Hillerød-Græsted - operatør: LT (Oprindelig: GDS), en artikel om Hillerød-Græsted

Gribskovbanen: Etablering og Udvikling

Gribskovbanen blev grundlagt ved loven af 23. maj 1873, hvor regeringen fik bemyndigelse til at meddele eneret til anlæg og drift af en jernbane med udgangspunkt i Hillerød, gennem Gribskov, til et punkt nord for denne. Som ved mange jernbaneprojekter opstod der en intens debat om linjeføringen.

Anlæg og Drift

Efter linjeføringen var fastlagt, og kapitalen var samlet, gik processen langsomt fremad. Først den 17. januar 1879 blev koncessionen tildelt. I 1879 fik Scandia kontrakten på anlægget af banen og levering af materiel. Da budgettet var stramt, blev banen anlagt efter Liwesey's potte-system (dvs. ingen sveller, men potter under sporet og jernstænger til at sikre afstanden mellem skinnerne), og materiellet bestod af dampvogne. Begge dele blev dog hurtigt udskiftet på grund af ineffektivitet.

Gribskovbanens Drifts-Selskab blev stiftet den 7. januar 1880 og overtog koncessionen til banen. Indvielsen fandt sted uden større festivitas den 20. januar 1880, og regelmæssig drift blev påbegyndt med tre daglige tog i hver retning.

Forlængelse til Græsted - Gilleleje

Allerede før anlægget var færdigt, begyndte diskussionen om en forlængelse af Gribskovbanen. Forlængelsen blev hurtigt optaget i jernbaneloven af 8. maj 1894, og allerede den 27. september samme år blev der givet koncession til Gribskovbanen for en forlængelse. Forlængelsen blev betragtet som en del af Gribskovbanen, og den 14. maj 1896 blev den indviet. Om sommeren kørte der fire daglige tog i hver retning, mens der om vinteren kun var tre.

Kagerup - Helsinge Banen

Den 6. februar 1896 blev der udstedt koncession på anlæg og drift af en bane fra Kagerup Station til Helsinge, som var en del af loven fra 8. maj 1894. Gribskovbanens driftsbestyrer stod for projekteringen af banen, og den blev indviet den 15. juli 1897. Driften af banen blev allerede dagen efter taget i forpagtning af Gribskovbanen.

Helsinge - Tisvildeleje Banen

Ved loven af 27. maj 1908 blev det besluttet at anlægge en jernbane fra Helsinge til Tisvildeleje, dog uden statstilskud. Først efter en revision af vilkårene ved loven af 20. marts 1918, hvor staten bidrog med 50 procent af anlægskapitalen, kom der gang i projektet. Koncessionen blev udstedt den 30. august 1918, og strækningen blev indviet den 11. juli 1924. Regelmæssig trafik blev optaget den 18. juli 1924.

Kildeport Trinbræt lå hvor vejen mellem Gadevang og Nødebo krydser Gribskovbanens spor. Kildeport Trinbræt blev nedlagt 30. maj 1999.

Storkevad Trinbræt lå oprindelig vest for banen og øst for bane har der i tidernes morgen været et sidespor til brændepladsen. I 1981 blev trinbrættet flyttet om på brændepladsen, hvor trinbrættet lå frem til nedlæggelsen i 1992. Perronen blev bevaret nogle år efterfølgende til brug til "juletræstog".

Mårum Station er i dag nedsat til Trinbræt. Den egentlige stationsbygning blev revet ned i 1990, men udhuset blev dengang bevaret og indrettet til venterum (ifølge bogen om Gribskovbanen af Ole Chr. M. Plum/Lars Viinholt-Nielsen, Dansk Jernbaneklub fra 2009). Udhuset/Ventesalen er nedrevet engang efter 2015.

Saltrup Station åbnede sammen med Hillerød-Græsted banen den 20. januar 1880. Personalet på Saltrup Station skulle, ud over at varetage stationen, også betjene og ekspederer godsvogne fra det nærliggende Gammelvang Brændeplads sidespor.

Brændetransporterne aftog med tiden og omkring 1910 var godmængden så reduceret at Saltrup Station blev nedrykket til holdeplads med sidespor.

Saltrup Holdeplads blev i 1922 ophøjet til station trods den dalede trafik og Gammelvang Brændeplads sidespor blev nedlagdes i 1950.

I 1952 blev Saltrup Station nedrykket til trinbræt med sidespor og sidesporet blev nedlagt i 1965.

Stationsbygningen stod ubenyttet tilbage og efter mange år uden vedligeholdelse, blev stationsbygningen revet ned i foråret 1988, men udhuset blev dengang bevaret og indrettet til venterum til brug for trinbrættet.

Vokstrup Trinbræt lå nord for gården Lopholm (eller også kaldet Østervang), men trinbrættet var opkaldt efter den store gård Vokstrupgård, som lå 600 meter længere mod øst. Dermed lå Vokstrup Trinbræt også i et andet sogn end den gård den trinbrættet var opkaldt efter. Vokstrupgård ligger i Esbønderup Sogn, medens Vokstrup Trinbræt lå i Græsted sogn – altså lige på den anden side af kommunegrænsen.

Vokstrup Trinbræt lå nord for og forenden af gården Lopholms marker, hvor gårdens mødding lå lige ud til jernbanen, hvorfor Gribskovbanen bekostede en overdækning af møddingen, af hensyn til brandfaren af gnistrene fra damplokomotiverne.

Græsted Syd hed oprindelig Pibemose opkaldt efter Pibemosegaard, som lå ca. 200 meter nord for standsningsstedet.

Pibemose blev etableret den 30. april 1991 som station med billetsalg fra den tilhørende bygning. men ganske kort tid efter den 2. juni 1991 ændredes navnet fra Pibemose til Græsted Syd.

Græsted Syd Billetsalgssted blev blev den 1. februar 1999 nedsat til trinbræt.