Randers-Ryomgård-Grenaa - operatør: DSB, en artikel om Randers-Ryomgård-Grenaa




Randers-Ryomgård-Grenaa Jernbane: Østjyllands Historiske Forbindelse til Kattegat

Randers-Ryomgård-Grenaa Jernbane, også kendt som Østjyske Jernbane (ØJJ), blev etableret i slutningen af 1800-tallet for at skabe en stabil transportforbindelse mellem Randers, Ryomgård og den isfri havn i Grenaa. Jernbanen blev opfattet som en økonomisk katalysator for de byer og landsbyer, den forbandt, og udgjorde en vigtig del af infrastrukturen i Østjylland.

Baggrunden for Randers-Ryomgård-Grenaa Banen

Jernbanen blev planlagt i en tid, hvor de jyske hovedbaner var under etablering, og lokale byer kæmpede for at få en forbindelse til det nye, voksende jernbanenet. For byen Grenaa, med en strategisk beliggenhed ved Kattegat og en havn, der sjældent frøs til, var en jernbaneforbindelse særligt ønskværdig. Randers blev valgt som udgangspunkt for banen, da Randers Fjord ofte frøs til om vinteren, og Grenaa kunne tilbyde Randers en alternativ handelsrute mod øst.

I maj 1873 besluttede Rigsdagen at støtte privat jernbanebyggeri, og Randers-Grenaa Jernbaneselskab blev grundlagt for at anlægge og drive strækningen. Den nødvendige koncession blev givet i juni 1874, og arbejdet med banen startede kort efter.

Lokalt Engagement og Finansielle Udfordringer

Aktietegningen for Randers-Grenaa-banen blev hurtigt en succes, og anlægsarbejdet blev sat i gang. Banens konstruktion mødte dog finansielle udfordringer, da hovedentreprenøren Baron Gedalia gik konkurs under anlæggelsen. På trods af forsinkelser, især i de sumpede områder omkring Pindstrup, fortsatte arbejdet, og den 24. august 1876 blev Randers-Grenaa-banen officielt indviet. Banen omfattede en længde på 64 kilometer og betjente en række stationsbyer, der snart blev knudepunkter for den lokale transport og handel.

Fra Randers til Grenaa: Stationerne Langs Østjyske Jernbane

Randers-Grenaa Jernbane omfattede flere stationer, som blev etableret for at betjene beboerne langs ruten. Banen havde sit udgangspunkt på statsbanestationen i Randers og fortsatte gennem Strømmen, Volkmølle, Uggelhuse, Floes, Allingåbro, Auning, Pindstrup, Ryomgård, Kolind, Hallendrup, Trustrup og Ålsø, før den nåede Grenaa. Grenaa Station var udstyret med en havnebane, hvilket sikrede, at gods kunne transporteres direkte til og fra havnen. Stationerne fungerede som centrale omdrejningspunkter for passagerer og gods og var med til at forbinde lokalbefolkningen med de større byer.

Drift og Materiel

Til banedriften blev der indkøbt fire små damplokomotiver af typen ØJJ 1-4, leveret af Hanomag. Lokomotiverne havde en kompakt og solid konstruktion, som gjorde dem velegnede til de korte afstande og den lettere infrastruktur på Østjyske Jernbane. Jernbanevognene blev leveret af Hvide Mølle Vognfabrik i Randers, som producerede i alt 78 vogne til banen. Med denne materielportefølje kunne Randers-Grenaa Jernbane håndtere både passagertrafik og godstransport på de 64 kilometer.

Østjyske Jernbane: Samarbejdet med Aarhus-Ryomgård Banen

Aarhus, der på daværende tidspunkt var en rivaliserende handelsby, følte sig truet af Randers-Grenaa-banens indflydelse på det nordlige opland. For at mindske Randers' indflydelse på Djursland fremsatte Aarhus et forslag om at anlægge en bane fra Aarhus til Ryomgård, der kunne knytte Djursland tættere til Aarhus. Denne bane blev godkendt af Rigsdagen i maj 1875, og de to baneselskaber indgik et samarbejde, hvor de i første omgang delte driften af Aarhus-Ryomgård og Randers-Grenaa-banen.

De to selskaber enedes om et fordelingsnøgle, hvor Randers-Grenaa modtog 63% af indtægterne og udgifterne, mens Aarhus-Ryomgård modtog 37%. Samarbejdet sikrede, at man undgik konkurrence mellem de to selskaber og kunne optimere driften for begge parter.

Staten Overtager Østjyske Jernbane

På trods af samarbejdet og den stigende trafik på banen, havde Randers-Grenaa-banen svært ved at opnå økonomisk stabilitet. I 1878 og 1879 var overskuddet blot 1% af den samlede investering, og selskabet stod overfor betydelige finansielle vanskeligheder. I 1881 overtog staten banens lån, og i oktober samme år blev både Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård banerne nationaliseret og overgik til De Jydsk-Fynske Statsbaner. Østjyske Jernbane ophørte herefter som privat selskab, men linjeføringen fortsatte med at spille en vigtig rolle i den regionale transport.

Udvidelser og Opgraderinger

Med statens overtagelse af Randers-Ryomgård-Grenaa blev der foretaget flere forbedringer og udvidelser. Randers Banegård blev ombygget og udvidet betydeligt for at håndtere den stigende mængde af både person- og godstrafik. Desuden blev stationsbygninger og infrastruktur langs ruten forbedret for at opnå højere kapacitet og effektivitet. For at optimere kørslen blev der anskaffet nyt materiel, som kunne håndtere de større transportmængder.

Nedlæggelsen af Persontrafikken

Persontrafikken på Randers-Ryomgård-Grenaa blev indstillet den 22. maj 1971. Banens rolle i passagertransporten havde været væsentlig, men den stigende konkurrence fra vejtransporten og privatbilismen gjorde, at persontrafikken blev stadig mindre rentabel. Selvom banen fortsatte med godstransport, blev sektionen mellem Randers og Pindstrup nedlagt i 1993, og kun en kort del af sporet i Randers blev opretholdt til industrielle formål.

Ombygning til Aarhus Nærbane og Aarhus Letbane

På trods af nedlæggelsen af store dele af Randers-Ryomgård-Grenaa fortsatte hovedstrækningen Aarhus-Ryomgård-Grenaa med at eksistere. I 2012 blev den lagt sammen med Odderbanen som en del af Aarhus Nærbane. Denne bane blev i de følgende år ombygget til at indgå i Aarhus Letbane, som blev færdiggjort i 2017-2018. Aarhus Letbane er i dag en integreret del af det østjyske transportsystem og bygger videre på den historiske betydning af de gamle jernbaneforbindelser mellem byerne i Østjylland.

Banens Historiske Betydning og Eftermæle

Randers-Ryomgård-Grenaa Jernbane spillede en afgørende rolle i udviklingen af Østjylland ved at forbinde byer og fremme økonomisk vækst i de omliggende områder. Banen gav Randers og Grenaa en strategisk fordel ved at skabe en direkte forbindelse til Kattegat og derved tiltrække handelsmuligheder. Efter statens overtagelse blev banen moderniseret og opgraderet, hvilket gjorde den til en væsentlig del af jernbanenettet indtil midten af det 20. århundrede.

Selvom persontrafikken på Randers-Ryomgård-Grenaa Jernbane blev indstillet i 1971 og store dele af banen blev nedlagt i 1993, lever dens historie videre i Aarhus Letbane og gennem bevarede elementer af infrastrukturen.

Bevarede Strækninger og Nutidige Anvendelser

Efter nedlæggelsen blev dele af Randers-Ryomgård-Grenaa Jernbane bevaret som rekreative cykel- og gangstier, hvilket giver lokalbefolkningen og besøgende mulighed for at opleve den historiske rute. Desuden kan man stadig finde mindesmærker og stationer langs ruten, der vidner om banens betydning for de østjyske byer.


Vigtige stamdata for Randers-Ryomgård-Grenaa

Jernbanens længde i km 64,2
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr. 71
BaneforkortelseDSB
Dato for Koncession1874.06.05
Banens bygherre / entreprenørBaron G. H. A. Gedalia
Jernbanen indviet1876.08.24
Jernbanen åbnet1876.08.26
Persontrafik nedlagt1971.05.22
Godstrafik nedlagt1993
Jernbanen nedlagt1993
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt22,5 kg/m – udskiftet mellem 1908-1912 med 37 kg/m
BallastSkærveballast
Max akseltryk16 tons
Bane statusLokalbane


Randers-Ryomgård-Grenaa har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid

Start datoSlut datoJernbaneselskabEjendomsmærke
1881.04.011971.05.22Danske StatsbanerDSB
1876.08.261881.04.01Østjydske JernbaneØJJ


Randers-Ryomgård-Grenaa havde følgende stoppesteder



Banekort over Randers-Ryomgård-Grenaa

Banekort fra Randers-Ryomgård-Grenaa (DSB).
Banekort fra Randers-Ryomgård-Grenaa (DSB).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 13. oktober 2011 - LINK til kilde.


Randers Station (Rd) var Randers-Ryomgård-Grenaa banens første station

Randers Station var knudepunkt for jernbanerne Randers-Ålborg (1869), Aarhus-Langå-Randers (1862), Randers-Ryomgård (1876), Randers-Hadsund Jernbane (1883)

Byggeår1862
Åbnet1862.09.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanegade 29, 8900 Randers C
StednavneforkortelseRd
Højdeplacering over havet4,8 meter
GPS koordinater56.461878,10.021968


Billede af Randers Station.
Billede af Randers Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. juli 2009
Download billede



Strømmen Station (Stø) lå 1,9 km. fra første station.

Strømmen Station – En Historisk Jernbanestation

Strømmen Station blev etableret den 24. august 1876 som en del af jernbanens ekspansion i området. Stationen blev placeret på vestsiden af Århusvej ved Gamle Stationsvej, mens pakhus og læssespor blev anlagt øst for landevejen. Denne placering medførte dog hurtigt praktiske problemer, da rangeringen af togene ofte skabte forstyrrelser for vejtrafikken, hvilket gjorde stationens beliggenhed uhensigtsmæssig.

Udvidelse af Faciliteterne

I 1877, blot et år efter åbningen, blev stationens funktioner udvidet til at omfatte ekspedition af vognladningsgods og banepakker. Dette gjorde Strømmen Station til et endnu vigtigere transportknudepunkt for både gods- og passagertrafik. På trods af disse forbedringer blev stationens oprindelige placering fortsat anset for at være uhensigtsmæssig, og spørgsmålet om en bedre løsning blev diskuteret.

DSB's Overtagelse og Modernisering

Efter at DSB overtog driften, blev behovet for en mere effektiv station tydeligt. DSB påbegyndte en række moderniseringer, som skulle forbedre stationsdriften og mindske generne for vejtrafikken. Blandt de vigtigste initiativer var forbedrede rangeringsspor og en bedre adskillelse af tog- og vejtrafik.

Strømmen Stations Rolle i Lokalområdets Udvikling

Med sin placering spillede Strømmen Station en afgørende rolle i udviklingen af det lokale samfund. Jernbanen sikrede forbindelse til større byer og understøttede både erhvervsliv og industri. Stationen fungerede som et transportcentrum, hvor varer og passagerer kunne flyttes effektivt, hvilket bidrog til væksten i området.

Nedlæggelsen af Strømmen Station

Som det skete med mange mindre jernbanestationer i det 20. århundrede, blev Strømmen Stations rolle gradvist reduceret. Øget konkurrence fra vejtransport samt ændrede transportmønstre førte til en nedgang i passager- og godstransporten. Til sidst blev stationen nedlagt, da det ikke længere var økonomisk bæredygtigt at opretholde driften.

Strømmen Station i Dag

I dag er der kun få spor tilbage af den oprindelige Strømmen Station. Området er blevet omdannet til andre formål, men stationens historiske betydning for jernbanens udvikling i regionen lever videre. Strømmen Station står som et eksempel på de mange mindre jernbanestationer, der blev etableret i det 19. århundrede, men som i takt med samfundets udvikling mistede deres funktion.

Byggeår1905
Åbnet1905
Nedlagt1971.05.02
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseStrømmen 32, 8960 Randers SØ
StednavneforkortelseStø
Højdeplacering over havet4,0 meter
GPS koordinater56.452029,10.046297


Billede af Strømmen Station.
Billede af Strømmen Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2022
Download billede



Romalt Trinbræt (Rmg) lå 5,2 km. fra første station.

Romalt Trinbræt var placeret på begge sider af Revlsbjergvej, hvor selve trinbrættet var placeret nord for sporet.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.24
Nedlagt1971.05.02
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseRmg
Højdeplacering over havet3,4 meter
GPS koordinater56.457043,10.100683


Billede af Romalt Trinbræt.
Billede af Romalt Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2022
Download billede



Volkmølle Station (Me) lå 9,2 km. fra første station.

Volkmølle Billetsalgssted startede i vogterhus nummer 6, men blev i 1907 opgraderet til station med en ny stationsbygning og flyttet 100 meter mod vest.

Volkmølle Stationen er solgt til privat beboelse i 1969.

Andre navne og stavemåderFør __.__1___ Volk Mølle, før __.__.1___ Volk-Mølle.
Byggeår1907
Åbnet1907
Nedlagt1971.05.02
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseVolkmøllevej 21, 8960 Randers SØ
StednavneforkortelseMe
Højdeplacering over havet2,4 meter
GPS koordinater56.45334096446456,10.157995043294429


Billede af Volkmølle Station.
Billede af Volkmølle Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Volkmølle Station.

Titel: - 1950 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Uggelhuse
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1950
Note: Id: L05644_010.tif




Uggelhuse Station (Ug) lå 12,6 km. fra første station.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.24
Nedlagt1971.05.02
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsvej 3, 8960 Randers SØ
StednavneforkortelseUg
Højdeplacering over havet3,3 meter
GPS koordinater56.466949,10.207737


Billede af Uggelhuse Station.
Billede af Uggelhuse Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1961 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Uggelhuse Station.

Titel: - 1961 -
Person: Bygningsnavn: UggelhuseStation
Sted: Danmark, Jylland, Uggelhuse
Vejnavn: Stationsvej
Husnummer: 3
Lokalitet: Uggelhuse
Postnummer: 8960
By: Randers SØ
Sogn: Virring
Matrikelnummer: 91 Langkastrup by, Virring
Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1961
Note: Id: H11526_002.tif




Floes Billetsalgssted (Flo) lå 14,7 km. fra første station.

Floes Billetsalgssted – En Del af Jernbanens Lokale Historie

Floes Billetsalgssted blev etableret for at betjene et område uden væsentlig bebyggelse, men med en strategisk placering nær et udskibningssted nordøst for billetsalgsstedet. Billetsalget foregik fra vogterhus nummer 10, der lå nord for sporet, mens perronen var placeret syd for sporet. Dette arrangement var ikke ualmindeligt for mindre billetsalgssteder, hvor ressourcer og plads skulle udnyttes bedst muligt.

Funktion og Betydning for Lokalsamfundet

Selvom Floes ikke var et tætbefolket område, spillede billetsalgsstedet en vigtig rolle i at forbinde lokalområdet med det øvrige jernbanenet. Udskibningsstedet nordøst for billetsalgsstedet var afgørende for transporten af varer og gods, hvilket gjorde Floes til et nyttigt stop for både handlende og lokale beboere.

Nedlæggelsen af Floes Billetsalgssted

Med tiden ændrede transportbehovene sig, og vejtransport begyndte at overtage en stadig større del af både gods- og persontransporten. Som følge heraf mistede mange mindre jernbanefaciliteter deres betydning, og Floes Billetsalgssted blev til sidst nedlagt. Nedlæggelsen var en del af en bredere tendens, hvor jernbanens rolle i mindre befolkede områder blev reduceret til fordel for vejtransport.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.24
Nedlagt1971.05.02
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSommerlystvej 18, 8960 Randers SØ
StednavneforkortelseFlo
Højdeplacering over havet1,8 meter
GPS koordinater56.4672748380891,10.241888422495794


Billede af Floes Billetsalgssted.
Billede af Floes Billetsalgssted.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2022
Download billede



Allingåbro Station (Al) lå 19,6 km. fra første station.

Andre navne og stavemåderFør 02.06.1957 Allingaabro.
Byggeår1876
Åbnet1876.08.24
Nedlagt1971.05.02
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseHovedgaden 4A, 8961 Allingåbro
StednavneforkortelseAl
Højdeplacering over havet2,2 meter
GPS koordinater56.46399944527739,10.320532047765237


Billede af Allingåbro Station.
Billede af Allingåbro Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2022
Download billede



Auning Station (Ag) lå 25,1 km. fra første station.

Auning Station – En Del af Jernbanehistorien

Auning, også kendt som Ohning, har en historie, der går tilbage til middelalderen. Byen udviklede sig gennem århundrederne og forblev et vigtigt knudepunkt i området helt frem til midten af 1800-tallet. Dens geografiske placering gjorde den velegnet som et handelscentrum, og med industrialiseringen fulgte behovet for bedre transportmuligheder.

Anlæggelsen af Auning Station

Med jernbanens udbredelse i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet blev Auning et naturligt valg for en station. Den voksende infrastruktur gjorde det muligt at forbinde Auning med større byer og forbedre transportmulighederne for både passagerer og gods. Auning Station blev anlagt som en del af Randers-Grenaa-banen og bidrog væsentligt til udviklingen af byen og dens opland.

Stationens Funktion og Betydning

Auning Station fungerede både som passager- og godsstation og blev hurtigt et vigtigt transportknudepunkt i området. Togforbindelserne gjorde det lettere for lokale landmænd og virksomheder at transportere deres varer til større markeder. Stationen havde faciliteter som ventesal, pakhus og læssespor, hvilket understøttede en effektiv drift.

Udviklingen af Jernbanedriften

I begyndelsen af 1900-tallet oplevede jernbanen en storhedstid, hvor stationer som Auning spillede en central rolle i den daglige transport. Persontrafikken voksede, og godstrafikken var stabil. Efterhånden som vejtransporten blev mere udbredt, begyndte betydningen af de mindre jernbanestationer dog at aftage. Konkurrencen fra lastbiler og busser gjorde, at færre mennesker og mindre gods blev transporteret med tog.

Stationens Nedlæggelse

Som det skete med mange andre mindre stationer i Danmark, blev Auning Stations rolle gradvist reduceret. Med faldende passagertal og godstransportens omlægning til vejnettet blev det mindre rentabelt at opretholde stationens drift. På trods af moderniseringer og tilpasninger blev stationen til sidst lukket som en del af en bredere rationalisering af jernbanenettet.

Andre navne og stavemåderOhning
Byggeår1876
Åbnet1876.08.24
Nedlagt1971.05.02
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseTorvegade 1C, 8963 Auning
StednavneforkortelseAg
Højdeplacering over havet9,4 meter
GPS koordinater56.42916686897534,10.37782990881209


Billede af Auning Station.
Billede af Auning Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2022
Download billede



Pindstrup Station (Pi) lå 30,2 km. fra første station.

Pindstrup Station – En Historisk Jernbanestation

Pindstrup Station var en del af den vigtige Randers-Grenaa jernbanestrækning, som spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods. Stationen var en væsentlig forbindelse mellem de mindre lokalsamfund på Djursland og de større handelscentre i Randers og Grenaa. I mange år fungerede Pindstrup Station som et bindeled, der sikrede transportmuligheder for områdets beboere og virksomheder.

Overgangen til Godstrafik

Efter at persontrafikken blev indstillet, fortsatte Pindstrup Station som endestation for godstransporten mellem Randers og Pindstrup. Denne funktion var vigtig for det lokale erhvervsliv, især for transporten af råvarer og færdigvarer fra de omkringliggende industrivirksomheder. Godstrafikken til og fra Pindstrup var betydelig og forblev en vigtig del af jernbanenettet frem til begyndelsen af 1990'erne.

Nedlæggelsen af Stationen

I 1993 blev godstrafikken til Pindstrup Station indstillet, hvilket markerede slutningen på stationens jernbanemæssige betydning. Efter nedlæggelsen blev stationsarealet solgt til spånpladefabrikken Novopan. Denne virksomhed overtog området, og i forbindelse med overtagelsen blev stationsbygningen revet ned, og det tidligere stationsareal blev ryddet. Dermed forsvandt et vigtigt stykke jernbanehistorie fra Pindstrup, selvom området stadig bærer præg af sin tidligere funktion.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.24
Nedlagt1993
Nedrevet1993
ArkitektN.P.C. Holsøe
StednavneforkortelsePi
Højdeplacering over havet10,0 meter
GPS koordinater56.389302,10.416497


Billede af Pindstrup Station.
Billede af Pindstrup Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Pindstrup Station.

Titel: - 1957 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Auning, Pindstrup
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1957
Note: Id: H09452_034b.tif




Ryomgård Station (Rå) [1876-2016] lå 35,5 km. fra første station.

Ryomgård Station – Et Lokalt Jernbaneknudepunkt på Djursland

Allerede i 1873 besluttede man at anlægge en 64 km lang privatbane fra Randers til Grenaa, som skulle føre over Ryomgård, mens Aarhus ønskede en bane videre ud på Djursland for at styrke byens handelsliv. Af frygt for at Randers ellers fik overtaget, valgte man i Aarhus at fremme en 40 km lang jernbane fra Aarhus til Ryomgård, der ville knytte sig til Grenaabanen. Begge disse banestrækninger var privatbaner, men blev underlagt en fælles drift under navnet Øst Jydske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet, som banerne benyttede, kom primært fra Scandia-fabrikken i Randers. Strækningen Randers-Grenaa åbnede 26. august 1876, og Aarhus-Ryomgård fulgte 1. december 1877 med tre daglige tog i hver retning. Denne etablering forvandlede Ryomgård fra et tyndt befolket område til et jernbaneknudepunkt, der kunne muliggøre rejser i flere retninger

Stationens Opførelse og Større Ambitioner

Da man under anlægget af banerne vidste, at Aarhus-Ryomgård og Randers-Grenaa ville mødes netop i Ryomgård, byggede man stationsbygningen større end banernes andre stationer. Bygningen rummede ikke kun kontorer og postlokale, men også en restaurant. Man opførte desuden et pakhus samt en tosporet remise syd for hovedsporene. Ved vestenden af hovedbygningen stod et vandtårn, hvorfra vandet blev pumpet op ved hjælp af en vindmølle. Lige ved siden af lå to funktionærboliger til banens ansatte. På dette tidspunkt bestod Ryomgård kun af et par huse og et teglværk, men man forventede, at der hurtigt ville opstå en reel by, fordi stationen var knudepunkt for tre togruter. Men jordejeren H. Mourier-Petersen, der ejede hovedgården Gammel Ryomgård, nægtede at udstykke grunde og frygtede et fattigkvarter ved sin herregård. Som følge heraf blev området kun sparsomt udbygget i første omgang, med en enkelt kro og et andelsmejeri. Da Mourier-Petersen døde i 1903, overtog hofjægermester Holten Castenskjold Gammel Ryomgård. Han lod området udstykke, hvilket udløste et reelt byggeboom omkring stationen

Vækst og Hverdagsliv ved Stationen

Byens hurtige udbygning omfattede flere forretninger, og gæstgiveriet ekspanderede og blev til Elles Hotel, der senere fik navnet Ryomgård Hotel. Samtidig grundlagde man i 1906 en håndværker- og borgerforening, og byen fik en telefoncentral med ikke færre end syv abonnenter. I 1881 havde Statsbanerne overtaget de to privatbanestrækninger, Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgård, under ét, hvilket førte til bedre koordinering og stigende trafiktal. Det krævede mere personale på Ryomgård Station, blandt andet til ekspedition, posthåndtering og vedligehold. Ved en folketælling i 1911 fremgik det, at 45 personer, inklusiv hustruer og børn, havde deres livsgrundlag direkte knyttet til jernbanen i Ryomgård. I takt med en stigende efterspørgsel blev den tosporede remise fra 1876 for lille og lå i vejen for sporudvidelsen. Derfor opførte man i 1908 en ny tresporet remise i den vestlige del af stationsområdet, forsynet med en drejeskive. Denne tresporede remise er i dag hjemsted for Djurslands Jernbanemuseum. Efter 1911 vokste Ryomgård Station yderligere i betydning, da en ny privatbane, Gjerrildbanen, åbnede og i 1917 forlængedes fra Gjerrild til Grenaa. Øst for stationsbygningen fik Gjerrildbanen sin egen perron, spor og en mindre remise. Der blev også installeret drejeskive og kulgård til banens lokomotiver

Et Voksende Bycenter og Jernbanens Indflydelse

Mens Ryomgård i 1911 blot talte 270 indbyggere, var byen nu sammenflettet med hele fire retninger af togtrafik: mod Aarhus, Randers, Gjerrild og Grenaa. Denne unikke position stimulerede byvækst, herunder oprettelsen af Ryomgård Realskole i 1913, som hurtigt voksede til over 125 elever på kun halvandet år. Elever ankom dagligt med tog fra Gjerrildbanens stationer, hvilket bekræftede stationens vitale knudepunktsrolle på Djursland. Byudviklingen fortsatte med mere boligbyggeri og en stribe butikker, og Ryomgård Hotel blev en central aktør i byens sociale liv. Samtidig kom postkontor, apotekerudsalg og bankfilial til, og byens gamle vandtårn blev revet ned i 1914 og erstattet af et højere tårn, der stadig står som et vartegn

Godstrafik og Lokale Virksomheder

I 1913 lagde man et sidespor syd for hovedsporene og læssesporene, blandt andet til Andelsselskabet Kartoffeltørreriet ved Ryomgård, samt senere et cikorietørreri. Disse nye virksomheder repræsenterede en tid, hvor landbrugs- og fødevareforarbejdende industri var vital for områdets økonomi. Sidesporet viste sig nyttigt for ankommende råvarer og udgående produkter, og selvom behovet for sporet faldt i 1960'erne, opstod nye anvendelser i form af Dansk Andels Ægeksport og senere en virksomhed, der fremstillede "Jiffy Pots." De sidste spor af intensiv godsdrift forsvandt, da brugsfrekvensen var lav, og man til sidst fjernede sporskiftet

Skiftende Tider og Nedgang i Banestrækninger

Stationens betydning mindskedes gradvist, i takt med at biler og busser overtog en større del af passagertransporten. Ryomgård by voksede dog stadig, og i 1940 talte byen 750 indbyggere. Mens Ryomgård Hotel var blevet overtaget af Aktieselskabet Danske Afholdshoteller, var stationen kendt som en travl arbejdsplads, og i 1941 fik restauratøren Laurits Martinus Larsen spiritusbevilling, så tørstige rejsende ikke behøvede at gå til hotellet. På dette tidspunkt blev betjeningen ved ledvogter Jensine Andersen ved Slotsgade i østenden af stationen nærmest en institution, og hun fik tilnavnet "Djurslands flinkeste ledvogter," idet hun gav et nik og smil til trafikanterne. I 1956 lukkede Gjerrildbanen, da det store underskud ikke kunne dækkes længere, og selvom en lokal virksomhedsejer tilbød at betale for driften af Ryomgård-Stenvad, blev aftalen aldrig gennemført. Efterfølgende blev sporene til Gjerrildbanen hurtigt taget op, og remisen til denne bane revet ned

Direkte Linjer og Persontrafikkens Afvikling

Persontrafikken på Randers-Ryomgård-linjen lukkede 14. maj 1971, men godstrafik til Pindstrup fortsatte frem til 1993. Virksomheden Novopan genererede fortsat en del transport, men den tid var forbi, hvor stationen havde en vigtig rolle for gods på Djursland. Samtidig voksede realskolen, og byen nåede 875 indbyggere. Med færre banestrækninger beholdt Ryomgård Station dog en vis betydning som mellemstation på ruten Aarhus-Grenaa. Og i 1981 åbnede et lille jernbanemuseum i de tidligere postlokaler på stationen, stiftet af den pensionerede trafikkontrollør Rosenvinge. Museet fik i 1995 til huse i den gamle tresporede remise, hvor det i dag drives af Dansk Jernbane-Klub. Tilgangen af frivillige og besøgende viser, at interessen for jernbanehistorie lever, selvom den aktive trafik i Ryomgård er reduceret

Overgang til Letbane og Seneste Udvikling

Grenaabanen blev sammen med Odderbanen lukket 27. august 2016 for en ombygning til letbane, hvorefter man håbede at genåbne banestrækningerne i begyndelsen af 2018. Manglende sikkerhedsgodkendelse forsinkede imidlertid åbningen, som i stedet fandt sted 30. april 2019. Herved blev Ryomgård Station en del af Aarhus Letbane, der nu strækker sig over 110 km fra Odder gennem Aarhus til Grenaa. Denne udvikling markerer en ny æra for stationen, hvor mere hyppige og moderniserede tog – letbanetog – erstatter tidligere dieseldrevne enheder og holder liv i jernbanetransporten på Djursland. Bygningen, sporarealerne og museet vidner om fortidens rolle som knudepunkt, mens selve stationen i dag tilbyder en fornyet, moderne rejseoplevelse

Byggeår1876
Åbnet1876.08.24
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseJernbanegade 12, 8550 Ryomgård
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet9,0 meter
GPS koordinater56.380187,10.500533


Billede af Ryomgård Station.
Billede af Ryomgård Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 4. august 2016
Download billede



Koed Trinbræt lå 39,8 km. fra første station.

Koed Trinbræt – Et Lokalhistorisk Glimt fra Randers-Grenaa Banen

Da Randers-Grenaa-banen åbnede i 1876, bestod landsbyen Koed af blot 10 huse og landbrugsejendomme. Kirken og 8 ejendomme lå nord for banen, mens to gårde fra 1850 var placeret ved vogterhus nr. 20 syd for sporet. Koed rummede bl.a. en smedje, en mindre skole, en fattiggård og en kirke, der var centrum for lokalsamfundet. I 1882 opførte man en ny, større skole, som passede til en gradvis befolkningsforøgelse. Et forsamlingshus fulgte i 1887, hvor den nystartede Koed Afholdsforening mødtes to gange om måneden. Da foreningen var størst, talte den 65 medlemmer, hvilket viser, at foreningslivet havde rod i den lille landsby.

Vækst i 1900-tallet og Nye Boliger

Fra år 1900 gik Koed ind i en mere dynamisk fase, og over de næste 30 år blev 28 nye huse og gårde bygget, hvoraf 9 opstod på Ballevej syd for banen tæt ved vogterhus nr. 20. Denne udvikling afspejlede en generel tendens, hvor nærheden til jernbanen gjorde det attraktivt at slå sig ned, specielt i områder med let adgang til stationer og vogterhuse. Nogle af de nytilkomne huse hjalp Koed med at vokse fra en spredt bosættelse til en landsby med større sammenhæng. At netop Ballevej fik så mange nye ejendomme, skyldtes sandsynligvis dens placering i forhold til både kirke, skole og banen, der faciliterede transport og rejser til omverdenen.

Foreningsliv og Infrastrukturelle Rammer

Forsamlingshuset, opført 1887, var et tidligt tegn på det foreningsliv, som i mange danske landsbysamfund blev yderligere stimuleret af jernbanedriftens ankomst. Koed Afholdsforening, der holdt sine møder her, er et eksempel på, hvordan nye tankestrømninger i samfundet – som bevægelsen for afholdenhed – nåede ud selv til mindre lokalsamfund. Landsbyen blev mere synlig og tilgængelig gennem Randers-Grenaa-banen, hvilket sandsynligvis tiltrak flere beboere, der værdsatte den lette rejse til byer som Randers og Grenaa.

Fremtidig Betydning for Togrejser

I starten af 1930'erne var Koed vokset til en stabil størrelse. Koed Trinbræt, eller stationens lille standsemulighed, skabte over årene et bindeled mellem landboerne og de større købstæder i området. Selvom Koed forblev en lille by, havde den nu tæt kontakt til omverdenen, primært takket være banens regelmæssige togafgange.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
Nedlagt1979.05.27
NedrevetNedrevet
AdresseBallevej 2, 8560 Kolind
Højdeplacering over havet6,3 meter
GPS koordinater56.372994,10.565772


Billede af Koed Trinbræt.
Billede af Koed Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Koed Trinbræt.

Titel: - 1959 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Kolind
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Id: B06329_006.tif




Kolind Station (Ko) [1876-2016] lå 41,4 km. fra første station.

Kolind Station: Fra Jernbanestation til Letbanestation

Kolind Station åbnede sammen med Randers-Ryomgård-Grenaa jernbane i 1876 og forbandt Randers med kystbyen Grenaa. Denne strækning, også kendt som Grenaabanen, spillede en væsentlig rolle i udviklingen af infrastrukturen i Østjylland. Stationen i Kolind blev et centralt knudepunkt for både passager- og godstransport, hvilket bidrog til byens vækst og udvikling.

Grenaabanens Historiske Udvikling

Grenaabanen blev etableret som en del af det voksende danske jernbanenetværk i slutningen af det 19. århundrede. Banen havde til formål at forbedre forbindelserne mellem de indre dele af Jylland og Østjyllands kystområder. Kolind Station blev hurtigt en vigtig del af denne forbindelse, da den lå strategisk mellem Randers og Grenaa.

Overgangen fra Jernbane til Letbane

Den 27. august 2016 blev Grenaabanen, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra traditionel jernbane til letbane. Dette projekt var en del af Aarhus Letbane, som havde til formål at skabe en mere moderne og effektiv offentlig transportløsning for regionen. Oprindeligt var det planlagt, at banen skulle genåbne i begyndelsen af 2018, samtidig med åbningen af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup.

På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen dog forsinket på ubestemt tid. Denne forsinkelse skabte udfordringer for både pendlere og lokalbefolkningen, som var afhængige af den daglige togdrift. Efter en lang periode med usikkerhed blev godkendelsen endelig givet den 25. april 2019, hvilket banede vejen for genåbningen den 30. april 2019.

Genåbningen og Moderniseringen af Kolind Station

Med genåbningen i 2019 blev Kolind Station en del af den 110 km lange letbanestrækning, der forbinder Odder, Aarhus og Grenaa. Stationen gennemgik en omfattende modernisering, der omfattede opgraderede perroner, nye signal- og sikkerhedssystemer samt forbedret tilgængelighed for passagerer med nedsat mobilitet.

Letbanedriften har medført en række fordele, herunder hyppigere afgange, bedre komfort og mere miljøvenlige transportmuligheder. Disse forbedringer har gjort Kolind Station til et endnu vigtigere knudepunkt for regionens pendlere og rejsende.

Kolind Stations Arkitektur og Infrastruktur

Kolind Station har bevaret mange af sine oprindelige arkitektoniske træk, selvom moderniseringen har tilføjet et mere nutidigt præg. De gamle stationsbygninger står som et vidnesbyrd om stationens lange historie, mens de nye faciliteter afspejler den teknologiske udvikling.

Infrastrukturen omkring stationen er blevet forbedret med fokus på bæredygtighed og brugervenlighed. Der er blevet etableret bedre cykelparkeringsmuligheder, moderne billetautomater og forbedrede adgangsforhold, der gør stationen mere tilgængelig for alle.

Betydningen for Lokalsamfundet

Kolind Station har altid spillet en central rolle i lokalsamfundet. Overgangen fra jernbane til letbane har haft en positiv indvirkning på både mobiliteten og økonomien i området. Den forbedrede transportforbindelse gør det nemmere for folk at pendle til og fra Aarhus, hvilket har øget tiltrækningskraften for både bosætning og erhverv i Kolind.

Desuden har letbanen bidraget til at reducere biltrafikken, hvilket har en positiv effekt på miljøet. Dette understøtter Danmarks mål om at fremme bæredygtige transportløsninger og reducere CO2-udledningen.

Fremtidsudsigter for Kolind Station

Med den vellykkede integration i Aarhus Letbane-netværket ser fremtiden lys ud for Kolind Station. Der er planer om yderligere forbedringer af infrastrukturen, som vil styrke stationens rolle som et vigtigt transportknudepunkt i Østjylland.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.24
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseDrasbeksgade 16A, 8560 Kolind
StednavneforkortelseKo
Højdeplacering over havet3,3 meter
GPS koordinater56.362702,10.588263


Billede af Kolind Station.
Billede af Kolind Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. oktober 2022
Download billede



Nødager Trinbræt med Sidespor (Ndt) lå 46,2 km. fra første station.

Nødager Trinbræt med Sidespor: En Historisk Del af Dansk Jernbanearv

Nødager Trinbræt var en mindre station på jernbanestrækningen mellem Kolind og Hallendrup. Det åbnede den 15. maj 1934 og lå ved vogterhuset, hvor fire veje mødtes – to på hver side af banen. Dette trinbræt blev et lille, men vigtigt knudepunkt for de lokale beboere, især skolebørn, der brugte toget som en del af deres daglige pendling. På trods af sin beskedne størrelse har Nødager Trinbræt med sidespor spillet en betydelig rolle i jernbanehistorien i Østjylland.

Oprettelsen af Nødager Trinbræt

Ved banens åbning i 1876 blev der opført et lille vogterhus på den østlige side af overkørslen. Vogterhuset fungerede som kontrolpost for jernbanesikkerheden, men det var først i 1934, at Nødager Trinbræt officielt blev etableret som et stoppested for passagertrafik. Placeringen ved vogterhuset var strategisk valgt, da det lå ved et vejkryds med god oversigt over jernbanen og de omkringliggende veje.

Trinbrættet havde kun få togafgange dagligt, hvilket gjorde det til et stille stoppested, primært brugt af lokale pendlere og skolebørn. På grund af den gode oversigt på stedet blev bevogtningen ophævet i 1939, hvilket gjorde Nødager til en af de sidste ubevogtede baneoverskæringer i området.

Sikkerhed og Infrastruktur

Overskæringen ved Nødager Trinbræt var karakteriseret ved sin fremragende oversigt og vejenes udformning, som naturligt fik bilister og andre vejfarende til at nedsætte hastigheden før passage af banen. Dette reducerede behovet for aktiv bevogtning, hvilket var usædvanligt for tiden.

Selvom overskæringen var ubevogtet, var der sjældent rapporteret ulykker, hvilket vidner om den effektive design og de lokale trafikanters forsigtighed. Den naturlige nedsættelse af hastigheden førte til en usædvanlig lang levetid for denne type overskæring.

Trinbrættets Rolle i Lokalsamfundet

Nødager Trinbræt spillede en central rolle i dagligdagen for mange lokale beboere. Det fortælles, at om morgenen, når skolebørnene skulle med toget, var det ofte godstog, der passerede. Disse godstog sænkede farten, så børnene kunne hoppe på i fart. Dette gjaldt især for elever, der gik på Realskolen i Trustrup, som måtte vænne sig til denne usædvanlige form for transport.

På hjemturen blev samme procedure fulgt – toget sænkede farten, og børnene sprang af med deres skoletasker. Selvom dette kan virke risikabelt efter nutidens standarder, var det en almindelig praksis dengang og vidner om den tilpasningsdygtighed, der prægede lokalsamfundet.

Nødager Grusgrav og Sidesporets Betydning

Vest for Nødager Trinbræt lå Nødager Grusgrav, som havde stor betydning for jernbaneinfrastrukturen i området. Der blev etableret et sidespor fra hovedbanen direkte til grusgraven, hvilket muliggjorde effektiv transport af grus til anlæggene af Randers-Grenaa og Århus-Ryomgård banerne. Gruset blev også brugt til vedligeholdelse af jernbanerne i de efterfølgende år.

Sidesporet til Nødager Grusgrav blev fjernet i 1933, kort tid før trinbrættet officielt åbnede. Fjernelsen af sidesporet markerede afslutningen på en æra, men grusgraven havde allerede bidraget væsentligt til udviklingen af jernbanenetværket i Østjylland.

Nedlæggelsen af Nødager Trinbræt

Efter flere årtiers drift blev Nødager Trinbræt nedlagt den 27. maj 1967. Nedlæggelsen skyldtes ændringer i transportmønstre, herunder den stigende popularitet af privatbilisme og bedre vejforbindelser, hvilket reducerede behovet for små trinbrætter som Nødager.

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
Nedlagt1967.05.27
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseNdt
Højdeplacering over havet3,7 meter
GPS koordinater56.355853,10.655638


Billede af Nødager Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Nødager Trinbræt med Sidespor har ligget her.
Billede af Nødager Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Nødager Trinbræt med Sidespor har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. oktober 2022
Download billede



Hallendrup Trinbræt (Hld) lå 49,2 km. fra første station.

Hallendrup Trinbræt på Randers-Grenaa Banen

Under anlæg af Randers-Grenaa banen kom der ansøgning om en holdeplads ved, men ansøgningen blev afslået. Det viste sig dog hurtigt at der var et reelt behovet for et standsningssted og den 1. december 1878 åbnedes et billetsalgssted i vogterhus nr. 24 jernbaneoverskæringen. Vogterhuset var en meget beskeden bolig på kun 43 kvadratmeter. I stueetagen var der et lille køkken med spisekammer samt to stuer. Oppe på loftet var der to værelser. Huset var beboet af en Banearbejder og hans hustru. Banearbejderen sørgede for vedligeholdelse af sporet mellem Nødager og Obdrup, mens hans hustru sørgede for at passe leddet ved jernebaneoverskæringen. Folketællingen fra 1880 viser, at vogterhuset var beboet af ledvogter Niels Jensen Torup og hans hustru Karoline. En personaleliste fra 1881 viser, at billetsælgeren på det tidspunkt hed Rasmussen. I det første år efter billetsalgets åbning kunne man indberette en indtægt på 428 kr. og 17 øre fra billetsalg og en indtægt fra gods på 14 kr. og 20 øre samt andre indtægter på 1 kr. og 40 øre.

Ventebygningens opførelse i 1920

Da et stigende antal passagerer benyttede toget til og fra billetsalgsstedet, udarbejdede Statsbanernes tegnestue i marts 1920 en tegning af en ventebygning opført af træ. Tegningen blev signeret af DSB´s overarkitekt Heinrich Wenck. Træbygningens var en slags overdækket veranda som indgangsparti med buer mellem fire træsøjler og kendes ikke fra andre statsbanebygninger, og minder mere om udvidet udgave af de portvagthuse, der står på Kastellet i København.

Nedlæggelsen af billetsalgsstedet

Billetsalgsstedet blev nedlagt 31. december 1956 og erstattet af et trinbræt uden betjening, hvor trinbrættet blev flyttet 200 meter længere mod vest, på den anden side af vejoverskæringen. Her blev der anlagt en primitiv grusperron med et lille og enkelt venteskur.

Ventebygningens videre skæbne

Den nu overflødige ventebygning fra 1920 blev købt af Balle Idrætsforening for 800 kr. som klubhus ved Balle sportsplads. En samling frivillige fra foreningen pillede huset Ned og på en lånt lastbil blev de mange dele kørt til Balle, men den demonterede ventebygning blev aldrig genrejst, og den lå i lang tid i et hjørne af sportspladsen

Byggeår1956
Åbnet1956.12.31
Nedlagt1967.05.27
NedrevetNedrevet
AdresseAlbøgevej, 8570 Trustrup
StednavneforkortelseHld
Højdeplacering over havet21,3 meter
GPS koordinater56.34560787779512,10.70621054356


Billede af Hallendrup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Hallendrup Trinbræt har ligget her.
Billede af Hallendrup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Hallendrup Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. oktober 2022
Download billede



Trustrup Trinbræt (Tu) [1978-2016] lå 53,7 km. fra første station.

Trustrup Trinbræt – Fra Station til Letbane

Trustrup Station blev oprettet den 26. august 1876 som en del af Randers-Ryomgård-Grenaa-banen, der blev anlagt af Østjyske Jernbane. Året efter blev strækningen Aarhus-Ryomgård tilføjet, hvilket skabte en vigtig forbindelse mellem Aarhus og Djursland. Denne strækning udviklede sig senere til den nuværende Grenaabane, mens Randers-Ryomgård-delen af banen blev nedlagt den 2. maj 1971.

Udvidelsen med Ebeltoft-Trustrup Jernbane

Den 26. marts 1901 blev Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) etableret, hvilket gjorde Trustrup til et jernbaneknudepunkt på Djursland. ETJ havde hovedkontor i Ebeltoft, men allerede i 1902 blev Trustrup udbygget med depotspor, en drejeskive og en remise for at håndtere den øgede togdrift.

I begyndelsen var Trustrup endestation for Ebeltoftbanen, men i 1932 blev ruten forlænget til Grenaa, og fra 1934 kørte togene helt til Grenaa Havn, hvor der var forbindelse til Hundested-færgen.

Ebeltoftbanens Nedlæggelse og Statusændring til Trinbræt

Efterhånden som bilismen voksede, faldt passagerantallet på privatbanerne. Dette førte til, at Ebeltoftbanen blev nedlagt den 31. marts 1968. Trustrup Station fortsatte dog med at fungere, men den 28. maj 1978 blev den nedgraderet til et trinbræt. Året efter, den 14. marts 1979, blev stationens signalanlæg fjernet, hvilket markerede afslutningen på dens tidligere status som et vigtigt jernbaneknudepunkt.

Ombygningen til Letbane og Genåbning

Den 27. august 2016 blev Grenaabanen og Odderbanen lukket for at blive ombygget til letbane. Oprindeligt var det planlagt, at Aarhus Letbane skulle genåbne strækningen i begyndelsen af 2018, men på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev dette forsinket. Den nødvendige godkendelse blev givet den 25. april 2019, og den 30. april samme år blev strækningen genåbnet som en del af Aarhus Letbane.

Trustrup Trinbræt i Dag

Trustrup Trinbræt er i dag en del af Aarhus Letbane og spiller en vigtig rolle i den kollektive transport på Djursland. Med letbanens indførelse er forbindelsen til Aarhus og Grenaa blevet forbedret, hvilket har gjort det lettere for pendlere og rejsende at benytte offentlig transport i området.

Byggeår1876
Åbnet1978.05.25
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseStationsgade, 8570 Trustrup
StednavneforkortelseTu
Højdeplacering over havet32,0 meter
GPS koordinater56.35067136812354,10.771619736685404


Billede af Trustrup Trinbræt.
Billede af Trustrup Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. oktober 2022
Download billede



Homå Trinbræt (Hom) lå 56,4 km. fra første station.

Homå Trinbræt – Et Mødested for Ebeltoftbanen og Statsbanerne

Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) etablerede sig som en vigtig forbindelse for Djursland og spillede en central rolle i transporten mellem Ebeltoft og Trustrup. Fra sommeren 1924 begyndte enkelte tog fra ETJ at fortsætte fra Trustrup til Grenaa via statsbanernes strækning. Dette gjorde det muligt for rejsende fra Ebeltoft at nå Grenaa uden skift. De første tog blev trukket af ETJ's egne damplokomotiver, men med anskaffelsen af motorvogne i 1925 blev frekvensen af togforbindelserne øget til to daglige togpar.

Oprettelsen af Homå Trinbræt

I april 1926 blev der etableret et trinbræt ved Homå på strækningen mellem Trustrup og Grenaa. DSB viste i første omgang ikke stor interesse i at oprette trinbrættet, hvilket medførte, at ETJ selv måtte finansiere anlægget. Dette inkluderede etableringen af en grusperron samt opførelsen af et venteskur, hvilket var usædvanligt, da trinbrættet lå på en statsbanestrækning.

Driften og Betydningen for Lokalområdet

I begyndelsen var det kun ETJ's tog, der gjorde stop ved Homå Trinbræt. Trinbrættet gav lokalbefolkningen en forbedret transportmulighed til både Grenaa og Ebeltoft, hvilket styrkede forbindelsen mellem de mindre landsbyer i området. Det bidrog til øget mobilitet og lettere adgang til handelsbyer, hvilket især var gavnligt for pendlere og handlende.

Samspillet mellem ETJ og DSB

Selvom trinbrættet lå på en statsbanestrækning, forblev det i ETJ's regi i flere år. Dette unikke samarbejde mellem en privatbane og statsbanerne var ikke almindeligt i dansk jernbanehistorie, men viste en fleksibilitet i infrastrukturen på Djursland. Gennem årene blev samarbejdet dog gradvist mindre relevant, da jernbanedriften i området ændrede sig.

Homå Trinbræt og Jernbanens Udvikling

Efterhånden som vejtransporten udviklede sig, mistede trinbrættet sin betydning. Med Ebeltoftbanens nedlæggelse i 1968 blev det klart, at grundlaget for trinbrættet var svækket. Den dalende passagermængde betød, at trinbrættet med tiden blev nedlagt, og togene standsede ikke længere i Homå.

Homå Trinbræt i Dag

I dag er der ikke længere spor af trinbrættet i Homå, men dets historie vidner om en tid, hvor jernbanen spillede en afgørende rolle for transporten i de mindre samfund på Djursland. Sammenkoblingen af ETJ og DSB i dette område illustrerer, hvordan mindre jernbaneselskaber kunne udnytte eksisterende statsbanestrækninger for at forbedre deres service for de rejsende.

Byggeår1926
Åbnet1926.04.25 for (ETJ) og 1928.05.22 (DSB)
Nedlagt1955.05.22
Nedrevet2011 (Februar)
StednavneforkortelseHom
Højdeplacering over havet25,7 meter
GPS koordinater56.36882012283403,10.809795641056345


Billede af Homå Trinbræt.
Billede af Homå Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Homå Trinbræt.

Titel: - 1956 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Trustrup
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1956
Note: Id: H08106_037.tif




Ålsø Trinbræt lå 58,8 km. fra første station.

Ålsø Trinbræt – Fra Vogterhus til Nedlæggelse

Ved åbningen af Randers-Grenaa-banen den 26. august 1876 blev vogterhus nr. 29 placeret mellem Trustrup og Grenaa. Dette vogterhus fungerede som en del af den overordnede sikkerhedsstruktur for jernbanedriften, men allerede godt to måneder efter banens åbning blev der etableret et billetsalgssted i bygningen. Fra den 1. november 1876 kunne passagerer købe billetter fra vogterhuset, men kun til de nærmeste stationer, Grenaa eller Trustrup. Omvendt kunne der kun sælges billetter til vogterhusets billetsalgssted fra disse to stationer.

Udvidelse med Sidespor og Holdepladsbygning

I takt med at jernbanetrafikken udviklede sig, blev der behov for at udvide faciliteterne i Ålsø-området. I juli 1881 blev et sidespor anlagt øst for overskæringen og taget i brug. Dette gjorde det muligt at håndtere godstransport i større omfang. Udviklingen fortsatte, og i juni 1889 blev en ny holdepladsbygning vest for vogterhuset indviet. Denne bygning medførte en udvidelse af ekspeditionsomfanget, så Ålsø fik status som en regulær holdeplads med offentligt sidespor.

Overgang til Stationsstatus

Fra maj 1922 blev Ålsø ophøjet til station, hvilket betød en øget rolle i lokalområdets transportinfrastruktur. Statusændringen gjorde det muligt for stationen at håndtere mere gods- og passagertrafik, men trods den forhøjede status begyndte trafikken at falde over årene. Jernbanedriften i Danmark oplevede generelt et fald i antallet af passagerer i takt med vejtransportens udvikling, og dette påvirkede også Ålsø Station.

Fra Station til Holdested

Fra 1956 blev Ålsø Station kun betjent af en stationspasser i visse dele af døgnet. Ifølge SR § 58 afsnit I var stationen bemandet i perioder, mens den i de resterende timer formelt blev betragtet som et ubetjent holdested ifølge SR § 13. I 1960 blev stationens status yderligere reduceret, da den ikke længere var dækket af hovedsignal. Dette betød, at stationen fra et jernbaneteknisk perspektiv nu kun kunne betragtes som et holdested.

Nedrykning til Trinbræt og Endelig Nedlæggelse

Den 1. november 1961 blev Ålsø Station officielt nedrykket til trinbræt, og i samme forbindelse blev sidesporet fjernet. Dette markerede en væsentlig ændring i områdets jernbanedrift, da Ålsø ikke længere kunne håndtere godstransport. Med den generelle reduktion i passagertrafik på lokalbanerne blev Ålsø Trinbræt til sidst nedlagt den 27. maj 1967. Nedlæggelsen var en del af den bredere bølge af lukninger af mindre jernbanestationer og trinbrætter i Danmark, som skete i takt med den stigende brug af biler og busser.

Byggeår1961
Åbnet1961.11.01
Nedlagt1967.05.27
NedrevetNedrevet
AdresseÅlsø Stationsvej 9, 8500 Grenaa
Højdeplacering over havet22,9 meter
GPS koordinater56.376710877871744,10.836234436659637




Grenaa Station (Gr) [1876-2016] var Randers-Ryomgård-Grenaa's endestation og lå 64,2 km. fra første station.

Grenaa Station – Knudepunktet ved Kattegat

Grenaa fik sin jernbanestation, da Østjyske Jernbane (ØJJ) åbnede strækningen Randers-Ryomgård-Grenaa den 26. august 1876. Denne jernbanestrækning spillede en afgørende rolle i at give Randers adgang til en isfri havn. Randers Havn havde ofte problemer med at holde sejlads åben om vinteren, da Randers Fjord frøs til. Da effektive isbrydere endnu ikke var tilgængelige, var Grenaa Havn et oplagt mål for en jernbane, da den ofte forblev isfri. Havnebanen fra Grenaa Station til Grenaa Havn blev dermed en vigtig del af infrastrukturen, der sikrede transport af gods og passagerer året rundt.

Direkte forbindelse mellem Aarhus og Grenaa

Den 1. december 1877 åbnede Østjyske Jernbane en ny sidebane fra Ryomgård til Aarhus Østbanegård, hvilket muliggjorde direkte togforbindelser mellem Aarhus og Grenaa. I de første år var Grenaa-Randers-banen hovedstrækningen, men efterhånden blev denne omdannet til en sidebane, mens Aarhus-Grenaa blev hovedruten. Randers-Ryomgård-banen blev især anvendt til godstrafik og blev endeligt nedlagt i 1993, efter at persontrafikken var ophørt den 2. maj 1971.

Samspillet med Ebeltoft-Trustrup Jernbane

I 1924 begyndte nogle af Ebeltoft-Trustrup Jernbanes tog at fortsætte via DSB-sporet til Grenaa. Fra 1932 kørte alle banens tog til Grenaa, hvilket gjorde stationen til et endnu vigtigere jernbaneknudepunkt på Djursland. Udvidelsen af forbindelsen betød, at Grenaa fik en styrket rolle i regionaltrafikken.

Grenaa-Hundested Færgefart

I 1934 startede en ny færgerute mellem Grenaa og Hundested, hvilket skabte en ny transportkorridor mellem Jylland og Sjælland. Denne rute blev populær, og både DSB og Ebeltoft-Trustrup Jernbane benyttede Grenaa Havnebane til at køre tog helt ned til færgekajen. Dette betød, at Grenaa Station blev en vigtig forbindelse for både gods- og passagertrafik.

Godstransport og Havnebanen

Mens Grenaa Havn fortsat håndterede store mængder gods, blev havnebanen suppleret med den såkaldte "bjergbane" op til fabriksområderne ved Bredstrupvej i den nordlige del af byen. Disse nye industribaner var afgørende for transporten af råvarer og færdige produkter til og fra Grenaa. Godsbanetrafikken var i mange år en vigtig del af Grenaa Stations funktion, da både havnebanen og industribanerne sørgede for effektive transportmuligheder.

Moderne Udvikling og Letbanens Indførelse

I nyere tid har Grenaa Station gennemgået store forandringer. Med lukningen af flere mindre sidebaner og den generelle nedgang i godstrafik blev fokus i højere grad rettet mod passagertransport. I 2016 blev Grenaa Station lukket for at blive ombygget til en del af Aarhus Letbane. Efter flere forsinkelser blev letbanen genåbnet i april 2019 og muliggjorde igen togdrift mellem Grenaa og Aarhus.

Grenaa Station i dag

Grenaa Station fungerer i dag som endestation for Aarhus Letbane og har dermed en central rolle i den kollektive transport på Djursland. Med letbanens indførelse er der skabt en mere fleksibel og miljøvenlig transportform, der forbinder Grenaa med Aarhus og omegn. Stationen har bevaret sin historiske betydning som et knudepunkt for jernbanetrafikken og fungerer stadig som et vigtigt transportcentrum for området.

Byggeår1876
Åbnet1876.08.24
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationsplads 4, 8500 Grenaa
StednavneforkortelseGr
Højdeplacering over havet3,7 meter
GPS koordinater56.412682,10.879434


Billede af Grenaa Station.
Billede af Grenaa Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. maj 2022
Download billede



Litteratur for: Randers-Ryomgård-Grenaa

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

På sporet af Djurslands jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
På sporet af Djurslands jernbaner
Kirsten M. Frandsen, Palle Schødt Rasmussen m.fl.
2005
128
Ryomgård
Djurslands Jernbanemuseum
87-986033-8-8
Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7