Da jernbanen mellem Aarhus og Ryomgaard blev etableret var det også naturligt at diskutere anlægget af en bane i sydlig retning. Den 10. januar 1876 startedes aktietegningen. Den 15. november 1876 var man tilfreds med finansieringen og indsendte anmodningen til indenrigsministeriet. Det var en meget vanskelig proces inden man kunne fremsætte en lov til etablering af en jernbane mellem Aarhus og Hou via Odder. En væsentlig del af diskussionen gik på om det skulle være en privatbane eller en statsbane.
Ved lov af 12. maj 1882 fik regeringen tilladelse til at meddele eneret på anlæg af en jernbane fra Hou havn over Odder til et punkt på statsbanen mellem Skanderborg og Aarhus. Koncessionen til denne bane blev udstedt den 4. september 1882 til en komité og med det klare pålæg at banen skulle være anlagt inden 1. oktober 1884. Lauritz Petersen & Wätzold startede byggeriet i oktober 1882 og indvielsen fandt sted den 18. juni 1884.
Banens oprindelige navn var Hads-herreds Jernbane, men i 1884 blev dette ændret til Hads-Nings Herreds Jernbane. I 1888 indførte banen som den første danske privatbane faste pensionsbestemmelser for personalet. Efter en del diskussioner blev strækningen mellem Odder og Hov vedtaget nedlagt på generalforsamlingen og gennemført den 31. marts 1977. Det var med vemod, Hov tog afsked med sin jernbane, og da det sidste tog kørte fra Hov den 21. maj 1977 om aftenen, blev det fulgt ud gennem byen af hundredvis af børn og voksne i fakkeltog.
Hermed blev banen reduceret til den form vi kender i dag under navnet Odderbanen.
Århus Amt overtog pr. 1. januar 2001 det økonomiske tilsyn med banen, og amtet er herefter eneste tilskudsgiver (drifts- og anlægstilskud).
Odderbanen kørte videre mellem Odder og Aarhus og indgik 9. december 2012 i Aarhus Nærbane sammen med Grenaabanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Vigtige stamdata for Aarhus-Odder-Hou (Odderbanen)
Film fra Aarhus-Odder-Hov (Odderbanen) (HHJ), fejring af Odder Jernbanes 25 års jubilæum. Kilde: Filmcentralen (Det Danske Filminstitut) - Dato: den 19. juni 1909 - LINK til kilde.
Noter til: Film fra Aarhus-Odder-Hov (Odderbanen) (HHJ), fejring af Odder Jernbanes 25 års jubilæum.
1909, 2 min., Stum
19. juni 1909: Et flagsmykket tog ankommer til Odder Station, som er fyldt med mennesker i dagens anledning: fejring af Odder Jernbanes 25 års jubilæum.
Aarhus Hovedbanegård – Et Historisk Trafikknudepunkt
Aarhus Hovedbanegård, eller Aarhus H, er i dag en af Danmarks mest travle og historisk betydningsfulde jernbanestationer. Med sin strategiske placering midt i Jylland, har stationen spillet en afgørende rolle i udviklingen af jernbanenettet siden åbningen af byens første banegård i 1862. Den nuværende station, som åbnede i 1929, er den tredje i rækken og har været genstand for flere moderniseringer gennem tiden.
Den Første Aarhus Banegård fra 1862
Den første banegård i Aarhus åbnede den 2. september 1862 som endestation på Jyllands første jernbanestrækning, der forbandt Aarhus med Randers. Den oprindelige station blev opført ved Ryesgade, som dengang lå i byens udkant. Bygningen blev opført af det britiske firma "Peto, Brassey and Betts," der var ansvarlig for flere store jernbaneprojekter i Danmark. Den første Aarhus Banegård var et vigtigt trafikknudepunkt, som både rummede en restauration, tre ventesale – én for hver klasse – samt et postkontor.
Stiftstidende beskrev banegården som et arkitektonisk mesterværk, og især dens jerntag over perronen blev fremhævet. Jerntaget blev fremstillet af Søren Frich, en af Aarhus' største industrielle skikkelser, som også grundlagde Frichs fabrik. Banegården blev oprindeligt bygget midt i åbent landskab, men med tiden udviklede området sig, og en ny bydel voksede frem omkring stationen. Denne udvikling førte til anlæggelsen af M. P. Bruuns Bro, som forbandt banegården med resten af byen.
Udvikling af Infrastruktur og Byens Vækst
Med åbningen af Ryesgade i 1862 opstod der en ny forbindelse mellem banegården og byens centrum. Oprindeligt var Ryesgade blot en smal sti gennem en handelsgartners have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev stien i 1873 udvidet til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter general Olaf Rye, en kendt figur fra Treårskrigen 1848-1850.
Anlæggelsen af Skt. Clemens Bro i 1884 skabte en direkte forbindelse mellem banegården og Aarhus Domkirke, hvilket gjorde rejseforbindelserne endnu mere praktiske. Banegården spillede ikke kun en vigtig rolle for gods- og passagertransport, men også for byens udvikling og tilknytning til resten af Danmark.
Aarhus' Anden Banegård fra 1884
Med den stigende trafik og behovet for mere plads blev den første banegård snart utilstrækkelig. I 1883-1884 blev der derfor opført en ny og større banegård på det sted, hvor den nuværende Aarhus Hovedbanegård står i dag. Den nye banegård blev tegnet af de anerkendte arkitekter Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Bygningen blev opført i nyrenæssancestil og havde en langt større kapacitet end sin forgænger. Arkitektonisk var den muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som netop var blevet opført i Tyskland.
Banegården blev rost for sin arkitektoniske skønhed, men selv den nye bygning skulle snart vise sig at være for lille til at kunne håndtere byens voksende jernbanetrafik. Navnlig manglen på sporplads skabte udfordringer, som først blev afhjulpet, da rangerstationen "Mølleengen" blev anlagt i 1909.
Modernisering og Aarhus' Tredje Banegård
I takt med, at jernbanetrafikken fortsat voksede, blev det klart, at selv den nye banegård fra 1884 ikke længere var tilstrækkelig. En omfattende modernisering og omlægning af banegårdsområdet blev derfor planlagt i 1920'erne. Byggeriet af den nuværende Aarhus Hovedbanegård startede i 1923, og den blev indviet den 15. juli 1929. Den nye banegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en såkaldt sækbanegård, hvor togene kører ind og ud ad samme vej.
Projektet med den nye banegård var et af de mest ambitiøse bygningsprojekter i Aarhus' historie og omfattede også en omfattende omlægning af terrænet omkring banegården. Den nye station blev hævet med cirka 4 meter, så sporene nu ligger under bygningen, hvilket skabte en højde på 6-8 meter mellem banegården og sporene. Den store højdeforskel gør Aarhus Hovedbanegård til en af de få højtracébanegårde i Danmark.
Bruuns Bro, som forbinder banegården med det øvrige Aarhus, blev også genopbygget som en del af projektet. Banegårdspladsen blev udvidet, og nye bygninger blev opført omkring pladsen, alle i samme gule mursten for at skabe en harmonisk helhed. Den nye Aarhus Hovedbanegård fik seks perronspor, og man kunne tilgå sporene enten direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.
Moderniseringer og Udvidelser i Det 21. Århundrede
Selvom Aarhus Hovedbanegård i 1929 blev betragtet som en topmoderne station, har der været behov for flere moderniseringer i løbet af det 20. og 21. århundrede. En af de største ændringer kom i 2003, da banegården blev udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Udvidelsen gjorde Aarhus Hovedbanegård til en del af et af Danmarks største indendørs arealer med cirka 140.000 kvadratmeter.
Banegården fungerer i dag som en central del af Aarhus' infrastruktur og er en af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter. Herfra afgår både regional- og intercitytog til resten af landet, og stationen er et vigtigt bindeled mellem Jylland og Sjælland. Desuden har stationen både nationale og internationale forbindelser og er en væsentlig del af byens offentlige transportnet.
Banegårdens Arkitektoniske Betydning
Aarhus Hovedbanegård er ikke kun en vigtig transporthub, men også en arkitektonisk perle. Bygningens nyklassicistiske stil afspejler tidens smag og er et vigtigt eksempel på den arkitektur, der dominerede i 1920'erne. Bygningens monumentale udseende med de rene linjer og klassiske proportioner står i kontrast til de tidligere banegårdes mere dekorative stil, hvilket markerer en ny æra inden for dansk stationsarkitektur.
Selvom meget af den oprindelige stationsbygning blev ombygget og moderniseret, har Aarhus Hovedbanegård bevaret sin historiske charme og fortsætter med at være en central del af Aarhus' byliv.
Stavemåder for Aarhus H:
Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.
Kongsvang Trinbræt er i dag en letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby i Aarhus. Kongsvang Trinbræt betjentes, i tiden på Odderbanen, af alle tog i myldretiden med enkelte undtagelse. Kongsvang Trinbræt består af en enkelt perron, som er placeret øst for sporene.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Viby Jylland Trinbræt er i dag en Letbanestation i bydelen Viby i udkanten af Aarhus ca. en kilometer fra Viby Torv og Viby Centret. Viby Jylland er den næstmest brugte i Aarhus Kommune efter Aarhus Hovedbanegård med 1.196 daglige antal påstigninger i 2013 og 436.000 årlige påstigninger samlet for 2013.
Viby Jylland betjener Sønderhøj, som er det store område, hvor bl.a. Arla Foods har hovedkontor, Erhvervsakademi Aarhus og Århus Købmandsskole. Syd for Viby Jylland findes butikscentret Mega Syd med 11 butikker og et butiksareal på 30.000 m2 som bl.a. indeholder Kvickly, Bauhaus, PetWorld, Elgiganten, McDonald's m.fl.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Rosenhøj er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby Jylland i udkanten af Aarhus. Rosenhøj blev oprindeligt etableret som Trinbræt på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Øllegårdsvej er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby Jylland i udkanten af Aarhus. Øllegårdsvej blev oprindeligt etableret som Trinbræt på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Gunnar Clausensvej er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby Jylland i udkanten af Aarhus. Gunnar Clausensvej blev oprindeligt etableret som Trinbræt på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Tranbjerg er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Tranbjerg i udkanten af Aarhus. Tranbjerg blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Odderbanen fik fra juli til oktober 2008 banen totalrenoveret, hvor strækningen Odder-Tranbjerg fik nye skinner. I samme forbindelse blev trinbrætterne Havebyen og Gunnestrup nedlagt den 15. september 2008 og i stedet blev der etableret trinbrættet Nørrevænget.
Nørrevænget er en letbanestation på Odderbanen i Aarhus Kommune. Nørrevænget blev oprindeligt etableret den 15. september 2008, hvor den erstattede to tidligere trinbrætter, Havebyen og Gunnestrup på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Gunnestrup var oprindelig Station/Billetsalgssted, men blev senere nedsat til Trinbræt.
Odderbanen fik fra juli til oktober 2008 banen totalrenoveret, hvor strækningen Odder-Tranbjerg fik nye skinner. I samme forbindelse blev trinbrætterne Havebyen og Gunnestrup nedlagt den 15. september 2008 og i stedet blev der etableret trinbrættet Nørrevænget.
Byggeår
1883
Åbnet
1884.06.19
Nedlagt
2008.09.15
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Ellemosevej 50, 8310 Tranbjerg J
Stednavneforkortelse
Gut
Højdeplacering over havet
64,8 meter
GPS koordinater
56.089587,10.154277
Billede af Gunnestrup Station. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1961 - LINK til kilde.
Mølleparken er i dag en Letbanestation på Odderbanen i det nordlige Mårslet. Mølleparken har som et af de få på strækningen, påstigning fra begge sider, trods banen kun har ét spor. Dette skyldes, at der er betydelige boligområder på begge sider af banen men ingen overgangsmuligheder ved trinbrættet. Mølleparken blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Mårslet er i dag en Letbanestation på Odderbanen i Mårslet. Mårslet blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Vilhelmsborg er i dag en Letbanestation på Odderbanen sydøst for Mårslet. Vilhelmsborg blev oprindeligt etableret som trinbræt på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Beder er i dag en Letbanestation på Odderbanen sydøst for Mårslet. Beder blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen, men blev nedsat til trinbræt i 2002.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Egelund Trinbræt blev lukket, da Odderbanen blev lukket for ombygning til letbane 26. august 2016. I modsætning til de fleste andre stationer på banen kom Egelund ikke til at genåbne, da banen genåbnede som en del af Aarhus Letbane 25. august 2018.
Malling er i dag en Letbanestation på Odderbanen i byen Malling. Malling blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Banevolden Trinbræt lå mellem Malling Station og Assedrup Station på Odderbanen. Banevolden Trinbræt var beliggende i den sydlige udkant af byen Malling. Trinbrættet blev etableret i 1966, og det blev nedlagt i januar 2006 som følge af lave passagertal på trinbrættet og et ønsket om at sætte hastigheden op på Odderbanen.
Assedrup er i dag en Letbanestation på Odderbanen i byen Malling. Assedrup blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.
Da stationsmesteren på Assedrup Station døde i 1924, forsøgte baneselskabet for Odderbanen at erstatte stationsmesteren med en ekspeditrice. Skiftet ville især havde haft en betydning for transport af stykgods, som kvinder ikke måtte løfte, og det fremkaldte protester. En ny stationsmester blev fundet, men da han 5 år senere blev forflyttet, blev en ekspeditrice ansat. Senere er blev Assedrup blevet nedsat til trinbræt ligesom de andre standsningssteder på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Rude Havvej er i dag en Letbanestation på Odderbanen i byen Odder. Rude Havvej blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Parkvej Trinbræt blev lukket, da Odderbanen blev lukket for ombygning til letbane 26. august 2016. I modsætning til de fleste andre stationer på banen kom Parkvej ikke til at genåbne, da banen genåbnede som en del af Aarhus Letbane 25. august 2018.
Byggeår
1959
Åbnet
1959
Nedlagt
2016.08.26
Nedrevet
Nedrevet
Adresse
Parkvej 1A, 8300 Odder
Stednavneforkortelse
Pv
Højdeplacering over havet
10,0 meter
GPS koordinater
55.978358,10.151839
Billede af tog ud for Parkvej Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1961 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af tog ud for Parkvej Trinbræt.
I dag er Odder Station endestation, men den var i mange år et jernbaneknudepunkt da Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ), der gik fra Aarhus Hovedbanegård via Odder til Hov, blev indviet 19. juni 1884. Den 14. maj 1904 blev Horsens-Odder Jernbane indviet, hvor Odder blev jernbaneknudepunkt.
Horsens-Odder Jernbane blev nedlagt 31. marts 1967 og den 21. maj 1977 blev også Odder-Hov-banen nedlagt - Odder blev dermed endestation på Odderbanen.
Arealet mellem stationen og Lundevej blev der bygget nyt værksteds- og remiseanlæg for både tog og busser, som blev taget i brug juni 1981, hvor kommunen overtog de gamle værkstedsarealer nord for Odder Å.
Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.
Da Hads-Ning Herreders Jernbane åbnede den 19. juni 1884, fik et billetsalgssted, for først i 1892 kunne der ekspederes stykgods, hvor Neder Randlev blev oprykket til station. Det blev en succes, så der skulle bygges pakhus og i 1904 anlægges sidespor til henstilling af godsvogne under losning og lastning – begge dele mod at beboerne betalte en del af omkostningerne.
Neder Randlev blev i 1939 nedrykket til ekspeditricestation og fra den 1. juni 1969 nedrykket Neder Randlev til trinbræt.
Odder-Hov-banen blev nedlagt 21. maj 1977, men den gamle stationsbygning eksister stadig og det samme gør det gamle banetracéet, som er bevaret gennem det meste af byen.
Eriksminde trinbræt blev placeret ved vejen til Eriksminde Efterskole på Bjerager Mark ved Bovlstrup. Eriksminde Efterskole blev oprettet som friskole i 1865. Den nuværende beliggenhed fik den i 1906, hvor der blev oprettet efterskole. Efterskolearbejdet blev imidlertid indstillet omkring 1920. I 1956 blev efterskolen genåbnet som kostskole, hvilket den ikke havde været tidligere, og som sådan har den fungeret siden. Det var ved genåbningen i 1956 der blev oprettet et trinbræt på Hads-Ning Herreders Jernbane (Odder-Hov). Odder-Hov-banen blev nedlagt i 1977.
Houvej løber i dag på den gamle banetracé mellem Bjeragervej og Eriksmindevej. Fra Eriksmindevej til Bovlstrup er banetracéet er bevaret som en asfalteret cykel og gangsti.
Byggeår
1956
Åbnet
1956
Nedlagt
1977.05.21
Nedrevet
Nedrevet
Adresse
Eriksmindevej, 8300 Odder
Højdeplacering over havet
11,9 meter
GPS koordinater
55.949087,10.203734
Billede af Eriksminde Trinbræt. Fotograf: Steen Larsen - Dato: den 19. oktober 1975
Hads-Ning Herreders Jernbane åbnede i 1884 Bovlstrup Station, som senere skiftede navn til Boulstrup Station. Bovlstrup Station blev placeret på en bar mark ca. ½ km vest for landsbyen.
Bovlstrup Stationsby blev større end den gamle landsby, der ændrede navn til Gammel Bovlstrup.
Stationsbyen havde i 1960'erne sit eget lille industrikvarter, hvor virksomheden Boulstrup Maskinfabrik var den eneste der overlevede, og som i 2001 blev solgt til amerikanske koncern Simpson Strong-Tie.
Odder-Hov-banen blev nedlagt 21. maj 1977, men den gamle stationsbygning eksister stadig og det samme gør det gamle banetracéet, som er bevaret gennem det meste af byen.
Holsatia Trinbræt åbnede i 1949 på Odder-Hov banen, som privat trinbræt for "Aarhus Ortopædisk Hospitals Feriehjem", og var kun i brug i sommerhalvåret. Feriehjemmet var for vanføre og holdte til i Holstein-Rathlov familiens tidligere enkesæde Holsatia, som lå der, hvor den nuværende Egmont Højskolen ligger i dag.
Holsatia Trinbræt havde en kort perron i træ, og et yderst bemærkelsesværdigt læskur, hvor selv Storm P. ville have undret sig over den finurlige konstruktion. Læskurets tag var i den sydlige ende understøttet af en primitiv gavlvæg, som lignede genbrug fra et klædeskab, mens det i den nordlige ende blev holdt oppe af en skråstiver og en tagstøtte af smedejern fra en udrangeret personvogn. Trods den primitive og meget ustabile konstruktion, så hold løsningen frem til Odder-Hov banens lukning den 21. maj 1977, hvor trinbræt, læskur og spor blev fjernet kort efter lukningen.
I 1956 blev Holsatia Trinbræt offentligt og var åbent hele året.
Byggeår
1949
Åbnet
1949.07.04
Nedlagt
1977.05.21
Nedrevet
1977
Adresse
Houvej, 8300 Odder
Højdeplacering over havet
8,7 meter
GPS koordinater
55.919866,10.248594
Billede af Holsatia Trinbræt - med et nedfalden "stationsskilt". Fotograf: Steen Larsen - Dato: den 19. oktober 1975
Hou Station var Aarhus-Odder-Hou (Odderbanen)'s endestation og lå 36,3 km. fra første station.
Odderkredsens folketingsmedlem Geert Winther stillede i 1880 forslag om en jernbane fra Aarhus til Odder og videre til Ørting, hvorfra den kunne forlænges til Gyllingnæs eller Hov, hvis der fra et af de steder blev etableret en færgerute til Sjælland.
Hofjægermesteren på Rathlousdal, Emil von Holstein-Rathlou, begyndte i vinteren 1881 at bygge havn i Hov og ville tegne mange aktier i banen, hvis den kom til Hov. Så Geert Winthers forslag blev ændret til en linjeføring Aarhus-Odder-Hov, som blev vedtaget den 9. maj 1882. Banen åbnede dermed den 19. juni 1884 med Hov Station som endestation.
Odder-Hov-banen blev nedlagt 21. maj 1977, men den gamle stationsbygning eksister stadig og benyttet til erhvervsformål, i de første år som filial af Odder Bank. Det samme gør sig gældende for det gamle banetracé, som er bevaret som Houvej gennem Hou by.