Skive-Vestsalling Jernbane: En Historie om en Lokalbane i Det Vestjyske
Skive-Vestsalling Jernbane (SVJ), også kendt som Vestsallingbanen, var en dansk privatbane, der strakte sig mellem Skive og Rødding i Vestsalling. Banen blev indviet i 1924 og var i drift frem til 1966. SVJ blev anlagt i en tid, hvor jernbanen var afgørende for lokal udvikling og transport, men den måtte gennem sin levetid kæmpe med økonomiske vanskeligheder og konkurrence fra landevejstrafik. Denne artikel fortæller historien om Vestsallingbanens oprettelse, drift og endelige nedlæggelse.
Banens Begyndelse: Visioner om en Elektrisk Jernbane
Planerne om at anlægge en jernbane gennem Vestsalling begyndte allerede i slutningen af 1800-tallet. I 1899 blev der fremsat et forslag om en jernbane, men det mødte modstand i Viborg Amtsråd. Diskussionerne fortsatte, og i 1904 opstod idéen om at etablere en elektrisk jernbane gennem området. Denne elektriske bane skulle have Skive som udgangspunkt og have endestationer i Hem og Rødding. I 1908 blev projektet inkluderet i jernbaneloven, hvor ikke mindre end ni elektriske jernbaner blev foreslået, heriblandt banen fra Skive gennem Vestsalling. Det var et ambitiøst projekt, men ingen af disse elektriske jernbaner blev realiseret.
Ny Finansieringsmodel og Anlæg af SVJ
Da planerne om en elektrisk jernbane faldt til jorden, begyndte man at arbejde med en ny finansieringsmodel, hvor staten bidrog med 50 procent af anlægskapitalen. I 1918 blev Skive-Vestsalling Jernbane endelig optaget i jernbaneloven, og eneretsbevillingen blev udstedt den 30. oktober samme år. Det tog dog flere år, før banen kunne indvies, og først den 10. december 1924 begyndte den regulære drift på banen.
Vestsallingbanen havde sin endestation på Spøttrup Station, som ikke kunne hedde Rødding, da der allerede var en station i Sønderjylland med dette navn. Navnet Spøttrup blev valgt på grund af det nærliggende Spøttrup Slot.
Banens Infrastruktur og Driftsmateriel
Banen udgik fra Skive Nord station, men alle tog fortsatte til Skive H, hvor Vestsallingbanen havde sit eget perronspor, remise og drejeskive. På strækningen fra Skive H til Skive Nord benyttede Vestsallingbanen DSB's spor. Det samme gjorde sig gældende for betjeningen af stationerne, som DSB også stod for.
Til banens åbning blev der indkøbt tre 1B-koblede tenderlokomotiver fra Henschel samt en let motorvogn fra Triangel. Vognparken bestod af syv person-, post- og rejsegodsvogne samt 22 åbne og lukkede godsvogne, alle leveret af Vognfabrikken Scandia i Randers. I 1927 blev hovedkontoret og værkstedet flyttet fra Spøttrup til Viborg, hvor Mariager-Fårup-Viborg Jernbane havde sit hovedkvarter.
Banens Rute og Stationer
Fra Skive Nord grenede Vestsallingbanen af mod vest og passerede en række stationer og trinbrætter. Ruten omfattede blandt andet stationerne i Hem, Brøndum, Balling, Ramsing og Spøttrup, som var endestationen. Trinbrætter inkluderede Tolstrup, Grove, Volling, Svejgård og flere andre. Disse stoppesteder var typiske for lokale baner, hvor små samfund havde stor betydning for den daglige trafik.
For at gøre banen økonomisk bæredygtig, oprettede man også rutebilstationer, som kunne betjene områder uden direkte jernbaneforbindelse. Krejbjerg og Lihme stationer var eksempler på dette; de havde begge bilforbindelser til nærmeste jernbanestation.
Modernisering og Nye Køretøjer
I 1928 indkøbte banen et diesellokomotiv fra Scandia (M5), og i 1934 blev en dieselmotorvogn (M6) tilføjet flåden. Dette reducerede køretiderne og gjorde driften mere effektiv. Efter 2. verdenskrig blev der i 1947-1948 indført skinnebusser, som yderligere forkortede køretiden. På grund af disse moderniseringer blev hastigheden på banen hævet fra 45 km/t til 70 km/t for skinnebusserne. Dette gjorde det muligt at reducere rejsetiden fra 70 til 50 minutter.
Økonomiske Udfordringer og Driftsunderskud
Trods moderniseringer og en veldrevet bane var Vestsallingbanen aldrig økonomisk levedygtig. Banen havde sit første driftsunderskud i 1931-32, og efterfølgende var det svært at få økonomien til at hænge sammen. Banens placering i et område uden større industri og med begrænset transportbehov gjorde, at der aldrig var tilstrækkelig trafik til at dække driftsomkostningerne.
For at forbedre økonomien forsøgte man flere kreative løsninger. Et af tiltagene var oprettelsen af en pavillon ved Knud Strand, hvor banen kørte badetog om sommeren for at tiltrække badegæster. Denne idé hjalp dog ikke meget på økonomien, og selv under Besættelsen, hvor andre transportmuligheder var begrænsede, formåede banen ikke at skabe overskud.
Banens Nedlæggelse
I løbet af 1960'erne blev de økonomiske problemer stadig større, og staten var ikke længere villig til at dække banens underskud. Den 31. marts 1966 blev Vestsallingbanen endeligt nedlagt efter mange års kamp for at holde banen i drift. Nedlæggelsen var en del af en bredere tendens i Danmark, hvor mange små privatbaner blev lukket på grund af stigende konkurrence fra bilisme og busdrift.
Banens Arv: Vestsallingstien
Selvom Vestsallingbanen blev nedlagt, er dens arv stadig synlig i landskabet. Skive Kommune har anlagt Vestsallingstien, som følger banens gamle tracé på lange strækninger. Stien blev indviet den 29. maj 2011 og er blevet en populær rute for vandrere og cyklister. Informationstavler ved de tidligere stationer og trinbrætter fortæller historien om banen, og selvom stien ikke følger banetracéet præcist på alle strækninger, giver den et godt indtryk af banens forløb.
Bevarede Stationsbygninger
Alle banens oprindelige stationsbygninger er bevaret, undtagen Lihme, som var en ombygget købmandsbutik. Arkitekten Hans Toft-Hansen fra Skive tegnede de fleste af banens stationsbygninger, som stadig står i dag. Disse bygninger er et vigtigt vidnesbyrd om Vestsallingbanens historie og den lokale arkitektur på det tidspunkt.
Skive-Vestsalling Jernbane var en typisk dansk lokalbane, som blev bygget i en tid med stor tro på jernbanens evne til at fremme økonomisk vækst og udvikling. Banen kæmpede dog fra starten med økonomiske vanskeligheder, og selvom den blev moderniseret med dieselmotorer og skinnebusser, var det ikke nok til at redde den fra nedlæggelse den 31. marts 1966. I dag lever banens historie videre gennem Vestsallingstien og de bevarede stationsbygninger, som minder om en tid, hvor jernbanen var livsnerven for små bysamfund.
Den første station i Skive blev opført i 1864 i den typiske Holsøe'ske stil og var anlagt som endestation for banen mellem Viborg og Skive, der åbnede for drift den. 17. oktober 1864. Stationen var placeret øst for Skive by, så man undgik store anlægsarbejder ved krydsning af Karup Å og de bakker, byen er bygget på.
Da banen blev forlænget til Struer i november 1865, kunne man ikke forlænge sporet gennem stationen, så togene skulle køre tilbage mod Viborg til et sporskifte, hvorfra der var forbindelse til Struer. Nu undgik man ikke at krydse Karup Å, men det blev på et mere bekvemt sted ved Lundbro.
Snart blev sporet alligevel forlænget fra stationen og ført på en bro over Karup Å og i en stor bue ned til Skives nye havn. 18. december 1870 åbnede man Skive Havnebane (eller Skive Hestebane, for det var i starten heste, der trak de små godsvogne).
Da Sallingbanen fra Skive til Glyngøre åbnede den 15. maj 1884 åbnedes, kom der ca. ½ km nordvest for stationen havde Sallingbanen sit eget standsningssted Skive Holdeplads, der lå tættere på byens centrum. Ved udgangen af 1890'erne havde holdepladsen ca. en tredjedel af de rejsende til/fra Skive
Skives første station blev for lille ved anlæggelsen af banen til Glyngøre og det medførte, at Skive skulle have en ny og større banegård. Man valgte at bygge en ny station, der åbnede den 28. september 1888, som Skives 2. station. Dens stationsbygning var placeret 0,3 km øst for Skives første station. Skives anden station fik dog betegnelsen holdeplads i stedet for station.
Beliggenheden øst for skive var og blev problematisk, og først i starten af år 1900 kom der gang i byggeriet omkring stationen. Stationen lå på en måde, der gjorde, at togene måtte rebroussere – dvs at tog fra Langå-Viborg kørte ind på stationen, men måtte bakke ud for så at køre mod Struer. Det var endnu mere besynderligt med tog fra Struer, som måtte køre forbi Skive til et forgreningspunkt og bakkede ind til stationen, for efter ophold igen at køre frem mod Viborg.
For at give plads til Vestsallingbanen blev den oprindelige Skive Station nedrevet omkring år 1920. På stationsarealet fik den nye Skive-Vestsalling Jernbane perronspor, ved åbningen den. 11. december 1924.
Efterhånden blev pladsforholdene alt for trange på Skive Station og bommene ved hovedfærdelsesårerne til stor gene for trafikken i Skive. Rebroussementet måden førte til stadigt større besvær. I slutningen af 1940'erne besluttede DSB (efter pres fra Skive by) at anlægge en helt ny banegård et andet mere passende sted. Efter 12 års anlægsarbejder kunne Skives 3. station tages i brug den 2. februar 1962. Den nye Skive Station blev opført syd for byen på lige så øde arealer, som forgængerens oprindeligt var. Skives 2. station blev nedrevet i 1962.
Med anlæggelsen af den nuværende og Skives 3. station, krævede det omlægning af Langå-Struer-banen på en næsten 4 km lang strækning, foruden omfatende arbejder med flytning af de to Sallingbaner, der hidtil havde fulgtes ad øst om byen fra Skive Nord, blev også flyttet til den ny station og fik ny linjeføring, der gik i en stor bue vest om byen og var 1 km længere. Allerede i 1940'erne var der enighed om denne løsning, og i 1952 blev den nordlige etape af arbejdet sat i gang. Viadukten under Vindevej er bygget i 1954, men så lå arbejdet stille nogle år indtil man I 1958-60 byggede den 132 meter lange tunnel under Holstebrovej. Alle de store anlægsarbejder blev færdige til sommeren 1961 efter 12 års anlægsarbejde, hvor man startede med at lægge sporet. Den 2. februar 1962 blev den nye station indviet.
Ligesom de to baner hidtil havde delt sig på hver sit spor fra Skive Nord, delte de sig nu 3 km ude på den ny strækning ved det ny Skive Nord. Det var dog kun et trinbræt, så nu havde Skive igen kun én station.
Den ny station var anlagt med 4 perronspor, tre til DSB-strækningerne Langå-Struer og Sallingbanen og et til den private Vestsallingbane. Den gamle Skive 2. station blev revet ned få måneder efter indvielsen af den ny.
Fra 22. maj 1927 og frem til den 28. maj 1972 blev Skive station omdøbt til Skive H (H for hovedbanegård). 31. marts 1966 blev Vestsallingbanen nedlagt, og 23. maj 1971 stoppede persontrafikken på Sallingbanen. Herefter forsvandt navnet Skive Hovedbanegård med den nye køreplan 28. maj 1972, og havde kun navnet Skive station.
Skive Nord startede den 15. maj 1884 som Skive Nord Holdeplads som del af åbning af Skive-Glyngørebanen. Skive Nord Holdeplads skiftede betegnelse til Skive Nord Station da DSB den 1. maj 1922 stoppede med at bruge betegnelsen holdeplads.
Betegnelsen Skive Nord Station kom til sin fulde ret da Vestsallingbane (Skive-Spøttrup) åbnedes den 11. december 1924. Skive Nord Station kunne ekspedere lidt gods, dog ikke vognladningsgods, da der intet læssespor var.
De to Sallingbaner havde hver deres spor at holde sig til; Vestsallingbanen benyttede sporet nærmest bygningen. - "Nordbanegården", som den oftest kaldtes på egnen, men lå nærmere bymidten end Skive H, som var placeret et stykke øst for byen, hvilket også gjorde at ca. 80-90% af Sallingbanernes persontrafik var til og fra Skive Nord. Skive Nord var udstyret med en rummelig ventesal med en stor kakkelovn, som man i fyringssæsonen ikke skulle sidde alt for tæt på. I sommermånederne kunne man i stedet for gå ud i det tilstødende anlæg med restaurant og springvand.
Da den nye Skive H. banegård åbnedes den 2. februar 1962, omlagdes begge Sallingbaner, og der anlagdes et lille og "usselt" trinbræt ca. 3 km nordvest for Skive Nord Station. Skive Nord Station blev nedrevet i 1963.
Skive Nord station, blev fra 2. februar 1962 erstattet af Skive Nord trinbræt (km 3,1 fra den ny Skive H)
Volling Trinbræt åbnede på Skive-Vestsalling Jernbane i 1952. Volling Trinbræt lå et meget øde sted og blev opkaldt efter stedet Volling, hvor der stort set ikke var andet end Volling Kirke, som lå ca. 1,3 km sydvest for trinbrættet.
Ved etableringen af Volling Trinbræt i 1952 forsøgte man at lave et endnu mere bizart og grimmere læskur, end det fra Svejgaard Trinbræt fra 1948 (et hæsligt blegrødt venteskur af blikplader, der udmærkede sig ved at når det regnede på taget, så larmede det så meget at man hellere ville stå på perronen og blive våd).
Ved Volling Trinbræt opførtes en lille klodset bygningen af dårligt opmurede sten og tarvelige materialevalg. Den trælse konstruktion skyldes højst sandsynlig efterkrigstidens materialemangel og Skive-Vestsalling Jernbanes stramme økonomi.
Volling Trinbræt blev nedlagt sammen med Skive-Vestsalling Jernbane den 31. marts 1966 og læskuret blev heldigvis fjernet kort efter sammen med perron og skinner.
Svejgaard Trinbræt åbnede på Skive-Vestsalling Jernbane i 1948. Svejgaard Trinbræt var opkaldt efter gården Svejgaard, som lå få hundrede meter vest for trinbrættet.
Trinbrættet blev forsynet med et hæsligt blegrødt venteskur af blikplader, der udmærkede sig ved at når det regnede på taget, så larmede det så meget, at man hellere ville stå på perronen og blive våd. Om sommeren blev blikskuret så varm at man kunne spejle æg på blikpladerne. Den trælse konstruktion skyldes højst sandsynlig efterkrigstidens materialemangel og Skive-Vestsalling Jernbanes stramme økonomi.
Svejgaard Trinbræt blev nedlagt sammen med Skive-Vestsalling Jernbane den 31. marts 1966 og læskuret blev heldigvis fjernet kort efter sammen med perron og skinner.
Andre navne og stavemåder
Svejgård
Byggeår
1948
Åbnet
1948
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
1966
Højdeplacering over havet
15,0 meter
GPS koordinater
56.60568668764972,8.867123551433142
Billede af Svejgaard Trinbræt, som ligger til venstre i billedet. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Svejgaard Trinbræt, som ligger til venstre i billedet.
Titel:Nørre Ramsingvej 7C tæt på - 1959 - Sted:tæt på Nørre Ramsingvej 7C, Ramsing, 7860 Spøttrup Vejnavn:Nørre Ramsingvej Husnummer:7C tæt på Lokalitet:Ramsing Postnummer:7860 By:Spøttrup Sogn:Balling Matrikelnummer:2be, Sdr. Balling By, Balling Ophav:Aalborg Luftfoto År:1959
Brodal Station lå lidt uden for Lem, men fik navn efter den mindre bebyggelse Brodal, fordi der i forvejen fandtes en Lem station ved Ringkøbing og Lem trinbræt på Randers-Hadsund Jernbane.
Nørhede Trinbræt åbnede den 13. september 1925 på Skive-Vestsalling Jernbane året efter banens åbning den 11. december 1924. Nørhede Trinbræt lå meget øde uden reelt opland – der lå kun ca. 10 gårde i en radius af 1½ km fra trinbrættet.
Trods det sparsomme opland fik Nørhede Trinbræt en fornem arkitekttegnet ventebygning placeret på banens vestside med en tørvebelagt jordperron. Nørhede Trinbræt havde et højt trinbrætsignal til brug for at signalere at man gerne ville med toget.
Den fornemme ventebygning forsvandt sammen med sporet i 1966.
Spøttrup (Rødding) Station var Skive-Vestsalling Jernbane's endestation og lå 26,6 km. fra første station.
Spøttrup Station var med remiser og værksteder. Stationen lå i Rødding, men fik navn efter Spøttrup Borg 2 km mod vest, fordi der i forvejen fandtes en Rødding station på Haderslev Amts Jernbaner.
