Kongerslev Station, en artikel om Kongerslev Station

Etableringen af Kongerslev Station og Hadsundbanen

Kongerslev er en by beliggende i Himmerland og en del af Aalborg Kommune. Byen er en del af Sønder Kongerslev Sogn og har en lang historie, hvor Sønder Kongerslev Kirke, opført i 1550, er et markant vartegn. Kirken ligger på en bakketop og er kendt for sit ottekantede tårn med et pyramideformet tag.

Kongerslev fik en central rolle i den regionale jernbanetrafik, da Hadsundbanen blev åbnet den 1. december 1900. Banen forbandt Hadsund og Aalborg, hvilket gav en ny transportmulighed for beboere og erhvervsliv i området.

Fra begyndelsen var der tre tog i hver retning dagligt. Rejsetiden fra Kongerslev til Aalborg var 1 time og 40 minutter, mens turen til Hadsund tog 1 time og 20 minutter.

Kongerslev Station blev fra starten anlagt med læssespor, en svinefold og et stikspor med en enderampe, hvilket gjorde den til en vigtig station for godstransporten.

Jernbanens Indflydelse på Byens Udvikling

At Kongerslev fik en jernbanestation var en afgørende faktor for byens udvikling. Stationen og den forbedrede infrastruktur tiltrak nye virksomheder og skabte vækst i lokalområdet.

I 1900 blev der opført et gæstgiveri, og i 1910 kom et afholdshotel til. Gæstgiveriet fik alkoholbevilling og opnåede så stor succes, at der i 1907 blev tilføjet en førstesal med nye værelser, og stedet blev omdøbt til Kongerslev Hotel.

Byens faciliteter voksede markant i takt med jernbanens etablering. I 1901 fandtes der allerede:

• Kirke og præstegård
• Skole
• Lægebolig og jordemoderhus
• Missionshus
• Telefoncentral
• Andelsmejeriet Neptun
• Jernbane- og telegrafstation

Handelslivet blomstrede med flere købmænd, brugsforening, bagere/konditorier, møbelhandlere, karetmagere og smedjer.

Med den stigende økonomiske aktivitet begyndte bebyggelsen nord for Hadsundbanen at vokse kort efter stationens åbning.

Markeder og Landbrugstransport

Jernbanen gjorde det muligt at afholde store ugentlige kreaturmarkeder i Kongerslev. Frem til 1908 blev markedet afholdt foran stationen og senere ved N. P. Gravesensgade.

Der blev opkøbt og indsamlet kreaturer og svin til slagterierne i Aalborg og Hadsund, og jernbanen blev en vigtig transportåre for disse aktiviteter.

Teknologiske Fremskridt i Kongerslev

Kongerslev var en progressiv by, der tidligt fik moderne faciliteter:

• 1927: De første gadelamper blev opsat i byen.
• 1938: De større veje i Kongerslev blev asfalteret, hvilket forbedrede transportmulighederne.

Stationens Rolle Under 2. Verdenskrig

Under 2. verdenskrig blev Kongerslev Station en vigtig del af godstransporten. I 1944 blev der anlagt en drejeskive, så godstog kunne vendes.

Banen blev brugt til tørvetransport fra Vildmosen til Aalborg, hvor tørven blev anvendt som energikilde til byens kraftværk og cementfabrikkerne.

Pindstrup Mosebrug og Industrigods

Efter krigen voksede godstransporten yderligere, især da Pindstrup Mosebrug etablerede sig i Kongerslev.

• 1954: Pindstrup Mosebrug startede en briketfabrik i byen.
• 1956: En spagnumfabrik blev opført, og den begyndte at eksportere havespagnum til Tyskland og USA.

For at understøtte den stigende godstransport blev der i 1957 anlagt et sidesporsanlæg til Pindstrup Mosebrug. Herfra blev der årligt afsendt 6.000-7.000 tons gods, indtil Hadsundbanens lukning.

Nedlæggelsen af Hadsundbanen og Kongerslev Station

Trods Kongerslevs vigtige rolle i godstransporten blev Hadsundbanen nedlagt den 31. marts 1969. Som mange andre mindre jernbanestrækninger blev banen offer for den stigende bilisme og ændrede transportmønstre.

Efter banens lukning blev Kongerslev Station nedrevet, og stationsområdet blev omdannet til beboelse.

I dag minder navnet Jernbanegade om, hvor stationen lå. På det tidligere stationsområde er der nu opført ældreboliger.