Køge-Hårlev-Rødvig: En del af Østbanens jernbanehistorie
Køge-Hårlev-Rødvig, som er en del af Østbanen, har spillet en afgørende rolle i udviklingen af Østsjællands transportnet siden sin åbning i 1879. Østsjællandske Jernbane Selskab (Østbanen) blev skabt for at forbinde de vigtigste byer og kalkindustrien med resten af Sjælland og senere også hovedstadsområdet.
Baggrunden for Østbanen
Allerede i 1864 blev en smalsporet jernbane etableret mellem Fakse Kalkbrud og Fakse Ladeplads, der udelukkende transporterede kalk og blev trukket af heste. Med Sydbanens åbning i 1870 mellem Roskilde og Masnedsund opstod der hurtigt planer om at skabe en forbindelse mellem Fakse Kalkbrud, de omkringliggende godser og et punkt på Sydbanen. Køge blev valgt som udgangspunkt på trods af kortere afstand til Herfølge. Den 4. maj 1875 blev loven om anlægget af Østbanen vedtaget i Rigsdagen, og den 24. maj samme år blev koncessionen udstedt. Byggeriet begyndte i 1878 med over 500 arbejdere, der opførte broer, dæmninger og stationer.
Banens åbning og tidlige drift
Den 30. juni 1879 blev banen officielt indviet med deltagelse af kongefamilien og en festmiddag. Den ordinære drift begyndte dagen efter med tre tog dagligt i hver retning. Lokomotiverne var leveret af den tyske fabrik Krauss, mens vognmateriellet kom fra Scandia i Randers. Fra Køge fulgte banen Sydbanen i det første stykke og passerede blandt andet Egøje, Vallø og Himlingøje trinbrætter, inden den nåede Hårlev. Hårlev blev banens knudepunkt med værksteder og hovedkontor. Herfra delte banen sig i to grene: en mod Fakse Ladeplads og en mod Rødvig.
Grenen mod Fakse Ladeplads
Grenen mod Fakse Ladeplads fortsatte sydpå fra Hårlev og passerede stationer og trinbrætter som Lille Linde, Karise og Tokkerup. Ved Stubberup fandtes tidligere en forbindelse til Faxe Kalkbrud og havnen i Fakse Ladeplads. I 1880 blev der ilagt tredieskinne mellem Stubberup og Fakse Ladeplads, så normalsporede vogne kunne nå havnen. I 1977 blev Stubberup omdøbt til Fakse Syd, og strækningen til Fakse Ladeplads blev opgraderet.
Grenen mod Rødvig
Rødvig-grenen løb nordøst fra Hårlev og passerede stationer som Varpelev, Klippinge og Store Heddinge, inden den nåede Rødvig. I 1920'erne blev der foretaget forbedringer på banen, men flere små trinbrætter som Bjælkerup og Lille Heddinge blev nedlagt i løbet af 1970'erne og 1980'erne.
Modernisering og udfordringer i 1900-tallet
I banens første årtier var lokomotiverne underdimensionerede, og sporet var for spinkelt til at understøtte hurtigere tog. Først efter 1920'erne begyndte en modernisering med motorvogne fra Triangel. Anden verdenskrig medførte en midlertidig stigning i både gods- og passagertrafik, men efter krigen fortsatte underskuddet. I 1970'erne blev der introduceret nye Y-tog og senere svenske skinnebusser for at effektivisere driften. Samtidig fusionerede Østbanen og Faxe Jernbane, hvilket sikrede en samlet styring af regionens jernbanedrift.
Integration med Lille Syd og senere ændringer
Fra 1964 begyndte Østbanens tog at køre videre fra Køge til Roskilde ad Lille Syd-strækningen, hvilket gjorde det muligt at rejse direkte mellem Roskilde og Fakse Ladeplads eller Rødvig. Denne service blev dog ophørt i 1990. I 2020 genoptog Lokaltog driften på Lille Syd mellem Roskilde og Køge som en del af Østbanens tilbud.
Modernisering og udfordringer i det 21. århundrede
Østbanen blev stærkt nedslidt, hvilket medførte nedsat hastighed og reduceret kapacitet. I begyndelsen af 2020 blev det anslået, at en renovering ville koste ca. 660 mio. kr., men senere blev beløbet justeret til 800 mio. kr. Arbejdet på banen blev igangsat i 2023 og afsluttet i 2024, hvilket inkluderede en opgradering fra 80 km/t til 100 km/t. I dag drives banen af Lokaltog med moderne Lint 41-togsæt. Der køres i 15-minutters drift mellem Køge og Hårlev og 30-minutters drift på grenene til Fakse Ladeplads og Rødvig.
Historiske højdepunkter
- 1879: Banens åbning og første drift med tre daglige tog i hver retning.
- 1928: Introduktion af motorvogne fra Triangel for at reducere driftsomkostninger.
- 1977: Fusion mellem Østbanen og Faxe Jernbane.
- 2020-2024: Stor renovering og opgradering af banen.
Rullende materiel
I dag anvender Østbanen Lint 41-togsæt, der blev introduceret i 2011 som erstatning for de tidligere Y-tog. Y-togene, der blev kendt som "Grisen," havde tjent banen i over tre årtier. Østbanen har spillet en central rolle i at forbinde mindre byer og landdistrikter på Sydsjælland med større byer som Køge og Roskilde.
