Nyrup Trinbræt (Nyp)

Nyrup Trinbræt og Byens Stationære Udvikling

Nyrup station blev anlagt i den lille landsby Nyrup, der i 1900 kun var en lille samling gårde og huse med knap 100 indbyggere. Byen begyndte dog hurtigt at vokse, og ifølge folketællingerne fra 1920 og 1950 var der henholdsvis 181 og 326 indbyggere. Omkring 1904 sad to murersvende i Nordjylland og læste om Høng-Tølløse-banen, og de blev enige om at tage til Sjælland for at være med til at bygge de nye stationsbyer. Ved at slå plat og krone bestemte de, hvor de skulle stå af toget. Murer Lykkegaard stod af i Stenlille, mens murer Marinus Christensen stod af i Nyrup. Her grundlagde han et murermesterfirma, som i dag fortsat eksisterer i fjerde generation. Han byggede blandt andet byens vandværk og baptistkirken i 1906. Flere håndværksmestre kom til, og et forretningsliv opstod. I 1942 grundlagde Marinus Christensen en cementvarefabrik omkring 1905. Fabrikken lukkede i 1970'erne, og siden 1984 har bygningerne været hjemmeværnsgård. De bruges også af byens borgerforening og som valgsted. Allerede i 1905 åbnedes en møbelfabrik i Nyrup, der under navnet Scandinavian Furniture Boflex A/S lukkede i 1999. Desuden grundlagdes Nyrup Karrosserifabrik i 1922, hvor der fremstilledes op til 100 vogne om året, men den lukkede i 1942. I 1953 åbnedes en halmvarefabrik, der producerede flaskehylstre til Carlsberg og halmmåtter m.m. Fabrikken, som senere skiftede navn til Nyrup Plastror, var i 1970'erne en vigtig godskunde for Høng-Tølløse-banen. Fabrikken modtog regelmæssigt vognladninger med plastrør til produktion af drænrør, og der blev også afsendt en del stykgods. Fra august 1980 har virksomheden heddet Nyrup Plast, og selv om der stadig produceres drænrør, er den i dag mere et handelsfirma med cirka 10 ansatte

Et Voksende Lokalsamfund

I 2001 talte Nyrup omkring 500 indbyggere. Byens forretningsliv har – som mange andre steder – ændret sig grundlæggende, og de fleste butikker er lukket siden midten af 1960'erne. Dog har byen stadig et minimarked og flere håndværksvirksomheder. Ved stationen blev der ansat en stationsmester, som også tog sig af postforretningerne. I januar 1902 åbnedes et brevsamlingssted, og den 1. maj 1907 fik Nyrup status af jernbanepostekspedition. Ventesalen i Nyrup måtte allerede i 1905 udvides, og loggiaen blev inddraget. Halvdelen af den blev lagt til den eksisterende ventesal, mens resten indrettedes til stationskontor. I byen boede også en såkaldt "klog mand," og han tiltrak så mange besøgende, at banen i en periode havde flere rejsende til og fra Nyrup. Efter hans bortgang dalede passagertallet dog igen. Pladsforholdene ved stationen var længe trange. I midten af 1940'erne bad Postvæsenet om forbedringer, men først i 1952 kom en ombygning. Ventesalen fik sin oprindelige størrelse, mens det tidligere kontor blev til budstue, og ekspedition af billetter og post foregik gennem en rude til ventesalen. Fra 1. maj 1951 blev Nyrup ekspeditricestation på linje med Kirke Eskilstrup. I 1978 ophørte betjeningen af Nyrup i dagtimerne, og ved udgangen af september 1984 lukkede stationen som betjent ekspeditionssted

Nedrivning og Nyt Trinbræt

Stationsbygningen blev solgt i januar 1985, og varehuset blev nedrevet, så der kunne blive plads til et nyt standsningssted vest for stationsbygningen i foråret 1985. Perronen blev forlænget, og man opsatte et træskur til ventende passagerer. Desuden etablerede man et standsningssignal, som kendes fra banens øvrige trinbrætter. I 1990 fik perronen nye betonforkanter og blev asfalteret. Ved anlægget af Nyrup station havde man anlagt læssespor og læssevej på banens sydside. Læssesporet var forbundet med hovedsporet mod både øst og vest. Ved renoveringen af sporene blev sporskiftet til læssevejen fra vest fjernet i 1985, mens et nyt sporskifte til læssesporet i stationens østende blev lagt ind. Da sidesporet ikke blev benyttet, og det kun havde status som sidespor på fri bane, blev det fjernet i oktober 1999