Tovsig Trinbræt ved Østerild Klitplantage
Tovsig Trinbræt var et af de små, men lokalt vigtige standsningssteder på Thisted-Fjerritslev Jernbane. Trinbrættet lå cirka 26,6 kilometer fra Thisted Station i et område, hvor banen passerede langs den sydlige kant af Østerild Klitplantage. Placeringen var præget af et åbent og forholdsvis tyndt befolket landskab, hvor jernbanen i mange år havde stor betydning som transportforbindelse mellem Thy, Vesløs-området og halvøen Hannæs. Tovsig Trinbræt blev oprettet allerede ved banens åbning i 1904 og hørte dermed til de tidligste og oprindelige trinbrætter på banen. Tovsig aldrig blev et stort trafikknudepunkt, men trinbrættet fungerede godt i et område, hvor vejnettet længe var svagt udviklet, og fik en praktisk betydning i dagligdagen. Tovsig lå ved få huse og ejendomme, men det lå også nær Tovsig skole og plantørboligen i klitplantagen, hvilket gav jernbanen en væsentlig rolle for både passagerer, skolebørn og lokale ærinder. Tovsig Trinbræt fik et af de karakteristiske H-formede læskure i svensk rød og flaskegrøn farve og blev forsynet med det markante trinbrætssignal.
Østerild Klitplantage og det landskab, banen fulgte
Tovsig Trinbræt lå ved den store Østerild Klitplantage, hvis sydlige kant Thisted-Fjerritslev Jernbane fulgte på en strækning på omkring 4,1 kilometer. Klitplantagen er cirka 1.600 hektar stor og blev anlagt over en lang periode fra 1889 til 1940. Formålet med plantagen var først og fremmest at dæmpe og kontrollere sandflugten, som i århundreder havde været et alvorligt problem i de vestlige og nordvestlige egne af Thy. Landskabet i plantagen er geologisk varieret. I vest består undergrunden af hævet havbund og dermed meget sandede aflejringer, mens den østlige del kun har et tyndt sandlag. Denne forskel har haft betydning både for plantagens karakter og for de naturtyper, der findes her. Mod øst grænser plantagen op til Tømmerby Fjord, som er en del af naturreservatet Vejlerne. Dermed ligger området i overgangen mellem klitlandskab, plantage og vådområde, hvilket gør det naturhistorisk særligt. Flora og fauna er også en del af stedet. I Østerild Klitplantage findes store forekomster af plettet gøgeurt, som blomstrer i juni og juli, og der er en betydelig bestand af natravn.
Oprettelsen af Tovsig Trinbræt i 1904
Tovsig Trinbræt blev oprettet ved banens åbning i 1904. Det var sammen med Tanggård og Kærup de eneste tre trinbrætter, som var anlagt fra første driftsdag på Thisted-Fjerritslev Jernbane. Ved Tovsig lå der kun en håndfuld huse og ejendomme, som samlet blev omtalt som Vesløs Huse. Det var et lille opland, men ikke helt uden betydning. Trinbrættet gav beboerne en direkte adgang til banen, og det gjorde det muligt at rejse mod både Thisted og Fjerritslev uden først at skulle tage en lang tur til en større station. I en egn med få og dårlige vejforbindelser kunne dette være afgørende. Trafikken ved Tovsig var ikke stor, men stabil med en vis daglig brug med omkring fem til seks passagerer om dagen. Det er et relativ beskedent tal, men i et så tyndt bebygget område er det samtidig et tegn på, at trinbrættet faktisk havde en funktion.
Tovsig skole og de lokale brugere
Omkring en kilometer nord for trinbrættet lå plantørboligen og den lille Tovsig skole midt i klitplantagen. Skolen var oprindelig grundlagt i 1870, og i 1901 blev der opført en ny bygning med plads til 30 elever og Tovsig Trinbræt må derfor ses i sammenhæng med denne skole, hvor skolen havde betydning for det lokale trafikgrundlag. Selvom det ikke er dokumenteret, at skolebørn dagligt brugte trinbrættet i stort omfang, er det sandsynligt, at skolen bidrog til, at stoppestedet havde en mere stabil betydning, end det ellers ville have haft. Tovsig skole lukkede i 1954, og dette må have reduceret trinbrættets lokale betydning yderligere.
De dårlige vejforbindelser og banens betydning
I mange år var vejforbindelserne mellem Østerild og Vesløs dårlige. Trafikken kunne kun ske ad en smal og snoet grusvej, og der fandtes ingen direkte moderne landevej parallelt med banen. Først i 1952 blev en asfalteret vej taget i brug langs strækningen. Indtil da måtte trafikanter mellem Thisted og Hannæs i praksis ofte køre en betydelig omvej nord om Tømmerby Fjord. Denne situation forklarer, hvorfor Thisted-Fjerritslev Jernbane havde større lokal betydning i området, end bebyggelsens størrelse alene skulle tilsige. Når vejnettet var mangelfuldt, blev jernbanen den mest effektive og pålidelige forbindelse. Den forbedrede vej i 1952 ændrede dette forhold. Da vejtrafikken blev lettere, blev jernbanens relative betydning svækket, og dette fik også betydning for Tovsig Trinbræts brug i de efterfølgende år.
Det H-formede læskur
Tovsig Trinbræt fik i en periode et af Thisted-Fjerritslev Jernbanes særlige H-formede læskure. Disse læskure var stærkt inspireret af Heinrich Wencks stationsarkitektur på banen, især gennem farvevalg og proportioner. De var blandt de mest karakteristiske småbygninger på strækningen og gav selv de mindste trinbrætter en vis visuel sammenhæng med de egentlige stationer. Læskuret ved Tovsig var omkring tre til fire meter langt. Konstruktionen var malet i en svenskrød nuance, mens kanter og detaljer stod i en flaskegrønt nuance. På både for- og bagsiden var der åbent, og inde i skuret løb en høj tværgående træbænk i hele skurets bredde. Også bænkene var malet i flaskegrønt. Farvesætningen og træarbejdet gav selv dette meget lille anlæg et karakteristisk og genkendeligt udtryk.
Trinbrætssignalet og den fleksible drift
Ud over læskuret blev Tovsig Trinbræt forsynet med Thisted-Fjerritslev Jernbanes karakteristiske trinbrætssignal. Dette signal var en central del af banens praktiske drift ved små standsningssteder. Det bestod af en cirka tre meter høj pæl med en stor vinge og en rund hvid skive med rød ring yderst. Når en passager ønskede at stige på toget, trak vedkommende i et jernhåndtag, hvorefter vingen blev hævet, og skiven kunne ses på afstand. Denne ordning gjorde det muligt at have ubemandede standsningssteder uden fast stop for alle tog. Togføreren eller skinnebusføreren kunne se signalet og standse, hvis der var behov, men ellers fortsatte toget uden unødige ophold.
Nedgangen i jernbanens lokale betydning
Efter 2. Verdenskrig ændrede forholdene sig gradvist. Med bedre veje, større udbredelse af biler og rutebiler samt ændringer i bosætningsmønstrene mistede jernbanen noget af sin lokale betydning. Da den asfalterede vej parallelt med banen blev åbnet i 1952, ændredes transportmønstrene i området mærkbart. Hvor jernbanen tidligere havde været en vigtig genvej i et område med få forbindelser, blev vejtransporten nu et mere konkurrencedygtigt alternativ. Samtidig lukkede Tovsig skole i 1954, hvilket må have reduceret det lokale behov yderligere. Tovsig forsvandt dermed gradvist ind i kategorien af trinbrætter med faldende betydning.
Området efter jernbanetiden
Efter banens nedlæggelse i 1969 blev området omkring Tovsig præget af ny udvikling i Østerild Klitplantage. I oktober 2012 blev Det Nationale Testcenter for store vindmøller i Østerild indviet. DTU fik ansvaret for anlæg og drift, og testcenteret blev en markant ny funktion i landskabet. Samtidig udviklede anlægget sig til en turistattraktion med omkring 43.000 besøgende om året. Der blev etableret et besøgscenter på 300 kvadratmeter, og flere turistbusser begyndte at køre til området. I nyere tid er der også blevet arbejdet med planer om at udvide testcenteret. Den 1. februar 2024 indgik regeringen sammen med flere partier en aftale om at igangsætte miljø- og habitatkonsekvensvurderinger med henblik på en udvidelse, der skal gøre det muligt at teste prototypevindmøller på op til 450 meter og udvide anlægget til i alt tolv testpladser.
