Thorup Station (Tp), en artikel om Thorup Station

Thorup Station på Thisted-Fjerritslev Jernbane

Thorup Station var et af de større trafiksteder på Thisted-Fjerritslev Jernbane i Nordjylland. Stationen blev etableret ved åbningen af banen i 1904 og fungerede gennem flere årtier som et centralt transportpunkt for både passagerer og gods i området omkring Vester Torup. Stationens historie afspejler udviklingen i de nordjyske landdistrikter, hvor jernbanen i en periode spillede en væsentlig rolle for handel, transport og daglig mobilitet.

Stationsbygningen lå med gavlen vendt mod jernbanen, og havde et pakhus af type II. Thorup Station blev i hele dens levetid skrevet efter den ældre stavemåde Thorup på stationsskilte. I starten var stationsnavnet skrevet på en planke, som var monteret på plankeværket ved stationsbygningen. Dette stationsskilte blev udskiftet i slutningen af 1943, idet man anskaffede nye skilte fra "Københavns Emaljeværk, Ravneholm". Thorup Station udviklede sig i takt med jernbanens drift og de lokale erhverv. Stationens trafik bestod både af passagertransport, landbrugsprodukter, fisk samt byggematerialer, og i perioder havde stationen betydelig godstrafik.

Anlæg og stationsbygninger

Ved åbningen af Thisted-Fjerritslev Jernbane blev Thorup Station udstyret med en stationsbygning og et pakhus. Stationsbygningen var opført efter standardtypen, der blev anvendt flere steder på banen. Bygningen indeholdt både ekspeditionslokaler og bolig til stationspersonalet. Pakhuset, der var af type II, blev opført øst for stationen og blev brugt til opbevaring og omladning af gods. Denne type pakhus var typisk for privatbanerne og var dimensioneret til de godsmængder, der normalt blev håndteret ved mellemstore stationer.

Stationsområdet omfattede desuden flere spor. Ud for stationsbygningen lå et cirka 170 meter langt omløbs- og læssespor, som gjorde det muligt for togene at foretage omløb og for godsvogne at blive læsset og aflæsset. Sporarrangementet var nødvendigt for at håndtere både passagertrafik og godstrafik på en effektiv måde. Efter få års drift viste det sig, at sporene var for korte til den voksende trafik. Allerede i 1906 blev der derfor anlagt endnu et omløbs- og læssespor syd for stationens oprindelige spor. Dette spor var omkring 92 meter langt og øgede stationens kapacitet.

Udvidelser af stationsområdet

Stationens spor blev senere yderligere udbygget. I 1915 blev læssesporet forlænget mod vest med et 65 meter langt stikspor. Dette spor gjorde det muligt at håndtere flere godsvogne samtidig og forbedrede stationens muligheder for at betjene lokale virksomheder. Over stiksporet blev der opført et primitivt skur af bølgeblik. Skuret blev brugt til opbevaring af to udrangerede damplokomotiver, som tidligere havde været anvendt på banen. Lokomotiverne havde numrene 1 og 3 og blev opbevaret på Thorup Station indtil 1924. Da de gamle lokomotiver blev solgt til ophugning, blev skuret ikke længere brugt til jernbaneformål. Det blev derfor solgt til landmanden Mads Thomsen, som flyttede det til sin gård nær Vester Torup. Senere samme år opførte købmand Bertil Dige et nyt pakhus for egen regning på sydsiden af stiksporet.

Stationens placering i lokalsamfundet

Thorup Station blev anlagt i den gamle Kirkeby, der lå ved hovedvejen mellem Thisted og Fjerritslev. I modsætning til flere andre stationer på banen lå der allerede et mindre bysamfund i området, da jernbanen blev etableret. Det betød, at jernbanen ikke i samme grad blev en drivkraft for byens udvikling som i andre stationsbyer langs banen. I byer som Nors, Hunstrup, Vesløs og Frøstrup førte jernbanen til betydelig vækst og etablering af nye handels- og servicefunktioner. I Thorup havde der allerede været aktivitet i form af handel og transport, blandt andet i forbindelse med hovedvejen. Alligevel bidrog jernbanen til at styrke byens rolle som lokalt center.

Kro og handel ved stationen

Kort efter banens åbning blev der i 1905 opført en stor afholdskro på hjørnet af vejen til stationen. Kroen blev hurtigt et samlingspunkt for både lokale beboere og rejsende. Den nye kro afløste en ældre kro ved hovedvejen, hvor diligencen før jernbanens tid havde haft stoppested og skiftet heste. Kroens placering ved stationen understreger, hvordan jernbanen ændrede transportmønstrene i området. I takt med stationens drift opstod der også nye forretninger i byen. En af de første var Christian Gades butik ved siden af stationen. Her kunne man købe træsko, sivsko, røg og tobak, og butikken tilbød også reparation af træsko og træskostøvler.

Trafik i de første år

Stationen fik hurtigt en betydelig trafik. I driftsåret 1910-1911 havde Thorup Station 16.392 passagerer, hvilket var et relativt højt tal for en station i et landdistrikt. Godstrafikken var også betydelig. I samme periode blev der håndteret omkring 2.200 tons gods. En del af dette bestod af kalk, som blev sendt til industribyer som Nørresundby og Aalborg. Den aktive trafik afspejlede områdets landbrug og de handelsforbindelser, der fandtes i regionen.

Lokalsamfundets udvikling

I årene efter banens åbning udviklede stationsbyen sig gradvist. Nye forretninger åbnede, og i 1915 blev der indviet en ny skole. Skolen blev senere udvidet i 1942, hvilket viser, at området fortsat havde en stabil befolkning. Hele sognet havde omkring 630 indbyggere, hvoraf cirka 110 boede i stationsbyen. Stationen fungerede derfor som et vigtigt knudepunkt for en betydelig del af befolkningen i området.

Stationspersonalet

Det første personale ved stationen var ekspeditrice Else Marie Ryge. Hun var gift med baneformand Peter Ryge, som havde ansvar for vedligeholdelsen af jernbanestrækningen i området. Parret boede i stationsbygningen, hvilket var almindeligt for mange mindre stationer på privatbanerne. I foråret 1920 blev Peter Ryge udnævnt til banemester for hele Thisted-Fjerritslev Jernbane. Med udnævnelsen fulgte en flytning til Thisted. Efter parrets afrejse blev Mette Katrine Madsen ansat som ny ekspeditrice ved stationen efter hun og hendes mand var blevet forflyttet fra Vust Station. Hendes mand, Jens Gade Madsen, overtog arbejdet som baneformand ved Thorup.

Konkurrence fra rutebiler

I begyndelsen af 1920'erne blev jernbanen mødt af en ny konkurrent i form af rutebiler. I 1921 blev den første bilrute etableret mellem Thisted og Fjerritslev. To år senere blev ruten forlænget til Aalborg. Rutebilerne kørte ad hovedvejen, som lå blot et par hundrede meter fra stationen. Denne udvikling fik gradvist betydning for stationens passagertrafik. Over en årrække faldt det årlige antal rejsende til omkring 9.000 i driftsåret 1932-1933.

Turisme ved Torup Strand

Trods faldet i passagertallet opstod der nye transportbehov i området. I 1937 blev der opført et badehotel ved Torup Strand, cirka fire kilometer nord for stationsbyen. Stranden og klitplantagen blev omtalt som Jammerbugtens Perle, og badehotellet tiltrak hver sommer gæster fra andre dele af landet. Mange af disse gæster ankom til Torup Station med tog. Senere blev hotellet anvendt som feriekoloni for skolebørn fra København, hvilket også bidrog til passagertrafikken.

Fiskeri og landbrugstransport

Torup Strand var samtidig hjemsted for en række kystfiskere. I 1920'erne blev der anlagt en kort læmole ved stranden, hvor fiskerbådene kunne lande fangsten. En del af de landede fisk blev transporteret videre med jernbanen fra Thorup Station. Dermed fik stationen også en rolle i transporten af fisk til større byer. Landbruget i området bidrog også til godstrafikken. Mejeriet Toftholm havde omkring 310 andelshavere, og herfra blev der sendt eksportsmør til Esbjerg med jernbanen.

Handel og håndværk

Ved udgangen af 1930'erne havde Vester Torup omkring 30 selvstændige handlende og håndværkere. Disse virksomheder brugte ofte jernbanen til transport af varer og materialer. Stationen var derfor en vigtig del af den lokale økonomi.

Aktivitet under besættelsen

Efter den tyske besættelse af Danmark i april 1940 opstod der en ny form for aktivitet ved stationen. Tyskerne begyndte at bygge store militære anlæg ved Hanstholm og udvide flyvepladsen i Aalborg. Til disse projekter blev der hentet store mængder grus og ral fra områder ved blandt andet Torup Strand. En stor del af materialerne blev sendt videre fra Thorup Station. Ekspeditrice Mette Katrine Madsen fik i denne periode travlt med at ekspedere de mange godsvogne og modtog et ekstra løntillæg for arbejdet.

Skifte af personale

I foråret 1942 valgte Mette Katrine Madsen og hendes mand at gå på pension. Stationen fik derefter nyt personale i form af ekspeditrice H.V. Madsen og baneformand Sigurd Madsen. Dette par kom til at arbejde ved stationen helt frem til banens nedlæggelse. Fra efteråret 1944 faldt arbejdsbyrden igen, da transporten af ral blev flyttet til Gøttrup Station.

Efterkrigstidens drift

Efter krigen vendte mere rolige forhold tilbage til stationen. Selvom trafikken var mindre end tidligere, var arbejdsdagen stadig lang. På lørdage og søndage var der godt 18 timer mellem dagens første og sidste tog. Det første tog afgik klokken 06:16, mens det sidste passerede stationen klokken 00:36. Dette betød, at stationspersonalet havde lange arbejdsdage.

Tekniske forbedringer

I 1953 blev overkørslen i den vestlige ende af stationen udstyret med elektriske advarselssignaler. Dette var en del af en generel modernisering af jernbanens sikkerhedsanlæg. Elektriske signaler gjorde det muligt at advare trafikanter mere effektivt, når togene nærmede sig.