift efter krigen, men dens rolle blev gradvist reduceret. Den 1. august 1951 blev stationen nedlagt som togfølgestation, hvilket betød, at den ikke længere havde ansvar for togafviklingen. I 1952 blev stationens officielle navn ændret til Vandet Thy for at undgå forveksling med Vandel station i Jylland. Navneændringen blev dog aldrig gennemført på stationsskiltene. Sidesporet til depotet blev fortsat anvendt i begrænset omfang frem til banens nedlæggelse i 1969. Forsvaret benyttede depotbarakkerne helt frem til 1991.