Sylvius Knutzen, en artikel om Sylvius Knutzen
Sylvius Knutzen: Arkitekten Bag Nationalromantikkens Videreudvikling i Nordjylland
Tidligt Liv og Uddannelse
Sylvius Knutzen (6. august 1870 i Odense – 1. juli 1939 i Hellerup) var en fremtrædende dansk arkitekt, der især markerede sig i Nordjylland, særligt i og omkring Hjørring. Hans arbejde er kendt for at videreudvikle Bedre Byggeskik-stilen med en stærk inspiration fra nationalromantikken. Knutzens bygninger er kendetegnet ved brugen af røde håndstrøgne sten, halvvalmede røde tegltage og hvide småsprossede vinduer, hvilket gav hans værker et klassisk og tidløst udtryk.Knutzens forældre var Johan Søren Peter Knutzen, en vinhandler og tidligere fuldmægtig, og Sophie Christence født Prange. Efter at have afsluttet sin uddannelse som tømrersvend og dimitteret fra Odense Tekniske Skole, blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han studerede fra september 1890 til sin afgang i maj 1899. Under sin uddannelse arbejdede Knutzen hos nogle af tidens mest anerkendte arkitekter, herunder Vilhelm Dahlerup, Heinrich Wenck og Axel Møller. I årene 1902-1903 foretog han studierejser til Tyskland og Italien, hvilket yderligere berigede hans arkitektoniske forståelse og stil.
Karrierens Udvikling
Efter sin uddannelse og rejser begyndte Knutzen at undervise som assistent ved Kunstakademiets dekorationsskole og almene forberedelsesklasse fra 1904 til 1914. I denne periode begyndte han også at etablere sig som en førende arkitekt inden for Bedre Byggeskik-bevægelsen, som søgte at kombinere høj kvalitet i byggeri med en æstetisk tiltalende stil, der var dybt rodfæstet i den danske tradition.Knutzens værker er bemærkelsesværdige for deres evne til at harmonisere med de nordjyske landskaber, hvor hans bygninger ofte fungerer som visuelle ikoner i det omgivende miljø. Hans brug af materialer som røde sten og tegltage skaber en følelse af varme og tradition, mens de hvide småsprossede vinduer tilfører et strejf af elegance.
Udstillinger og Anerkendelse
Sylvius Knutzen deltog aktivt i udstillinger, hvilket hjalp med at sprede kendskabet til hans arbejde både nationalt og internationalt. Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling i flere år, herunder 1903, 1906, 1914, 1919, 1921, 1923 og 1926. Han deltog også i Landsudstillingen i Århus i 1909 og den Dänische Ausstellung på Kgl. Kunstgewerbemuseum i Berlin fra 1910 til 1911. Knutzen bidrog yderligere til Kunstnerforeningen af 18. november 1921's udstillinger i 1923-1924, 1926-1927, 1930, 1932-1934 og 1936-1939.Livets Afslutning og Arv
Sylvius Knutzen var ugift og forblev dedikeret til sit arbejde gennem hele sit liv. Han døde den 1. juli 1939 i Hellerup og blev begravet på Vestre Kirkegård i København. Knutzen efterlod sig en betydelig arv i dansk arkitektur, hvor hans arbejde fortsat bliver anerkendt for dets bidrag til udviklingen af Bedre Byggeskik og nationalromantikken.Fotograf: Ukendt - Dato: Ukendt
Stamdata for Sylvius Knutzen
Arkitekt født | Født den 6. august 1870 i Odense |
Arkitekt død | Død den 1. juli 1939 i Hellerup |
Sylvius Knutzen er krediteret som værende arkitekt for bygningen af stationerne i denne oversigt
Foto | Stationens navn | Beskrivelse |
---|---|---|
Bjørnholm Station | ||
Bøjholm Holdeplads | Bøjholm Holdeplads skulle oprindeligt have heddet Øksenvad, ... | |
Gjølstrup Station (Gjø) | Gjølstrup Station var placeret i pæn afstand nord øst for by... | |
Hellum Station | ||
Hirtshals Station (Hhs) [1925-1928] | Den oprindelige stationsbygning fra 1925 i Hirtshals fortæll... | |
Hirtshals Trinbræt (Hhs) [1928-1938] | Den oprindelige stationsbygning fra 1925 i Hirtshals fortæll... | |
Hjallerup Station (Hja) | ||
Hjermitslev Station | Hjermitslev Station var placeret i den nord/nord østlige end... | |
Hjørring Vestbanegård | Hjørring Vestbanegård var tegnet af Sylvius Knutzen og blev ... | |
Horne Station (Hon) | Postekspeditionen på Horne Station ophørte i 1965 og den 1. ... | |
Ilbro Station (Ilb) | Ilbro Station gav ikke Ilbro det opsving, som de øvrige stat... | |
Ingstrup Station | Ingstrup Station var placeret godt 2 km øst for Ingstrup by,... | |
Jelstrup Station | Jelstrup Station var Hjørring-Løkken-Aabybro banens mindste ... | |
Klokkerholm Station | ||
Kaas Station (Kås) | Kaas Station var den stationer på banen med den største mæng... | |
Løkken Station (Løk) | Løkken Station var Hjørring-Løkken-Aabybro banens største me... | |
Lønstrup Station | Lønstrup Station lå ca 1 km. syd/øst for byen Lønstrup ud ti... | |
Lørslev Station | Lørslev Station gav Lørslev et opsving, som de øvrige statio... | |
Mylund Station | ||
Pandrup Station (Pan) | Pandrup Station. Var, bortset fra Løkken, en af banens størs... | |
Ryaa Station | Ryå station var selve afgreningen mellem Fjerritslev og Løkk... | |
Røgelhede Station | ||
Saltum Station | Saltum Station var ikke placeret i Saltum by, men Sønder Sal... | |
Sæsing Station (Sæs) | Sæsing Station var meget lig Hørbybanens mindre stationer so... | |
Sønderlev Station (Søv) | Sønderlev Station lå ud til Skallerupvej i midten af byen Sø... | |
Thorshøj Station (Thh) | Thorshøj Station lå i byens nord/østlige ende. Byen voksede ... | |
Tornby Station (Tnb) | Tornby station fik i 1970 krydsningsspor, og er i dag den en... | |
Tranget Station | Tranget Station var en af Hørby banens mindste stationer, so... | |
Taars Station (Tårs) | Taars Station havde stationsforstander og var banens bedste ... | |
Uggerhalne Station | ||
Vellingshøj Station (Vlh) | Vellinghøj Station var planlagt som afgreningsstation mellem... | |
Vidstrup Station (Vid) | Vidstrup station var ikke en ubetinget succes da både person... | |
Vittrup Station (Vit) | Vittrup Station var placeret i den østlige ende af Vittrup b... | |
Vrensted Station | Vrensted Station var placeret i den vestlige ende af Vrenste... | |
Østervrå Station (Øvr) | Østervrå Station var af samme type som Taars station på Hørb... |